AU IT projektmodel Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering Version 3.2 opdateret 13/07-2016 Formål:

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Projekt: <indsæt projektnavn>
Advertisements

Porteføljestyring
Udfordringer ved implementeringen af SAP hos Region Midtjylland
Projekt: <indsæt projektnavn>
Oplæg til projektmodel Godkendt til anvendelse på ”TOP 12” af AU IT, STUDIER, ØKONOMI og AU HR d i version 1.0. Nedenfor findes version 1.2.
Obligatorisk digital selvbetjening
Modul 1 - Processer.
Illustrationer til undervisningsbrug
Innovative Værksteder til udvikling af Akademiuddannelserne IVA
TAG EJERSKAB  FJERN BARRIERER  BESLUT PÅ STEDET
Kommunikation i projekter
Målsætning S.M.A.R.T Målsætningen: Ingen detaljeret målsætning
Projektplan Værktøjets formål Fremgangsmåde og brug Husk at… Pas på…
Risici for SAPA-projektet
Vores projektorganisering
Projekt: Styregruppens afslutningsmøde Version 1.0.
Den Regionale LEAN Enhed
Regnskab & økonomistyring - Lektion 14 HD 5. semester forår 2010 v/ Jens Godik Højen, April 2010.
Den regionale LEAN enhed, version 4 - juni 2012
Først - hvad er et projekt?
Roller og ansvar i forandringsnetværket
Konkurrenceudsættelse – organisering, produktivitet, effekt FOPS arrangement , v. Henning Nilausen Indlægget kommer ind.
ORGANISATORISK FORANKRING I KOMMUNERNE Flemming Engstrøm, programleder Nils Thor Rosted, seniorkonsulent Digitaliseringsmessen 2013.
DUBU oplæg til Interessentanalyse Kommunikationsplan
Digitaliseringsstyrelsen
SAPA kommunenetværk Om kommunernes organisering
Oplæg til projektmodel Godkendt til anvendelse på ”TOP 12” af AU IT, STUDIER, ØKONOMI og AU HR d i version 1.0. Nedenfor findes version 1.1.
Den Regionale LEAN Enhed
Den gode projektansøgning
Version 2.1 Oplæg til AU projektmodel - Slide 2 behandlet på LEA 17/ Øvrige slides opdateret senere Formål: Fælles metodik for administrative projekter.
Obligatorisk digital selvbetjening
KIGO og kommunernes opgaver
Søren Kofoed Weeke Rambøll Management A A R H U S U N I V E R S I T E T Den administrative forandringsproces Justering af programmet På styregruppemøde.
Funktioner og roller i projekter
September 20031KUP - Videndeling i udvikling Udviklingsprocessen Fremstillingsdiscipliner Identificerer kundens krav Omsætter gradvist og struktureret.
September 20031KUP - Projektstyring Formålet med projektstyring Formålet med projektstyring er at planlægge og styre et udviklingsprojekt, således at projektet.
Datalogi - 1. modul - systemudvikling - LCK 1 Håndtering af systemudvikling! Efterår 2000 Datalogi LCK.
Spor om implementering, udrulning og entré-strategi
Vis hjælpelinjer som er en hjælp ved placering af billeder 1.Højre klik på den aktuelle side og vælg ’gitter og hjælpelinjer’ 2. Sæt kryds ved ’Vis’ tegnehjælpelinjer.
C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Copyright © Projektmodel for Beredskabsplan.
IDEBESKRIVELSER a)Udviklingskraft i lokalområderne B) Inspirationsseminar om lokal udvikling - tilbud til lokalområderne om procesbistand til ‘hvidbøger’
SAPA KOMMUNENETVÆRKSMØDER November 2015 Implementering, udrulning og pilotkommuner Line Abildgård & Monica Neesgaard.
PRINCIPPER FOR PROJEKTLEDELSE IT PROJEKTLEDELSE 14. marts 2014.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 2. JUNI 2016 AARHUS UNIVERSITET AU FÆLLES BESLUTNINGSMODEL - FOR PROJEKTER DER KAN INVOLVERE AU IT VEDTAGET.
AULA.
VITAS Implementeringsguide
Fælles beslutningsmodel – tidligere kaldet governance for projekter.
Fælles beslutningsmodel – tidligere kaldet governance for projekter.
Præ-projekt Planlægning Afslutning
Fælles beslutningsmodel – tidligere kaldet governance for projekter.
Statusrapport: [Projektnummer og navn]
Version 3.2 opdateret 13/ IT projektmodel Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering Formål:
Spor om implementering, udrulning og entré-strategi
De nye it-konsulent- og projektaftaler
Fælles beslutningsmodel – tidligere kaldet governance for projekter.
Projekt (xxx-navn) afslutningsgodkendelse - PFU
Kvalitetssikring >Indtast projektnavn her<
Gevinstforløb SBSYS – Forandringsteam BKF
Fælles beslutningsmodel – tidligere kaldet governance for projekter.
Replanlægning GD1 Test & Implementering torsdag d. 18. september 2014
Adresseprogrammet - styregruppemøde
Statens HR – Implementeringskoncept
Adresseprogrammet Effektivt genbrug af grunddata om adresser, administrative enheder og stednavne Møde i projektforum den 7. maj 2013.
Adresseprogrammet Effektivt genbrug af grunddata om adresser, administrative enheder og stednavne Møde i projektforum den 16. april 2013.
Projekt (xxx-navn) afslutningsgodkendelse - PFU
Projekt (xxx-navn) afslutningsgodkendelse - PFU
Værktøj: Det dobbelte bogholderi
Borgerbetjening 3.0 Den fælleskommunale strategiske ramme
De lokale implementeringsansvarlige - organisering
INTRODUKTION TIL SKOLELEDERE
Præsentationens transcript:

AU IT projektmodel Fælles projektmodel på tværs af Enhedsadministrationen for projekter der har IT-involvering Version 3.2 opdateret 13/ Formål: Fælles metodik for projekter der involverer AU IT. Værktøj og støtte til projektledere i gennemførelsen af projekter. Mål: Fælles måde at gennemføre projekterne – Faseopdelt med gategodkendelser. Fælles måde at beskrive projektrammerne i PID – Grundlag for ressourceallokering og ændringshåndtering. Fælles måde at beskrive systemforvaltning – Sikring af aftaler om drift, support og funktionel vedligehold. Fælles rapporteringsmetode – Synlighed om sundhed og fremdrift. Sikring af at grundlæggende projektleverancer gennemføres. Fokus på opmærksomhedspunkter for projektgennemførelse på AU. Afstemning af forventninger til gennemførelse hos projektets interessenter. Anbefaling til praktisk brug af modellen: I forbindelse med projektopstart kan slide 3 udfyldes for det enkelte projekt med specifikke leverancer og opmærksomhedspunkter. Det vil bibringe et overblik over hovedlinjerne i projektet, og hjælpe til en fælles forståelse af hvilke leverancer der skal være på plads inden projektet kan fortsætte til næste fase. 1

Version 3.2 opdateret 13/

Formål med fasen Behov kvalificeres og beskrives i en PID. Indsatsområderne for projektet/foranalysen planlægges. De første arkitekturanalyser gennemføres for at synliggøre projektets omfang. Grundlaget for projektet analyseres og rammerne fastlægges. Indsatsområderne for projektet planlægges. Identifikation og håndtering af løsninger og beslutninger, der vil komme til at påvirke projektets indhold, organisering eller andre rammer. Udbud gennemføres frem til kontrakten er klar til underskrift. Detailplanlægning med leverancenedbrydning. Aktiviteter og leverancer gennemføres som planlagt. Alle forberedelser frem til der ”trykkes på knappen” for den første ibrugtagning gennemføres. Teknisk igangsætning. Pilotforløb Realisering af projektets hovedleverancer. Uddannelse. Overdragelse til drift og support. Organisatorisk ibrugtagning. ”Go-live” Generelle leverancer i fasen Projektejer udpeget. Projektleder udpeget. IT-Arkitekter udpegede Styregruppe etableret Målarkitektur version 1. Teknisk arkitekturdesign version 1 Godkendt PID version 1 inklusiv tidsplan for foranalyse eller tidsplan for projekt. Business case version 1 Systemejer udpeget. Systemansvarlig udpeget. Målarkitektur version 2 Teknisk arkitekturdesign version 2 Arkitekturleverancer version 1 for: Proceskortlægning (AS IS, TO BE og GAP). Systemlandskab. Projektafhængigheder. Begreber. Relevante forretningsbeslutninger. Valg af udbudsform og udbud frem til kontrakt er klar til underskrift. Kravspecifikation. Systemklassifikation og betydningsvurdering. Implementeringsstrategi for projektet. Teststrategi for projektet version 1. Strategi for udfasning af gamle systemer, herunder dataarkivering og afhængigheder. Strategi for systemforvaltning. Business case version 2. Godkendt PID version 2. Underskrevet udbudskontrakt. Indkøb af hardware. Øvrige roller i forvaltningsorganisationen udpegede Detaljeret projektplan med ressourcesikring. Teststrategi, testplan og usecases. Projektets delleverancer, herunder: Procesbeskrivelser. Løsningsdesign. Informationsmodel. Endelig målarkitektur. Endelig teknisk arkitekturdesign Dokumentation. Klargøring af miljøer. Udvikling. Opsætning og konfiguration. Funktionstest og accepttest. Kommunikation. Implementeringsplan inklusiv: Plan for pilotforløb Uddannelses og kommunikationsplan Plan for overgang til drift ”Go-live” plan. Implementering af forretningsgange/processer i brugerorganisationen og i IT. Gamle systemer udfaset og data arkiveret. Servere slukkede og bortskaffet. Registrering af systemer og integrationer på AU- reolen. Systemforvaltningsaftale. Beredskabssupport i tiden efter ”go-live”. Aftaler/plan for effektrealisering. Projektevaluering. - Projektforløbet. - Udbud, kontrakt og leverandørsamarbejde. Opmærksom- hedspunkter i løbet af fasen Er der sat ejerskab på effekterne i businesscasen? Hvem skal involveres for at kvalificere PID og Businesscase? Hvad vil de største risikofaktorer være og hvordan kan vi minimere dem i løbet af projektet? Hvilke kompetencer og nøgleressourcer er der behov for i projektet? Er projektet godkendt i alle de rigtige fora? Har målarkitekturen været i arkitekturudvalg og systemejerforum? Er der afholdt Kick-off med projektdeltagerne? Er foranalysen ressourcesikret og er alle projektdeltagere klar over hvilke aktiviteter de skal arbejde med? Hvordan kan forretningsbeslutningerne gennemføres kalendermæssigt? Er udbudsforretningens aktiviteter på plads? Er brugerorganisationen tilstrækkeligt involveret i analysen? Er der gennemført interessentanalyse og taget stilling til kommunikationsplan? Er IT supporten tilstrækkeligt involverede og informerede?. Er planen ressourcesikret og er alle projektdeltagere klar over hvilke aktiviteter de skal arbejde med? Er beslutningsbehov identificerede? Holder projektets antagelser og tidligere beslutninger fortsat? Er interessenterne velinformerede? Er der fokus på forandringsledelse? Er modtagerorganisationen klar til implementering? Er undervisning og anden brugerinvolvering aftalt og kalendersat? Er modtagerorganisationen velinformerede om ændringerne? Er driftsorganisationen klar til at overtage projektets leverancer? Er der lavet aftaler for evaluering af: Hvorvidt projektets effektmål er realiserede? Behov for efteruddannelse af drifts og supportorganisationen? Hvorvidt modtagerorganisationen har taget leverancerne til sig, eller der skal iværksættes yderligere tiltag? ForanalysePå vejI gangIndkøring GATE 1 GATE 2 GATE 3 AF SLUT Version 3.2 Pr 17/

Bilag til projektmodellen Slide 5 – Nedbrydning af i gang-fasen for projekter, der benytter vandfaldsmodellen Slide 6 – Nedbrydning af I gang-fasen for projekter, der benytter SCRUM. 4 Version 3.2 opdateret

Version 3.2 opdateret 13/

6