SKRIVEFAGET Modul 2: Tekstsammenhæng Lektion 3: Fra emnesætning til afsnit.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Oplæg v Stine Liv Johansen, ph.d., Aarhus Universitet Opstartsdag i Skanderborg Lørdag den 22. januar 2011.
Advertisements

Bogens klasser   Klasserne i bogen er defineret sådan (tallene er deres andel af de årige, når studerende ikke regnes med): Overklasse.
Ældres flytteovervejelser og faktiske flytninger Sammenligning mellem vækstområder og stagnationsområder - Eigil Boll Hansen, Boligdagen 2010.
Pædagogik og kommunikation * 12. september 2013
Anders Holm Professor Sociologisk Institut, Københavns Universitet Og
Dahlbom & Mathiassen Computers In Context 9. Power
Tuberkulose (1) Beskriv forløbet af en infektion med tuberkulosebakterien Mucobacterium tuberculosis. Forklar hvordan bakterien spredes og hvad immunsystemet.
Medier i krig 6.1 Aktørorienteret magt 6.2 Strukturel magt
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering
Medialisering og organisationsudvikling Taarnby,
Introduktion til centrale begreber
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Netværksprojekt for fremmedsprogenes profil og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser.
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet OPFRISKNING AF BEGREBER FRA DAG 1 August 2011.
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet METODE
Illustration fra Livsstil, Sundhed og Kræft
Uge 7 Unge og seksualitet.
7.lektion: EU og det danske politiske system – hvad er EU
Problemer eller udfordringer.
5. lektion: Ulrich Beck og risikosamfundet
Din Økonomi Dit Valg Dit Mål.
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering Anæstesiologisk Afdeling Flere ledere
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Uge 2-6 Senmoderne ungdomslitteratur.
At tale om sexualitet.
1.Lektion: Identitet i forandring
Projekt X:IT -Støtter dit barn til et liv uden tobak Forældremøde 7. klasse – Projekt X:IT.
Trivsel og boligform – en præferenceundersøgelse.
Lars Olsen, journalist og forfatter
1 & 2 lektion: Samfundet og samfundsfag – hvad er det?
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
Livsstilsanalyse i Danmark
Socialgrupper og social klasser
Klik på nummerne i den rigtige rækkefølge
Projekt X:IT - Støtter dit barn til et liv uden tobak Forældremøde 7, 8 og 9. klasse – Projekt X:IT.
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet BEGREBER TIL HATTETRÆK-ØVELSE Juni 2011.
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
CFK  Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Høskovkollegiet 2014 Høskovkollegiet 2014 opgørelse Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra.
SKRIVEFAGET Modul 2: Tekstsammenhæng Lektion 4: Fra emnesætning til afsnit – øvelser.
SKRIVEFAGET Modul 2: Tekstsammenhæng Lektion 2: Afsnit.
SKRIVEFAGET Modul 4: Faglighed og taksonomi Lektion 3: Den analyserende skrivemåde.
Spørgeskemaundersøgelse – dfif.dk. Baggrund  Undersøgelsen er gennemført i perioden –  Undersøgelsen er gennemført som pop up på hjemmesiden.
Bruch up repetition I samfundsfag Jan Christiansen.
SKRIVEFAGET Modul 4: Faglighed og taksonomi Lektion 5: Den diskuterende skrivemåde.
SKRIVEFAGET - overordnede rammer. Hvorfor skrivefag? ”Det brede perspektiv”: Det er vigtigt, at du kan udtrykke dig skriftligt som borger i et moderne.
SKRIVEFAGET Modul 3: Argumentation Lektion 2: Toulmins argumentationsmodel.
SKRIVEFAGET Modul 1: Skriveproces og struktur Lektion 1: Fase 1: Idéudvikling og fokus.
Selvværd…Hvad er det? NOl-LEOOS HVAD ER SELVVÆRD? Selvværd refererer til en positiv overordnet vurdering af en selv – en oplevelse af at.
DSB UddannelsesCenter Vagtmand I Kommunikation I 1 december 2010 I version 1.00 I 1 I Kommunikation
SKRIVEFAGET Modul 2: Tekstsammenhæng Lektion 5: Tænk på din læser!
SKRIVEFAGET Modul 3: Argumentation Lektion 4: Toulmins udvidede argumentationsmodel.
SKRIVEFAGET Modul 3: Argumentation Lektion 5: Fra sætning til tekst.
SKRIVEFAGET Modul 2: Tekstsammenhæng Lektion 6: Tekstniveauer.
SKRIVEFAGET Modul 4: Faglighed og taksonomi Lektion 2: Den redegørende skrivemåde.
SKRIVEFAGET Modul 1: Skriveproces og struktur Lektion 3-5: Fase 2: Skrive udkast.
SKRIVEFAGET Modul 2: Tekstsammenhæng Lektion 6: Tekstniveauer.
Læsestrategier læseforståelse Skrive- og lyttestrategier
Modul 4: Faglighed og taksonomi Lektion 2: Den redegørende skrivemåde
SKRIVEFAGET Modul 1: Skriveproces og struktur
Den gode prøve i faget dansk
Forløbet: Unge – identitet, socialisering og sociale medier
Forløbet: Unge - identitet, socialisering og sociale medier
Forløbet: Unge – identitet, socialisering og sociale medier
Flyums 5-afsnitsmetode
Forløb: Unge identitet, socialisering og sociale medier
Pointer fra resultater på dagtilbudsområdet
Forløb: Ligestilling mellem køn i Danmark
Danmarkspanel uge
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

SKRIVEFAGET Modul 2: Tekstsammenhæng Lektion 3: Fra emnesætning til afsnit

Fra emnesætning til afsnit Denne lektion handler om, hvordan man udfolder et afsnit Når man først har en emnesætning, så kan man lave støttesætninger, som –Enten uddyber emnesætningen Svarer på spørgmålet: HVAD mener du? –Eller begrunder den Svarer på spørgsmålet: HVORFOR mener du det?

Eksempel 1 Emnesætning: Novellen har en usympatisk hovedperson Uddybning: …Han er nedladende i sin opførsel over for andre mennesker, og han har et grimt sprog Begrundelse: …Dette kommer tydeligt til udtryk i hans samtale med Gerda, hvor han kalder hende dum og uduelig.

Eksempel 1 Novellen har en usympatisk hovedperson. Han er nedladende i sin opførsel over for andre mennesker, og han har et grimt sprog. Dette kommer tydeligt til udtryk i hans samtale med Gerda, hvor han kalder hende dum og uduelig.

Eksempel 2 Emnesætning: Danmark er et klassesamfund. Uddybning: …Ved et klassesamfund forstår man, at samfundet er inddelt i forskellige grupper, der har vidt forskellige levevilkår Begrundelse 1: …Hvis man ser på indkomstfordelingen, kan kan se, at der i Danmark er en overklasse, som har en indkomst efter skat på kr., mens underklassens indkomst er på kr. Begrundelse 2: …Forskellene ses også i boligform, hvor 90% af overklassen bor i ejerbolig, som gennemsnit er på 190 kvm, mens kun 20% underklassen ejer egen bolig, som har et gennemsnitligt boligareal på 104 kvm.

Eksempel 2 Danmark er et klassesamfund. Ved et klassesamfund forstår man, at samfundet er inddelt i forskellige grupper, der har vidt forskellige levevilkår. Hvis man ser på indkomstfordelingen, kan kan se, at der i Danmark er en overklasse, som har en indkomst efter skat på kr., mens underklassens indkomst er på kr. Forskellene ses også i boligform, hvor 90% af overklassen bor i ejerbolig, som gennemsnit er på 190 kvm, mens kun 20% underklassen ejer egen bolig, som har et gennemsnitligt boligareal på 104 kvm.

Øvelse 1: Lav uddybende støttesætninger Emnesætning: Unge i Danmark har en usund livsstil…

Øvelse 2: Lav begrundende støttesætninger Emnesætning: Unge i Danmark har en usund livsstil…

Øvelse 3: Lav både uddybende og begrundende støttesætninger Emnesætning De sociale medier har ændret unges måde at være sammen på

Forskellige forholds betydning for det gode liv

Eksempel på et afsnit Når danskere skal vurdere forhold, som har betydning for det gode liv, spiller materielle forhold en stor, men ikke altdominerende rolle. Materielle forhold handler ikke kun om adgangen til materielle goder i snæver forstand, men om basale forhold som bolig, arbejde og privatøkonomi. Tabellen viser, at materielle goder rangeres som det mindst betydende af en række faktorer, der har indflydelse på det gode liv. Kun 25 procent peger på, at materielle goder har stor betydning. Også en god privatøkonomi rangerer relativt lavt i undersøgelsen. Større betydning tillægges bolig og arbejde, der kommer ind som nummer fire og fem på listen.

Eksempel på et afsnit Når danskere skal vurdere forhold, som har betydning for det gode liv, spiller materielle forhold en stor, men ikke altdominerende rolle. Materielle forhold handler ikke kun om adgangen til materielle goder i snæver forstand, men om basale forhold som bolig, arbejde og privatøkonomi. Tabellen viser, at materielle goder rangeres som det mindst betydende af en række faktorer, der har indflydelse på det gode liv. Kun 25 procent peger på, at materielle goder har stor betydning. Også en god privatøkonomi rangerer relativt lavt i undersøgelsen. Større betydning tillægges bolig og arbejde, der kommer ind som nummer fire og fem på listen.

Eksempel på et afsnit Når danskere skal vurdere forhold, som har betydning for det gode liv, spiller materielle forhold en stor, men ikke altdominerende rolle. Materielle forhold handler ikke kun om adgangen til materielle goder i snæver forstand, men om basale forhold som bolig, arbejde og privatøkonomi. Tabellen viser, at materielle goder rangeres som det mindst betydende af en række faktorer, der har indflydelse på det gode liv. Kun 25 procent peger på, at materielle goder har stor betydning. Også en god privatøkonomi rangerer relativt lavt i undersøgelsen. Større betydning tillægges bolig og arbejde, der kommer ind som nummer fire og fem på listen.

Eksempel på et afsnit Når danskere skal vurdere forhold, som har betydning for det gode liv, spiller materielle forhold en stor, men ikke altdominerende rolle. Materielle forhold handler ikke kun om adgangen til materielle goder i snæver forstand, men om basale forhold som bolig, arbejde og privatøkonomi. Tabellen viser, at materielle goder rangeres som det mindst betydende af en række faktorer, der har indflydelse på det gode liv. Kun 25 procent peger på, at materielle goder har stor betydning. Også en god privatøkonomi rangerer relativt lavt i undersøgelsen. Større betydning tillægges bolig og arbejde, der kommer ind som nummer fire og fem på listen.

Øvelse 4: Skriv næste afsnit Afsnittet skal handle om betydning af sociale relationer Lav emnesætning samt uddybende og begrundende støttesætninger