Temamøde: Arbejdskraftreserven, de unge og nyorientering på arbejdsmarkedet” Den 12. februar 2010, Fuglsøcentret, Knebel

Velkomst og præsentation af Rådet/Regionen

Beskæftigelsesrådet Region Midtjylland  Hovedopgaver  Beskæftigelsesrådet/Regionen overvåger og analyserer udviklingen på arbejdsmarkedet – regionalt og lokalt  Beskæftigelsesrådet/Regionen overvåger og tilvejebringer dokumentation for resultater og effekter af beskæftigelsesindsats i jobcentrene – og formidler hvad der virker i indsatsen – god praksis  Beskæftigelsesrådet/Regionen stiller viden til rådighed for de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen og andre relevante interessenter på arbejdsmarkedet  DIALOG  Beskæftigelsesregionen er sekretariat for Det Regionale Beskæftigelsesråd  Etableret i forbindelse med Kommunalreformen - Beskæftigelsesregionen er del af Arbejdsmarkedsstyrelsen  25 ansatte

Hvordan kan LBR bruge RBR/Regionen? 1. Få viden 2. Sparring 3. Formidling af beskæftigelsespolitiske problemstillinger

Hvordan kan LBR bruge RBR/regionen? 1. Få viden om: - arbejdsmarkedet - jobcentrenes indsats - hvad virker i indsatsen/god praksis 2. Sparring om: - strategier - udfordringer ift. det nye mål - den beskæftigelsespolitiske indsats højere op på den politiske dagsorden - netværk mellem LBR’erne 3. Formidling af beskæftigelsespolitiske problemstillinger til: - AMS - Minister - oplæg for LBR/beskæftigelsesudvalg - Pressen

Program for temamødet – Kaffe/te og rundstykker – Velkomst v/ rådsformand Kaj Ørndrup – Nyorientering og politisk dialog v/ rådsformand Kaj Ørndrup – Understøtning af fremtidens arbejdsmarked – herunder Beskæftigelsesregionens opgaver og rolle v/ regionsdirektør Palle Christiansen – Spørgsmål eller bemærkninger til oplæggene – Pause – Drøftelser og debat ved bordene og i plenum – Afslutning v/ Kaj Ørndrup – Frokost

Udviklingen i beskæftigelsen, ledigheden og antallet af jobåbninger

Største beskæftigelsespolitiske udfordringer i Midtjylland – de næste 3 til 5 år og på længere sigt  Udvidelse af arbejdsstyrken. Den demografiske udvikling betyder en beskeden befolkningsfremgang blandt personerne i den erhvervsaktive alder og dermed kun en svag stigning i arbejdsstyrken.  Opkvalificering af arbejdsstyrken – specielt ufaglærte og flere unge skal tage en uddannelse – målrettet områder med mangel på arbejdskraft eller gode jobmuligheder.  Fastholdelse af personer i job, som er i fare for at forlade arbejdsstyrken.  Mangel på kvalificeret arbejdskraft. Ved indgangen til 2011 forventes det, at beskæftigelsen vil ligge højere end niveauet i starten af 2006.

Prognose for beskæftigelsen i Region Midtjylland frem mod 2011

Hvilke brancher er ramt af faldende beskæftigelse i Midtjylland? BrancheUdvikling i 2009Forventet udvikling i 2011 Landbrug og fiskeri Kraftigt fald (-5 pct.)Fortsat fald (-3 pct.) IndustriMeget kraftigt fald (- 8 pct.)Fortsat kraftigt fald (- 4 pct. ) ByggeriMeget kraftigt fald (- 7 pct.)Fortsat fald (- 2,5 pct.) Private serviceerhverv Kraftigt fald (- 5 pct.)Fortsat fald (-1,5 pct.) Den offentlige sektor Mindre stigning (0,3 pct.) Den samlede beskæftigelse 3,8 pct. fald i beskæftigelsen ( personer) 1,5 pct. fald i beskæftigelsen ( personer)

Prognose for ledigheden i Region Midtjylland

Udviklingen i antallet af langtidsledige i de tilstedeværende kommuner* *Kommunerne: Syddjurs, Norddjurs, Favrskov, Randers

Hvilke grupper er ramt af ledighed? Nuværende ledigeKommende ledige (2. kvartal 2010) Næsten dobbelt så mange ledige mænd som kvinder Tendensen med langt flere ledige mænd end kvinder forventes at fortsætte Halvdelen af de ledige er i alderen år En fjerdedel af de ledige er under 30 år Den kommende stigning i ledigheden forventes i høj grad at ramme unge – herunder nyuddannede Ledigheden indenfor a-kasser for ufaglærte og uddannede inden for håndværksfag er steget kraftigt og udgør aktuelt godt halvdelen af de ledige Stigningstakten i ledigheden blandt ufaglærte og faglærte forventes at fortsætte Stigningstakten for ledighed blandt offentligt ansatte og borgere med videregående uddannelse forventes at være lavere

Hvilke grupper er i særlig risiko for at blive ramt af ledighed

Udviklingen i antallet af jobåbninger og udviklingen i BNP i hele landet

Andel af nyledige, der er i beskæftigelse 3 måneder efter ledighed

Faldet i arbejdsstyrken kan begrænse den næste vækstperiode

Midtjylland - på længere sigt  Demografisk modvind – især i den vestlige del af regionen  Stor aldersbetinget afgang inden for særlige fagområder (faglærte grupper og grupper inden for offentlig sektor)  Den offentlige sektor skal rekruttere en meget stor andel af de unge til uddannelser målrettet dele af den offentlige sektor  Der er risiko for stigende ledighed for kortuddannede – samtidig med mangel på kvalificeret arbejdskraft

Den demografisk betingede udvikling i arbejdsstyrken fra 2009 til 2030

Aldersfordelt demografiske udvikling i Midtjylland fra 2009 til 2030

Vækstscenarium for Opland Øst

Økonomisk potentiale ved bedre resultater af beskæftigelsesindsatsen

Udviklingen i offentlige forsørgelsesudgifter (statslige og kommunale) fordelt på ydelser i de tilstedeværende kommuner

Udviklingen i offentlige forsørgelsesudgifter (statslige og kommunale) fordelt på ydelser i de tilstedeværende kommuner* *Kommunerne: Syddjurs, Norddjurs, Favrskov, Randers

Kommunernes besparelsespotentiale ifølge resultatrevisionen 3. kvartal 2009 KommuneBesparelses- potentiale Væsentligste besparelsesområder Favrskov12 mio. kr.Dagpenge - 11 mio. kr. Randers46 mio. kr.Sygedagpenge - 24 mio. kr. Dagpenge - 12 mio. kr. Ledighedsydelse - 4 mio. kr. Norddjurs13 mio. kr.Ledighedsydelse - 7 mio. kr. Syddjurs11 mio. kr.Sygedagpenge - 6 mio. kr. Ledighedsydelse - 3 mio. kr. Revalidering - 2 mio. kr.

Der er store gevinster i at lykkes med beskæftigelsesindsatsen – et par beregningseksempler  Det koster det offentlige kr. til forsørgelse om året, når en beskæftiget overgår til kontanthjælp. Samtidig falder skatteindtægterne med kr.  Det koster det offentlige ca kr. til forsørgelse om året, når en beskæftiget overgår til dagpenge. Desuden mindskes skatteindtægterne med ca kr.  Kommunen sparer samlet ca kr. årligt for hver gang det lykkes at begrænse antallet af kontanthjælpsmodtagere med 10 fuldtidspersoner.