Hvordan underviser man i EU’s retspolitik? Rasmus Nørlem Sørensen Sekretariatsleder i Oplysningsforbundet DEO 24. september 2015 Ørestad i København.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvor meget bestemmer EU?
Advertisements

Svend Gønge-skolens værdier...
Det senmoderne samfundsfag i Dk.
EU i samfundsfag Rasmus Nørlem Sørensen Sekretariatsleder
Hvis inklusion er lig retten til deltagelse som forudsætning for udvikling og læring er inklusion principielt grænseløs.
Erfaringer fra netværkssamarbejde
Præsentation af den nye folkeoplysningspolitik-guide Trine Bendix Knudsen Sekretariatsleder Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)
Demokraticafé om lobbyisme Handelsskolen København Nord 24. marts 2010
Dannelsens indhold i det senmoderne samfund
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
EU-valgets store spørgsmål
EU’s Grænser Demokraticafé, Gefion Gymnasium, 27. januar 2012 Michael Birkkjær Lauritsen.
Deltagerstyret undervisning
6. Lektion: Ligestilling med politologiske briller
Ledelse på tværs i VEST. Gødstrup Nye patienter i akutmodtagelsen Neurologi.
Rollespil i EU-undervisningen Rasmus Nørlem Sørensen EU i undervisningen – sådan! September 2013.
Demokraticafé om lobbyisme Gefion Gymnasium 27 jan. 2012
Intro og Problemformulering
DEMOKRATI SOM POLITISK ANSVAR – POLITISKE STRATEGIER ER NORDEN DEMOKRATIETS PARADIS?
Notat I et notat vil der normalt optræde følgende elementer: – en problemstilling og baggrunden herfor – forskellige løsningsforslag – en gennemført faglig.
Hvordan lettes overgangen relevant
Workshop 2: Amerikanske problemstillinger
EU: mere magt, mindre deltagelse Demokraticafé, Niels Brock, København, 2. december 2010.
EU’s demokrati – hvem bestemmer? Gammel Hellerup Gymnasium 16. Januar 2014 Rasmus Nørlem Sørensen Oplysningsforbundet DEO.
En komparativ undersøgelse af samfundsfag i Norden
Hvad er samfundsfag Hvad er samfundsfag Sociologi, politik og økonomi
Lærerprofessionen.
EU i undervisningen – hvordan?
At tale om sexualitet.
AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF POLITICAL SCIENCE Har EU en rolle i konflikten i Ukraine? Fra revolution i Kijev til krig med Rusland – Hvordan håndterer.
Skrivning i de store formater
1 & 2 lektion: Samfundet og samfundsfag – hvad er det?
Niels Brock Handelsgymnasium Tirsdag den 3. marts 2015, kl
2.Lektion: Samfundsfag 2.lektion i undervisningsforløbet ”Samfundet og samfundsfagets fagområder” baseret på kapitel 1 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum.
Højskolernes Internationale og Europæiske arbejde Resultater fra undersøgelse forår 2006 På baggrund af besvarelser fra 74 ud af 79 højskoler.
1.lektion: Samfundsfag – hvad er det?
8.Lektion: Er Demokratiet i Danmark i krise?
Læreprocesser i naturvidenskabelige fag - I erhvervsuddannelses-kontekster Ole Ravn Christensen Paola Valero Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi.
Samfundsfag Frisholm. Indhold Økonomi Sociologi Politik.
EU-undervisning 2015 Anders Stig Christensen
Hvordan underviser man i EU? Rasmus Nørlem Sørensen Seminar for lærere i grundskolen Onsdag den 25. marts 2015.
MAASTRICHT-TRAKTATEN EN LILLE FILM OM MAASTRICHT-TRAKTATEN MAASTRICHT.
SSP SAMARBEJDE EFTER FOLKESKOLEREFORMEN SSP samarbejde efter folkeskolereformen1.
Hvad er samfundsfag?. Samfundsfag handler om…. demokrati, det politiske system, de politiske partier, ideologier, sociale forhold, økonomi, globalisering,
Nedtælling til folkeafstemningen - hvad stemmer vi om? Bjarke Møller, direktør i Tænketanken EUROPA.
Den europæiske arrestordre Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.
Praktikvejlederuddannelsen Fjernundervisning. Hvad er fjernundervisning? ”Fjernundervisning betegnes som undervisning, der ikke som udgangspunkt forudsætter,
Skab engagement som coach Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance Skabe udvikling og læring.
Hvad har EU gjort for at løse flygtningekrisen?
Dansk Flygtningehjælp Ungdom
Hvor er EU på vej hen? Rasmus Nørlem Sørensen
Hvor meget bestemmer EU?
Spillet om EU’s fremtid
Populisme og folkelig indflydelse i et EU i flere hastigheder
Hvad stemmer vi om? Folkeafstemning om retsforbeholdet
99 ud af 100 trafikulykker skyldes vores adfærd i trafikken
Nationale strategier | Folkeskolen | Vingsted 15. marts 2015
Pædagogiske intentioner ved inspirationsforløb i erhvervsøkonomi
Kan EU gøres demokratisk?
Hvad er EU’s demokratiske udfordringer?
Tilbage til EU’s vision
Hvad forstår vi ved demokrati i EU?
Søren Sejer Lohse-Hansen, Rosborg Gymnasium og HF
Tilsynserklæring Aabenraa Friskole 2016.
Nedtælling til folkeafstemningen - hvad stemmer vi om?
Gymnasiernes samarbejde med eksterne læringsmiljøer
Bo Isaksen – lektor i samfundsfag og idræt på Rosborg gymnasium
Hvordan underviser man i EU – og danner nye medborgere
Velkommen til fagligt samspil
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Hvordan underviser man i EU’s retspolitik? Rasmus Nørlem Sørensen Sekretariatsleder i Oplysningsforbundet DEO 24. september 2015 Ørestad i København

Rasmus Nørlem Sørensen Initiativtager til EU- netværket for undervisere Sekretariatsleder i DEO Redaktør af NOTAT : Pædagogikum VUC Roskilde 2005: Cand.mag. i Filosofi og Socialvidenskab (RUC)

Hvorfor undervise i EU? EU’s betydning og indflydelse Almendannelse og demokratisk handle- kompetence Politologiens bananflue AT/KS og tværfaglighed Perspektiv i kerneområderne økonomi, sociologi og politik Bekendtgørelsens krav

Hvorfor er det svært med EU? EU er kompliceret – det er svært at undervise i Elevernes engagement De kedelige forudsætninger – for at arbejde med de sjove spørgsmål Lærernes egen mulighed for at holde sig opdateret på EU-sager

Hvad er DEO undervisning? En undervisningsside med temapakker til samfundsfag Efteruddannelse af undervisere Side med vidensdeling og materialer til læreren Aktiviteter for elever: Demokraticafeer og EU- aviser

Hvor kommer læring fra? Undervisning foregår i spændingen mellem det konkrete og det principielle Læringen opstår når eleven skaber koblingerne mellem de to niveauer Kræves: Resonansrum

Læring uden resonansrum?

Hvad har eleverne brug for at vide? Hvad er EU’s retspolitik? Historie Områder og typer af samarbejde Fremtid Hvordan fungerer Europol og politisamarbejdet? Hvad er Frontex og Schengen? Hvorfor et dansk retsforbehold? Hvad skal vi stemme om? (Og hvorfor ikke om asyl!?) Hvor længe og hvordan binder en politisk aftale?

Hvordan griber vi det an? Appetitvækkere Humor Provokationer Øvelser Forhandlingsspil

Mord over grænser

Et europæisk FBI? Hvad må Europol? Hvem kontrollerer deres arbejde? Hvordan samarbejder de med politiet i de enkelte lande?

Flygtningekrisen?

Spritnyt – fra Bruxelles og Strasbourg Før mødet: ”Der er en lang række knaster… Jeg er ikke optimist.” Efter mødet: ”Det har ikke været det kønneste forløb, men nu er der et resultat. Og det er jeg meget tilfreds med.”

Hvad er demokrati? Retsstat er en forudsætning for demokrati Et demokrati skal respektere menneskerettigheder Konklusion: Vi er forpligtet til at tage imod flygtninge ideologi Demokrati har et demos Flygtninge er ikke statsborgere Konklusion: ”Vi” bestemmer om vi skal tage imod flygtninge styreform

Skræmmekampagner: Rivalisering mellem medlemlande i EU

Passer de andre godt nok på vores borgere? I strid med menneskerettighederne? De tre landsretsdommere var ikke enige i spørgsmålet om, hvorvidt den tidligere OW Bunker-chef skal overgives til Italien. Dommernes stemmer lød Den ene dommer er simpelthen bekymret for forholdene i de italienske fængsler i så høj grad, at der trods diplomatiske forsikringer efter hans mening ikke skal ske udlevering, fortæller DR’s reporter på stedet, Søren Larsen.

Er systemet (altid) fornuftigt? Terrorregler bruges på politisk aktivisme Udleveringsregler for alvorlig kriminalitet – bruges til småting

Det handler om tillid Rumænsk anklagemyndighed kan kræve efterforskning, ransagelse og overvågning Polske domstole kan kræve fulde briter udleveret Retskulturer i sammenstød

Hvad skal vi stemme om? Forslag til omdannelse af det danske retsforbehold til en tilvalgsordning. Forslag til en afskaffelse af retsforbeholdet.

Stemmer vi om asylpolitik? Nej Aftalen udelukker specifikt de ti retsakter, der handler om asyl og migration De fem aftalepartier har givet hinanden veto på asylområdet Ja Aftalen er et forlig, der kan opsiges ved næste valg Danmark er fortsat med i Schengen

Materialer og aktualitet DEO undervisning: Temapakker og forløb på EU-magasinet NOTAT EU-oplysningens spil og materialer Europa-Husets materialer Altinget: Magasin og hjemmeside om EU

Temapakke om EU’s Retspolitik

Tilvalgsordning Temapakkens formål: At eleverne har et godt indblik i, hvad vi egentlig stemmer om Hovedproblematik: Suverænitetsafgivelse og demokrati

Europol Temapakkens formål At give de studerende end fornemmelse og forståelse for hvordan Europol som europæisk politisamarbejde er organiseret, hvordan de operer og hvilken rolle Danmark spiller i dette samarbejde. Hovedproblematik Som følge af Lissabon-traktaten gøres Europol til et overstatsligt samarbejde i EU. Grundet det danske retsforbehold står regeringen med to muligheder: 1.Parallelaftale 2.Tilvalgsordning

Den Europæiske Arrestordre Temapakkens formål At give de studerende end forståelse af arrestordren som værktøj. Hovedproblematik Fordele og risici ved at et EU-land kan få udleveret en borger fra et andet land til retsforfølgelse.

Retsforbehold og asylsamarbejde Temapakkens formål Give de studerende et indblik i retsforbeholdet i forhold til den danske asyl- og flygtningepolitik. Hovedproblematik Fordele og ulemper ved at udelade asylpolitikken i aftalen om retsforbeholdet. Spørgsmålet om hvorvidt en ophævelse af retsforbeholdet på lang sigt ville være det bedste i forhold til asyl- og flygtningepolitikken i Danmark.

Om emnebanken 8 forskellige emner (EU-forbehold, EU’s retspolitik, hvad stemmer vi om, Europol, asyl, børnebortførelse, den europæiske arrestordre, hvad mener politikerne) Ét samlet forløb, eller inspiration til enkelte emner Formål: Hvad skal eleven lære, forslag til relaterede emner fx EU-skepsis Forslag til kapitler i lærebøger Forslag til artikler