Indsættelse og åndelig bemyndigelse Søndag d. 26. juni 2016

Jesus overgav myndighed Luk 9:1 Jesus kaldte de tolv sammen og gav dem magt og myndighed over alle dæmoner og til at helbrede sygdomme. Joh 20:21 Jesus sagde… Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer… da han havde sagt det, blæste han ånde i dem og sagde: »Modtag Helligånden! Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt

Ressource-menigheden i Antiokia Apg 13:2 Og mens de holdt gudstjeneste og fastede, sagde Helligånden: »Udtag Barnabas og Saulus til det arbejde, jeg har kaldet dem til.« Da de havde fastet og bedt og lagt hænderne på dem, sendte de dem af sted. Efter at de nu var udsendt af Helligånden, tog de ned til Seleukia, og derfra sejlede de til Cypern. Og da de var kommet til Salamis, forkyndte de Guds ord i jødernes synagoger. De havde også Johannes med som medhjælper.

4 Mos 12:1 Mirjam og Aron talte mod Moses på grund af hans nubiske kone – han havde nemlig giftet sig med en nubisk kvinde – og de sagde: »Har Herren kun talt til Moses? Har han ikke også talt til os?« Det hørte Herren. Men manden Moses var mere sagtmodig end noget andet menneske på jorden. Straks sagde Herren til Moses og Aron og Mirjam: »Gå alle tre ud til Åbenbaringsteltet!« De gik alle tre derud, og Herren steg ned i en skysøjle og stillede sig i indgangen til teltet. Han kaldte på Aron og Mirjam, og de trådte begge frem. Da sagde Herren: »Hør mine ord! Er der en profet blandt jer, giver jeg mig til kende for ham i et syn, taler til ham i en drøm. Sådan gør jeg ikke med min tjener Moses, han er den betroede i hele mit hus, med ham taler jeg ansigt til ansigt, ligefremt og ikke i gåder, han får Herrens skikkelse at se. Hvor vover I da at tale mod min tjener Moses?« Herrens vrede flammede op imod dem, og han gik bort. Da skyen fjernede sig fra teltet, var Mirjam hvid som sne af spedalskhed; Aron vendte sig mod Mirjam og så, at hun var spedalsk. Da sagde Aron til Moses: »Hør mig, herre! Lad ikke straffen ramme os for den synd, vi var så tåbelige at begå.

Oprør mod Moses 4 Mos 16:1 Kora, søn af Jis'har, søn af Kehat, søn af Levi, og rubenitterne Datan og Abiram, Eliabs sønner, og On, Pelets søn, mødte op hos Moses sammen med 250 israelitiske mænd, menighedens overhoveder, højt ansete i forsamlingen, navnkundige mænd. De samlede sig om Moses og Aron og sagde til dem: »Nu kan det være nok! Hele menigheden er hellig, alle som én, og Herren er midt iblandt dem. Hvorfor ophøjer I jer så over Herrens forsamling?« Da Moses hørte det, kastede han sig ned.

Paulus, Timoteus og Titus Titus 1:5 Når jeg lod dig blive tilbage på Kreta, var det, for at du skulle ordne, hvad der endnu stod tilbage, og indsætte ældste i byerne, sådan som jeg havde pålagt dig det. 5 Mos 16:18 I hver af jeres stammer skal du indsætte dommere og skrivere i de byer, som Herren din Gud giver dig, og de skal dømme folket retfærdigt.

2 Mos 18,16Moses' svigerfar sagde til ham: »Du bærer dig uklogt ad. Både du og folket her hos dig bliver fuldstændig udmattet! Det er for stor en byrde for dig; du kan ikke være alene om det. Lyt nu til mit råd, og Gud være med dig! Du skal selv være den, der står over for Gud på folkets vegne, og det er dig, der skal forelægge sagerne for Gud. Du skal indskærpe dem forordningerne og lovene og kundgøre dem den vej, de skal følge, og hvad de skal gøre. Men du skal se dig om i hele folket efter dygtige, gudfrygtige og pålidelige mænd, som er ubestikkelige. Dem skal du sætte over folket som førere for enheder på tusind, hundrede, halvtreds og ti. Det er altid dem, der skal holde rettergang for folket. Enhver større sag skal de forelægge dig, men i alle mindre sager skal de selv dømme. Gør det lettere for dig selv, og lad dem bære byrden sammen med dig! Hvis du gør sådan, vil Gud give dig myndighed; du kan holde ud, og hele dette folk kan gå tilfredse hjem.« Moses hørte på sin svigerfar og gjorde alt, hvad han havde sagt. Moses udvalgte dygtige mænd i hele Israel og satte dem som overhoveder i folket, førere for enheder på tusind, hundrede, halvtreds og ti. De skulle altid holde rettergang for folket; en vanskelig sag skulle de forelægge Moses, men i alle mindre sager skulle de selv dømme. Så tog Moses afsked med sin svigerfar, som vendte hjem til sit land.

4 Mos 11:15 Er det sådan, du vil behandle mig, så slå mig hellere ihjel, hvis du vil vise mig velvilje; lad mig slippe for at se min ulykke!« Herren sagde til Moses: »Saml halvfjerds mænd af Israels ældste, om hvem du ved, at de er ældste og skrivere i folket; dem skal du tage hen til Åbenbaringsteltet, og dér skal de stille sig op sammen med dig. Jeg vil stige ned og tale med dig dér, og noget af den ånd, som hviler på dig, vil jeg tage fra dig og lægge på dem; så skal de hjælpe dig med at bære det besvær, folket er, så du ikke er alene om at bære det.