Apostlen Paulus var ikke kristen. Paul Was Not a Christian The Original Message of a Misunderstood Apostle Pamela Eisenbaum New York: HarperOne, 2009.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
- en kraft, der trodser død og modgang
Advertisements

Gudstjeneste 11. juni 2006 Velkommen!. Gudstjeneste 11. juni 2006 Tre ting vi skal passe på >< Tre ting vi skal gøre.
 28  593  Græs  13 22  Hvid  Løver.
Religioner i Jerusalem
Jeg lever, og I skal leve! Vi skal ikke selv stable et nyt liv på benene. Det gør Ånden. Det nye liv skal vi ikke leve for at gøre os fortjent til det.
Paulus en brik i Guds frelsesplan
Johannesevangeliet kap 15,1-11.
Verdens vigtigste tale. Del 1: Jesus om sex og vrede
Gud og penge Penge som en test på vores administration af ’de sande værdier’.
”Kaldet til kærlighed”
Den, der tror, har evigt liv Det evige liv i Johannes-evangeliet
Livets Ord Juni 2011 ”Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode,
En menighed, der søger enhed
Kaldelsen til evangeliet Rom. 1, v1 Fra Paulus, Kristi Jesu tjener, kaldet til apostel, udset til at forkynde det evangelium, v2 som Gud forud har lovet.
Kristus er opstanden! ”Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. Og se, der.
Hvordan mærker jeg, at Gud findes?. a. Kommer troen af hvorvidt jeg mærker at Gud findes? a. Kommer troen af hvorvidt jeg mærker at Gud findes? Men I,
Introduktion til Kongen og hans Rige
Bjergprædikenen (26) Rigets konge Matt 7,28-29.
Loven om at dømme andre Matt 7,1-5
At byde den fremmede velkommen. Hvad siger Gud? v33 Når en fremmed bor som gæst i jeres land, må I ikke udnytte ham. v34 Den fremmede, der bor som gæst.
Kristen i dag Identitet: Hvem er Jesus?. Sidste gang... Kristendom ikke først og fremmest love og regler, Men EVANGELIET om Jesus KRISTUS.
Hebr. 4:12 For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben.
Livets Ord Livets Ord Januar 2012 Januar 2012 Også i år fejres Den Økumeniske Bedeuge - også kaldet Bedeugen for Kristen Enhed. Den finder sted over.
Materiale fra Billeder fra
Guds glæde gennem generøsitet
Diakoni i lys af skabelse og forløsning hvad er diakoni?
Lede til Jesus – leve i Ham
18. Søndag efter Trinitatis Søndag d. 4. oktober 2015 Gudstjeneste kl
Romerbrevet v. Rolf W. Jørgensen. 7 følger af retfærdiggørelsen jf. Rom 5,1-11 1) Fred med Gud v.1 2) Adgang til Gud v.2a 3) Håb om herlighed v.2b 4)
Når Helligånden taler Lektion 1: Helligånden taler gennem Bibelens forfattere Lektion 2: Helligånden taler gennem nulevende mennesker.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 3. APRIL 2016 SOGNEDAG ØSTER HORNUM PROFESSOR (MSO) ANDERS-CHRISTIAN JACOBSEN AARHUS UNIVERSITET ARTS.
Liturgiens evangelium. En god gudstjeneste er som et H.C. Andersens eventyr tematisk - genkendelig - overraskende.
De ti bud Jeg er Herren din Gud. De første bud Gud talte alle disse ord: »Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset. Du må ikke.
Jeopardy titel Under kategori billeder i boksen forside tekst.jpg.
145 – Navnet Jesus blegner aldrig, 1, S1 Navnet Jesus blegner aldrig, tæres ej af tidens tand, navnet Jesus det er evigt, ingen det udslette kan. Det har.
Tilbageslag og fremgang Nicolaifællesskabet d. 25/
Galaterne 1-2 Nåde og Fred fra Gud Fra Paulus, apostel, ikke fra mennesker, ikke udsendt af et menneske, men af Jesus Kristus og Gud Fader,
Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Vi tror på Gud Fader, den almægtige, himmelens og jordens skaber.
Komme dit rige iblandt os
Søndag, den 26.april 2009 Apostolsk Kirke i Århus Et fornyet fællesskab.
Uenighed uden bitterhed. Spørgsmål 1. Kan man være uenige uden at blive bitre? 2. Kan uenighed have et formål? 3. Kan man være enige om at være uenige?
Kirkens forkyndelse og diakoni Nicolaifællesskabet d. 17/ Velkommen til en ny sæson!
Hvad skal vi gøre? Ap. G. kap 2, v Nikolaifællesskabet d. 18/ Christian Backer Mogensen.
‘Hold fred med hinanden’ (Markus 9, 50) Livets Ord Juni 2016.
At leve under Jesu Kristi lov Matthæus 5: Matthaus 5:17 – 5:20 Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde Loven eller Profeterne. Jeg er ikke kommet.
107 – Af højtiden oprunden er 1, S1 Af højheden oprunden er en morgenstjerne klar og skær, af sandhed og af nåde; du Jakobs-stammens nye skud, du Davids.
Jesus Kristus indvarsler Guds rige her i verden
“Gud kommer og frelser jer” (Esajas 35, 4)
Paulus’ Brev til Efeserne Evangeliet om Kristi ubegribelige rigdom
S1.
Gud er lys, og der er intet mørke i ham 1. Joh. 1.5
To-regimentelæren og opgøret med den katolske kirke.
”Jeg tror på Jesus Kristus” … 2. del
Hver en ny dag er bedre end i går,
Nadver, Bøn og tak, S1 Bøn og tak
468 – Stiftet Guds Søn har på jorden 1, S1
Hvad venter vi på? I kender tilmed timen og ved, at det er på tide at stå op af søvne. For nu er frelsen os nærmere, end da vi kom til tro. Natten er.
Kære gode Gud jeg vil takke dig1, S1
Frelse af nåde ved tro Hvordan syndere bliver forligt og kan leve i fællesskab med den levende Gud Kristian Guttesen.
Endnu et år oprinder velsignet nyt for mig! O, Jesus, lad det blive
«Men drives I af Ånden, er I ikke under loven» (Gal 5,18).
Livets Ord August 2018 “Med evig kærlighed har jeg elsket dig, derfor bevarer jeg min troskab mod dig” (Jer 31, 3)
“Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed”
Syng om Herren, o, mit hjerte 1, S1
Mark. 10:17-22 Og da Jesus gik ud på vejen, kom der én løbende og faldt på knæ for ham og spurgte: »Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve.
Guds arvinger og Kristi medarvinger
Nåde! Jeg råber Gud. Befri mig fra frygten nu.
At tro, det er at lægge sig ned ved korsets fod og begge arme strække
Den religiøse dimension
394 – Min hånd jeg rækker mod dig, Gud 1, S1
Præsentationens transcript:

Apostlen Paulus var ikke kristen

Paul Was Not a Christian The Original Message of a Misunderstood Apostle Pamela Eisenbaum New York: HarperOne, 2009

Paulus’ forhold til jødedommen:

1 Den traditionelle forståelse: Paulus grundlagde kristendommen og vendte jødedommen ryggen

Paulus’ forhold til jødedommen: 1 Den traditionelle forståelse: Paulus grundlagde kristendommen og vendte jødedommen ryggen 2 E.P. Sanders 1977: Grundlaget for det nye Paulusbillede, men paulinsk kristendom stadig forskellig fra jødedommen

Paulus’ forhold til jødedommen: 1 Den traditionelle forståelse: Paulus grundlagde kristendommen og vendte jødedommen ryggen 2 E.P. Sanders 1977: Grundlaget for det nye Paulusbillede, men paulinsk kristendom stadig forskellig fra jødedommen 3 Det ’nye’ Paulusbillede: Et indre-jødisk projekt nr. 1 (kun én vej til frelse)

Paulus’ forhold til jødedommen: 1 Den traditionelle forståelse: Paulus grundlagde kristendommen og vendte jødedommen ryggen 2 E.P. Sanders 1977: Grundlaget for det nye Paulusbillede, men paulinsk kristendom stadig forskellig fra jødedommen 3 Det ’nye’ Paulusbillede: Et indre-jødisk projekt nr. 1 (kun én vej til frelse) 4 Det ’radikale’ Paulusbillede: Et indre-jødisk projekt nr. 2 (to veje til frelse)

1 Den traditionelle forståelse Lov (Moselov, jødedom osv.) – og evangelium (Kristustro, kristendom osv.)

1 Den traditionelle forståelse Lov (Moselov, jødedom osv.) – og evangelium (Kristustro, kristendom osv.) Lov: at gøre sig ’fortjent’ til det rette Gudsforhold  ’Gerningsretfærdighed’  ’Selvretfærdighed’

1 Den traditionelle forståelse [Lov (Moselov, jødedom osv.) – og evangelium (Kristustro, kristendom osv.) Lov: at gøre sig ’fortjent’ til det rette Gudsforhold  ’Gerningsretfærdighed’  ’Selvretfærdighed’] Evangelium: det rette Gudsforhold alene ved  Guds ’nåde’  ’tro’ (på den korsfæstede Jesus som Kristus og opstanden) modsat ’gerninger’

2 E.P. Sanders, Paul and Palestinian Judaism (London: SCM 1977) Ingen ’selvretfærdighed’ i jødedommen: Moseloven givet af Gud i hans nåde som del af hans pagt med jøderne

2 E.P. Sanders, Paul and Palestinian Judaism (London: SCM 1977) Ingen ’selvretfærdighed’ i jødedommen: Moseloven givet af Gud i hans nåde som del af hans pagt med jøderne Men nu en anden frelsesvej: tro på Jesus som Kristus

2 E.P. Sanders, Paul and Palestinian Judaism (London: SCM 1977) Ingen ’selvretfærdighed’ i jødedommen: Moseloven givet af Gud i hans nåde som del af hans pagt med jøderne Men nu en anden frelsesvej: tro på Jesus som Kristus Derfor nu kristendom og ikke jødedom, ikke kristendom i modsætning til jødedom

3 Det ’nye’ Paulusbillede: Et indre-jødisk projekt nr. 1 (kun én vej til frelse) Ingen ’selvretfærdighed’ i jødedommen Intet ’i vejen med’ Moseloven – andet end, at den ikke altid blev gjort

3 Det ’nye’ Paulusbillede: Et indre-jødisk projekt nr. 1 (kun én vej til frelse) Intet ’i vejen med’ Moseloven, – andet end, at den ikke altid blev gjort Derfor ’Jesus Kristus’: i tro på den korsfæstede Jesus som den opstandne Kristus – ville Moseloven nu endelig blive gjort!

3 Det ’nye’ Paulusbillede: Et indre-jødisk projekt nr. 1 (kun én vej til frelse) En ’jødisk pietisme’

3 Det ’nye’ Paulusbillede: Et indre-jødisk projekt nr. 1 (kun én vej til frelse) En ’jødisk pietisme’ ”tro, der er ’gerningsvirksom’ i kærlighed”

3 Det ’nye’ Paulusbillede: Et indre-jødisk projekt nr. 1 (kun én vej til frelse) Paulus som ’hedningeapostel’

3 Det ’nye’ Paulusbillede: Et indre-jødisk projekt nr. 1 (kun én vej til frelse) Paulus som ’hedningeapostel’: ”Er Gud kun jødernes gud? Mon ikke også ikke- jødernes?”

3 Det ’nye’ Paulusbillede: Et indre-jødisk projekt nr. 1 (kun én vej til frelse) Ikke-jøderne: Ikke ’overholde’ Moseloven, inkl. de ’etniske’ bud, = blive jøder, men gøre = ’opfylde’ Moseloven, inkl. ”Du skal elske din næste som dig selv”

3 Det ’nye’ Paulusbillede: Et indre-jødisk projekt nr. 1 (kun én vej til frelse) Jøderne: ’Overholde’ Moseloven, inkl. ’etniske’ bud Men anerkende Jesus Kristus som afgørende  ’etniske’ bud blev ’ligegyldige’

3 Det ’nye’ Paulusbillede: Et indre-jødisk projekt nr. 1 (kun én vej til frelse) Stadig et jødisk projekt: Kristustroende (uanset herkomst) de ’sande jøder’

3 Det ’nye’ Paulusbillede: Et indre-jødisk projekt nr. 1 (kun én vej til frelse) Ensidigt fokus på Kristushistorien Her ”er der ingen forskel mellem jøde og ikke-jøde”

3 Det ’nye’ Paulusbillede: Et indre-jødisk projekt nr. 1 (kun én vej til frelse) Paulus – en trosfanatiker (’faith fanatic’)

3 Det ’nye’ Paulusbillede: Et indre-jødisk projekt nr. 1 (kun én vej til frelse) En grundlægger af ’universalismen’ mod ’partikularistisk’ jødedom?

3 Det ’nye’ Paulusbillede: Et indre-jødisk projekt nr. 1 (kun én vej til frelse) En grundlægger af ’universalismen’? Alain Badiou, Saint Paul, la fondation de l’universalisme (Paris: Presses Universitaires de France 1997)

4 Det ’radikale’ Paulusbillede: Et indre-jødisk projekt nr. 2 (to veje til frelse)

Handler alene om ikke-jøderne: Jøderne skal overholde Moseloven Kristushistorien bringer ikke-jøderne ind i jødedommen

4 Det ’radikale’ Paulusbillede: Et indre-jødisk projekt nr. 2 (to veje til frelse) Etniske skel skal ikke nedbrydes Men ikke-jøder skal have adgang til jødedommen uden at blive jøder

4 Det ’radikale’ Paulusbillede: Et indre-jødisk projekt nr. 2 (to veje til frelse) To veje til det rette Gudsforhold: en for jøder og en for ikke-jøder

To spørgsmål: (i) Hvordan forklare et så radikalt skifte i forståelsen efter næsten 2000 år?

To spørgsmål: (i) Hvordan forklare et så radikalt skifte i forståelsen efter næsten 2000 år? (ii) Kan den nye forståelse virkelig være rigtig?

(i) Hvordan forklare …? Holocaust!

(ii) Er der slet ikke nogen videnskabelig substans i det nye Paulusbillede?

(ii) Er der slet ikke nogen videnskabelig substans i det nye Paulusbillede? Forskere er mennesker

(ii) Er der slet ikke nogen videnskabelig substans i det nye Paulusbillede? Forskere er mennesker Samtidspåvirkning – og bevidsthed om det

(ii) Er der slet ikke nogen videnskabelig substans i det nye Paulusbillede? Forskere er mennesker Samtidspåvirkning – og bevidsthed om det Kritisk evne

(ii) Er der slet ikke nogen videnskabelig substans i det nye Paulusbillede? Forskere er mennesker Samtidspåvirkning – og bevidsthed om det Kritisk evne – humanioras adelsmærke

Perspektiver Opmærksomhed på egne ’forudforståelser’

Perspektiver Opmærksomhed på egne ’forudforståelser’ Spørgsmålstegn ved egne ’forudforståelser’ på andre områder

Perspektiver Bevidsthed om egne ’forudforståelser’ Spørgsmålstegn ved egne ’forudforståelser’ på andre områder Historisk arbejde medinddrager os selv i samtiden

Kan man tænke sig noget skønnere? Tak!