Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Udfordringer på det akademiske arbejdsmarked v/ regionsdirektør Jan Hendeliowitz

Det akademiske arbejdsmarkedBeskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ledighedsudvikling på AC-området, hele landet AC-ledigheden er steget med 14 % det seneste år mens den samlede ledighed er steget med over 60 % Kilde: Danmarks Statistik

Det akademiske arbejdsmarkedBeskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskeden ledighedsstigning på AC-området - ift. andre områder  Ledigheden er ikke knækket så kraftigt opad på AC- arbejdsmarkedet - endnu  Betydelige variationer for de forskellige uddannelsesgrupper  Økonomer (CA) og Ingeniører (IAK) har haft den største ledighedsstigning det seneste år, i størrelsesordenen %  Akademikere (AAK) og Journalister har haft en mindre ledighedsstigning i størrelsesordenen %  Magistre har det seneste år oplevet faldende ledighed (-11 %)

Det akademiske arbejdsmarkedBeskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ledighedsudvikling for forskellige grupper fra marts ’08 til marts ’09 i hele landet  Ledigheden stiger mere blandt mænd (20 %) end kvinder (7 %)  Ledigheden stiger meget (37 %) blandt unge under 30 og de årige (17 %)  markant fald blandt ledige over 50 år  Ledigheden er steget markant (26 %) blandt AC’ere med en kandidatalder under 1 år  Ledigheden er steget mindre (7 %) blandt de med en højere kandidatalder

Det akademiske arbejdsmarkedBeskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ledigheden på AC-området, hele landet

Det akademiske arbejdsmarkedBeskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ledighedsniveau efter køn, alder og ledighedsanciennitet  Generelt har kvinder nu en højere ledighed end mænd  På AC-området har kvinder (2,9 %) en markant højere ledighed end mænd (2,2 %)  Kvinders overledighed er dog halveret i marts 2008 sammenlignet med 2 år tidligere  7 % af de unge under 30 er ledige, hvilket er 2-3 gange højere end blandt de ældre grupper.  18 % der har været kandidater under 1 år er ledige med under 2 % blandt alle øvrige AC’ere

Det akademiske arbejdsmarkedBeskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdskraftreserven og ledighedsberørte på landsplan

Det akademiske arbejdsmarkedBeskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Uddannelsesgrupper med højst og lavest ledighedsprocent, marts 2009 på landsplan

Det akademiske arbejdsmarkedBeskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Uddannelsesgrupper med høj ledighed og forholdsvis kraftig ledighedsstigning

Det akademiske arbejdsmarkedBeskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland De 10 lange videregående uddannelser med højst beskæftigelsesgrad Disse uddannelser har haft en forholdsvis høj beskæftigelsesgrad I adskillige år

Det akademiske arbejdsmarkedBeskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesbalancer i 2019 opgjort for uddannelser på landsplan

Det akademiske arbejdsmarkedBeskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Perspektiver for LVU arbejdsmarkedet – 10 år frem i tiden  Humanistiske uddannelser  Arbejdsstyrken stiger hurtigere end beskæftigelsen  Stigende ledighed  Naturvidenskabelige uddannelser  Arbejdsstyrken stiger hurtigere end beskæftigelsen  Stigende ledighed  Samfundsvidenskabelige uddannelser  Arbejdsstyrke og beskæftigelse stiger lige hurtigt  Uændret ledighed  Sundhedsuddannelser  Arbejdsstyrke uændret, beskæftigelsen stiger  Ledighed falder

Det akademiske arbejdsmarkedBeskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Hvad virker – hvornår og for hvem? Privat jobtræning:  Bedst effekt for ledige uden uddannelse  Klart bedre effekt for kvinder end mænd  Bedst effekt for personer over 50 år  Bedst effekt, hvis tilbuddet gives, når den ledige har 7 – 24 mdrs. ledighed bag sig. Offentlig jobtræning:  Dårligst effekt for de helt unge  Dårligst effekt for ledige uden uddannelse  Jo højere arbejdsløshed – jo dårligere effekt  Jo tidligere tilbuddet gives - jo dårligere effekt Kilde: Michael Rosholm, Handelshøjskolen, Århus Universitet.

Det akademiske arbejdsmarkedBeskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Hvad virker – hvornår og for hvem? Uddannelsesaktivering:  Bedst effekt for de uden uddannelse  Bedre effekt for kvinder end for mænd  Bedst effekt for de yngre  Klart bedst effekt for indvandrere fra ikke-OECD  Jo højere den lokale ledighed – jo dårligere effekt  Dårligst effekt, hvis tilbuddet gives i det første halve år af ledighedsforløbet  Korte uddannelsesaktiveringsforløb for korter ledigheden Kilde: Michael Rosholm, Handelshøjskolen, Århus Universitet.