Trine Blicher Folmer. MÅLSÆTNINGER Bassin 7 rummer et anderledes potentiale Den markante orientering mod havnebassin nr. 7 og det kommende havnebad skal.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
-En lærerig arena for alle aldre
Advertisements

Udvikling af kanalbyerne i Københavns Sydhavn
Kerteminde Havns Fremtid Bevaringsforeningen for Kerteminde Kommune
Overdrevet – et naturrum i byen
Velkommen til dialogmøde!. ”Der skal skabes et levende og aktivt bymiljø på Rønne Store Torv” ”Der skal ske en nytænkning af de muligheder, de unge har.
Egedals byudviklingsområder skal være eftertragtede for deres fokus på klima, energi og sundhed – kombineret med spændende arkitektur, inviterende byrum.
Læringsstile og lektier
Der koncentreres i denne serie (nr. 2 af 2) på markante skift fra terrænlæsning til planlægningsorientering. Det er ikke helt det samme som skift fra fin-
Trin 1: Fællesmøder og høringsrunder Vigtigheden af at etablere mødet, for det finder ikke sted af sig selv. Vi tror vi ved hvad hinanden går og laver,
Vi gennemførte en række interview ifm
Design – en definition Dyrehaveskolen.
Introduktion til Det Praktiske Projekt Det Praktiske Projekt Udvikling og skriveproces.
Forældremøde X årgang.
Christian Plaschke, Den Digitale Taskforce
FredericiaC – mere end en ny bydel.
Kunstgreb Virksomhedsinnovation, uddannelse og forskning.
Marts 2007 Sags no Kerteminde Brugsforening - udvikling IDE OPLÆG.
Udviklingsplaner Sønderborg
AlmenBolig + …et forsøgsprojekt Rummelige boliger til en rimelig leje.
1plan&miljø Plan og Miljø udannelsen Censorkontaktmøde 25. April 2003.
Det Nye Universitetshospital i Århus Arbejdsvision for byggeriet af DNU Det Nye Universitetshospital: sammenhængende, bæredygtigt og effektivt byggeri.
Foreningen Remisen Tølløse ER på sporet…. Der er fremdrift i planlægningen og berettiget forventning om, at finansiering kan falde på plads. Se her, hvor.
Boligkontoret Danmark
Problemer eller udfordringer.
Klimatilpasning som vækstdriver - regionen har en vigtig rolle Dorthe Selmer, vicekontorchef i Regional Udvikling ,
PULS - meget mere krop, bevægelse og læring Naur Sir Skole og Lyngbjerghus.
© Copyright, Grontmij A/S 2011 Visualisering: BIG – Bjarke Ingels Group Udarbejdelse af journal ved projektering af bygge- og anlægsprojekter AMK - Sam.
Vejen til en beslutning Tilbygning eller ny skole? Er det muligt at gøre gamle bygninger bæredygtige? Lokalisering i by eller på landet?
Efter- og videreuddannelsen Arbejdsbi eller pædagogisk arkitekt i konsulentrollen?
Introduktion til Det Praktiske Projekt
Brainstorm Et værktøj til ideskabelse
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Fremtidens Feriehus & Feriehusområde Følgegruppemøde Torsdag den 26. maj 2011 Feriehusområder i Nordjylland – et landskab med oplevelsespotentiale Jacob.
Et OPI samarbejde YOKE interaction design / Århus Kommune, MSO.
Kommunernes nye rolle i bæredygtig byudvikling Boligdag 2012 ”Bæredygtig byudvikling: Erfaringer med integrerede strategier” Jesper Ole Jensen,
Jord-ERFA-Midt Den 11. december 2014
34. Plan- og budgetlægning
Strategi i Vindervirksomheder Kapitel 2
Udvalget for lokaleanvendelse Midtvejsseminar Rebild 2010.
Forslag til Kommuneplan 2009 VELKOMMEN. Forslag til Kommuneplan 2009 Planens principper På skuldrene af Planstrategi 2007 Bæredygtig byudvikling Inde-fra.
Byplanafdelingen Teknik og Miljø Aarhus Kommune Lokalplaner på vej 11. marts 2013.
EN BY I KLITTEN – HVAD HANDLER DEBATTEN OM DE DANSKE KYSTER OM? Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,
Vinge Bæredygtig jordhåndtering juni Bæredygtig jordhåndtering.
VÆKST OG BÆREDYGTIGHED EN NY POLITIK FOR BYLIV BYER & BYGNINGER I HOLBÆK KOMMUNE?
Udviklingsstrategi 2012 Kommuneplan 2013 Udviklingsstrategien er den overordnede udviklingsplan, der justeres og udvikles hvert år og revideres hvert 4.
Regional udvikling (1) Regionsrådet skal varetage nedennævnte regionale udviklingsopgaver: a) Udarbejde regionale udviklingsplaner og varetage opgaver.
Den klassiske vurdering af arkitektur De fem F'er Form, funktion, fantasi, forståelse og forbindelse. Alle gode værktøjer, når man skal vurdere den arkitektoniske.
Hvad skal kendetegne fremtidens Rådgivningsydelser ?
Urban Lab. 8 kommuner Favrskov, Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg og Aarhus. Baggrund i Aarhus 2017’s kortlægning af Region Midtjyllands.
Strategiplan for Odense Havn 2000 Fremtidig styreform Fremtidig planlægning og anvendelse.
Mobil- og bredbåndsdækning
Velkommen til dialogmøde!
AlmenBolig + …et forsøgsprojekt Rummelige boliger til en rimelig leje
TEMA 5 Realisering: Tilpas idéen
DER SKAL LÆGGES MANGE M2 FLISER
34. Planlægning og budgetlægning
Kommende bebyggelse i i Helsingør kommune
Plan for stationsområdet
Del 2 - Synliggørelse af hvordan vi hver især bidrager til løsningen af kerneopgaven. Til proceslederen: Inden du gennemfører processen med medarbejderne,
Relationel Kapacitet: Ledelse af relationel velfærd Carsten Hornstrup
Sæt dit aftryk – udvikling af ideer
Softwarearkitektur i Praksis: Forsknings- og Udviklingsprojekt
Tilslutningspligt via lokalplan eller projektforslag
[klik og indsæt kommunenavn]
Boligpolitik Temadrøftelse Økonomiudvalget 13. november 2018.
Øget professionalisme som resultat af fokuseret uddannelse v
Hvordan vil vi samarbejde fremover?
Udbygning Mariagerfjord Renseanlæg Borgermøde 12
VELKOMMEN TIL ENGINEERING DAY 2018
Kickoff møde Dansk køreplan for BIM standardisering Dansk Standard 22
Præsentationens transcript:

Trine Blicher Folmer

MÅLSÆTNINGER Bassin 7 rummer et anderledes potentiale Den markante orientering mod havnebassin nr. 7 og det kommende havnebad skal udnyttes Bassin 7 skal blive et nyt samlingspunkt i Aarhus Ø Fokus på at der tiltrækkes og etableres bylivsaktiviteter Fokus på både den fysiske og funktionelle udvikling af Bassin 7 Fokus på den økonomiske og organisatoriske tilrettelæggelse af udviklingsprojektet Mulighed for at fravige fra den eksisterende plan Ønsker at gennemføre planprocessen i et tæt samarbejde med Aarhus Kommune og et privat team Planprocessen skal munde ud i en udviklingsplan, som med udgangspunkt i visionen fastlægger etape- og tidsplan, økonomisk plan, fysisk plan og strategisk plan for realiseringen

TEAMET BIG (Bjarke Ingels Group) Gehl Architects Anpartsselskabet Kilden og Mortensen CASA Entreprise MOE

Mødet mellem by og havn To grundelementer: 1) Sammenhængende rekreativ forbindelse fra Riis Skov til Marselisborg Skoven 2) Centralt havnebyrum Rygraden, Bernhardt Jensens Boulevard Tre bypladser langs boulevarden Kanaler Bymæssige sammenhænge

Aarhus Ø De allerede realiserede byggerier og de foreliggende planer på de nordligste arealer er karakteriseret ved markant arkitektur og blandede ejerformer private virksomheder, almene boligorganisationer og pensionskasser Mangfoldighed, blandede funktioner og beboersammensætninger

Bassin 7 Områdets afgrænsning Delområde Nicoline Kochs Plads - skabes gode forbindelser Udsigtstårn Havnebad Planlagt stibro Underjordisk kajkonstruktion - anvendes til promenade Forbindelser Del af udsigtskile

Forskellige oplevelser af vand når man bevæger sig langs kajkanten

DE VIGTIGSTE UDFORDRINGER Gentænk funktionaliteten > Skab bykultur og offentligt rettede funktioner. Gentænk beboersammensætningen > Skab gode rammer for børnefamilier. Gentænk byrum og landskab > Skab variation, sammenhæng og intimitet. Gentænk trafik og parkering > Skab et trafikmiljø, der ikke modvirker bymiljøet. Gentænk skala og arkitektur > Skab mindre skala og større variation. Gentænk bæredygtighed > Ret fokus mod det brede bæredygtighedsbegreb

DET SKAL DER SKABES etagemeter byggeret til bylivsaktiviteter etagemeter byggeret til bolig- og/eller erhvervsformål

IDÉ ”Hvis mennesker er forskellige, hvorfor er alle lejligheder så ens?” Inspiration fra New York til at bygge en ny type Aarhusianske lejligheder Ønsker mangfoldighed Urban stemning Interessant byliv, Liv mellem bygningerne Kulturel coolness

PROCES Processen er som et puslespil Der indgår en række forskellige brikker Først et overblik over brikkerne Man kan starte fra bunden, fra oven, fra siden, eller starte med at bygge rammen rundt, eller man kan kombinere de forskellige løsninger. Flere personer sammen kan lægge brikkerne Ved et godt samarbejde går det hurtigere og er sjovere, end hvis man gør det selv Måske passer brikken ikke ind, så lader man den ligge og fortsætter med de øvrige Får man lagt de første brikker rigtigt, bliver arbejdet frem mod resultatet gradvist lettere Når den sidste brik er lagt er der ingen tvivl, om hvorvidt opgaven er løst Nu kan alles øjne og hjerner se og forstå et færdigt motiv

BRIKKER

BYLIV