AARHUS UNIVERSITET Formål Formålet med præsentationen er at introducere AU-FOOD til et publikum med begrænset eller intet kendskab til AU eller FOOD, fx.

Præsentationer af emnet: "AARHUS UNIVERSITET Formål Formålet med præsentationen er at introducere AU-FOOD til et publikum med begrænset eller intet kendskab til AU eller FOOD, fx."— Præsentationens transcript:

1 AARHUS UNIVERSITET Formål Formålet med præsentationen er at introducere AU-FOOD til et publikum med begrænset eller intet kendskab til AU eller FOOD, fx studerende, forskere, virksomheder, politikere osv. Derfor er indholdet meget generelt. OK at kopiere og klippe Præsentationen her skal ses som en bruttoliste med slides, som du kan kopiere og klippe fra i det omfang, du har brug for og kombinere med dine egne slides. For at ændre præsentationens titel vælg da: «Vis» og «Diasmaster». Indeholder: Om AU Om ST Om Institut for Fødevarer Organisation Forskning og sektioner Forskningssamarbejde Uddannelse Myndighedsbetjening OM DENNE PRÆSENTATION

2 AARHUS UNIVERSITET Au food

3 AARHUS UNIVERSITET OM AARHUS UNIVERSITET

4 AARHUS UNIVERSITET AU - 18 LOKATIONER I DANMARK INSTITUT FOR FØDEVARER

5 AARHUS UNIVERSITET FAKTA OM AARHUS UNIVERSITET - 2014

6 AARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET

7 AARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITETS PLACERING PÅ RANGLISTERNE 2015 Shanghai Ranking (ARWU)73 (2015) Leiden Ranking81 (2015)* National Taiwan University Ranking88 (2015) Times Higher Education World University Ranking106 (2015) QS World University Ranking107 (2015) *blandt de største universiteter i verden

8 AARHUS UNIVERSITET OM SCIENCE & TECHNOLOGY

9 AARHUS UNIVERSITET Dekan: Niels Christian Nielsen Fakultetet i tal (2014): 12 institutter, herunder Institut for Fødevarer 2 nationale centre 2145 ansatte, heraf 1667 videnskabeligt ansatte 695 ph.d.-studerende 8090 studerende SCIENCE & TECHNOLOGY

10 AARHUS UNIVERSITET INSTITUTTER OG CENTRE* VED SCIENCE AND TECHNOLOGY INSTITUTTER Institut for Agroøkologi Institut for Bioscience Institut for Datalogi Institut for Fysik og Astronomi Institut for Fødevarer Institut for Geoscience Institut for Husdyrvidenskab Institut for Ingeniørvidenskab Institut for Kemi Institut for Matematik Institut for Miljøvidenskab Institut for Molekylærbiologi og Genetik INSTITUTTER Institut for Agroøkologi Institut for Bioscience Institut for Datalogi Institut for Fysik og Astronomi Institut for Fødevarer Institut for Geoscience Institut for Husdyrvidenskab Institut for Ingeniørvidenskab Institut for Kemi Institut for Matematik Institut for Miljøvidenskab Institut for Molekylærbiologi og Genetik NATIONALE CENTRE DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi INTERDISCIPLINÆRE OG ANDRE STØRRE FORSKNINGSCENTRE Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO) Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) NATIONALE CENTRE DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi INTERDISCIPLINÆRE OG ANDRE STØRRE FORSKNINGSCENTRE Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO) Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) *Eks. en række mindre centre, skoler og museer

11 AARHUS UNIVERSITET OM INSTITUT FOR FØDEVARER

12 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FØDEVARER Institut for Fødevarer er en del af: Science & Technology, Aarhus Universitet Instituttet i tal ( november 2015): 21 senior VIP, inkl. institutleder Michelle Williams og fundraiser 27 junior VIP 19 ph.d.-studerende 2 AC-TAP 32* tekniske medarbejdere 7 sekretariatsmedarbejdere *Antallet af gartnere varierer i løbet af året.

13 AARHUS UNIVERSITET VISION ”To be recognised as the leader in delivering a positive impact for the Danish food industries through knowledge, talent and co-innovation in food solutions.” MISSION ”To be a sustainable and successful department underpinned by our culture and driven by excellence in research education and consultancies in food.” INSTITUT FOR FØDEVARER

14 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FØDEVARER FINANSIERING

15 AARHUS UNIVERSITET INSTITUTLEDER MICHELLE WILLIAMS PLANTER, FØDEVARER & BÆREDYGTIGHED FORSKERGRUPPELEDER HANNE L. KRISTENSEN PLANTER, FØDEVARER & KLIMA FORSKERGRUPPELEDER KAREN K. PETERSEN DIFFERENTIEREDE & BIOFUNKTIONELLE FØDEVARER FORSKERGRUPPELEDER JETTE FEVEILE YOUNG FØDEVAREKEMI & –TEKNOLOGI FORSKERGRUPPELEDER LOTTE B. LARSEN FØDEVAREKVALITET, PERCEPTION & SAMFUND FORSKERGRUPPELEDE DEREK V. BYRNE INSTITUTSEKRETARIAT SEKRETARIATSLEDER AASE SØRENSEN FUNDRAISER LISE NESGAARD INSTITUT FOR FØDEVARER ORGANISATION

16 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FØDEVARER FØDEVAREFORSKNING I HELE KÆDEN Plantebaserede og animalske råvarer Plantebaserede og animalske ingredienser Kemi og teknologi Forarbejdning og emballering Forbrugere

17 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FØDEVARER STYRKEPOSITIONER Institut for Fødevarers (AU-FOOD) forskningsfaglige kerneområder ligger inden for fire flagskibe NE FØDEVARER PLANTER, FØDEVARER OG MILJØ INGREDIENSER NYE KVALITETS- FØDEVARER FØDEVARER OG SUNDHED

18 AARHUS UNIVERSITET PLANTER, FØDEVARER OG MILJØ Inden for dette område fokuserer AU-FOOD på samspillet mellem genetisk materiale, produktions- systemer og miljø med det formål at sikre en bæredygtig forsyning af højværdiplanter og fødevarer. NE FØDEVARER PLANTER, FØDEVARER OG MILJØ INGREDIENSER NYE KVALITETS- FØDEVARER FØDEVARER OG SUNDHED

19 AARHUS UNIVERSITET NYE KVALITETS- FØDEVARER AU-FOOD medvirker til at udvikle nye og bedre kvalitetsfødevarer gennem forskning i genetisk materiale, produktionsfaktorer, forædling, processering, emballering og opbevaring af planter, kød og mejeriprodukter. Altid med fokus på både nuværende og fremtidige, bæredygtige produktionssystemer. NE FØDEVARER PLANTER, FØDEVARER OG MILJØ INGREDIENSER NYE KVALITETS- FØDEVARER FØDEVARER OG SUNDHED

20 AARHUS UNIVERSITET INGREDIENSER AU-FOOD arbejder med indholdsstoffer set fra forskellige perspektiver, herunder profilering af fødevareingredienser og tilsætningsstoffer - især protein, fedt, vitaminer, mineraler, enzymer, emulgeringsmidler, antioxidanter og farvestoffer. NE FØDEVARER PLANTER, FØDEVARER OG MILJØ INGREDIENSER NYE KVALITETS- FØDEVARER FØDEVARER OG SUNDHED

21 AARHUS UNIVERSITET FØDEVARER OG SUNDHED AU-FOOD har aktiviteter, som omfatter alt lige fra fødevarekemi og teknologi til forskning i metabolisme, biofunktionelle fødevarer og sensorik samt spiseadfærd. NE FØDEVARER PLANTER, FØDEVARER OG MILJØ INGREDIENSER NYE KVALITETS- FØDEVARER FØDEVARER OG SUNDHED

22 AARHUS UNIVERSITET FORSKERGRUPPER

23 AARHUS UNIVERSITET FORSKERGRUPPER VED INSTITUT FOR FØDEVARER PLANTER, FØDEVARER OG BÆREDYGTIGHED PLANTER, FØDEVARER OG KLIMA DIFFERENTIEREDE OG BIOFUNKTIONELLE FØDEVARER FØDEVAREKEMI OG –TEKNOLOGI FØDEVAREKVALITET, PERCEPTION OG SAMFUND 5

24 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FØDEVARER STYRKEPOSITIONER OG ORGANISATION

25 AARHUS UNIVERSITET Forskningen fokuserer på at udvikle nye løsninger og teknologier til økologiske og konventionelle dyrkningssystemer, der: Effektiviserer produktionen Sikrer en høj kvalitet af produkterne Reducerer produktionens miljøpåvirkning Resultater af forskningen er: Mere effektive systemer til planteproduktion og mindre miljøpåvirkning. FORSKERGRUPPEN: PLANTER, FØDEVARER OG BÆREDYGTIGHED FORSKERGRUPPELEDER Hanne Lakkenborg Kristensen STED: AU Årslev

26 AARHUS UNIVERSITET EKSEMPLER PÅ PROJEKTER I GRUPPEN Dansk frugt uden sprøjterester Fremtidens økologiske sorter af hovedkål Beskyttet produktion af økologiske æbler Mindre spild og bedre holdbarhed af frugt Reduceret jordbearbejdning og grøngødning til økologisk produktion af grøntsager FACILITETER INKLUDERER BL.A: 100 hektar dyrkningsareal, inklusiv 16 hektar økologisk areal med grøntsager og frugtplantager Markmaskiner og opbevaringsfaciliteter Specialiseret laboratorieudstyr til non-destruktive målinger Udstyr til UV-B og UV-C behandlinger Minirhizotroner til rodstudier PLANTER, FØDEVARER OG BÆREDYGTIGHED

27 AARHUS UNIVERSITET Forskningen fokuserer på at sikre produktivitet og kvalitet i fremtidens planteproduktion, hvilket bl.a. omfatter planternes reaktioner på: Klima og klimaforandringer Nye metoder til at optimere brugen af ressourcer i beskyttet planteproduktion Resultater af forskningen er: Produktivitet og kvalitet i fremtidens plantebaserede fødevarer i en tid med mere ekstreme klimaforhold FORSKERGRUPPEN: PLANTER, FØDEVARER OG KLIMA FORSKERGRUPPELEDER : Karen Koefoed Petersen STED: AU Årslev

28 AARHUS UNIVERSITET EKSEMPLER PÅ PROJEKTER I GRUPPEN Økologisk gødevanding Vinterklimaændringers effekt på solbær På vej mod klimatolerante proteinafgrøder Reduktion af energiforbrug i væksthuse Mindre blomsterspild fra gartneri til forbruger FACILITETER INKLUDERER BL.A.: 3500 m2 væksthuse, klimakamre og vækstkamre med LED-lys Billed- og fluorescens-analyseudstyr In vitro-faciliteter til transformering af planter Non-invasivt analytisk udstyr til måling af planters respons (fotosyntese, stomata conductans, klorofyl fluorescens) PLANTER, FØDEVARER OG KLIMA

29 AARHUS UNIVERSITET Forskningen fokuserer på at forbedre råvarekvalitet i forhold til sundhed og/eller egnethed til forarbejdning ved at: Tilføre nye positive egenskaber til velkendte/eksisterende produkter Udvikle nye typer af fødevarer og/eller produktionsmetoder og koncepter Metabolomics indgår i forskningen af fødevarers sundhedsfremmende og funktionelle egenskaber Resultatet af forskningen: Øget mangfoldighed af råvarer til forbrugere og industri, baseret på nye produktionsmetoder FORSKERGRUPPEN: DIFFERENTIEREDE OG BIOFUNKTIONELLE FØDEVARER FORSKERGRUPPELEDER Jette Feveile Young STED: AU Foulum og AU Årslev

30 AARHUS UNIVERSITET EKSEMPLER PÅ PROJEKTER I GRUPPEN Mælk som regulator af lipidmetabolisme og overvægt Nye fødevarer fra vilde danske planter Bedre kvalitet af biprodukter Bedre forståelse af fibres og bakteriers gavnlige effekt i fødevarer Grøn Stevia – økologisk sødemiddel til fødevareprodukter FACILITETER INKLUDERER BL.A.: Cellelaboratorier til både cellelinjer og primære celler Real Time PCR 600 MHz NMR-spektrometer Moderne LC-MS-udstyr til metabolomics analyser HPLC GC/GC-MS Rheometer DIFFERENTIEREDE OG BIOFUNKTIONELLE FØDEVARER

31 AARHUS UNIVERSITET Forskningen fokuserer på fødevarekvalitet og kvalitetsændringer i råmaterialer og fødevarematricer relateret til: Genetik Produktion Forarbejdning Emballering og opbevaring af fødevarer Resultater af forskningen: Udvikling af nyskabende højkvalitetsprodukter og nye produktformater, der reducerer spild FORSKERGRUPPELEDER Lotte Bach Larsen STED: AU Foulum FORSKERGRUPPEN: FØDEVAREKEMI OG -TEKNOLOGI

32 AARHUS UNIVERSITET EKSEMPLER PÅ PROJEKTER I GRUPPEN Strukturforbedringer af mejeriprodukter gennem højintensiv ultralydsbehandling Kartoffelprotein som alternativ til animalsk protein Protein til dyr og mennesker i en grøn biobaseret kontekst Ny teknologi til bæredygtig opkoncentrering af mælk på gården FACILITETER INKLUDERER BL.A.: Forsøgsmejeri Laboratorieenhed til ultrafiltrering og udstyr til oprensning og profilering af biomolekyler Udstyr til massespektrometri Udstyr til teksturanalyse, tensiometer, kalorimetri og lysspredning Udstyr til høj-intensiv ultralyd FØDEVAREKEMI OG -TEKNOLOGI

33 AARHUS UNIVERSITET Forskningen fokuserer på kvalitets- og sundhedsaspekter ved fødevarer gennem: forståelse af fødevarekvalitet og perception i samspillet mellem multisensorisk fødevareanalyse, eksperimentel psykologi og kognitiv neurovidenskab design og udvikling af oplevelser forbundet med mad og drikke, som rummer høj kvalitet, bedre smag, virker stimulerende, er mindeværdige og sundere produktkategorier gennem hele fødevarekæden – fra primær produktion, via specifikt fokus på kvalitet efter høst, til bearbejdning og salg, og til sidst indtag hos forbrugerne Resultater af forskningen: Bedre smag af fødevarer kan øge indtaget af sunde fødevarer og give øget sundhed og velvære FORSKERGRUPPELEDER Derek V. Byrne STED: AU Årslev FORSKERGRUPPEN: FØDEVAREKVALITET, PERCEPTION & SAMFUND

34 AARHUS UNIVERSITET FØDEVAREKVALITET, PERCEPTION & SAMFUND EKSEMPLER PÅ PROJEKTER I GRUPPEN Udvikling af et multimodalt værktøj, der kan forudsige mæthedsvirkningen af mad og drikkevarer Analyse af komplekse biologiske sammensætninger ved hjælp af en ny metode: en model til kunstig smag Effekten af reduceret saltindhold på osts struktur, smag og mikrobiologi Konservering og værdiforøgelse af madspild og overproduktion Bedre kvalitet af frisk frugt og grønt med aktiv emballage › FACILITETER INKLUDERER BL.A.: Et professionelt, trænet og testet, sensorisk panel Et ISO-godkendt sensorisk laboratorium GC-MS og LC-MS udstyr til vurdering af aroma og bioaktive komponenter og metabolitter Kontrollerede opbevaringskamre med modificeret atmosfære

35 AARHUS UNIVERSITET FORSKNINGSSAMARBEJDE

36 AARHUS UNIVERSITET HVORFOR SAMARBEJDE MED AU- FOOD? Adgang til den nyeste viden på fødevareområdet og til unikke forskningsfaciliteter Stærkt nationalt og internationalt netværk Mulighed for at udvikle innovative løsninger sammen med førende forskere

37 AARHUS UNIVERSITET EKSEMPLER PÅ NATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE EKSEMPLER PÅ DANSKE SAMARBEJDSPARTNERE OG INITIATIVER DANSKE FORSKNINGSPARTNERE ADJUNGEREDE MEDARBEJDERE

38 AARHUS UNIVERSITET EKSEMPLER PÅ INTERNATIONALE SAMARBEJDSPARTNERE INT. SAMARBEJDSPARTNERE OG INITIATIVER INT. FORSKNINGSPARTNERE ADJUNGEREDE MEDARBEJDERE

39 AARHUS UNIVERSITET EKSEMPLER PÅ INITIATIVER EUROPEAN FOOD VENTURE FORUM Int. netværksarrangement Samarbejde med bl.a. Invest in Denmark, Future Food Innovation og Aarhus Kommune, Arla, Danish Food Cluster og Kromann Reumert ARLA DAIRY HEALTH AND NUTRITION EXCELLENCE CENTRE Arla investerer 62,5 mio. kr. i et forskningscenter med Aarhus Universitet og Københavns Universitet som samarbejdspartnere FOOD FESTIVAL 35.000 mennesker mødes over tre dage i Aarhus

40 AARHUS UNIVERSITET UDDANNELSE

41 AARHUS UNIVERSITET PH.D.-STUDERENDE VED AU FOOD

42 AARHUS UNIVERSITET AU FOODS UDDANNELSER AU FOOD UDBYDER OGSÅ KURSER PÅ FØLGENDE UDDANNELSER BACHELORUDDANNELSERKANDIDATUDDANNELSER Agrobiologi Biologi Agrobiologi Agro-Environmental Management KANDIDATUDDANNELSER MOLEKYLÆR ERNÆRING OG FØDEVARETEKNOLOGI

43 AARHUS UNIVERSITET UDDANNELSEN GIVER EN FORSTÅELSE AF Samspillet mellem fødevarekvalitet og human sundhed Moderne forarbejdningsmetoder og deres betydning for fødevarers funktionelle egenskaber Molekylærbiologisk viden Sammenhængen mellem fødevareteknologi, ernæring og sundhed LÆS MERE PÅ FOOD.AU.DK KANDIDATUDDANNELSEN: MOLEKYLÆR ERNÆRING OG FØDEVARETEKNOLOGI ADGANGSKRAV Bacheloruddannelse i molekylær biologi/molekylær medicin eller En natur-, jordbrugs-, teknisk- eller sundhedsvidenskabelig bacheloruddannelse med et molekylærbiologisk indhold svarende til minimum 60 ECTS

44 AARHUS UNIVERSITET Det er muligt at skrive speciale ved Institut for Fødevarer, også selv om du har taget første del af din kandidatuddannelse ved en anden uddannelsesinstitution. Projekterne udarbejdes ofte i samarbejde med industrielle partnere Vi har udarbejdet et katalog med ideer til specialer, men du er også velkommen til at kontakte os med din egen idé. SKRIV SPECIALE VED AU FOOD 4 Antal bachelorstuderende, der har skrevet bachelor ved AU- FOOD i 2015/2016 17 Antal kandidatstuderende der har skrevet speciale ved AU-FOOD i 2015/2016

45 AARHUS UNIVERSITET MYNDIGHEDSBETJENING

46 AARHUS UNIVERSITET MYNDIGHEDSBETJENING DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Aarhus Universitet har indgået en aftale med Miljø- og Fødevareministeriet om at yde myndighedsbetjening på 13 udvalgte temaområder. For bl.a. at koordinere og samle indsatsen har man etableret DCA, der dels består af: 277 Antal mio. kroner, Aarhus Universitet modtog i 2015 for at levere myndighedsbetjening på fødevare- og jordbrugsområdet til Miljø- og Fødevareministeriet 724 Samlet antal mio. kroner anvendt på fødevare- og jordbrugsforskning på AU i 2015 - hentet via gearing af bevillingen fra MFVM med eksterne og konkurrenceudsatte midler

47 AARHUS UNIVERSITET MYNDIGHEDSBETJENING I aftalen med Miljø- og Fødevareministeriet forpligter DCA sig til at opretholde et fagligt beredskab inden for 13 forskningsfaglige områder. Institut for Fødevarer leverer primært myndighedsbetjeningen inden for bl.a. Bæredygtig planteproduktion Råvare- og fødevarekvalitet Forbrugeradfærd og -præferencer for fødevarer Mad- og måltidsvaners betydning for sundheden 27 PROCENT AF AU-FOODS BUDGET I 2015 ER FINANSIERET AF AFTALEN MED MFVM

48 AARHUS UNIVERSITET KONTAKT OS WEB: FOOD.AU.DK EMAIL: FOOD@AU.DK AU-FOOD