CEPOS’ Vækstkonference 2017 Cheføkonom Mads Lundby Hansen
Forventet vækst lavere end historisk
To metoder til at øge væksten 1) Øget produktivitet (lavere selskabsskat, deregulering mv.) 2) Flere arbejdstimer (rugbrødsmetoden) Min anbefaling: Vi bør gå på to ben Dvs. både gennemføre produktivitetsreformer og jobreformer
Nye meldinger fra universitetsøkonomer Nina Smith, de økonomiske vismænd og Torben M. Andersen: Potentialet for arbejdsmarkedsreformer er tæt på at være udtømt Fokusér i stedet på produktivitetsreformer
Skæve konklusioner fra universitetsøkonomer Konklusionen (ikke flere reformmuligheder) er forkert: Der er kendte forslag, der kan øge beskæftigelsen med 160.000 personer (efterløn, dagpenge, folkepension, skat mv.) Thornings reform-amok giver 40.000 personer – der er potentiale for 4 gange så meget Der er andre succesvariable end det offentlige kasseregnskab – fx vækstregnskabet Ifølge Nationalbanken og Økonomiministeriet er der risiko for mangel på arbejdskraft i 2018 Helt logisk at gennemføre arbejdsmarkedsreformer nu Kun meget få velbeskrevne produktivitetsreformer (kender navnet, indholdet og en forventet effekt) – der er kun 2: Lavere selskabsskat og åbning af hypermarkeder
Liste over reformer der øger beskæftigelsen
VLAK vil øge beskæftigelsen med 55-60.000 personer
Lav beskæftigelsesgrad for de unge Hvis DK fik beskæftigelsesgrad for de unge (25-34 årige) som i Sverige ville der være ca. 30.000 ekstra i arbejde Reducér dimittendsatsen fra 13.000 til 8.000 kr. Dimittendledigheden ligger alt for højt – omkring 30 pct. Der skal være større incitament til at søge job, der ikke er 1., 2. og 3. prioritet => 4.000 ekstra i job DK har dobbelt så høj SU som i Sverige, Finland og Norge Halvér dansk SU på videregående uddannelser og øg lånemuligheden (4 mia. kr. i besparelse) => Unge hurtigere gennem uddannelsessystemet
Stort råderum og mulighed for historisk skattereform Holdbarhed på de offentlige finanser (overholdbarhed på 0,7 pct. af BNP) Råderum på 37 mia. kr. på de offentlige finanser til enten lavere skat eller øget off. forbrug Historisk mulighed for en god skattereform
Store muligheder for stor skattereform hvis der er politisk vilje Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 der enten skal anvendes på lavere skat eller øget offentligt forbrug For 37 mia. kr. kan man bl.a. få: Flad skat på 40 pct. for alle Selskabsskat på 12 pct. (i dag 22 pct.) Aktionærskat på 30 pct. (i dag 42 pct.) Bortfald af registreringsafgift Lavere afgifter på øl, vin og spiritus
Nyt moderne jobfradrag Fjerner loftet over det gamle beskæftigelsesfradrag Det nye jobfradrag betyder, at marginalskatten reduceres for alle Hvis man anvender 23 mia. kr. af de 37 mia. kr.: 20.000 ekstra i beskæftigelse (største skattereform) 20.000 kr. til en LO-familie Ca. 5 point lavere marginalskat for ALLE med lønindkomst over 340.000 kr. årligt