Unge med ADHD – hvordan kan vi hjælpe. PsykInfo og ADHD Østsjælland, 6

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
PPR og Samarbejdet om børn som mistrives
Advertisements

Behandling Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Børn som pårørende til alvorligt syge forældre Anbefalinger til sundhedspersonalet Udarbejdet på baggrund af: Retningslinier for god praksis ved forebyggende.
Set i forældreperspektiv
Hvordan kan man arbejde målrettet med inklusion?
Særlige børn på Sankt Ansgars Skole
Rammer for ungdommen Øgede krav fagligt og socialt
Det svære liv i en sportstaske
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Baggrunden for indførelsen af PALS
Psykoedukation til unge i OPUS
- Fælles børn - Fælles mål - Forskellige opgaver og kompetencer
BØRN GØR DET RIGTIGE HVIS DE KAN
STRESSORER FYSISKE PSYKOLOGISKE FRYGTEN FOR LYSTEN TIL BIOLOGISKE
ADHD - karakteristika Kroniske, vedvarende vanskeligheder i form af :
Bokstav børn.
Rehabilitering til borgere med hjertesygdom
Er mit barn klar til skolestart ?
Hvordan kan forældretræning hjælpe os med at hjælpe vores børn?
Inddrag nu kredsformandsmøde den 8 marts 2011
Visitation til børne-ungdomspsykiatrisk afd.
Lovgivning og etik i forhold til unge og deres retsstilling
Hvordan handler jeg ved æresrelaterede konflikter v. Susanne Willaume Fabricius Projektleder LOKK.
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Pårørendeundervisning 1 Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Bipolar affektiv sindslidelse
Skolens AKT- gruppe består af fire lærere og to pædagoger,
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Børn med problemer – hvad skal pædagogen eller læreren gøre?
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Hospicedagcenter – et nyt palliativt tilbud ? Patientforløb for kræftpatienter i region Midtjylland Hospice Djursland 28.maj 2008.
Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn i mistrivsel?
Tegning; ”Frihedens allegori”, F. M
Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser Flerfamilieeftermiddage II PC Stolpegård 1.
Sårbarhed hos børn og unge
Børn og unge som er pårørende til selvmordsadfærd eller som er efterladte efter selvmord. Hvordan hjælper vi dem? Ved Elene Fleischer, PhD
F90.0 Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed
Adfærd, Kontakt og Trivsel Undervisningsministeriet
SEMINAR I NUUK OKT 2014 FAMILIERÅDSLAGNING LIS HELBO.
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Travlhed eller stress? Anspændthed Stress Travlhed Lyst Ulyst.
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?
Pakkeforløb i psykiatrien
Når glæden går i baglås Fødselsdepression
Hvordan kan vi have fokus på indsatser med afsæt i borgerens behov og ønsker mere end systemets muligheder? Bjarne Yde ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien.
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
Patientundervisning 8. Session Bipolar lidelse Forebyggelsesplan ved depression.
U NDERRETNING Odense november 2013 Lene Willumsen.
Velkommen til forældremøde = 5 Når børnene … … har mange i klassen, som de kan lide at være sammen med. … oplever et godt sammenhold … har tillid.
Psykoedukation skizofreni Session 6 – Ikke medikamentelbehandling Undervisere:
Patientundervisning 6. Session Unipolar depression Håndtering af kognitive vanskeligheder.
ADHD indsatsen i Region Sjælland Den 18.september 2012.
Intro til samarbejdet med socialfaglig rådgiver Organisation – Tværfagligt Center For Børn og Unge Formål og målsætning Målgruppen Kendetegn ved socialfaglig.
Psykoedukation skizofreni Session 3 – Hvad er skizofreni Del 1. Undervisere:
ADHD/ADD Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed.
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August
Gode relationer, tydelige rammer og klar kommunikation - 10 trin til det gode samarbejde mellem efterskoler og kommuner omkring sårbare og udsatte unge.
Forældreundervisning for forældre/pårørende til børn/unge indlagt på BU1.
Pårørendesamarbejde Rehabilitering i Specialpædagogisk optik Torsdag den 27. november 2008 Karin Andersen og Mogens Vig Frederiksen.
ADHD Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed. Diagnostiske kriterier – Kernesymptomer Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet.
ADHD..
Inddragende netværksmøder
SPEAM, stress, august 2017 Jytte Dahlstrøm, speciallæge i psykiatri
ADHD Andreas Glahn Wernlund Speciallæge i psykiatri
Underretning, handleplan, børnefaglig undersøgelse mv
Børn som vores vigtigste ressource – fra dokumentation til relation
Præsentationens transcript:

Unge med ADHD – hvordan kan vi hjælpe. PsykInfo og ADHD Østsjælland, 6 Unge med ADHD – hvordan kan vi hjælpe? PsykInfo og ADHD Østsjælland, 6. marts 2017 Ledende overlæge Jesper Pedersen, phd Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling

Sygdom – Bagvedliggende biologiske faktorer

Adfærdsmæssige syndromer

Oprydning.

Mulige problemer: Er opgaven forstået? Er opgaven accepteret? Er opgaven mulig at løse? Evner/modenhed Organisering af opgaven Afgrænsning af opgaven Mål for opgaven Kan arbejdsprocessen fastholdes? Opmærksomhedsproblemer Impulskontrol Er der ro til opgaven?

Uddannelse.

1992 (1994 i DK)

ADHD F90.0 Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed F90.1 Hyperkinetisk adfærdsforstyrrelse. F90.8 Andre hyperkinetiske adfærdsforstyrrelser. F90.9 Hyperkinetisk adfærdsforstyrrelse, uspecificeret. F98.8 Andre adfærdsmæssige og emotionelle forstyrrelser i barndom og adolescens. ADD.

F90.0 Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed. A. Opmærksomhedsforstyrrelse gennem mindst 6 måneder med mindst 6 af følgende: Kan ikke fæstne opmærksomheden ved detaljer, laver skødesløse fejl. Kan ikke fastholde opmærksomheden ved opgaver eller leg. Synes ikke at høre hvad der bliver sagt. Kan ikke følge instrukser eller fuldføre opgaver. Kan ikke tilrettelægge arbejde eller aktiviteter. Undgår eller afskyr opgaver som kræver vedvarende opmærksomhed. Mister ting som er nødvendige til aktiviteter. Lader sig let distrahere af ydre stimuli. Er glemsom i forbindelse med daglige aktiviteter.

F90.0 Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed. B. Hyperaktivitet gennem mindst 6 måneder med mindst 3 af følgende: Uro i hænder eller fødder, sidder uroligt. Forlader sin plads i klassen eller ved bordet. Løber, klatrer, farer omkring på utilpasset måde. Støjende adfærd ved leg, har vanskeligt ved at være stille. Excessiv motorisk aktivitet, som ikke lader sig styre.

F90.0 Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed. C. Impulsivitet gennem mindst 6 måneder med mindst 1 af følgende: Svarer før spørgsmål er afsluttet. Kan ikke vente på tur. Afbryder eller maser sig på Taler for meget, uden situationsfornemmelse.

F90.0 Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed. D. Begyndelsesalder før 7 år. E. Forstyrrelsen optræder i flere forskellige situationer, f.eks. både i skole, hjemmet og ved klinisk undersøgelse. F. Forstyrrelserne forårsager betydelige vanskeligheder eller vanskeliggør sociale-, skole- og beskæftigelsesmæssige funktioner. G. Skyldes ikke affektive lidelser, angsttilstande eller autisme.

ADHD OCD Aspergers syndrom Symptom 4 Symptom 1 Symptom 3 Symptom 2

Hyperaktivitet Koncentration F05.0 Delir Hurtige skift fra hypo- til hyperaktivitet Svækket opmærksomhed (vigilitet og tenacitet) F07.0 Organisk personligheds-forstyrrelse Uhæmmet, impulsiv adfærd F20.2 Kataton skizofreni Formålsløs psykomotorisk uro F30.0 Hypomanisk Øget aktivitet og rastløshed Koncentrationsbesvær eller let afledelighed F30.1 Manisk enkeltepisode Hyperaktivitet, rastløshed, uro Distraktibilitet eller usamlethed F32.0/1/2 Depression Tænke- eller koncentrationsbesvær F34.0/1 Cyklo-thymi/Dystomi Koncentrationsbesvær

Hyperaktivitet Koncentration F41.1 Generaliseret angst Rastløshed, vanskelighed ved at slappe af Koncentrationsbesvær F43.0 Akut belastningsreak-tion Overdreven eller formålsløs hyperaktivitet Bevidsthedsindsnævring F43.1 PTSD Koncentrationsbesvær. Hypervigilitet. F60.3 emotionel ustabil p.s. Tendens til at handle impulsivt og uoverlagt Manglende udholdenhed F84.4 MR og Hyperaktivitet Excessiv hyperaktivitet Hurtigt skiftende aktiviteter F93.8 Generaliseret angst i barndom Rasløshed og anspændthed

Hvordan erkender og beskriver vi ADHD?

Undersøgelse. Gennemgang af tidligere undersøgelser PPR, talepædagog, pædagogisk observation, social akter mv. Sygehistorie gerne flere kilder Klinisk observation Klinisk interview, skoleobs, hjemmebesøg Klinisk undersøgelse Legeobservation. Psykologisk undersøgelse Evneprøver Personlighedsprøver Somatisk undersøgelse Netværksmøde Oplysninger fra barnets netværk Observation under indlæggelse?

Undersøgelse. Klinisk konference Diagnose Ressourcer og vanskeligheder. Tilbagemelding til forældre og drøftelse af handleplan. Tilbagemelding til samarbejdspartnere (møde) Skriftlig orientering til kommune mv. Udtalelse Underretning Erklæring

ADHD-RS Bedømmelsesskema

ADHD-RS Bedømmelsesskema

Symptom Checkliste for voksne med ADHD

Hvem har bolden? En 12 år gammel dreng, har gennem nogle år udvist tiltagene faglige og sociale vanskeligheder i skolen. Han har svært ved at koncentrere sig, forstyrre undervisningen og er involveret i hyppige konflikter. Aktuelt har han slået ud efter en lærer, og har truet med at springe ud af vinduet.

Hvem har bolden? Han bor hos en enlig mor, som går i ambulant behandling i distriktspsykiatrien. For tre år siden modtog familien hjemme-hos vejledning fra familieafdelingen i forbindelse med forældrenes skilsmisse. Drengen vil gerne flytte over til faderen men moderen, som har forældremyndigheden, modsætter sig dette.

Hvem har bolden? Egen læge henviser til børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling under diagnosen ”selvmordstrusler” og ADHD. Drengen indkaldes akut med henblik på vurdering af selvmordsrisikoen. I kommunen har man nu den opfattelse, at sagen varetages af børne- og ungdomspsykiatrien. Man afventer en erklæring fra afdelingen.

Hvem har bolden? Er denne dreng: Børne- og ungdomspsykiatrisk patient ? Elev med behov for specialpædagogisk bistand ? Udsat barn med behov for støtte efter serviceloven ? Samspilsramt barn – en sag for statsforvaltningen ? Pårørende til psykisk syg mor ?

Skole, Daginstitution mv. Familie Skole, Daginstitution mv. B & U psykiatri PPR og kommune

Behandling. Familie og netværk Pædagogisk støtte Vejledning Rådgivning Adfærdsterapi

Behandling. Individuel og gruppe Samtaler Adfærdsterapi Musikterapi Diætist

Behandling. Medicin ved svær ADHD (fyldt 6 år) Methylphenidat Atomoxetin Langtidsvirkende Kontrol

Undersøgelse og behandling foregår ofte på samme tid.

Hvordan får vi sammenhæng? Social-forvaltning Skole B&U psykiatri PPR Barn Familie J. Pedersen

Tegn på dårlig trivsel Fysiske tegn: - har ofte mavepine eller hovedpine - er meget træt - er overvægtig eller vil ikke vil spise Følelsesmæssige tegn: - er trist og græder meget - slår, bider og overreagerer, uden der er en tydelig grund til det - holder sig for sig selv og tager ikke initiativ til leg og samvær med andre - er angst og nervøs - er stille og indadvendt - har svært ved at koncentrere sig, fx om leg eller skolearbejde Andre tegn: - undgår kontakt med voksne eller andre børn - har ikke nære venner eller legekammerater - har tit konflikter med andre - viser mangel på tillid til andre mennesker - "klæber" til voksne - bliver mobbet eller mobber selv - er dårlig til at udtrykke sig sprogligt i forhold til sin alder - har svært ved at lære nye ting, fx i skolen eller i leg og ved fysisk udfoldelse - passer ikke sin skole - har pludselig ændrer sin adfærd - overtager forældrenes forpligtelser - er selvdestruktiv, fx ved at skære i sig selv - beder selv om hjælp J. Pedersen

Lyt til din egen bekymring. Lyt til barnet eller den unge. Hvad kan du og jeg gøre? Lyt til din egen bekymring. Lyt til barnet eller den unge. Fortæl gerne til barnet hvad du har lagt mærke til. Tøv med tolkninger og handleplaner. Tal med andre relevante voksne. Overvej om noget muligvis forstyrrer barnets trivsel. Inddrag gerne specialister hvis det er nødvendigt. Men, bevar tilliden til at det du gør også hjælper! J. Pedersen

PPR kan være med til at finde løsninger i det pædagogiske miljø. Hvad kan PPR gøre? Pædagoger og lærere har ofte værdifulde viden om barnets adfærd og kompetence uden for hjemmet. Mange vanskeligheder kan løses med helt almindelige pædagogiske midler. PPR kan være med til at finde løsninger i det pædagogiske miljø. PPR kan undersøge børn med pædagogiske og psykologiske vanskeligheder. PPR kan iværksætte særlige pædagogiske støtteforanstalninger. PPR kan evaluere støtten og pege på eventuelle psykiatriske problemstillinger. J. Pedersen

Foretage en socialfaglig undersøgelse §50 Hvad kan kommunen gøre? Foretage en socialfaglig undersøgelse §50 Yde støtte til udsatte børn og unge Rådgivning Støtte i hjemmet Aflastning Økonomisk tilskud Aflastning og anbringelse. Koordinere indsatsen for hele familien. J. Pedersen

Poul Erik Ravnsmed ledende oversygeplejerske, MPM Tak for opmærksomheden Claus Ørntoft Seminar 15.11. 2012 Poul Erik Ravnsmed ledende oversygeplejerske, MPM