SKRIVEFAGET Modul 3: Argumentation Lektion 2: Toulmins argumentationsmodel.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Progression i de større skriftlige opgaver:
Advertisements

Hvordan folder jeg mit emne ud? Hvordan bygger jeg min opgave op?
Hvad er videnskab? - videnskabsteori i relation til projektarbejde
Mindreåriges patientrettigheder
Argumentationslære Henriette Lungholt
Instruktorforløb i Akademisk Studiekompetence 4. undervisningsgang
– Om formidlingen af afgørelser i offentlige breve
Lidt om ham Austin Performativer der virker…. Opgør med den klassiske forståelse af sproget: Klassisk: Udsagn kan være beskrivende eller erklærende Disse.
Logisk set kap.7, planche 1 Formelle fejl Hvis han er langsom, taber han kampen. Han er ikke langsom. Ergo: Han taber ikke kampen. Hvis man taber et æg.
Praktisk argumentation
Samarbejde, Læring, Projektmanagement Problemformuleringens svære kunst mm , Kirsten Schmidt.
Vt-speciale, 1. Møde program
Præsentation af resultaterne fra erfaringsopsamlingen om ny klassedannelse LIM den 5. januar 2012.
Målet for os i dag ”At lære jer en simpel model, der sætter jer i stand til, at opbygge en argumentation, der giver jeg gennemslagskraft”
Teori, metodologi og metode
Henriette Lungholt marts 2010 Argumentationslære.
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
ARGUMENTATION v Annette Bjerre Ryhede - ARTIKULATION.
Kommunikativ sprogfærdighed
Argumentationslære Henriette Lungholt
Italesæt din tavse viden! En workshop om skriftlighed på Nørre Gymnasium 26. jan 2011.
Argumentationsteori.
Formidling 2 Den faglige tekst: Argumentation og sprog
Generel tekstslide Tekst her. For at skifte niveau på teksten, brug forøg / formindsk indrykning For at fjerne eller tilføje bullit brug bullit-værktøjet.
Henriette Lungholt Uge Argumentationslære.
Videnskabelig argumentation
Gruppeoplæg om formidlingsteorien fra gruppe 5.
Instruktorforløb i Akademisk Studiekompetence 2. undervisningsgang Anja Hønnerup Nielsen November 2011.
Argumentationsteknik
Overgang fra dataforståelse og meningsanalyse til problembesvarelse
Formidling 22. Oktober 2007.
Medierne og den politiske kommunikation
SO1.6 (Det kulturelle område, del 2): SPROG OG KOMMUNIKATION
En grundig gennemgang af Retorik & Formidling Af gruppe VII.
SKABELON.
Argumentation Tekst & Tegn FS Dagens ord Age-otori ‘at få klippet sit hår og se værre ud bagefter end før klipningen’ (japansk, omkring 130 mio.
Dialogredskab - uddannelsesparathed. Hvordan er redskabet blevet til? Samarbejdsprojekt Involvering af de unge Støtte fra region Syd.
Metoder og argumentation.  1. Hvilket spørgsmål? 2. Hvordan gå til det? 3. Hvorfor gøre det sådan? 4. Hvad kan gå galt? Videnskabsteoretisk køreplan.
SKRIVEFAGET Modul 2: Tekstsammenhæng Lektion 2: Afsnit.
Argumentation Toulmins model. Hvad er argumentation? At argumentere er at komme med begrundede synspunkter. Det vil sige: man indtager et synspunkt og.
Verdensbilleder i renæssancen AT5 Argumentation - metode og teori.
SKRIVEFAGET Modul 4: Faglighed og taksonomi Lektion 3: Den analyserende skrivemåde.
SKRIVEFAGET Modul 4: Faglighed og taksonomi Lektion 4: Diskussion.
Isbjergmodellen. Isbjergmodellen Sociale og følelsesmæssige kompetencer: at anerkende sig selv og andre at kende følelser og forstå egne reaktioner at.
Argumentation Toulmins model. Hvad er argumentation? At argumentere er at komme med begrundede synspunkter. Det vil sige: man indtager et synspunkt og.
‘At sætte problemer under debat’ Medieanalyse med fokus på at genopfriske og udvide vores viden om argumentationsanalyse, retoriske virkemidler etc. Sagprosaanalyse!
SKRIVEFAGET Modul 3: Argumentation Lektion 1: Argumentation og forklaring.
Powerpoint Jeopardy Argument Argument og appel Appelformer
SKRIVEFAGET Modul 2: Tekstsammenhæng Lektion 5: Tænk på din læser!
SKRIVEFAGET Modul 3: Argumentation Lektion 4: Toulmins udvidede argumentationsmodel.
Argumentation Hvad er det?. Er dette argumentation? Argument clinic: 6tDOqd-Z3U.
SKRIVEFAGET Modul 1: Skriveproces og struktur Lektion 2: Fase 1: Idéudvikling og fokus.
SKRIVEFAGET Modul 3: Argumentation Lektion 3: Sideordnede og underordnede belæg.
SKRIVEFAGET Modul 3: Argumentation Lektion 5: Fra sætning til tekst.
SKRIVEFAGET Modul 2: Tekstsammenhæng Lektion 6: Tekstniveauer.
Kronik EKSAMENSGENRE I SKRIFTLIG DANSK. Genren kronik  Læs om genren her: Se også.
SKRIVEFAGET Modul 1: Skriveproces og struktur Lektion 3-5: Fase 2: Skrive udkast.
Argumentation - metode og teori Af Bodil Haue-Pedersen, lærer på Espergærde Gymnasium og HF, Gengivet på dansksiderne.dk, 2016.
SKRIVEFAGET Modul 2: Tekstsammenhæng Lektion 6: Tekstniveauer.
Læring gennem registrering og indberetning
Lektion 4 Formålet med lektion 4 er at understøtte eleverne i at søge hjælp, hvis de skulle få problemer, samt at gøre eleverne bevidste om, hvad der kan.
Gennemførelse Lektion 7 Indhold: Faser i gennemførelsen Undersøgelsen
Flerfagligt Forløb 3 Klasse: Fag:.
Medlemsmøde om GDPR Bestyrelsesreferater mv. og fotos
Lektion 4 Formålet med lektion 4 er at understøtte eleverne i at søge hjælp, hvis de skulle få problemer, samt at gøre eleverne bevidste om, hvad der kan.
Sæt dit aftryk – udvikling af ideer
SRO 2018 hHx.
- og hvordan du undgår dem…
Hvem bestemmer dine valg? Tobaksforebyggelse i Sønderborg Kommune
Introduktion til mini-SOP 3. hhx
Præsentationens transcript:

SKRIVEFAGET Modul 3: Argumentation Lektion 2: Toulmins argumentationsmodel

Argumentation 1.Det er vigtigt at kunne udtrykke sig korrekt 2.Det er vigtigt at kunne udtrykke sig korrekt, for så fungerer kommunikationen bedre. 3.Det er vigtigt at kunne udtrykke sig korrekt, for så fungerer kommunikationen bedre, idet jeg antager, at sproglig korrekthed fjerner unødig støj på kommunikationslinjen

For så fungerer kommunikationen bedre Det er vigtigt at kunne udtrykke sig korrekt Jeg antager, at sproglig korrekthed fjerner unødig støj på kommunikationslinjen Påstand Hjemmel Belæg Analyse af argumentationen

BelægPåstand Hjemmel Toulmins argumentationsmodel Den indirekte eller underforståede begrundelse, der er et generelt synspunkt, som både taleren og tilhørerne kender. Hjemlen findes ved at spørge: Hvilken tankegang kan få belægget og påstanden til at hænge sammen? Det synspunkt, der skal argumenteres for. Påstanden findes ved at spørge: Hvad vil afsenderen have modtagerens tilslutning til? Den direkte begrundelse, der udgør den afgørende støtte for påstanden. Belægget findes ved at spørge: Hvad bygger afsenderen påstanden på?

Eksempel 1 Fordi Simon kun er 12 år Derfor skal Simon ikke straffes Vi bør ikke straffe børn, fordi de ikke kan gennemskue konsekvenserne af deres handlinger PåstandBelæg Hjemmel Simon er kun 12 år, så han skal ikke straffes, da børn ikke kan gennemskue konsekvenserne af deres handlinger

Eksempel 2 Fordi vildsvin er til fare for trafikanter Derfor skal vi ikke have fritlevende vildsvin i Danmark Trafiksikkerhed bør prioriteres meget højt. I hvert fald højere end fritlevende vildsvin (implicit) PåstandBelæg Hjemmel Vildsvin er til fare for trafikanter, så derfor skal vi ikke have fritlevende vildsvin i Danmark

Eksempel 3 Mine venner må være ude til kl. 23 Jeg skal have lov til at være ude til kl. 23 (implicit) Det er rimeligt, at der gælder de samme regler for mig, som gælder for mine venner (implicit) PåstandBelæg Hjemmel Mine venner må være ude til kl. 23!

Øvelse 1: Påstand, belæg, hjemmel Find påstand og belæg i udsagnene under øvelse 1 i elevmaterialet Formuler selv hjemmel Overvej om hjemlen kan anfægtes – dvs. om det er en antagelse, som alle kan acceptere

Øvelse 2: Skriv argumenterende Du skal argumentere imod nedenstående udsagn af Joacim B. Olesen: ”Jeg så hellere, at man havde et system, hvor man ikke var så gavmild med overførselsindkomsterne. Det ville styrke den enkeltes incitament til at finde et arbejde” Du skal fremsætte en overordnet påstand, og du skal begrunde den med en række belæg. Påstand og belæg skal være eksplicitte. Hjemlen må gerne være implicit, men skal så tilføjes i parentes