INSTITUT FOR AGROØKOLOGI

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Naturgeografi Jordens og livets udvikling samt menneskets tilpasning set i et geologisk og aktuelt samfundsmæssigt perspektiv Altså handler geografi om.
Advertisements

Måling af effekt af undervisningsforløb med ’Hvad er økologi?’
Muligheder og status i Danmark v/ Mads Helleberg Dorff Christiansen
Danmarks fødevareerhverv
Klima og bæredygtighed
Anbefalinger til et fremtidigt samarbejde
Et uformelt læringsmiljø
Den gamle universitetslov: Formål §1, stk 2: •at drive forskning og give uddannelse •værne om forskningsfriheden •bidrage til at udbrede kendskabet til.
Giver økologien mening indenfor landbruget
Økologisk biogas Landskonsulent Erik Fog VFL, Økologi
Forskning og uddannelse uden grænser – to globale initiativer Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen, Aarhus Universitet Næstformand for Rektorkollegiet Medlem.
25. FEBRUAR 2011 AARHUS UNIVERSITET Aarhus Universitets strategi AARHUS UNIVERSITET.
Forskning i affald og ressourcer
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Landbrugets anbefalinger vedrørende forskning og uddannelse v/ viceformand i Dansk Landbrug og.
Idéforum den 29. maj 2007 LANDBRUGSRAADET Universitetsreformen - får den betydning for planteforskningen? Morten Andersen Linnet.
De naturvidenskabelige kompetencer og erhvervsudviklingen – et samspil v. Udviklingschef Søren Ring, Region Hovedstaden.
Orientering fra bestyrelsesmøde 3. november 2006 Medarbejdermøde.
TATIONpRÆSEN 8. OKTOBER 2010 AARHUS UNIVERSITET Uddannelse og job inden for fødevaresektoren.
Institut for fødevarer
Klimaændringer og udledning af drivhusgasser
Præsentation af det danske projektet ”Biogas og Miljø”
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 500 køer på græs – hvordan kan planteavlsforskning og –udvikling bidrage Seniorforsker.
Innovationsaccelererende Forskningsplatforme (IAFP) - i relation til landbrugets videre udvikling Greta Jakobsen, Medlem af Det Strategiske Forskningsråd.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Plantekongres 2007 DJF i Aarhus Universitet – hvad betyder det for planteavlen?
Strategiseminar – 23. januar 2007 Lauritz B. Holm-Nielsen A A R H U S U N I V E R S I T E T Strategiseminar – 23. januar 2007 Velkommen.
3. session Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark
Energi og miljø som drivkraft for vækst og erhvervsudvikling VÆKSTFORUM MIDTJYLLAND byder velkommen til konference:
26. MAJ 2011 AARHUS UNIVERSITY LIBRARY - idé og baggrund PRÆSENTATION AF METTE THUNØ AARHUS DEN AARHUS UNIVERSITET.
Horizon 2020 EU’s rammeprogram for forskning og innovation
Strategi for Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek.
RECTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN AARHUS UNIVERSITET REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN UNIVERSITETERNE I FREMTIDEN.
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
Lauritz B. Holm-Nielsen, rektor Forberedelsesudvalget Region Midtjylland A A R H U S U N I V E R S I T E T Aarhus Universitet  studerende pt. 
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 12. FEBRUAR 2015 AARHUS UNIVERSITET DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AU DCE – NATIONALT CENTER.
Er marken til produktion af foder, fødevarer, energi eller miljø? Kathrine Hauge Madsen, AgroTech
Lauritz B. Holm-Nielsen, rektor Lederudvikling, 2. oktober2006 AARHUS UNIVERSITET Lederudvikling forventninger til ledelsen i universitetets strategiske.
DMU den 2. januar 2007 Lauritz B. Holm-Nielsen A A R H U S U N I V E R S I T E T Aarhus Universitet 2007.
8. MARTS 2011 AARHUS UNIVERSITET Fremtidens Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning FORSKNING I FREMTIDEN MED VMPIII SOM CASE Bidrag til paneldiskussion ved Plantekongres.
Hvad kan vi med bioteknologi, som vi ikke kunne før? Søren A. Mikkelsen Danmarks JordbrugsForskning Plantekongres 2006.
Grønt Teknologisk Fremsyn om Miljøvenligt Landbrug DJF FØI FØJO TM-Innovation.
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
1 Danmarks Miljøundersøgelser – Afdeling for Terrestrisk Økologi EU’s Jordkvalitetsdirektiv- Plantekongres januar 2005 Herning EU’s Jordkvalitetsdirektiv.
7. MARTS 2011 AARHUS UNIVERSITET Aarhus Universitets strategi AARHUS UNIVERSITET.
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET 28.marts 2012 Horizon 2020 EU’s rammeprogram for forskning og innovation Anja Skjoldborg.
Det Frie Forskningsråd (DFF) og visionære områder
Flakkebjerg 2 marts 2007 Lauritz B. Holm-Nielsen A A R H U S U N I V E R S I T E T Aarhus Universitet 2007.
Plantekongres 11. januar 2006 Bioteknologisk forskningsstrategi for nonfood og foder V/ chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Landbrugsraadet Plantekongres.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning GMO-sameksistens, næringsstofudnyttelse og beslutningsstøttesystemer Søren A.
A A R H U S U N I V E R S I T E T U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Lauritz B. Holm-Nielsen| 2 Aarhus Universitets Strategi
MIE JOHANNESEN AARHUS UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SCIENCE AND TECHNOLOGY MIE JOHANNESEN VELKOMMEN TIL ATU ÅRGANG 2014.
DANETV fokusering Projektseminar 3. september 2008 Lars Byrdal Kjær AgroTech.
ETV i praksis Hvem gavner ETV? - Eksempler fra landbrugssektoren Præsenteret på DANETV ekspertgruppemøde i Taastrup, 3. marts 2009 Thorkild Q Frandsen,
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light AARHUS UNIVERSITET AU STIPENDIESTRUKTUR - VERSION 2 LISE WOGENSEN BACH, PRODEKAN TALENT, PH.D.-SKOLELEDER.
AARHUS UNIVERSITET Formål Formålet med præsentationen er at introducere AU-FOOD til et publikum med begrænset eller intet kendskab til AU eller FOOD, fx.
ATV temamøde Den Danske Fødevaresektor – globale og fremtidige muligheder 10. december 2012 Flemming Nør-Pedersen Direktør, Landbrug & Fødevarer.
Pressemøde om medarbejderdialog 20. Februar 2007 Lauritz B. Holm-Nielsen A A R H U S U N I V E R S I T E T Aarhus Universitet 2007.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light AARHUS UNIVERSITET AU VELKOMMEN TIL SCIENCE AND TECHNOLOGY.
digitaliseringsstrategi
Velkommen til Science and Technology
Ny målrettet regulering
Velkommen til Science and Technology
Arbejdsmiljøstatistik 1. og 2. kvartal 2018
- Kan dynamisk landbrug og Grøn Vækst gå hånd i hånd?
Gladsaxestrategien omfatter også erhvervslivet
Hvordan påvirker jordbearbejdning jordens frugtbarhed og
Biologi, geografi og kemi på HF
Organic RDD 5 Det nye økologiske forsknings-, udviklings- og demonstrationssprogram
Velkommen til fakultetet Science and Technology
Præsentationens transcript:

INSTITUT FOR AGROØKOLOGI AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET Fakulteter: Statistik: Science and Technology Arts Health Aarhus BSS Statistik: Antal studerende: 42.500 Antal medarbejdere: 11.500

AARHUS UNIVERSITET Hovedområder: Uddannelse Forskning Samarbejde

SCIENCE AND TECHNOLOGY Institutter: Agroøkologi Bioscience Datalogi Fysik og Astronomi Fødevarer Geoscience Husdyrvidenskab Ingeniørvidenskab Kemi Matematik Miljøvidenskab Molekylærbiologi og Genetik

INSTITUT FOR AGROØKOLOGI Medarbejdere: Forskere (fastansatte) 55 Postdocs 42 Ph.d.-studerende 61 Medarbejdere i alt ca. 250 Publikationer (2016): Peer-reviewed internationale publikationer 260 Andre forskningspublikationer 130 Populærvidenskabelige publikationer 69

INSTITUT FOR AGROØKOLOGI Institutleder Entomologi og Plantepatologi PATENT Afgrødesundhed CROP Jordfysik og Hydropedologi JORD Jordbiologi og Næringsstoffer JORNÆR Klima og Vand KLIMA Jordbrugssystemer og Bæredygtighed SYSTEM Talent/ph.d. Uddannelser Erhverv Myndighedsbetjening Forskning Sekretariat STAB Forskningsfaciliteter – MARK Forsøgsstation – Flakkebjerg Forsøgsstation – Foulum Forsøgsstation – Sydjylland

INSTITUT FOR AGROØKOLOGI Vision: Institut for Agroøkologi’s vision er at tilhøre eliten af forskningsinstitutioner, der beskæftiger sig med agroøkosystemer, og skabe, udvikle og omsætte banebrydende viden til fremme af samfundets bioøkonomi nationalt og internationalt Mission: Institut for Agroøkologi’s mission er at være et institut, der bidrager til bæredygtig jordbrugsproduktion og vækst gennem fremragende forskning, rådgivning og undervisning i agroøkosystemer.

INSTITUT FOR AGROØKOLOGI Forskningsfaglige flagskibe: Forskningsområder, hvor instituttet har en særlig styrke, og hvorfra der leveres resultater i tråd med nationale og globale udfordringer og målsætninger.   De fire flagskibe er: Climate-Smart Agri-Food Systems Sustainable Pest Management Sustainable Nutrient Management Soil Functions Samspillet og dynamikken mellem de forskningsfaglige flagskibe og instituttet som helhed symboliseres i figuren.     

CLIMATE-SMART AGRI-FOOD SYSTEMS Indsigt i samspillet mellem klima og landbrugsproduktion, herunder i produktionssystemer, der forbedrer ressourceudnyttelsen, reducerer udledning af klimagasser og tilpasser sig klimaændringer. Metoder til at kvantificere de samlede klima- og miljøpåvirkninger knyttet til produktionen af fødevarer, biobaserede materialer og hvordan forskellige aktører i forsyningskæderne kan udvikle samarbejdsformer, der forbedrer ressourceudnyttelse, troværdighed og værdiskabelse.

SUSTAINABLE PEST MANAGEMENT Biologi og regulering af skadegørere i landbrugs- og havebrugsafgrøder Biologisk bekæmpelse Pesticiders skæbne i miljøet Effekter af naturlige kemiske stoffer i landbrugsplanter Beslutningsstøttesystemer Afgrødekvalitet Afgrødernes ernæringsfysiologi Livscyklusanalyser og landmænds adfærd omkring plantebeskyttelse 

SUSTAINABLE NUTRIENT MANAGEMENT Bedre udnyttelse af næringsstoffer tilført med planterester og gødning (handels-, husdyrgødning og restprodukter) Mindre emission af gasser Mindre belastning af vandmiljøet Sikring af jordens frugtbarhed

SOIL FUNCTIONS Jorden og dens funktioner Trusler mod jordressourcen, såsom forurening, faldende indhold af organisk materiale, erosion, og kompaktering Innovative sensorer til karakterisering og kortlægning af jordressourcen Innovative metoder til optimering af jorden som naturligt renseanlæg

INSTITUT FOR AGROØKOLOGI Forskningssektioner: Afgrødesundhed Entomologi og Plantepatologi Jordbiologi og Næringsstoffer Jordbrugssystemer og Bæredygtighed Jordfysik og Hydropedologi Klima og Vand

JORDBRUGSSYSTEMER OG BÆREDYGTIGHED Forskningsområder: Bæredygtig ressourceforvaltning Fødevaresystemets organisering Livscyklusvurdering af fødevarer og andre biobaserede produkter Primærproduktionens konkurrencedygtighed Økologisk husdyrproduktion

KLIMA OG VAND Forskningsområder: Agrohydrologi Agroøkologisk systemmodellering Bioenergi Informatik og GIS Klimaændringer og -tilpasninger Landbrugets klimabelastning Vandkvalitet

AFGRØDESUNDHED Forskningsområder: Frøvidenskab og -teknologi GMO Herbologi og applikationsteknik Naturstofkemi og miljøkemi Pesticidresistens Plante-miljø interaktioner Sygdoms- og skadedyrmanagement Økosystemtjenester

ENTOMOLOGI OG PLANTEPATOLOGI Forskningsområder: Det Globale Rustcenter Entomologi Honningbiens sygdomme, genetik og bestøvning Molekylær karakterisering og diagnosticering af skadegørere Molekylær økologi Økologisk modellering

JORDBIOLOGI OG NÆRINGSSTOFFER Forskningsområder: Biochar Efter- og mellemafgrøder Græsøkosystemer Mikrobiel økologi Næringsstoffer i organisk og uorganisk gødning

JORDFYSIK OG HYDROPEDOLOGI Forskningsområder: Arktiske jorde Digital jordbundskortlægning Jordkvalitet Jordmekaniske egenskaber Transport af vand og fremmede stoffer

FACILITETER AU Foulum Foulumgaard Forsøgsstation Askov Forsøgsstation 1 2 3 4 AU Foulum Foulumgaard Forsøgsstation Askov Forsøgsstation AU Flakkebjerg Campus Aarhus 5

AU FOULUM

AU FLAKKEBJERG

FORSKNINGSFACILITETER Unikke forskningsfaciliteter Væksthuse, semifieldanlæg og lysimeteranlæg Klimakamre Klimastationer Verdens største forsøgsbiogasanlæg Bioraffineri 285 ha jord til markforsøg Global Rust Reference Center Onsite-adgang til husdyr til forskning

MARKFORSØG HOS AU FOULUM Semifield DONG (Økologisk platform) MULTIPLANT VIRKN CENTS ECOSERV CENTS PROTEIN ROWCROP ROWCROP Gylleforsøg Flerårige energiafgrøder

SEMIFIELD-ANLÆG - FOULUM Kontakt: Finn Christensen SEMIFIELD-ANLÆG - FOULUM

UDDANNELSER Bachelor i Agrobiologi Kandidat i Agrobiologi Kandidat i Agro-Environmental Management Kandidat i Agrobiologi - Organic Agriculture and Food Systems (dobbelt kandidatgrad)

Bachelor i Agrobiologi Tilbydes i samarbejde mellem Institut for Agroøkologi, Institut for Husdyrvidenskab and Institut for Fødevarer Den studerende kan vælge mellem tre linjer: Husdyrvidenskab Fødevarevidenskab Plante- og miljøvidenskab

Kandidat i Agrobiologi Fokus på bæredygtig produktion af husdyr og planter Den studerende kan vælge mellem tre linjer: Linjen Husdyrsundhed og -velfærd Linjen Planteernæring og -sundhed Linjen Økologisk jordbrug (single degree) eller Organic agriculture and food systems (double degree)

Kandidat i Agrobiologi – Eksempler på kurser i Planteernæring og -sundhed Afgrødernes ernæring og fysiologi Planteskadegøreres biologi og strategier for bekæmpelse Planteproduktion og foderkvalitet Dyrkningssystemer Planteskadegøreres biologi Økologisk jordbrug Jordens biologi og frugtbarhed

Kandidat i Agro-Environmental Management Fokus på landbrugsproduktion i lyset af miljø, biodiversitet og klima Udbydes i samarbejde med Institut for Bioscience, Institut for Miljøvidenskab og Aarhus BSS Dækker emner som agroøkologi, jordbrugspolitik, analyse og forvaltning, kulstofomsætning og klimaændringer, næringsstofomsætning, GIS og modellering

Ph.d.-UDDANNELSE Ca.70 ph.d.-studerende AGRO tilbyder flere ph.d.-uddannelser hvert år

MYNDIGHEDSRÅDGIVNING Aarhus Universitet har indgået en aftale med Miljø- og Fødevareministeriet (MFVM) om at yde forskningsbaseret myndighedsbetjening. Aarhus Universitet har indgået aftale om: Gennemførelse af strategisk, problemorienteret forskning og udvikling inden for de aftalte præstationsområder Levering af forskningsbaseret rådgivning til ministeriet inden for præstationsområderne Kommunikation af relevant information til ministeriet, industrien og andre interesserede parter  

MYNDIGHEDSRÅDGIVNING INDEN FOR FØDEVARE- OG JORDBRUGSOMRÅDET Ydelsesaftalen, der omhandler fødevarer og jordbrug, koordineres af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Institut for Agroøkologi er ansvarlig for området ‘Planteproduktion’ I relation til planteproduktion findes otte faglige indsatsområder

FAGLIGE INDSATSOMRÅDER Institut for Agroøkologi er ansvarlig for otte faglige indsatsområder i ydelsesområdet ‘Planteproduktion’: Planters forædling og bestøvning, plantesundhedsaspekter samt plantebeskyttelse og Integrated Pest Management (IPM) Klimasmarte produktionssystemer Gødningsstoffer, normtal og kvælstofprognose Teknologi – jordbrug og planteavl Jord og jordbundsforhold, herunder digitale data, kort og billedanalyse Grøn omstilling og biomasse Målrettet regulering og virkemidler Landbrugsreform og offentlige grønne goder

MYNDIGHEDSRÅDGIVNING Aftalen med ministeriet omfatter også tværfaglige opgaver: Handlingsplaner for Vandmiljøplanerne Vandrammedirektivet Pesticidhandlingsplanen Grøn vækst og dansk landbrug 2020

TAK Læs mere om universitetet på www.au.dk Læs mere om instituttet på www.agro.au.dk