værktøj hjælpemiddel, som mennesker bruger, når de har et problem eller en opgave, som de de ikke uden hjælp kan klare Et problem kan nogle gange løses under brug af forskellige hjælpemidler Et hjælpemiddel kan have flere funktioner Monofunktionale ordbøger Polyfunktionale ordbøger

Værktøj skal sælges Forlag, men også leksikografer tenderer til at prise deres værktøj som universalmiddel

Leksikografiske instruktioner Først og fremmest til leksikograferne Men også som udgangspunkt for ordbogens omtekst og for reklame

Uklar omtekst Norstedts tysk-svenska ordbok är avsedd för alla som behöver en behändig och modern tysk-svensk ordbok.

Brugere, behov, situationer 1. brugerne og deres forudsætning 2. brugernes behov for hjælp 3. brugersituationer

Primær og sekundær brugertype I första hand är den tänkt för personer med finska som modersmål, men vi hoppas att den med fördel skall kunna användas även av svenskspråkiga. (Suomi-Ruotsi opiskelusanakirja 1995)

Uklart forhold mellem brugertype og brugersituationer Das jetzt vorliegende Wörterbuch ist verfaßt worden, um den Ansprüchen der heutigen Zeit zu entsprechen. [...] Die Benutzer des Taschenwörterbuches sind in erster Linie Lerner der deutschen Sprache im Anfangsstadium sowie Touristen. Um ihre Bedürfnisse zu berücksichtigen, enthält das Werk neben dem wesentlichen Grundwortschatz ... (Suomi-Saksa-Suomi Taskusanakirja 1995)

Ikke bare konkrete problemer, men også fænomenet sprog Es war mein Ziel, ein zeitgemäßes deutsch-finnisches Wörterbuch zu schaffen, das eine verläßliche Hilfe bietet beim Lesen deutscher Texte und beim Übersetzen aus dem Deutschen ins Finnische in Studium und Beruf. Ganz besonders hatte ich auch die Bedürfnisse der Deutschlernenden an den Universitäten im Auge. Ich hoffe, sie werden dazu angeregt, sich mit dem Phänomen Sprache zu befassen. (Saksa-Suomi Opiskelusanakirja 1996)

Principielt forkert beskrivelse Glücklicherweise ist ein Wörterbuch kein Sprachlehrbuch; der Lexikograph kann davon ausgehen, daß der Benutzer des Wörterbuches Informationen zur Verwendung der Fremdsprache, des Deutschen in diesem Fall, zu Restriktionen etwa, aus anderweitigen Lehrwerken bezieht. (Soumi-Saksa-Suursanakirja 1997)

Brugeruvenlig omtekst Ein zweisprachiges Wörterbuch mit Finnisch als Ausgangssprache ist in erster Linie für finnische Muttersprachler bestimmt, als sog. aktives oder produktives Wörterbuch. (Soumi-Saksa-Suursankirja 1997)

Nødvendige og ikke-nødvendige angivelser Unverzichtbar für den Nichtfinnen dürften die Flexionsangaben für den finnischen Wortschatz sein (Soumi-Saksa-Suursankirja 1997) Nødvenigheden kan kun begrundes med henvisning til brugerforudsætninger og brugernes behov

Primære og sekundære funktioner Rezeption und Übersetzung aus dem Deutschen ins Finnische als primäre Funktionen, Textproduktion als sekundäre Funktion (Korhonen 2000)

litteraturhenvisninger Scerba (1940), Al-Kasimi (1977), Landau (1981), Kromann et al. (1984), Svensén (1985). Wiegand (1998) Bergenholtz/Tarp (2002, 2003) nøjagtigere angivelser i: Henning Bergenholtz/Sven Tarp: Two opposing theories: On H.E. Wiegand's recent discovery of lexicographic functions; i: Hermes 31, 2003, 171-196. (http://netdob.asb.dk/Lit/Hermes/H31_11.pdf)

Brugergruppe i relation til L1 Hvilket modersmål har brugeren? Hvilken kompetens har brugeren i sit modersmål? (mundtligt og skriftligt)

Brugergruppe i relation til L1 og L2 I hvilken udstrækning behersker brugeren L2? Hvilke generelle encyklopædiske og kulturelle kendskaber har brugeren i L1 eller L2? I hvilken grad har brugeren kendskaber til et bestemt fagområde? I hvilken grad behersker brugen det pågældende fagsprog på L1 og på L2?

Brugersituationer: to grundtyper Kommunikationsproblemer (reception, tekstproduktion, oversættelse) Vidensproblemer (generelle eller specifikke behov for viden om noget (semantisk/encyklopædisk), herunder også om sprog (sproglæring, etymologi)

Kommunikationsrelateret tekst -> bruger -> ordbog -> tekst

vidensrelateret Bruger -> Ordbog -> Bruger Fx: Hvornår blev Napoleon født? Hvilke sprog tales i Finland? Hvilket leksikalske ord er det hyppigste i nutidsfinsk?

Kommunikationsmodel (evt. ordbog ved de fedt fremhævede termer) L1-bruger  tekstproduktion  L1-tekst  tekstreception  L1-bruger L1-bruger  tekstproduktion  L1-tekst  teksreception  L2-bruger L1-bruger  tekstproduktion  L2-tekst  tekstreception  L2-bruger L1-bruger  tekstproduktion  L1-tekst  oversættelse (af en L1-oversætter)  L2-tekst  tekstreception  L2-bruger L1-bruger  tekstproduktion  L1-tekst  oversættelse (af en L2-oversætter)  L2-tekst  tekstreception  L2-bruger

grundtyper L1-tekstproduktion L1-tekstreception L2-tekstproduktion Oversættelse L1 -> L2 Oversættelse L2 -> L1

Genuint formål + funktion(er) En ordbog har præcist et genuint formål En ordbog har en eller flere funktioner, evt. opdelt i primære, sekundære og tertiære funktioner En ordbogs genuine formål er summen af de valgte ordbogsfunktioner (terminologi som Bergenholtz/Tarp (2003), ikke som Wiegand (1998, 2002)

Primære brugerbehov Dækkes ind af en ordbog, der har taget højde for det fastlagte genuine formål, dvs. den eller de valgte ordbogsfunktioner alt efter formål forskellige angivelsestyper: om fleksion, orddannelse, orddeling, betydning, synonymer, antonymer, ….

Sekundære brugerbehov Generel information om leksikografi og ordbogsbrug Information om den konkrete ordbog Inoformation om brugen af den konkrete ordbog

Integrerede og ikke-integrerede dele af en ordbog Alle omtekster til dækning af sekundære brugerbehov er ikke-integrerede Ikke alle omtekster er ikke-integrerede, en ordbogsgrammatik fx kan være integreret, men er det oftest ikke (men burde altid være det)

Tautologier ved definition af sprog-, sag- og alordbog Ein Sprachwörterbuch ist ein Nachschlagewerk, dessen genuiner Zweck darin besteht, daß der potentielle Benutzer aus den lexikographischen Textdaten Informationen zu sprachlichen Gegenständen gewinnen kann. (Wiegand 1998, 53).

Bergenholtz/Tarp Ordbog som værktøj ved Kommunikationsrelaterede problemer Vidensrelaterede problemer Både kommunikations- og vidensrelaterede problemer