Arbejdsmiljøforskningens bidrag til indsatsen for trivsel og sundhed Seniorforsker Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Psykisk arbejdsmiljø.
Advertisements

Hvad påvirker medarbejdernes psykiske trivsel
Børn som pårørende til alvorligt syge forældre Anbefalinger til sundhedspersonalet Udarbejdet på baggrund af: Retningslinier for god praksis ved forebyggende.
Udført af Søren, Kristina, Heino, Jonas, Djamal og Karsten
SOCIAL KAPITAL - EN FÆLLES SAG
9. Laboratoriedag - eftermiddag. Fortsat udvikling ”At holde Gejsten Oppe”
Depressionsforenings fødselsdagskonference Odense, onsdag den 23. oktober 2013 Din sygdom er ikke dig – Borgeren i centrum Oplæg ved Poul Nyrup Rasmussen.
Idræt - også for sindslidende
Rehabilitering til borgere med hjertesygdom
Det der med mennesker, - kan det nu betale sig ?
TRIOENS OPGAVER.
Introduktion til NY SUNDHEDSPOLITIK 28. Februar 2012 kl –
Peter Ege Symposium Rigshospitalet 5. oktober 2011 Mads Uffe Pedersen professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Hvad kan den sociale misbrugsbehandling.
Gode arbejdspladser tager hånd om stress Håndtering af stress og andre risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen.
Underviser Ronny Højgaard Larsen
Stress og ledelse på sygehuset
Arbejdsglæde eller sygefravær
Den lille forskel - der gør så stor forskel Kære familie og venner Selvom I alle kender til Daniels diagnose, så ved vi at det kan være svært helt at forstå.
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
24. januar CFU OK 08 Delforlig - staten Attraktive arbejdspladser Fokus på samarbejde, kompetenceudvikling og arbejdsmiljø.
HR afdelingens bidrag til arbejdsmiljøarbejdet og visa versa ….. og hvilken betydning har det at topledelsen er engageret Annette Gaard.
“Fra sygefravær til arbejdsevne”
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Lederen og sygefraværet - om at arbejde med sygefravær som leder
Mobility management og sundhed Mobility og Sundhed.
Jeanett Bonnichsen Tlf: Amagertorv 31
Jesper Karle Speciallæge i psykiatri, dr. med.
Forebyggelse af ældres selvmordsadfærd – Indsatsområder og anbefalinger National Konference om selvmordsforebyggelse 1. november 2005 V/ Konsulent Elene.
Tegning; ”Frihedens allegori”, F. M
Forskningschef Niels Ploug, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Socialpolitisk årsmøde 2007 Lige muligheder for udsatte børn og unge.
Kommuner og regioners perspektiv på revision af SOSU uddannelsen
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Fremme af unges mentale sundhed
Psykoedukation til patienter med skizofreni
Arbejdsmiljøledelse – hvad er det? Oktober Formål Arbejde målrettet og systematisk på at sikre medarbejdernes sundhed, trivsel og arbejdsglæde.
Tirsdag den 18. september 2007 Freddie Rieper-Holm
Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde omkring udsatte familier Aulum 26 november 2009.
Fastholdelse af seniorer udfordringerne på SOSU-området
KL-projekt 24. September Forebyggelse og Misbrug - § 17, stk 4 udvalg / Bjarke V. Bruhn-Rasmussen.
Strategier, udfordringer og udvikling Visitatorernes årsmøde 2011.
Tema 6: Værkstøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Videncenter for Arbejdsmiljø
Workshop 4 Hjerteforeningens politiske arbejde
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 7 - Den bipolare patient og familien Undervisere:
ALENEARBEJDE FOA Randers 11. november Flere sider af alenearbejde Når man er helt alene på arbejdspladsen Når man arbejder isoleret fra (fag)kolleger.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Psykoedukation skizofreni Session 2. – Sårbarhed, stress og psykisk sygdom Undervisere:
Sociale Fællesskaber Udfordringer, muligheder, betragtninger.
Hvordan skal man se ud? Hvem kan træne? Alle kan træne Alle kan træne MEN –Cleares af lægen –Forskel på behandling og forebyggelse –Målsætning –Vælge.
1 Temamøde om Social Ulighed i Sundhed Erfaringer med at sætte social ulighed i sundhed (SUS) på dagsordenen i Københavns Kommune Disposition: - Begreber.
Mental sundhed et anliggende for folkesundheden? Sigurd Lauridsen Ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Projektleder DEA.
Sundhed og Trivsel på Synscenter Refsnæs. Tanja Stevns Pædagog og speciallærer International koordinator/pædagogisk konsulent Amir/Amil – MED udvalg Sundhedsudvalg.
Psykisk arbejdsmiljø med fokus på teamsamarbejdet Temadag for AMR – Gladsaxe Lærerforening.
Intern audit af psykisk arbejdsmiljø i certificerede arbejdsmiljøledelsessystemer CAVI-referencegruppemøde 9. marts 2016 Anne Helbo Jespersen.
Mulighederne for at bringe unge med psykiske funktions- nedsættelser tilbage i arbejde ? Vilhelm Borg seniorforsker NFA Indlæg
Hvordan kan arbejdspladser generelt arbejde med at forebygge stress på organisatorisk plan Ole H. Sørensen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Mentale helbredsproblemer - førtidspension eller tilbagevenden til arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Oplæg Beskæftigelsesråd Hovedstad.
Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov
Stressmanagement En ledelsesopgave
STRATEGI FOR INDFØRING AF RØGFRI ARBEJDSTID
Arbejde, Trivsel og Helbred
Rehabilitering og hjemmehjælp
Mental sundhed på arbejde
Børn, der oplever vold i familien Omfang og konsekvenser
Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune
Katrine Schepelern Johansen Leder, seniorforsker, ph.d.
APV - Arbejdspladsvurdering
Præsentationens transcript:

Arbejdsmiljøforskningens bidrag til indsatsen for trivsel og sundhed Seniorforsker Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Hvad er stress? En psyko-fysisk reaktion på situation hvor krav og belastninger overstiger personens muligheder for at gøre noget En naturlig reaktion Formålstjenlig – alarm og beskyttelse Som man kommer sig fra uden hjælp fra andre Store forskelle i hvorledes man reagerer: nogle er mere hårdføre, andre mere sårbare De fleste stress-reaktioner er forventningsstress

Hvad der er det mest stressende på arbejdspladsen? Tre fundamentale menneskelige behov At være kompetent At være selvstændig At bære social forbundet Mest stress når selvværd, selvtillid og sociale forbindelser blevet skadet eller truet Situationer hvor en person bliver ydmyget, nedvurderet af andre, begrænset, domineret og isoleret Mobning, konflikter, uretfærdig kritik Hindringer for at leve op til sine egne idealer om hvad godt arbejde er

Psykiske lidelser Høj forekomst – i DK mellem 15-25% Tidlig debutalder Betydelig forværring af livskvalitet og reduktion i funktion både i familie, sociale relationer og på arbejdet Generelt større end ved somatiske lidelser Store indirekte omkostninger Reduceret produktivitet Langtidssygefravær Førtidspension 20% af hver årgang, omtrent halvdelen tildeles pga. psykiske lidelser tabte arbejdsår 20, det giver et produktionstab på 5%

Kun en mindre andel bliver behandlet 10 udvalgte psykiske lidelser 13-33% gennemsnit 27% 10 udvalgte somatiske lidelser 50-94% gennemsnit 67% Der er udviklet effektive behandlingsmetoder Medicinsk, psykoterapi eller kombination Hvorfor bliver kun få behandlet? Mangel på muligheder Brugerbetaling Stigmatisering Manglende viden

Forebyggelse af psykiske lidelser – kan vi gøre noget på arbejdspladsen? Mange risikofaktorer hvoraf kun nogle kan påvirkes gennem indsats Risikofaktorer på arbejdspladsen Lav indflydelse Høje krav Manglende social støtte Mobning, konflikter, chikane, jobusikkerhed Forebyyggelige fraktion af depression 13 – 17 %

Forebygge stress reducere stressende situationer fx mobning Uretfærdig arbejdsfordeling Hindringer for at udføre et godt arbejde Stress-håndtering, hvor man lærer at mestre stress-situationer ved kognitive metoder Sundhedsfremme intervention

Arbejdspladsen er det mest sundhedsfremmende sted! Indflydelse Muligheder for at bruge sine evner og udvikle sig Sociale relationer Udføre noget meningsfuldt Men de virker ikke på alle Og der er stor forskel på enkelte arbejdspladsen Find jeres egne styrker, som skal bruges til at udvikle flere styrke og ressourcer

Hvorledes virker de positive faktorer? Øget trivsel Bedre beskyttelse over for stress og psykiske lidelser Bedre resultater for virksomheden Mindre sygefravær og personale- flugt Men de virker måske ikke på alle

Intervention til forbedring af psykisk arbejdsmiljø, Virker det? Stor interesse – men lille effekt Effekten måles sjældent Vanskeligt at opnå resultater Hvordan kan det gå galt? En case med forværring! Forkert indsats, fx konsulenters valg af metode Modsatte opfattelser af hvad der er nødvendigt Ikke opfyldte forventninger Succesfaktorer Klarhed i indhold og roller Foretage ”diagnose” af styrker og udfordringer Implementering: sikre at det intenderede gennemføres Medindflydelse på processen Topledelsens opbakning Evaluering bør foretages

Indsats over for langtidssygdom Også intervention over for enkeltpersoner Stigende problem med langtidssygdom pga. stress og psykiske lidelser Langtidssygemelding er en passiv mestring Ikke påvist nogen positiv effekt Indsats for hurtig tilbagevenden til arbejde Sikre behandling Rådgivning i relation til tilbagevenden Modifikation af arbejdet, tilpasset de reduktioner i funktioner den sygemeldte har