det nationale kvalitetsprogram på sundhedsområdet

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den Danske Kvalitetsmodel
Advertisements

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen
Oplæg ved Claus Graversen, chefsygeplejerske 3. April 2013
De kommende 4 år – udfordringer for samarbejdet • Konference om samarbejde om psykisk syge den 16. juni 2010 Martin Lund – direktør i Region Hovedstadens.
Sundhed på tværs - og relationel koordinering
Date :31 1.
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
Tillid Temadag for AMIR
Geriatri og geriatrisk sygepleje i et vadested
Sven Erik Bukholt Center for Primær Sundhed og Forebyggelse
Sundhedspolitik for Favrskov Kommune Sundhedsambassadører i landsbyerne i Favrskov Sundhedskonsulent Christina Rasmussen-Rubæk.
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
Indsæt – Billede – Fra fil… her En fælles national satsning - den generiske model og forløbsprogrammerne Adm. direktør Else Smith 28. september 2011.
På vej mod en region Nye muligheder Harmonisering. Kvalitet – effektivisering Den fremtidige specialeplanlægning Kompetencebehov i fremtidens hospitalsvæsen,
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014 v. Conni Christiansen Sundhedsaftale 2015 – 2018.
Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
Elementer i ”Forebyggelsespakken om Tobak”, der i særlig grad kan løfte kommunernes indsats Tobakstemagruppemøde i Sund By Netværket 17. juni 2013 Chefkonsulent.
Målsætninger på psykiatriområdet
Mangel på sammenhæng i sundhedsvæsenet En udfordring, der rammer ældre medicinske patienter Præsentation af Lars Engberg, formand for Danske Patienter.
Anne-Mette Sørensen, Allerød Kommune
6. maj Henning Nilausen, vicekommunaldirektør, Gribskov Kommune Kommunernes rolle og udfordringer i forhold til sygehus- og specialeplanlægning.
Den nye overenskomst for praktiserende læger. Nye muligheder og udfordringer Regionsældreråd. Hovedstaden.
De første erfaringer – og udfordringer?. De første erfaringer – og udfordringer?
Tine Jerris, projektleder i Kronikerprogrammet
Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Regionsældrerådet den 9. marts 2011.
KICK OFF – Broen til bedre sundhed - oplæg v. udvalgsformand Flemming Stenild.
Den nye sundhedsaftale 2015 – 2018
Hovedpunkterne i en ny strategi
Hvad kan den nye sundhedsaftale give, hvor stiller den især krav til kommunerne og hvad skal vi hver især have fokus på, for at få det fulde.
Indhold, indsatser, implementering
Behandling og pleje Formål: at alle borgere med behov herfor tilbydes sammenhængende behandlings- og plejeforløb af høj kvalitet.
Grundaftale for hjælpemidler i et overordnet perspektiv
Strategier, udfordringer og udvikling Visitatorernes årsmøde 2011.
Ældre- og Handicapforvaltningen Seminar for tillidsrepræsentanter og Kredsbestyrelse i DSR Kreds Nordjylland Mandag den 3. juni 2013 Sundhedsaftaler i.
1 Sigtelinjer for arbejdet På baggrund af budgetmaterialet (inkl. bagvedliggende notater og viden i øvrigt): Udarbejde formuleringer til sigtelinjer for.
”Det Nære Sundhedsvæsen” Jan Trøjborg KKR Syddanmark, Januar 2012.
Side Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning KØBENHAVNS KOMMUNE Master titel: Gill Sans Bold 40pt (ALL CAPS) Gill Sans Regular 40pt (A CAPS) Brug under.
Sundhedsaftale III status
Dette er starten på et lille slideshow, der kan præsenteres på minutter. Slideshowet bygger alene på de materialer, der er udleveret i ’Pårørende-kittet’
AKUT TEAM ”Hvad kan sygeplejersker byde ind med for at inddrage borgere og patienter i relation til den akutte sygdom” v/Gitte Nørgaard, Chef for Sygepleje.
Udbredelse af telemedicin til borgere med KOL - ØA16-aftale mellem regeringen, Danske Regioner og KL Bilag 7b Præsentationsslides til brug i landsdelsprogrammerne.
Navn (Sidehoved/fod)Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler FAS’ Års- og medlemsmøde, 3. oktober 2014 Ane Friis Bendix Vicedirektør, dr.med. Sammenhæng.
Sundhedsdataprogrammet Præsentation DRG-konferencen 2015 Ved Malene Højsted Kristensen, sekretariatschef Sundhedsdataprogrammet Sundheds- og Ældreministeriet.
Den gode overlevering og samarbejde på tværs
Ingelise Juhl, Sundheds- og omsorgschef ,Syddjurs kommune
Velkommen til et nyt kvalitetsprogram…
1 Temamøde om Social Ulighed i Sundhed Erfaringer med at sætte social ulighed i sundhed (SUS) på dagsordenen i Københavns Kommune Disposition: - Begreber.
Det Tværgående Gravidsamarbejde ved Inge Olga Ibsen, Overlæge og leder af Familieambulatorierne, Region Syddanmark og Region Hovedstaden Carina Blomholt,
Projekt Ny styring i et patientperspektiv Mette Jensen, Koncernøkonomi Region Midtjylland.
Kvalitetsarbejde på sygehusene Data og ledelse – ledelse og data Jørgen Schøler Kristensen Lægefaglig direktør, dr.med. Hospitalsenheden Horsens.
Kommunernes udfordringer - lægernes opgaver De sundhedsfaglige opgaver på det kommunale område FAKL 2. maj 2013 Mads Koch Hansen.
Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund T F Temadrøftelse SUS Sundhedsaftale.
Det nationale kvalitetsprogram - Nationale mål for kvaliteten i sundhedsvæsenet Region Midtjylland, den 4. februar 2016 Jakob Krogh, kontorchef, Center.
FREMTIDENS INDSATS FOR ÆLDRE MEDICINSKE PATIENTER EMNE:FREMSKUDT VISITATION.
Velkommen Helene Westring Hvidman Lægeforeningen Hovedstaden Medlemsmøde Onsdag den 3. februar 2016 kl – Hotel Scandic, København V.
Det nationale kvalitetsprogram
Ved Arnfred Bjerg og Søren Knudsen
Kvalitetsudvikling hvordan
Kvalitet i plejen.
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
Ny kvalitetsdagsorden og pakkeforløb
BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONS FORVALTNINGEN
Metoden brugerstyret behandling
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014
Hospitalsinfektioner – det fagprofessionelle perspektiv
Det nationale PRO-arbejde Fagligt Selskab for Lunge- og Allergi sygeplejersker d. 15. marts 2018 Sanne Jensen.
Opfølgning på økonomiaftale juli 2015 mellem KL og regeringen
Administrativ organisering
Beretning – Forløbet for flygtninge med traumer I
Præsentationens transcript:

det nationale kvalitetsprogram på sundhedsområdet SBN’s temagruppe om dokumentation og evaluering Det nationale kvalitetsprogram det nationale kvalitetsprogram på sundhedsområdet Lise Holten, konsulent, Center for social og sundhed, KL

Arbejdet med kvalitetsforbedringer i kommunerne Sbm’s temagruppe om dokumentation og evaluering Arbejdet med kvalitetsforbedringer i kommunerne Kommunerne har siden 2006 deltaget i Den Danske Kvalitetsmodel (IKAS) Kommunerne har siden 2009 skulle indrapportere utilsigtede hændelser En række kommuner har siden 2012 indgået i Dansk Selskab for Patientsikkerhed (DSFP) med projektet ”I sikre hænder” Fra 2018 medfinansierer kommunerne DSFP Kommunerne er med økonomiaftalen for 2016 blevet aktør i Det Nationale Kvalitetsprogram i sundhedsvæsenet Det nationale kvalitetsprogram

Det nationale kvalitetsprogram – hvorfor? SBN’s temagruppe om dokumentation og evaluering Det nationale kvalitetsprogram – hvorfor? Nødvendigt med en fælles tilgang til kvalitet med samtidige forløb Vigtigt at vi har en fælles retning for udviklingen af sundhedsvæsenet En ny tilgang som passer godt til vores medarbejdere Metodefrihed Målene skal ses i forhold til de lokale udfordringer og politiske prioriteringer Forbedringsmodellen Det nationale kvalitetsprogram

Hvad indeholder Det Nationale Kvalitetsprogram? SBN’s temagruppe om dokumentation og evaluering Hvad indeholder Det Nationale Kvalitetsprogram? 8 nationale mål og 24 indikatorer Lærings- og kvalitetsteams som skal bidrage til, at de gode erfaringer med kvalitetsforbedringer bliver spredt Et nationalt ledelsesprogram af 40 ledere i sundhedsvæsenet heraf 8 kommunale Indsamling af patienternes egne oplevelser (PRO) i deres behandlings- og rehabiliteringsforløb Det Nationale Sundhedsdataprogram skal styrke brugen af sundhedsdata Det nationale kvalitetsprogram

Hvad betyder kommunernes deltagelse i kvalitetsprogrammet? Kvalitetsprogrammet forpligter 1 gang om året følges der politisk op på målene på et møde mellem sundhedsministeren og de 2 formænd for hhv. DR og KL. De nationale mål og indikatorer skal omsættes i lokale delmål og indsatser Arbejdet kræver en lokal forankring også med afsæt i sundhedsaftalerne Ser gerne, at almen praksis som kommunens vigtigste samarbejdspartner, kommer med Det nationale kvalitetsprogram

Det nationale kvalitetsprogram De nationale mål på sundhedsområdet Bedre sammenhængende patientforløb Styrket indsats for kronikere og ældre patienter Forbedret overlevelse og patientsikker-hed Behandling af høj kvalitet Hurtig udredning og behandling Øget patient-inddragelse Flere sunde leveår Mere effektivt sundhedsvæ-sen Indikatorer Belægning. Akutte genindlæggelser. Ventetid til genoptræning. Færdigbehan-dlede. Ajourførte medicinoplys-ninger. Tilknytning til arbejds-markedet. Akutte genindlæg-gelser pr. KOL/Diabetes- patient. Forebyggelige indlæggelser blandt ældre. Demens – brug af anti-psykotika. Overbe-lægning på medicinske afdelinger. 5 års overlevelse. Kræft. Hjertedødelig-hed. Sygehus-erhvervet infektion. Overlevelse ved uventet hjertestop. Opfyldelse af kvalitetsmål ift. kliniske databaser. Indlagte psykiatriske patienter, der bæltefikseres. Ventetid til operation og til psykiatrien. Patienter udredt inden for 30 dage. Kræftpakke-forløb gennem- ført inden for tiden. Patienttilfredshed. Patientoplevet inddragelse. Middellevetid. Daglige rygere i befolkningen. Liggetid pr. indlæggelse. Produktivitet på sygehuse. Det nationale kvalitetsprogram

Hvad er så status på landsplan i grove træk? Dialogmøde KKR Hovedstaden den 21. juni 2017 Hvad er så status på landsplan i grove træk? Det går bedre med 20 positive udviklinger ift. de 31 områder - Flere overlever kræft - Der er mindre overbelægning - Færre får infektioner på sygehusene - Flere patienter er tilfredse og føler sig inddraget i behandlingen Der er nogle udfordringer bl.a. ift. DNS: - Fastholdelse af psykisk syge på arbejdsmarkedet (dog positiv i RH) - Ventetid til genoptræning De nye sundhedsaftaler – erfaringer og overlevering Nogle problemer i RH på grund af sundhedsplatformen. Pjece offentliggøres torsdag eller fredag. Viser udviklingen fra 2015 til 2016 og viser med trafiklys om det går godt eller skidt. En ting er udviklingen over et år. En anden ting er hvor man er placeret ift. gennemsnittet. - 20 positive udviklinger på 31 områder

Eksempler på delmål og -indikatorer Med Esbjerg-modellen, har man udviklet en helhedsorienteret og borgerinddragende model, der understøtter såvel behovsafdækning og vurdering, differentiering, koordination og fælles tilgang på tværs af fagligheder. Eksempler på delmål og -indikatorer Silkeborg Kommune er de nationale mål bl.a. omsat ved systematisk at prioritere tidlig opsporing. Indsatsen består af hverdagsobservationer og indsatserne skulle gerne føre til reduktion i funktionsnedsættelse og genindlæggelser. Københavns Kommune arbejder med borgerrapporteret effektmåling (PRO) fx ift. ryge- og kræftforløb. Halsnæs Kommune arbejder med datadrevet ledelse, som de supplerer med brugertilfredshedsundersøgelser bl.a. ift. KOL, Type2diabetes, hjertekar og kræftindsatser At flere sårbare borgere sikres en tidlig og forebyggende indsats, der er målrettet deres behov og ressourcer (Region Hovedstadens sundhedsaftale)

Udfordringer ift. den nye kvalitetsdagsorden Dialogmøde KKR Hovedstaden den 21. juni 2017 Udfordringer ift. den nye kvalitetsdagsorden Få nationale indikatorer som omfatter det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Fokus på borgerens mestring og borgerens hele liv Borgerens perspektiv – fx PRO data Effektmål savnes Vi mangler at oversætte målene Fortsat en udfordring med at få ”integreret i bund” Vi har brug for at understøtte implementeringen bedre Det nationale kvalitetsprogram

Det nationale kvalitetsprogram Sbn’s temagruppe om dokumentation og evaluering Hvad gør vi i KL? En tydeligere retning i arbejdet med kvalitetsforbedringer Oplæg til politisk drøftelse om en styrket indsats ift. kvalitetsarbejdet Bl.a. forslag om at etablere et kvalitetsgruppe, som kan styrke (sam)arbejdet mellem kommunerne og kommunerne og KL Temadag om kvalitetsarbejdet den 19. marts 2017 på Nyborg Strand Samarbejde med RKKP om kliniske kvalitetsdatabaser Det nationale kvalitetsprogram