MTV af Demens: Patient og pårørende Britta Bjerrum Mortensen Sundhedsstyrelsen Monitorering og MTV.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvad er behovene i Danmark?
Advertisements

Journalaudit - en metode til kvalitetsudvikling i almen praksis
Debatmøde om patientinformation 11. december 2008 Hans von der Maase Klinikchef, professor, dr. med. Onkologisk Klinik Rigshospitalet.
Børn som pårørende til alvorligt syge forældre Anbefalinger til sundhedspersonalet Udarbejdet på baggrund af: Retningslinier for god praksis ved forebyggende.
København, 25. november Dias 1 Patienters berettigede forventninger til informationsniveau og informationsmåde – en udfordring for sundhedsvæsenet Professor,
Dialysebehandling er, uanset dialysemetode, en belastning og betyder store ændringer i det daglige liv for den hvis liv afhænger af dialyse og for de nære.
Enhed for MTV Dialyse ved kronisk nyresvigt – kan antallet af patienter i udgående dialyse øges? Introduktion Finn Børlum Kristensen Sundhedsstyrelsens.
Kontaktfænomener opstår i relation, og kan kun forstås i den kontekst.
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Psykoedukation til unge i OPUS
Rehabilitering til borgere med hjertesygdom
Medicinsk relevante filosofiske og videnskabsteoretiske spørgsmål
Udvikling og implementering af en kommunal model for
Information til samfundet og politikere
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Mogens K. Skadborg exam.art.phil., MEVO Overlæge
Hukommelsesklinikken
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
T. Rune Nielsen, neuropsykolog, Ph.D.
Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme
Pårørendeindsatser, hvorfor og hvordan?
Arbejdsfastholdelse Hvad laver de på AMK?
Excellent skizofrenibehandling ‘Kroniker’-perspektiv?
Kan man undlade urinstiks kontrol 10 dage efter en behandlet UVI?
Tegning; ”Frihedens allegori”, F. M
Forskningsenheden for Almen Praksis Århus Universitet Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitetshospital Sundhedssystemet.
Lægedage Uhensigtsmæssige forløb Identifikation Handling.
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
Patienten i centrum for den bedste europæiske behandling Morten Freil Direktør
Jan Nielsen praktiserende læge Århus
Hvordan ser patientens supersygehus ud? Chefredaktør Erik Rasmussen Mandag Morgen Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering 7. maj 2009.
Kultur, familiestruktur og sygdomsforståelse
Den nye overenskomst for praktiserende læger. Nye muligheder og udfordringer Regionsældreråd. Hovedstaden.
Marielund Psykologisk Praksis og Kursussted Min egen recoveryproces Vendepunkter Udløsende.
Tine Jerris, projektleder i Kronikerprogrammet
KOL prævalens, opsporing og udredning
Hvad kan borgerne på sundhed.dk?
Professor, dr. jur. Mette Hartlev
Selvværdsbaseret ledelse og gruppeprocesser.
Den lægelige videreuddannelse Hospitalsenheden Vest.
Hospitalsenheden VEST Medicingennemgang – det skal vi have styr på.
Hospitalsenheden Silkeborg – fremtidens udfordringer i arbejde med sundhed v/Hospitalsdirektør Lisbeth Holsteen Jessen.
Oplæg til 3. møde i udvalget vedr. professionsspor Formål og læringsmål.
Ny teknologi og samarbejde med praksissektoren
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
Rollen som professionel indebærer i følge speciallægekommissionen, at man Præsterer høj kvalitet i behandling med integritet, ærlighed og medfølelse Udvise.
Udredning og behandling af demens – en medicinsk teknologivurdering Camilla Palmhøj Nielsen Specialkonsulent Torsdag den 25. september 2008.
Udredning og behandling af demens – en medicinsk teknologivurdering Camilla Palmhøj Nielsen Specialkonsulent Torsdag den 25. september 2008.
Kvalitetsarbejdet i speciallægepraksis - Hvorfor du’r DDKM? FAS Årsmøde Munkebjerg
Oplæg til Immun Defekt Foreningens Landsmøde 17. April 2010 Samarbejdet, foreningsarbejdet og meningen med det hele… v. Lene Jensen, direktør.
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 1 Psykoedukation i Bipolar affektiv lidelse ~ Manio-depressiv sygdom :
Helle Anttila Arbejdsmarkedsafdelingen Frederiksberg kommune Implementering af rehabiliteringsindsatsen.
”…risikoen for at falde mellem to stole blev minimeret for den ældre borger i Odder; man tilbød og realiserede ”det gode patientforløb” fra første symptom.
Region Midtjyllandwww.regionmidtjylland. dk Værktøjskassen: Triple Aim og PDSA-cirkler Jens Bejer Damgaard Kontorchef, Nære Sundhedstilbud.
Sammenhængende patientforløb Regionsrådets midlertidige udvalg nedsat REGIONSÆLDRERÅD HOVEDSTADEN.
Mentale helbredsproblemer - førtidspension eller tilbagevenden til arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Oplæg Beskæftigelsesråd Hovedstad.
Medlem af Alzheimerforeningens bestyrelse - Fyn
Lotte Hvas Praktiserende læge, dr.med. Næstformand i Det Etiske Råd
Aftale format – Use cases
Den ny social- og sundhedsassistentuddannelse
Demens Anne Mette Jensen.
MTV af Demens: Organisation
Aftale format – Use cases
Camilla Jacobi Psykolog Center for Spiseforstyrrelser, Herning
Metoden fælles beslutningstagning
Katrine Schepelern Johansen Leder, seniorforsker, ph.d.
Kommunikationskursus
Brobyggerordningen mellem Esbjerg Kommune og FAM-SVS
Sundhedsfaglig udredning Funktionsmæssig afklaring Egen læge Diagnose
Præsentationens transcript:

MTV af Demens: Patient og pårørende Britta Bjerrum Mortensen Sundhedsstyrelsen Monitorering og MTV

MTV-spørgsmål  Hvilke faktorer har betydning for, at en udredning for demens igangsættes eller udskydes?  Hvilke konsekvenser (positive og negative) har det for patienter og pårørende at få stillet en diagnose?  Hvordan oplever patienter og pårørende brugen af lægemidler mod demens, og hvilke etiske overvejelser knytter sig til brugen af lægemidler mod demens?  Hvilken information skal gives til patienter og pårørende i forbindelse med udredning, diagnose og behandling, herunder hvordan og af hvem skal denne information formidles? Monitorering og MTV

Metode  Litteraturstudie  Databasesøgning  2022 titler/abstracts  1. udvælgelse (relevans) ----  138 titler/abstracts  2. udvælgelse (kvalitet)  47 studier inkluderet  Udgivelsesperiode  Få studier beskriver dementes erfaringer  23 europæiske studier, 7 amerikanske, 2 danske, øvrige oversigtsartikler

Centrale karakteristika ved en demenssygdom i et patientperspektiv  Tab af kognitive funktioner  Konsekvenser for autonomi, selvstændighed, integritet  Ændrede roller og kompetencer  En demenssygdom rejser i praksis særlige etiske og juridiske udfordringer  Sikre dementes retssikkerhed og varetage deres interesser

Hvilke faktorer har betydning for, at en udredning for demens igangsættes eller udskydes?  Faktorer der kan udskyde en udredning:  Manglende kendskab til fordele ved tidlig diagnosticering  Ængstelse for de personlige og sociale konsekvenser  Udredning kan erfares ydmygende  Praktiserendes lægers manglende rutine, tid og blufærdighed (Errebo-Knudsen et al. 2003; Waldofff et al. 2005)  Pårørendes tilbageholdenhed for at overskride den mulige dementes integritet  Selve sygdommen kan hindre den demente i at søge afklaring  ”Normalisering” af tidlige symptomer på demens

Hvilke faktorer har betydning for, at en udredning for demens igangsættes eller udskydes?  Faktorer der kan igangsætte en udredning:  Mønstergenkendelse af uventede hændelser  Ønske om afklaring  Pårørendes ængstelse for den mulige dementes sikkerhed  Pårørende og dementes behov for at forberede sig på forandringer  Sundhedsprofessionelle identificerer forandringer

Hvilke konsekvenser (positive og negative) har det for patienter og pårørende at få stillet en diagnose?  Formål med diagnosen  Ønske om at kende diagnosen  Konsekvenser af at modtage diagnosen: - Opmærksomhed på sygdommen - Relation til partneren - De sociale relationer

Hvordan oplever patienter og pårørende brugen af lægemidler mod demens, og hvilke etiske overvejelser knytter sig til brugen af lægemidler mod demens?  Etiske overvejelser:  Ikke helbredende medicinsk behandling  At der skabes urealistiske forventninger  Ophør af behandling  Ingen forskningsbaseret viden på området - Få undersøgelser, ingen inddrager dementes erfaringer

Hvilken information skal gives til patienter og pårørende i forbindelse med udredning, diagnose og behandling, herunder hvordan og af hvem skal denne information formidles?  Ret til information om diagnose og behandling  Ret til at frabede sig oplysninger om sin sygdom  Informationen af den demente og de pårørende kan være vanskelig  Information som en vedvarende og dynamisk proces, der kræver koordination  Hvem?