Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Velkommen til Science and Technology

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Velkommen til Science and Technology"— Præsentationens transcript:

1 Velkommen til Science and Technology
Kære allesammen. Velkommen til Aarhus Universitet – Velkommen til Science and Technology. Det er altid en stor glæde at byde velkommen til nye studerende. Velkommen til en ny uddannelse, velkommen til nye oplevelser og udfordringer, og velkommen til forhåbentlig nogle af de bedste år af jeres liv.

2 Hvem er jeg Niels Chr. Nielsen
Dekan på fakultetet Science and Technology Uddannet kemiker med bifag i Fysik Arbejdet tværvidenskabeligt med nanoteknologi Helt kort om mig, så I ved, hvem der står her og byder jer velkommen! En dekan er lederen af fakultetet.

3 velkommen I står ved starten af en vigtig epoke i jeres liv. Fagligt, personligt og socialt vil studietiden præge jer resten af livet. Samfundet har brug for jer til at bidrage til vækst og velfærd, samt de globale samfundsudfordringer og –muligheder, vi står over for. Beskæftigelsesmulighederne er gode. Nogle gode år venter jer. Studietiden er unik og vil præge jer resten af livet.

4 Aarhus universitet 45.000 studerende 11.500 ansatte
Over 200 uddannelser Undervisning i Aarhus, Foulum, Herning og Emdrup Uddannelse Forskning Rådgivning Velkommen til et universitet i verdensklasse. Aarhus Universitetet er stort. Som I kan se på tallene, svarer det til, at ca. 1% af Danmarks befolkning har deres daglige gang på universitetet. Det samlede antal studerende og medarbejdere på AU svarer til befolkningen i Vejle, ca ifølge Danmarks statistik. Men universitetet er også stort på andre måder. Ca. 25% af al offentlig forskning i Danmark foregår på Aarhus Universitet og varetages af vores forskere. Det er vigtigt for Danmark, og det forpligter til, at vi altid gør vores yderste for at levere kvalitet – hver gang. Og heldigvis er vi ret gode til det. Det er anerkendt i hele verden. AU ligger i top 100 på de fleste internationale ranglister – ud af over universiteter over hele verden.

5 Science and technology
Dækker naturvidenskab, jordbrugsvidenskab, miljøvidenskab og ingeniørvidenskab. Ca bachelor-, diplomingeniør- og kandidatstuderende Ca. 700 ph.d.-studerende Ca ansatte Omsætning på ca. 2,6 mia. kr. Science and Technology laver forskning i verdensklasse og uddannelse på det højeste niveau, og ST er ministeriernes og myndighedernes rådgivningspartner – særligt inden for klima, miljø, landbrug og fødevarer. Vi har fokus på fagligheden! ST er organiseret i 12 institutter, tre skoler og fire interdisciplinære centre. Vi er desuden hjemsted for to nationale centre for Fødevarer of Jordbrug samt Miljø og Energi. Fakultetet udbyder 13 bacheloruddannelser, 11 diplomingeniøruddannelser og 30 kandidatuddannelser – cand.scient. og civilingeniør. Vi har ca studerende indskrevet på diplomingeniør-, bachelor- og kandidatuddannelserne.

6 Det forventer vi af dig At du tager ansvar for egen læring, så du får bedst udbytte af din uddannelse - det er din fremtid det handler om At du studerer på fuld tid At du deltager aktivt i undervisningen og møder forberedt op fra starten At du sætter dig ind i hvilke krav, der er til uddannelsen og de enkelte kurser At du søger hjælp, hvis du begynder at komme bagud, dumpe eksamener eller noget forhindrer dig i at læse på fuld tid Brug dine studiekammerater. Husk, at det er nyt for jer alle! Hvad indebærer det nye liv som studerende? I kan se frem til at læse på en uddannelse hvor fagligheden er i centrum. I vil løbende blive udfordret og skal optage ny viden. Da niveauet er højt og der er meget at lære, er disciplin og arbejdsomhed nødvendigt allerede fra starten. I vil opleve at undervisningen går stærkt, så det kræver en løbende indsats at følge trit. Som universitetsstuderende har man selv ansvaret for at få lært sit stof, men hvis du deltager aktivt i undervisningen, får både du og dine studiekammerater det største udbytte. Da der er mange undervisningstimer, har du gode rammer for at tilegne dig den viden, der kræves til eksamen. At være studerende er et fuldtidsarbejde, men et arbejde, hvor I får mulighed for at fordybe jer i det fagområder, I finder allermest interessant. Det er naturligvis ikke sikkert, at du kommer til at finde alle fag lige interessante. I den første tid vil der bl.a. være en del obligatoriske støttefag. Disse er der for at sikre, at I alle har de fornødne redskaber for senere at kunne fordybe jer i jeres eget fagområde. I vil løbende opleve glæden ved at mestre nye færdigheder. Jeg vil opfordre jer alle til at komme godt i gang og huske at bruge hinanden. Studielivet er nyt for jer alle, så I kan i høj grad få glæde af hinanden i arbejdet. Du vil sjældent være alene, for der er sikkert andre i samme situation som dig.

7 Det tilbyder vi dig Undervisning på højt fagligt niveau
Engagerede undervisere og spændende læringsmiljø Balance mellem teori og praksis Praktik på 5. semester Gode muligheder for udlandsophold Bredt udbud af civilingeniøruddannelser Rådgivning og vejledning En studietid med masser af udviklingsmuligheder både fagligt og personligt Vi har gjort vores bedste for at tilbyde jer en spændende tid som studerende på ST. I vil blive undervist af aktive forskere, så fagligheden er i top. Vi kan tilbyde jer rigtig mange undervisningstimer og forskellige undervisningsformer. Som førsteårsstuderende vil du i gennemsnit have ca. 20 undervisningstimer pr uge. I har hver især valgt jeres uddannelse, fordi I ønsker at dygtiggøre jer inden for netop dette felt. Det har I nu en enestående mulighed for at gøre. Studietiden er dog mere end det faglige. Der er også rig mulighed for sociale aktiviteter – både på de enkelte uddannelser og på tværs af uddannelserne i festforeninger, sportsforeninger osv.

8 Vi står klar til at hjælpe dig
Spørg tutorerne – de er her for at give dig en god studiestart. Du kan også hente hjælp hos: Medstuderende Instruktorer / undervisere Studievejledningen Studieservice Læg selv en indsats i at komme godt i gang på studiet. Når man er ny, er det naturligt at have spørgsmål. Dem vil vi gøre vores bedste for at besvare. Der er mange personer, som står til rådighed for jer. I den første tid vil du især møde dine tutorer. Brug dem endelig til at få svar på dine spørgsmål om studiet. De vil også gerne fortælle om deres egne erfaringer. Du skal naturligvis gøre tingene på din egen måde, men det kan være nyttigt at høre, hvad ældre studerende har gjort tidligere. Hvis du har spørgsmål til det faglige, kan du især benytte dig af dine medstuderende og de instruktorer og undervisere du møder. Hvis du har spørgsmål eller er tvivl om noget, er du også altid velkommen til at kontakte studievejledningen eller medarbejderne i studieservice. De er ansat til netop at hjælpe jer studerende. Men først og fremmest forudsætter et godt studieliv, at du selv engagerer dig for at få etableret et netværk og gode arbejdsvaner.

9 TVIVL OG TRIVSEL Mange nye studerende oplever tvivl om deres valg af studie. Det er helt normalt. Studievejledningen på Science and Technology står altid klar til at hjælpe og vejlede dig – hele din studietid – både om tvivl, motivation og andre studierelaterede problemer. Det er vigtigt, at du trives på dit studie, for at få en god studietid og et godt udbytte af din uddannelse. Få inspiration på trivsel.au.dk. Snak med dine medstuderende, tutorer og undervisere.

10 Tak til tutorerne Jeres tutorer er frivillige.
De har brugt flere måneder på at forberede introdag og hyttetur. De vil gøre deres yderste for, at I kommer godt i gang på studiet – brug dem! Tak! I har allerede mødt jeres tutorer. De er alle frivillige og har meldt sig til at være tutorer, fordi de ønsker at give jer en god introduktion til jeres nye liv som studerende. Forud for i dag har de lavet en stor indsats for at forberede jeres studiestart. Tutorerne kan svare på mange af jeres spørgsmål, og hvis de ikke selv kan svare, kan de hjælpe dig med at finde svar på dit spørgsmål. Stor tak for jer tutorer – I laver en stor og vigtig indsats.

11 Held og lykke med studiet
I er kommet til det universitet - og fakultet - hvor regnbuen ender. Og som I ved, er det dér, man finder guldet.


Download ppt "Velkommen til Science and Technology"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google