 Formål: kendskab til hovedforskellene på de tre fakulteter (i AT1-AT7 udbygges jeres viden)  Fremgangsmåde – tre-trins-læringsraket: 1. Oplæg v. Jan med illustrerende billeder (ikke så meget tekst) – ca. 15 minutter I skal meget aktivt tage noter til det sagte undervejs! 2. Anskueliggørende øvelse (kan man se eller måle på et digts betydning?) 3. Elektronisk får I et dokument med de vigtigste pointer (”ATintro 1g feb. 2016_handout til eleverne om de basale forskelle på de tre fakulteter”), som I kan se på de næste 2,5 år. Om de mest basale forskelle på de tre fakulteter ATintro, 1g, VG, feb. 2016

3 x 3

Naturvidenskaberne. HVAD undersøger de?

HVORFOR – formål?

.

.

 Det lovmæssige/universelle/generelle Naturvidenskaben er med et præcist begreb nomotetisk (nomos = lov, tithenai = opstille, fastsætte) Naturvidenskaberne er altså om:

 at give kausale forklaringer (kausal betyder ’som vedrører årsag-virkningsforhold’) Naturvidenskaberne stræber efter:

. Hvordan – metode?

.

.

.

Induktion

Humaniora – HVAD undersøges?

 Idiomatisk = om det særlige  (jf. ’idiot’: græsk: idi ṓ tis betyder ’egen’, ’speciel’) Humaniora er:

HVORFOR?

HVORDAN - metode?

.

 Menneskets indre liv – dets følelsesliv, tankeliv og intentioner – er ikke synligt eller målbart, og (sproglige) udtryk for dette indre liv er ikke entydige, og deres indhold kan vi ikke se eller måle på.  DERFOR kræver studier af mennesket og tekster fortolkning og indlevelse! Humanioras grundbetingelse:

Fortolkning – to hovedtræk :  løbende korrektion af for-forståelser (din verden møder tekstens verden – gradvis sammensmeltning)  Del-helhed-vekslen: Man forstår en teksts dele ud fra helheden og omvendt (den hermeneutiske spiral) Hermeneutik

Samfundsvidenskab

 Genstande: politik, økonomi, det sociale, samfundsforhold, samfundsudviklingen lokalt, regionalt, nationalt, internationalt og globalt.  Formål: Samfundsvidenskaberne er en blanding af humaniora og naturvidenskab i den forstand, at de er optaget af både at forstå og fortolke det unikke (fx en politiske tale eller finanskrisen) og i at forklare det generelle (fx hvorfor mennesker generelt opfører sig på en bestemt måde, fx forbruger penge på en bestemt måde).  Metode: Samfundsvidenskaberne anvender både tekstfortolkning (kvalitativ metode), statistiske undersøgelser (kvantitativ metode) og sammenlignende undersøgelser, fx sammenligning af landes politiske systemer eller kulturer (komparativ metode).

Naturvidenskab Humaniora Hvad: naturens generelle virke menneskers unikke betydnings- (nomotetisk videnskab)bærende frembringelser (idiomatisk videnskab) Hvorfor: forklare naturlove forstå betydninger/ (kausale forklaringer) intentioner (intentionelle forklaringer) Hvordan: måle, observere, fortolkning, induktionindlevelse Opsamling:

Øvelse

 Øvelse om hovedforskellene på humaniora og naturvidenskab  1. Læs digtet ”Til mine forældre”.  2. Lav en lille fortolkning af digtets overordnede budskab.  3. Prøv nu at beskrive, hvad du gjorde, fra da du så digtet første gang til nu – hvordan nåede du frem til din endelige fortolkning. Hvad skete der i mødet mellem dig og teksten og i fortolkningsprocessen?  4. Forklar nu den helt basale grund til, at humanioras metode ikke kan være ligesom naturvidenskabens – hvorfor er man nødt til at anvende indlevelse og fortolkning for at forstå en tekst?  Til mine forældre (skrevet i 3g, udgivet i 1932). Af Gustaf Munch-Petersen ( )  jeg blev ikke det, i ventede - jeg blev alt det, i havde frygtet - i lod mig vokse op næret ved jeres afsavn. i opdrog mig med skjulte taarer - opdrog mig til at leve jeres liv - fortsætte det - skal jeg sige: saadan levede i; i gjorde ret - altsaa er det godt at leve saadan. skal jeg? eller skal jeg dræbe haabet i jer? fortælle jer, at jeg ikke blev som i - at min verden er en anden end jeres, min glæde, min smerte en anden end jeres - vil i tro paa min tak til jer? paa min tak til livet? eller vil i sige: han fik alt, han tog alt af os, og giver os intet tilbage, andet end sorg og skuffelse. jeg ved, i har ret, naar i siger det. jeg tror, jeg har ret, naar jeg gaar til mit eget land. men jeg gaar tøvende - jeg gaar langsomt og tungt - men jeg tror, jeg skal gaa.