Sundhedspædagogik og kommunikation Underviser: Majbrith Schioldan Kusk SOPU august 2016 SSA 1608

Hvad er sundhedspædgogik? Sundhedspædagogik handler om at forandre holdninger eller adfærd. Borgeren: skal forholde sig anderledes til sig selv, sin sundhed eller sin sygdom SSA: Støtter og hjælper borgeren til denne forandring

Tre områder kobles til et fag! Sundhed – det er formålet Pædagogik – er metoden Kommunikation – er værktøjet SOSU- assistent eleven kan anvende viden om sundhedspædagogik til at kunne støtte og vejlede borgeren/patienten i læreprocesser, der fremmer egenomsorg og motiverer til at leve sundt Regeringen har en interesse i at øge befolkningens sundhed og derfor skal I forholde jer til begrebet folkesunhed!

Folkesundhed Begrebet folkesundhed kan defineres som: Befolkningens samlede sundhedstilstand. (15) I Den Store Danske Encyklopædi hedder det: ”befolkningens generelle helbredstilstand i lægelig forstand” Har alle vi herinde den samme opfattelse af sundhed? Hvornår er man sund? Der er altså ikke tale om sundhed, mangel på sundhed eller sygdom hos meget små grupper i befolkningen, men om en sundhedstilstand eller sundhedsproblemer, der potentielt eller faktisk omfatter hele befolkningen. Hvorfor skal i kende til det ”sunde” menneske før vi taler om det ”syge” menneske? Sundhed = positiv tilstand Sygdom = negativ tilstand

Sundhedspædagogiske begreber - Det positive og brede sundhedsbegreb: Pil 1 viser at sundhed er sammenhængen mellem fysiske og psykiske faktorer. Pil 2 og 3 viser at både livsstil og levevilkår påvirker den enkeltes sundhed. Pil 4 viser at levevilkår og livsstil skal ses i en sammenhæng. Pil 5 og 6 viser sammenhængen mellem familie, livsstil og levevilkår. Pil 7, 8 og 9 viser at sundhedsfremmende handlinger, individuelle som kollektive, skal ses i forhold til både livsstil, levevilkår og familieliv (Fælles Mål – Sundheds – seksualundervisning og familiekundskab, s Sundhedsbegrebet kaldes det brede, fordi det tager udgangspunkt i, at både livsstil og levevilkår har betydning for sundheden, og kaldes det positive, fordi det tager udgangspunkt i, at sundhed ikke kun er ensbetydende med fravær af sygdom, men at det også er et spørgsmål om livskvalitet og velvære, både fysisk, psykisk og socialt.

Handlekompetence Definition: Evnen til at forstå eget liv og de historiske, materielle og kulturelle vilkår som betinger det, tillid til egne og fællesskabets muligheder samt villighed til, alene og sammen med andre, at gribe forandrende ind i livsvilkår og forudsætninger

Komponenter af handlekompetence Viden og indsigt Engagement Visioner Handleerfaringer Kritisk sans Her flytter vi os fra hjælper til assistent niveau

4 dimensioner af sundhedsviden Sundhedsforhold Viden om årsager Viden om effekter Viden om alternativer Viden om forandringsstrategier Kilde BBJ, DPU

Handling En handling er en aktivitet, som f.eks. Lære om korrekt blodsukkermåling Kilde: STENO

Deltagelse

Viden Viden om sundhedsproblemer Viden om årsager til sundhedsproblemer Viden om forandringsstrategier Viden om alternativer Konsekvenser af rygning, inaktivitet, kost mm. Sociale, økonomiske Hvad kræver en forandring? Motivation, støtte mm Alternativet ved forandring – hvordan ville mit liv evt se ud

WHO’S DEFINITION AF SUNDHED ”Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og socialt velbefindende, og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse.” Når I som social- og sundhedsassistenter skal vejlede borgeren om sundhed, er jeres forståelse for den enkelte borgers opfattelse af det gode liv central. Borgerens måde at se på sundhed på vil afspejle sig i de handlinger, han foretager

Det brede sundhedsbegreb – Bjarne Bruun Jensen Det brede sundhedsbegreb er ifølge professor Bjarne Bruun Jensen: ”Et begreb, der præsenterer et helhedssyn og en handlingsorientering, hvor sammenhængen mellem sundhed, menneske og samfund er vigtig.

Sundheds formidling

Oplevelse af sammenhæng - Antonovsky Antronovsky (1923-1994) interesserede sig mest for, hvorfor nogle forblev sunde. Dermed flyttede han fokus fra sygdom til sundhed.  Fokus på oplevelse af sammenhæng!! Professor i medicinsk sociologi Den amerikanske sociolog Aaron Antonovsky (1923-1994) blev gennem sit arbejde med israelske kvinder, som havde været i koncentrationslejr, meget interesseret i at finde ud af, hvorfor nogle af kvinderne tilsyneladende forblev sunde og andre blev syge, selv om de alle havde været udsat for traumatiske oplevelser.  Hvis du tænker det ind i den daglige praksis i plejen og omsorgen, må du overveje, hvordan borgeren forbliver sund på trods af, at han er udsat for sygdom.

Oplevelse af sammenhæng STRESSORER: Oplevelsen af sammenhæng skabes ud fra tre værdimæssige sammenhænge, som samlet fører til, at mennesket kan mestre sin sundhed: Meningsfuldhed Begribelighed Håndterbarhed.

SIRI NÆSS Siri Næss er norsk psykolog, og hun har beskæftiget sig med begrebet livskvalitet, som hun sidestiller med at have det godt. Hun har opstillet fire hovedområder, som alle er en del af idealbilledet af det at have det godt. 

Siri Næss 1. ER AKTIV Har ”appetit og livslyst, interesserer sig for noget uden for sig selv, der opleves som meningsfyldt; har energi og overskud til at føre sine interesser ud i livet, ikke føler sig træt og udslidt; har frihed til at vælge og oplever selvkontrol over egne handlinger; er selvrealiseret, dvs. har fået udviklet og brugt sine evner og muligheder.”

SIRI NÆSS 2. Har samhørighed Har ”et nært, varmt og gensidigt forhold til mindst et andet menneske; har kontakt, venskab og loyalitet; har fællesskabsfølelse og tilhørsforhold til en gruppe (fx venner, naboer, arbejdskam- merater, m.m.).

SIRI NÆSS 3. Har selvfølelse: Har ”selvsikkerhed, føler sig vel som menneske, sikker på egne evner og dygtighed, følelse af at mestre, af at være nyttig, tilfreds med egen indsats; accepterer sig selv, fravær af skyld- og skamfølelse, lever op til egne normer”.

SIRI NÆSS 4. Har en grundstemning af glæde: Har ”rige og intense oplevelser af skønhed, af indsigt i eller af samhørighedsfølelse med naturen, er åben og modtagelig, ikke lukket over for den ydre verden; har en grundstemning af glæde, lyst og velvære, af at livet er rigt og givende, fravær af tomhedsfølelse, nedtrykthed, ubehag og smerte”. SÆT dem til at se filmen MIT LYKKELIGE LIV SOM GRØNTSAG

Madis Kajandi's livskvalitetsbegreb Den svenske psykiater Madis Kajandi udfærdige sidst i 1970'erne en rapport for Psykologiska enheten på Ulleråkers sjukhus, hvori han havde foretaget en litteraturanalyse omkring anvendelsen af begrebet livskvalitet i den videnskabelig litteratur, herunder tekster inden for adfærds­psykologien. I forlængelse af sin undersøgelse ønskede Madis Kajandi at formulere en definition »som kan användes innom psykiatrin som mål- eller kriterievariabel för dess olika vårdinsatser.« Hensigten var at opstille et skema som kunne bruges til at foretage en vurdering af forholdet mellem  psykosociale forhold, oplevelse af livskvalitet og motivering. Madis Kajandi når frem til følgende formulering: »Livskvalitet betyder för mig - som en konsekvens av det sagda - att människan har för det förste vissa yttre livsvillkor uppfyllda genom att ha ett arbete, en egen ekonomi och ett boende som motsvarar hennes kapacitet och förmåga, för det andra att hon har goda, mellanmänskliga relationer av vilka minst en utgör ett nära förhållande med en annan människa och som helst inbegriper sexuell samvaro och för det tredje att människans inre psykologiska liv i övrigt präglas av aktivitet, självkänsla och en god grundstämning av glädje och trygghet.« I sin definition af livskvalitetsbegrebet formulerer Kajandi ni variabler, der er opdelt i tre overordnede temaer