Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Holstebro d. 28.10.2015 Ud fra den forståelse, der ligger i DAT = Dialektisk.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Advertisements

KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
Tema: Hvordan kan jeg forebygge
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
? At sige NEJ Vrede uden autopilot Integritet & Samarbejde
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
Psykoedukation til unge i OPUS
Tema 1: Værkstøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Tema: Hvad med de andre? Psykoedukation til patienter med depression
Rehabilitering til borgere med hjertesygdom
VELKOMMEN TIL PÅRØRENDE PSYKOEDUKATION Session 1 - Introduktion.
Pårørendeundervisning 2 Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Orientering om om CBT (Cognitive behavior therapy) © John Winston Bush, PhD. All rights reserved.
ÆNDRINGER I FØLELSER OG ADFÆRD VEJEN VIDERE
TERM modellen Introduktion til øvelse
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Pårørendeundervisning 1 Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Bipolar affektiv sindslidelse
Præstationsangst!.
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Sydgården Behandlingscenter Sydgården
Session 8: Medicinsk behandling - hvad skal jeg selv gøre Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv lidelse.
Personlighedsforstyrrelser med fokus på borderline d. 26. februar 2014
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Pårørendeundervisning: Værkstøjskasse Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Personlighedsforstyrrelser hos stofmisbrugere
Hverdagsliv med en kræftsygdom v. psykolog Ditte Tang Johansen
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Læring i et vejledningsperspektiv
Tegning; ”Frihedens allegori”, F. M
Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser Flerfamilieeftermiddage II PC Stolpegård 1.
Sårbarhed hos børn og unge
Børn og unge som er pårørende til selvmordsadfærd eller som er efterladte efter selvmord. Hvordan hjælper vi dem? Ved Elene Fleischer, PhD
DBT Mere om ACCEPT (Fælles for alle mindfulness-tilgange)
Tema 4: Værkstøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Medarbejderkonference hos Blå Kors den
Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling
Oplæg til Vejlederkonferencen, af Else Poulsen
Tema 3: Værkstøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderline typen.
Ida Koch, 2005 BELASTNINGER I ARBEJDET MED SELVMORDSTRUEDE Hvad er svært for dig – og hvordan har du mærket belastningerne? Hvordan beskytte sig mest muligt.
Personligheds-forstyrrelser / Borderline
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
Mit liv - nu med DAT MIT LIV - nu med DAT.
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 7 - Den bipolare patient og familien Undervisere:
Psykoedukation skizofreni
Psykoedukation skizofreni
Psykoedukation Indlagte patienter med dom til behandling eller anbringelse Session 2 – Skizofreni, symptomer, årsager og forløb Undervisere:
KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? - En præsentation om gambling og ludomani Selvmord Arbejdsløshed Skilsmisse Løgn Sygdom Kriminalitet.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Psykoedukation skizofreni Session 6 – Ikke medikamentelbehandling Undervisere:
Patientundervisning 1. Session Unipolar depression Symptomer og stemningsregistrering.
Selvværd…Hvad er det? NOl-LEOOS HVAD ER SELVVÆRD? Selvværd refererer til en positiv overordnet vurdering af en selv – en oplevelse af at.
Patientundervisning 4. Session Unipolar depression Håndtering af depressive tanker.
Jeg lever (et bedre liv) med borderline Jeg lever (et bedre liv) med Borderline.
Jeg lever (et bedre liv) med borderline Jeg lever (et bedre liv) med Borderline.
Tema 3: Værktøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Tema 5: Værktøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Tema 2: Værktøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Tema 3: Angst & depression Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Program Velkommen Siden sidst Fagligt oplæg om behandling:
- eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur
Tema 1: Værktøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Personlig stof- og alkoholpolitik
Stresshåndteringsgruppe
Pårørendeundervisning: Værkstøjskasse Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
- eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
- eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur
Præsentationens transcript:

Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Holstebro d Ud fra den forståelse, der ligger i DAT = Dialektisk Ud frad. 26 den forståelse, der ligger i DAT = Dialektisk adfærdsterapi

PLAN FOR FØRSTE DEL 1.Præsentation 2.Den biosociale model – at forstå lidelsen 3.Opbygning af behandlingen – færdighedstræning og individuel terapi

Følelses-kurve Ved borderline personlighedsforstyrrelse Tid Intensitet Selvskade/ selvmordstanker Borderline følelses- kurve Almindelig følelses- kurve

Trans-aktionel model: Faktorerne påvirker hinanden gensidigt Individuel følelsesmæssig sårbarhed Omgivelser (Invaliderende reaktioner)

Validering er at Tage den anden alvorligt Se den anden Være opmærksom Lytte aktivt Opsummere og spejle Holde med Acceptere, bekræfte, støtte Udtrykke velvilje Se tingene fra den andens synsvinkel Forsøge at aflæse den anden Tilkendegive at den anden er forståelig Tage den anden alvorligt Se den anden Være opmærksom Lytte aktivt Opsummere og spejle Holde med Acceptere, bekræfte, støtte Udtrykke velvilje Se tingene fra den andens synsvinkel Forsøge at aflæse den anden Tilkendegive at den anden er forståelig

Invalidering er at Kritisere Betvivle Ignorere Give skyldfølelse Fordømme Sætte negative etiketter på Give urimelige eller usande forklaringer på noget ved en anden Håne Tillægge den anden følelser/tanker og/eller bekræfte ham/hende på et lavere niveau, end det er nødvendigt.

Den biosociale model: Kombination af medfødt følsomhed: Sensitivitet Reaktivitet Langsom tilbagevenden til basal-linjen PLUS Invaliderende socialt/familiært miljø medfører Manglende evne til at regulere følelser (manglende færdigheder til at håndtere sig selv)

VANSKELIGHEDER : Problemer med at håndtere følelser Voldsomme følelsesudsving. Problemer med depression, angst og vrede. Svært ved at mærke og genkende følelser. Problemer med relationer Kaotiske relationer. Angst for at blive forladt. Problemer med selvregulering Identitetsforstyrrelser, tomhedsfølelse. Problemer med at regulere adfærd Selvmordsforsøg, selvskadende handlinger m.v. Problemer med tænkning Problemer med tænkning ved høje følelsesniveauer. Mistro. Generelt opmærksomhedsproblemer.

Det overordnede mål er et leveværdigt liv At begrænse: 1.Adfærd, som giver anledning til kaos i relationer 2.Labile følelser, dårligt humør 3.Impulsivitet 4.Usikker identitetsfølelse, manglende kontrol over tanker At fremme: 1.Relationsfærdigheder 2.Færdigheder til at regulere følelser 3.Hold ud-færdigheder 4.Opmærksomheds- færdigheder Konkrete mål

Dialektisk adfærdsterapi Accept Forandring M. Linehan 1996

De 5 ben i DAT Færdighedstræning (lære færdigheder, ”skoleklasse”) Individuel terapi (fastholde patienten i behandling, motivation, anvende færdigheder i svære situationer) Telefonsamtaler (hjælp til at bruge færdigheder i konkrete svære situationer) Team-arbejde (fastholde behandlernes motivation, undgå udbrændthed) Arbejde med omgivelserne (ledelsen, rammer, pårørende, bostøtter, miljø osv)

Opmærksomhed At kendte til og lede sit indre Forskellige sindstilstande: VisdomFølelserFornuft

Opmærksomhed At kendte til og lede sit indre Forskellige sindstilstande: VisdomFølelserFornuft Min kollega sagde ikke god morgen. Har jeg gjort noget galt? Er hun sur på mig? Jeg gik forbi min kollega. Hun hilste ikke på mig. Måske så hun mig ikke. Hun plejer at være venlig over for mig. Jeg spørger hende, om der er noget galt.

Indlæring af færdigheder i gruppe Opmærksomheds-færdigheder/mindfulness - at være nærværende på en ikke dømmende måde Relationsfærdigheder - behovsopfyldelse og grænsesætning Følelsesregulering - mærke og genkende en følelse, tillade følelsen, handle modsat følelsen, når den ikke er berettiget Hold-ud-færdigheder- at udholde ubehag - udholde krisen, acceptere tingenes tilstand. Undgå impulsiv adfærd.

Målhieraki Mål i fase 1: stabilitet/sikkerhed i nuet 1. at reducere selvmordsadfærd og selvskadende adfærd 2. at reducere terapiforstyrrende adfærd 3. at reducere adfærd, der forringer livskvaliteten 4. at styrke færdigheder og kompetent adfærd DAGBOGSARK

Kædeanalyse Sårbarheder Udløsende hændelse Tanker Primær følelse Dømmende tanker Sekundær følelse Problem adfærd Konsekvenser Kort sigt Lang sigt Nye led med færdigheder Løsningskæde

Ven aflyser aftale Skuffet Jeg er dum og kedelig Skam Skærer mig selv i armen Lettelse Mere skam Det er forståeligt, at jeg bliver skuffet Sårbarheder Udløsende hændelse Tanker Primær følelse Dømmende tanker Sekundær følelse Problem adfærd Konsekvenser Kort sigt Lang sigt Løsningskæde Jeg havde glædet mig Har glemt at spise. Sov dårligt i nat. Han har nok en god grund Stop dømmende tanker

Gode råd Tænk dig og din pårørende som ligeværdige – dvs., at i balancen mellem nærhed og afstand, er dine og den pårørendes behov lige vigtige. Når du sætter grænser så forklar hvorfor, uden at dømme hverken dig eller hende. Undgå at optrappe kontrol/gensidig magtkamp. Ved for ufleksibel grænsesætning opstår der let en uproduktiv magtkamp, der ofte ender med, at personen med borderline diagnosen taber (affektudbrud, selvdestruktiv reaktion).

Gode råd fortsat Accepter, at der er nogle opgaver, som hun ikke magter. Drejer det sig om færdigheder, hun mangler, værd a en god model på hvordan det kan gøres. Drejer det sig om overbelastning – undgå at bebrejde. At have problemer med følelsesregulering giver et hårdt og ustabilt liv. Vær villig til at høre på og forstå dette. Opfat den pårørende som en, der er i stand til selv at træffe fornuftige valg i sit liv. Dit familiemedlem er ikke lavet af glas. Det er kun personen selv der kan tage ansvar for sit eget liv.

Gode råd fortsat Al ansvar, som den pårørende kan tage, skal hun tage. Det er let at komme ind i en fælles forståelse, hvor man kompenserer for personens mangler i den fejlagtige opfattelse af, at man hjælper. Dette kan dog give en uheldig afhængighed. Stå ikke alene med ansvaret ved risiko for selvmord. Søg om nødvendig professionel hjælp og støtte ved egen læge, vagtlæge eller telefonrådgivning.

Gode råd fortsat Undgå at forstærke selvmordsadfærd ved at give ekstra opmærksomhed ved selvmordstrusler. Vis at du er tilgængelig, men søg i stedet at give ekstra opmærksomhed, når der anvendes sunde problemløsnings strategier. OBS! Det kan dog være nødvendigt at tage over ved akut livsfare. Brug indføling – sæt dig i din pårørendes sted. Mist ikke dig selv, men det er fx muligt at have medfølelse med personen samtidigt med, at man selv har en helt anden opfattelse af tingene.

Gode råd fortsat ”Altid sammen” – Undgå at kontakten bliver noget man belønner og straffer med. Vis at selv om I er uvenner, vil i ”altid” forblive forbundet. Undgå fx at forlade personen midt i et skænderi eller en uoverensstemmelse. Sig i stedet: ”Lad os være enige om, at vi er uenige”. Indse at din opgave ikke er at frelse eller helbrede. Du kan rådgive, støtte og være rollemodel. Du kan fx ikke tvinge dit familiemedlem i behandling.

Kontakt Regionspsykiatrien Silkeborg Team for Personlighedsforstyrrelser Att: Else Iversen Falkevej Silkeborg Tlf Mail.