Institut for fødevarer

Præsentationer af emnet: "Institut for fødevarer"— Præsentationens transcript:

1 Institut for fødevarer

2 Om denne præsentation Formål Formålet med præsentationen er at introducere FOOD til et publikum med begrænset eller intet kendskab til AU eller FOOD , fx studerende, forskere, virksomheder, politikere osv. Derfor er indholdet meget generelt. OK at kopiere og klippe Præsentationen her skal ses som en bruttoliste med slides, som du kan kopiere og klippe fra i det omfang, du har brug for og kombinere med dine egne slides. For at ændre præsentationens titel vælg da: «Vis» og «Diasmaster».

3 Aarhus Universitet - midt i Europa
Her indsættes slide med Europakort og en cirkel omkring DK Aarhus

4 Fakta om Aarhus Universitet
Grundlagt i 1928 4 fakulteter: Arts, Business & Social Sciences, Health og Science & Technology 26 institutter 2 nationale centre: Danish Centre for Agriculture and Food (DCA) og Danish Centre for Environment and Energy (DCE) studerende Budget (2012) € 825 mio. Modtager 25% af de offentlige forskningsstøttemidler i Danmark.

5 Faculty of Science & Technology
Dekan: Niels Christian Nielsen. Fakultetet består af: 12 institutter 2 nationale centre 1.740 videnskabelige medarbejdere 700 ph.d.-studerende 6.700 studerende. Dekan: Niels Christian Nielsen

6 Institut for Fødevarer
2013 Institutleder: Michelle Williams. Instituttet består af: 5 forskergrupper 40 videnskabelige medarbejdere 24 ph.d.-studerende 41 tekniske og administrative medarbejdere*. *Antallet af gartnere varierer i løbet af året. Institutleder: Michelle Williams

7 Organisation Institut for Fødevarer er en del af:
Institutleder: Michelle Williams Forskergruppen: Planter, Fødevarer og Bæredygtighed Gruppeleder: Hanne Lakkenborg Kristensen Planter, Fødevarer og Klima Karen Koefoed Petersen Differentierede og Biofunktionelle Fødevarer Jette Feveile Young Fødevarekemi- og Teknologi Lotte Bach Larsen Metabolomics og Sensorik Derek V. Byrne Institutsekretariat Sekretariatsleder: Aase Sørensen Institut for Fødevarer er en del af: - Science & Technology, Aarhus Universitet - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA), Aarhus Universitet.

8 Beliggenhed Foulum Aarhus Campus Årslev

9 Indtægter (%) Institut for Fødevarer
Maj 2013

10 Aktiviteter i Institut for Fødevarer
Fødevareforskning i hele kæden -Genetiske ressourcer - Produktionsparametre - Forarbejdning og lagring - Indflydelse på human sundhed - Forbrugernes præferencer. Forskningsbaseret undervisning - Ph.d.-kurser - Kandidatuddannelsen: Molekylær ernæring og Fødevareteknologi - Undervisning på andre bachelor- og masteruddannelser ved AU. Myndighedsbetjening Igen – hvorfor kursiv under Fødevareforskning?

11 Ekspertviden om fødevarer - fra gener til forbrugere

12 Globale udfordringer og fødevarer
Bæredygtige systemer til fødevareproduktion Fødevareforsyningssikkerhed på trods af klimaforan-dringer og en stigende befolkningstilvækst Øget kvalitet for at opfylde forbrugernes forventninger og for at forblive konkurrencedygtig Behov for differentierede fødevarer, som opfylder for-brugernes forventninger og bidrager til sundhed og velvære Behov for nye teknologier, der kan forbedre fødevare-produktionssystemer og bidrage til at udvikle nye føde-vareprodukter.

13 Resultaterne af vores forskning
Øget effektivitet af produktionssystemer og mindsket negativ påvirkning af miljøet. Sikring af produktivitet og kvalitet af afgrøder på trods af mere ekstreme klimaforhold. Bæredygtige løsninger, der sikrer fødevareforsyning til en voksende befolknings- mængde. Udvikling af nyskabende højkvalitetsprodukter og nye produktformater, der reducerer spild. Øget indtag af sunde fødevarer ved hjælp af løsninger, der sammentænker bedre smag, sundhed og velvære.

14 Samarbejdspartnere AU FOOD Virksom-heder Branche-organisationer
Danske og udenlandske universiteter Andre partnere i Aarhus Universitet Virksom-heder EU Myndig-heder Hospitaler Branche-organisationer

15 Hvorfor forskningssamarbejde?
Adgang til den seneste viden inden for fødevareforskning En mulighed for at skabe viden og innovative løsninger i samarbejde med førende forskere Adgang til unikke forskningsfaciliteter Stærkt nationalt og internationalt netværk Medarbejdere med stor erfaring i projekt- ledelse og projektdeltagelse.

16 Typer af forskningssamarbejde
Samfinansierede projekter Rekvireret forskning ErhvervsPhD-projekter Erhvervspostdoc Specialeprojekter.

17 Forskergruppen: Planter, Fødevarer og Bæredygtighed
Forskningen fokuserer på nye løsninger og teknologier til økologiske og konventionelle dyrkningssystemer, der: effektiviserer produktionen sikrer en høj kvalitet af produkterne reducerer produktionens miljøpåvirkning. Resultater af forskningen er: Mere effektive systemer til planteproduktion og mindre miljøpåvirkning. Forskergruppeleder: Hanne Lakkenborg Kristensen Sted: AU Årslev.

18 Planter, Fødevarer og Bæredygtighed
Nøgleområder er: Fysiologiske processer i planter, både over og under jordoverfladen Dyrkningsteknikker Blomstrings- og vækstfysiologi Reduktion af spild i forbindelse med høst og lagring Tab af næringsstoffer Vandingsteknikker Pesticider og andre metoder til bekæmpelse af skadedyr Sunde sædskifter med efterafgrøder, grøngødning og andre hjælpeafgrøder.

19 Forskergruppen: Planter, Fødevarer og Klima
Forskningen fokuserer på at sikre produktivitet og kvalitet i fremtidens planteproduktion, hvilket bl.a. omfatter planternes reaktioner på: klima og klimaforandringer nye metoder til at optimere brugen af ressourcer i beskyttet planteproduktion. Resultater af forskningen er: Produktivitet og kvalitet i fremtidens plantebaserede fødevarer i en tid med mere ekstreme klimaforhold. Forskergruppeleder: Karen Koefoed Petersen Sted: AU Årslev.

20 Planter, Fødevarer og Klima
Nøgleområder er: Planters reaktion og genetisk betingede evner til at kunne akklimatisere og tilpasse sig klimaforhold som: - temperaturekstremer - frosthårdførhed - kuldioxid - lys - tørke og oversvømmelse. Produktkvalitet i drivhusproduktion Planters tolerance for høje og lave temperaturer i forhold til energiforbrug ved drivhusproduktion.

21 Forskergruppen: Differentierede og Biofunktionelle Fødevarer
Forskningen fokuserer på: at forbedre råvarekvalitet i forhold til sundhed og/eller egnethed til forarbejdning ved at: tilføre nye positive egenskaber til velkendte/eksisterende produkter udvikle nye typer af fødevarer og/eller produktionsmetoder og koncepter. Resultatet af forskningen: Øget mangfoldighed af råvarer til forbrugere og industri, baseret på nye produktionsmetoder. Forskergruppeleder: Jette Feveile Young Sted: AU Foulum og AU Årslev.

22 Differentierede og Biofunktionelle Fødevarer
Nøgleområder er: Alternative og bæredygtige produktionssystemer til at differentiere råvarer Evaluering af kvalitetsparametre som: - Bioaktive og ernæringsmæssigt vigtige komponenter (cellestudier) - Smag og farve - Teknisk kvalitet som tekstur og holdbarhed. Nye måder at producere fødevarer på, som fx systemer til etagedyrkning og in vitro kød.

23 Forskergruppen: Fødevarekemi og -Teknologi
Forskningsområder: Fødevarekvalitet og kvalitetsændringer relateret til genetik, produktion, forarbejdning, emballering og opbevaring af fødevarer, særligt i forhold til mejeri- og ægprodukter. Resultater af forskningen: Udvikling af nyskabende højkvalitetsprodukter og nye produktformater, der reducerer spild. Forskergruppeleder: Lotte Bach Larsen Sted: AU Foulum.

24 Fødevarekemi og -Teknologi
Mejeriforskningen fokuserer på karakterisering af mælk som råvare, og forandringer, der skyldes forarbejdning: Proteolyse, proteomics og peptidomics Struktur og funktionalitet af protein- og lipidnetværk Oxidativ stabilitet Sundhedsfremmende og bioaktive komponenter. Forskning i ægkvalitet: Betydningen af produktionsparametre som fx foder, hønens genotype og produktionsperiode Betydningen af lagringsforhold og forarbejdning af ægprodukter.

25 Forskergruppen: Fødevarer, Metabolomics og Sensorik
Forskning: Kvalitets- og sundhedsaspekter ved fødevarer: Metabolomic studier af fødevarer og kropsvæsker efter fødevareindtag Sensorisk opfattelse af fødevarer og forbruger-præferencer Specifik fokus på kvalitet af plantebaserede føde-varer og postharvestkvalitet. Resultater: Bedre smag af fødevarer kan øge indtaget af sunde fødevarer og give øget sundhed og velvære. Forskergruppeleder: Derek V. Byrne Sted: AU Årslev.

26 Fødevarer, Metabolomics og Sensorik
LC-MS-studier og NMR-metabolomics, der fokuserer på karakteriseringen af metabolitter i: Fødevarer for at forstå sensoriske og tekniske kvalitetsaspekter Kropsvæsker til at belyse effekten af fødevareindtag i relation til sundhed. Sensorisk forskning fokuserer på: Opfattelse og måling af de sensoriske egenskaber ved fødevarer for at øge forståelsen af faktorer, der har betydning for sensorisk kvalitet Forbrugeraccept og -præferencer for fødevarer. Postharvestforskning fokuserer på øget kvalitet og friskhed af plante-baserede fødevarer ved at belyse effekten af opbevaringsforhold og den metaboliske profil.

27 Forskningsfaciliteter i Årslev
100 ha stort forsøgsareal med frugtplantager og marker til dyrkning af grønsager 16 ha økologisk forsøgsareal med frugtplantager og marker til dyrkning af grønsager Klonsamlinger af humle, rabarber, jordskokker og peberrod Specialiseret udstyr til havebrugsproduktion Lagrings- og postharvestfaciliteter til grønsager og frugt (inkl. ULO-cellers) Drivhuse Moderne klimakamre Faciliteter til sensorisk forskning Lavfelts- og højfelts NMR-faciliteter (600MHz) Specialiserede laboratorier til genetisk transformering af planter.

28 Forskningsfaciliteter i Foulum
Moderne laboratorier Teksturanalytisk udstyr Forsøgsmejeri Udstyr til massespektrometri (GC-MS, LC-MS, Mal- di-ToF, LC-MS-iontrap) Differential scanning kalorimeter Konfokal mikroskop Rheorox 1- og 2D-geler Udstyr til elektronspinresonans spektroskopi (ESR) og ultralyd In vitro laboratorier (muskel- og leverceller fra svin) Adgang til staldfaciliteter for kvæg, svin og fjerkræ.

29 Ph.d.-programmet: Food Science
Vision og mål for ph.d.-uddannelsen: Ph.d.-grader på det højeste internationale niveau Engagerede ph.d.-studerende og vejledere Godt arbejdsmiljø At udbyde videnskabelige ph.d.-kurser inden for fødevarer. Opbyg dit netværk, mens du tager en ph.d.-grad: Forskningen ved Institut for Fødevarer foregår ofte i samarbejde med førende fødevare- og biotekno-logiske virksomheder foruden internationalt aner-kendte universiteter og forskningscentre.

30 En ph.d.-grad i fødevarer ved Aarhus Universitet
Ph.d.-studerende fra: Aarhus Universitet Andre danske universiteter Internationale universiteter Ph.d.- program: Food Science Fremtidig karriere: Danske eller internationale universiteter Industri Undervisning og rådgivning

31 Molekylær Ernæring og Fødevareteknologi - Et forskningsbaseret uddannelsesprogram
Uddannelsen giver en forståelse af: Samspillet mellem fødevarekvalitet og human sundhed Moderne forarbejdningsmetoder og deres betydning for fødevarers funktionelle egenskaber Molekylærbiologisk viden Sammenhængen mellem fødevareteknologi, ernæring og sundhed.

32 Speciale Det er muligt at skrive speciale ved Institut for Fødevarer, også selv om du har taget første del af din kandidatuddannelse ved en anden uddannelsesinstitution. Projekter udarbejdes ofte i samarbejde med industrielle partnere. Vi har udarbejdet et katalog med ideer til specialer, men du er også velkommen til at kontakte os med din egen idé. Du kan læse kataloget her:

33 Karrierevej for en kandidat i fødevarer
Bachelorgrad, som giver adgang: - Molekylærbiologi - Molekylærmedicin - Landbrugsfaglig, sund-hedsfaglig, teknisk faglig bachelorgrad med mole-kylærbiologisk indhold til minimum 60 ECTS. Molekylær Ernæring og Fødevare-teknologi Jobmuligheder: - Undervisning - Ph.d.-uddannelse - Ernæringsrådgivning - Konsulent - Projektledelse, produktudvikling og forskning i private virksomheder.

34 Kontakt os… Website: