Landskabsdannelsen i Thy Syd for linien: Isen Havet Vinden mennesket Nord for linien: Undergrundens bevægelser Isen Havet Vinden mennesket Med udgangspunkt.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Energiforbrug og energikilder såsom Olie, Gas
Advertisements

Olie- og naturgasdannelse
En lille historie om VAND
Mønstre i livets udvikling. Tilfældig, forklarlig, forudsigelig?
Honninghøsten.
Honninghøsten.
Vejret Vandet i luften.
Vand 2 Nedbør.
Klima.
Danmarks geologiske historie
Globale økosystemer.
Yachtskipper /2010 Navigation: Magnetisme Kurssætning
Landskabet fra rindende vand: Ådalen (flodsletten)
Danmarks landskab På kort og billeder - En powerpoint-øvelse
Isen, vandet og vinden formede Danmark
Misvisning og deviation
Klima De store sammenhæng
Atmosfæren.
Ændringer i vejr og klima
Jordvand, grundvand og overfladevand + Vandets bevægelser i jorden
KUL.
Tørke og sult på Afrikas Horn
Vand En livets gave fra en kærlig Gud En fantastisk væske
Evolution.
Vind og vejr - klima Klimaet er et gennemsnit af temperatur, vind og nedbør målt over 30 år.
Lektion 3 – Kompasretninger og kompasset
Kort over området. Den røde ramme viser Frilandsmuseets område.
Energiforbrug og energikilder såsom Olie, Gas
Drivhuseffekten og Jordens klima.
Istidslandskabet 1.Randmoræne 2.Bundmoræne 3.Dødislandskab
Nordsjællands landskab
Energi 4 Klimaændringer Naturlige variationer Menneskets bidrag
Dannelse af fossile energikilder
Termisk energi En gennemgang af termisk energi i forbindelse med opvarmning og i faseovergangene. Ea, Sofie og Eva.
Spørgsmål til Naturgeografi C
Mors’ geologi set med 3000 TEM-sonderinger
Sådan energitjekkes indeklimaet
Jeopardy Istids-landskaber Verdens flag Island
turisme og Nationalpark Thy marts 2014
Landskabsdannende faktor: Vind
Pas på vores JORD! Vind og vindhastigheder Greenpeace Råd
Dødishullerne ved flyndersø
Väder- och Klimatförändringar
I dag er det sidste skoledag - hurra, hurra, hurra!
Isolering.
Istidslandskabet og dødishuller.
Sprogbaseret læring i naturfag Kursus i Greve Anette Vestergaard Nielsen.
Jellingestenen.
Hej her er et lille diasshow Tryk på Enter-tasten, når du vil videre!
(Natur)Historien om Hanstholmknuden og omegn. Eller: ca. 300 millioner år på 50 minutter.
Honninghøsten. Hvornår tager man honning fra? Når tavlen er 2/3 forseglet … Og/eller ved ’sjaske’-test … Og/eller ’tændstik’-testen…
Gejsere Et geotermisk fænomen. Gejsere En gejser eller springkilde er en speciel form for varm kilde, som periodisk kommer i udbrud og sender en søjle.
Stjernerne Fødsel, liv og død.
Dette er en kort præsentation af den opgave vi opgiver til eksamen
Introduktion til geologi på Hf
Introduktion til geologi på Hf
Kolonisering  af Mars Anna Rosa, Laura, Linda.
Naturvidenskabelig metode
Polarklima.
Rystesammentur for alle 7 klasser
Bjergkæder.
Magnetisme Fysik – kemi i 9..
Vejr, vind og luft.. Hvordan opstår vejret? Hvor kommer vinden fra?
Om energiomdannelser, energikilder og energibehov
Klima under forandring
Fremstillingen af salt.
Danmark på overfladen Hvad har formet de danske landskaber?
Landskabsdannelse - natur og kultur
Bestemmelse af afvandingstilstand ud fra temperaturmålinger
Pladetektonik Bjergsnæs Efterskole.
Præsentationens transcript:

Landskabsdannelsen i Thy Syd for linien: Isen Havet Vinden mennesket Nord for linien: Undergrundens bevægelser Isen Havet Vinden mennesket Med udgangspunkt i Hanstholmknuden og Hanstholm vildtreservat

Landskabsdannelsen i Thy Med udgangspunkt i Hanstholmknuden og Hanstholm vildtreservat. Eller: ca. 300 millioner år gennemgået på 50 minutter. Vinden Vandet Isen Undergrunden

Vi starter tilbage i den geologiske oldtid Tektonik Baltica Klimazone

Jordens udvikling Danien (fra mill. siden)

Perm! (299 millioner år siden – 251 millioner år siden - Eller pænt længe før de der nymodens dinosaurer. Her er Baltica

30 grader nord Sahara Stor fordampning Lav havbund Middelhavet! Hvad betyder det? Danmark i perm tiden

Dannelse af saltaflejringer! Skiftende perioder med hhv. oversvømmelse og fordampning Svarende til middelhavet nu om dage Resultat: Flere 100 meter tykke saltaflejringer på det der senere bliver DK!

Nu springer vi lidt frem…

år frem Trias, Jura og Kridt tiden Danmark var havbund Lækkert klima! grader højere end nu Ingen is ved polerne Aflejringer: Sand, ler og ikke mindst Organisk stof  godt for Norge! (og os..)

For ca. 99 millioner år siden. Yngre kridt Danmark var relativt dybt hav Klimaet var roligt Der var langt til nærmeste kontinent Hvad blev der aflejret i denne periode?

Kridt! Op til meter!

Lidt om kalk og kridt Skeletter af enten plankton eller koraller I denne periode især kokkolitter Store opblomstringer i visse perioder Der er ikke aflejret andet (langt til land) Består af CaCO 3 Gennem resten af kridttiden og de næste 5 millioner år dannedes meget tykke lag

Elektronmikroskopi af skrivekridt

Moderne opblomstring

Tykke lag Med variationer Og ikke mindst.. Kridt – Tertiær grænsen!

BANG!

Hvad skete der her!!! Ikke noget videre… Danien (60 mil.) En lidt anden type organisme Stadig kalkaflejringer Men vi kan se Kridt-Tertiær grænsen! (Ny Kløv)

Nu springer vi igen… Det næste lange stykke tid er DK stadig havbund Det betyder at der aflejres materiale Men vi finder det bare ikke her Det var lige godt grov. Hvorfor ikke?

Tilbage til perm! Husk saltaflejringerne. De er stille og roligt blevet presset dybere og dybere ned i undergrunden Når salt bliver presset nok bliver det til stensalt Og yderligere pres gør stensalt plastisk Stensalt har en massefylde på ca. 2,2 g/cm3 Andre lag typisk omkring 2,5 g/cm3

Hanstholm knuden - en horst skabt af tryk fra en saltpude

Næste lag! Istiderne! (2,5 millioner – år siden) Lav vandstand grundet iskapper ved polerne Danmark flyttes oven vande! Skiftende istider og mellemistider Landet slibes godt og grundigt Sidste istidsperiode, Weichsel år og sluttede for år siden

Diverse isfremstød Vandstand og ismængder ændrer sig cyklisk o9s o9s Sidste store isfremstød når til midten af Jylland Alt det is slider på toppen af den bunke salthorsten har skubbet op Der opstår sprækker og midten kollapser

Efter istiden? Stenalder Koldt til for ca år siden Derefter varmere Vandstandsstigning Bunden var lavt hav! Kysten var skrænten

Nyere tid Landskabshævning Havbunden tørlægges Klit og tangedannelse

Vinden modellerer videre på det landskab som isen og havet har skabt

vindens landskab - sandflugten Kystklitter Vandreklitter/ Parabelklitter Afblæsnings -flade

Klitdannelser set fra oven

Nogle arter trives under barske forhold

Mennesket som landsskabs dannende element

Men under overfladen modellerer havet videre

Gode kilder!