Kvalitetssikring i speciallægepraksis Lars Onsberg Henriksen, Kvalitetsdirektør i Region Sjælland 19. Maj 2009

Hvordan ser det ud på Sjælland ? 151 praksis ~ 170 læger producerer 1,4 mio. ydelser Stor variation i ydelsesmønstre indenfor alle specialer Hvad ved vi om kvaliteten ? Alle er speciallæger Rammeaftaler – ydelser med krav (kompetence/kurser, apparatur) Ingen kvalitetsmonitorering Konkret viden oftest enkeltsager ifm ”dårlig kvalitet” Hvad mener patienterne? Hvordan er samarbejdet med andre aktører?

Kvalitetssikring hvad er det ? Kvalitetssikring versus kvalitetsudvikling Sætte mål for kvalitet God kvalitet = god målopfyldelse Det vi har Personale (type, kompetence), fysisk infrastruktur, apparatur Det vi gør Indikationer, procedurer, undersøgelser, behandlinger, samarbejde etc Det vi får Patienttilfredshed, behandlingskvalitet, outcome, effektivitet

Det vi har, gør og får

Det vi har Up to date? Årlig dokumentation: portefølje, efteruddannelse, kurser, rutine, klinikpersonalets kompetence særligt udstyr, tilgængelighed

Det vi gør Up to date? Årlig dokumentation: retningslinjer, indikationer, volumen, databaser særlige behandlinger samarbejdet og koordination, service

Det vi får Årlig dokumentation: servicemål, patienttilfredshed, outcome af særlige behandlinger, komplikationer, overholdelse af særlige aftaler, klager, påtaler ?

Målopfyldelse Den årlige kvalitetsrapport - data fra egen praksis - central dataindsamling Eksisterende og kommende mål: NIP, databaser, Danske Kvalitetsmodel. patientsikkerhed, Udvikling af mål i samarbejde - KVIS: Klin. retningslinjer, indikationer, patienttilfredshed, sektorovergange, monitorering, forankring af kvalitetsarbejde

Kvis skal medvirke til at virkeliggøre følgende 2 visioner: Vision 1 Borgere, regioner og de centrale sundhedsmyndigheder opfatter speciallægepraksis, som et ligeværdigt behandlingstilbud i sammenligning med behandling i sygehusenes ambulatorier - fordi kvaliteten i speciallægepraksis dokumenteres at være på et højt fagligt niveau. Vision 2 Der er efter projektperiodens udløb skabt synlighed og engagement omkring kvalitetsmonitorering blandt de praktiserende speciallæger således, at modeller og metoder, som er udviklet og afprøvet i projektperioden, kan implementeres og videreføres efter projektperiodens udløb.

KVIS-projektet = kvalitetsudvikling der: • virker motiverende for speciallæges lyst til deltagelse • sikrer, at alle speciallægepraksis kan inddrages. KVIS-projektet - ikke en akkrediteringsmodel, men udvikler og afprøver metoder og modeller for et målrettet og kontinuerligt arbejde med kvalitet i speciallægepraksis.  Det er hensigten at etablere processer i kvalitetsudviklingen, der bygger på erfaringsudveksling, så man undgår at udvikle en ”blame”-kultur, hvor enkeltpersoner risikerer at blive udstillet. Begrebet kvalitetsmonitorering skal forstås konstruktivt. At overvåge eller monitorere kvaliteten, er et redskab til udvikling - ikke et mål i sig selv.