Hvor er EU på vej hen? Rasmus Nørlem Sørensen

Præsentationer af emnet: "Hvor er EU på vej hen? Rasmus Nørlem Sørensen"— Præsentationens transcript:

1 Hvor er EU på vej hen? Rasmus Nørlem Sørensen
Sekretariatsleder i Oplysningsforbundet DEO Niels Brock Fredag den 3. juni 2016

2 Rasmus Nørlem Sørensen
Sekretariatsleder i DEO (fra 2009) EU-journalist på NOTAT (fra 2009) Gymnasielærer i filosofi og samfundsfag ( ) Cand.mag. i filosofi og socialvidenskab (2005)

3 De mange kriser Sikkerhed og terrortrussel Flygtningekrise
Økonomisk krise Demokratisk krise

4 Terror i Europa

5 Europa under angreb? Efter 2001: Bomber i Madrid, Paris og London
Angreb på Charlie Hebdo Angreb og bomber i Paris København - Krudttønden Bomber i Bruxelles

6 Er det mere reaktionen vi frygter?

7 Fjendebilledet: De fremmede

8 Den politiske mobilisering

9 Flygtningekrisen?

10 Flygtningekrisen?

11 Bådflygtninge i Grækenland og Italien

12 Grænsekontrol – og Schengen under pres

13 Aftalen mellem EU og Tyrkiet

14 26 millioner arbejdsløse
Grund til optimisme: Ny vækst i EU Arbejdsløshed – og ungdomsarbejdsløshed Fattigdom og ”working poor”

15 Frihandel – fri for hvad?
Frihandel giver vækst og jobs Forhandling om miljøregler og forbrugerbeskyttelse Skal virksomheder kunne sagsøge stater?

16 Bankunion og finansregulering
Fælles tilsyn med store banker i Europa Er der styr på bankerne? Skal Danmark indføre en skat på finans-transaktioner?

17 7.500 milliarder kr. i skattely
Skal vi have en fælles skattebase i EU? Skal skattely på den sorte liste – og rammes af sanktioner? Land for land rapportering?

18 Grækenland – to valg og en folkeafstemning
EU som kreditor Trojkaen: EU-Kommissionen ECB (Centralbanken) IMF (Valutafonden) Grækenland under administration

19 Danmark til folkeafstemning om retspolitikken

20 Det blev et nej

21 Hollands nej… men til hvad?

22 Hvorfor en folkeafstemning?

23 Debatten om Brexit – afstemning den 23. juni

24 Ungarn til folkeafstemning om flygtninge

25 Hvad er problemet – og løsningen?
EU bestemmer for meget EU har ikke nok magt EU er det forkerte sted at træffe beslutninger

26 Hvorfor en fælles retspolitik?
Eks: Shengen-sam. Før EU til EU i dag var det vanskeligt og dyrt at eksp. varer ml. medlemslande, stærk grænsekontrol og ikke frie bev. 1985 enige -> Shengen-aftale: Fjerne grænsekontrol -> nemmere, hurtigere, men bevidst om nemmere udøve krimi. Derfor øget sam. på andre områder, fx politi (eftersætte + undercover)

27 Hvad er retspolitik – og hvad er det i EU?
RIA-området: Retlige og Indre Anliggender Fire områder af retspolitikken: Indvandring & asyl Strafferet Civilret (familieret og virksomhedsret) Politisamarbejde Følgende introducere for kerneområde inden for retspolitik i EU

28 Strafferet & politisamarbejde
Europol Eurojust Cepol Eksempler på kriminalitet: Terrorisme, narkotikasmugling, menneskehandel, forfalskning (herunder af musik, film etc), cyberkriminalitet Eft. 28 lande forsk. straffe og arrestprocedurer + nat. politimynd, EU forsøger simplificere sam. om bekæmpelse af krimi, FX Som Shengen, svært administrere frie bevægelighed i EU Etableret to instanser: Europol: Samlet politienhed som støtter samarb. ml. nat. Politimyndigheder - koordinerer efterforskningen, og videregiver analyser af kriminel aktivitet: (2013: DK hjælp EUROPOL EUROPOL om dansk 3.000) - Eurojust: Samarbejde mellem nationale anklagemyndigheder. Støtte juridisk arb.

29 Kan menneskehandel bekæmpes – uden EU?

30 Civilret Hvilken domstol behandler en sag?
Handelsret Hvilket lands regler gælder, når en virksomhed går konkurs? Familieret Hvilket lands regler gælder når folk bliver skilt? Og hvad med forældremyndighed? Hvilken domstol behandler en sag? Hvilket lands regler gælder? Forh. ml. 2 borger/ borger og virksomhed Fx handelsret, formueret, ejendomsret, arveret, familieret, etc. EU % én fælles civilret indvirker hvert land, men fæl. regler til specifikke situationer, hvor borger/virksomhed involveret i grænseoverskridende uoverenst. Skal sikre retfærd. retsafg. Og beslutn. I ét land anderkendes i øvrige.

31 Den fælles asylpolitik
Hvordan foregår asylansøgning i praksis? Hvem behandler asylansøgningen – og hvor lander asylansøgeren? Hvordan behandles asylansøgeren, mens ansøgningen undersøges? Hvordan skal ansøgningen behandles? Hvem kan opnå asyl? Dublinforordningen og Eurodac Grundet åbne grænser, EU fæll. tilgang til asylpolitik Fæll. asylpol. -> 4 spørgsmål Pga dk retsforbehold, Dk som udg.pkt. ikke med i fælles asylpolitik, dog Dublinforordningen: Aftale ml. EU-lande og NISL Proces klargøre ansvaret for asylansøgn. (hvilket ML ansvaret) Vedtagelse: registreres i et land, det land, som har ansvaret -> kaos G/I = brudt sammen Fæll. asylpol. ikke del af afstemning, men blot for give kerneområde EU retspolitk. For bedre forstå dk retsforbehold -> Ditte

32 Hvorfor et retsforbehold?
DK medlem af EF i 1973 Nej til Maastricht i 1992 Men nej til hvad? Euro Forsvar Retspolitik Unionsborgerskab Ja til Edingburg-aftalen i 1993

33 Mellemstatsligt & overstatsligt samarbejde
Vetoret Dansk lov Danske domstole Overstatsligt: Flertalsafgørelser EU-lov EU-domstolen Der er to slags samarbejder, mellemstatsligt og overstatsligt. Forskellen på de to ligger i to aspekter: Hvordan beslutninger tages, og hvem det gælder for. Mellemstatsligt samarbejde: Beslutninger kan vedtages ved enstemmighed, og har ikke direkte virkning for borgerne – det skal først gennemføres i national lov. Her har EU-kommissionen kun mulighed for at komme med forslag/idéer. Svært at gennemføre lovgivning her - rammeafgørelser Overstatsligt samarbejde: Nye regler besluttesved flertal, og reglerne kan have direkte virkning for borgere og virksomheder. Her har EU-Kommissionen initiativretten til al ny lovgivning. EU lovgiver ved hjælp af direktiver og forordninger Direktiv: mål, som medlemsstaterne skal gennemføre i national lovgivning inden for tidsramme Forordning: EU-lov, der er automatisk gældende i alle medlemslande Dog har medlemslandene lov til at fremsætte forslag til direktiver, hvis en fjerdedel af alle medlemsstater står bag (7 lande)

34 Hvorfor en folkeafstemning?
Ved Lissabontraktaten i 2009 besluttede vi at gøre samarbejde om politi og strafferet overstatsligt. Dermed er alle aspekter af den fælles retspolitik overstatsligt. MEN: Der har ikke været nogen nye tiltag på området endnu – derfor er vi stadig med. EU har gennem årene opnået større kompetencer på det retlige område - i forsøget på at gøre samarbejdet mere effektivt. Hidtil har det været svært at få lovgivning igennem, fordi det ikke har haft konsekvenser for staterne at ignorere rammeafgørelser Maastricht: 1993 Amsterdam: 1999 Lissabon: 2009

35 Princip: Gensidig anerkendelse
Villads har været på studietur til Rom og betalt med en falsk 100- euroseddel Italiensk politi mistænker ham for at være falskmøntner Hvad sker der?

36 Italiensk politi og domstole kan…
Arrestordren: Få Villads udleveret til retsforfølgelse Efterforskningskendelsen: Få dansk politi til at… Ransage hans hjem Overvåge hans mobiltelefon Personovervåge ham Kan en dansk dommer: Forhindre udlevering? Undersøge sagen? Få bevismaterialet forelagt? Hævde, at det ”ikke er ulovligt i Danmark”?

37 Hvad med fremtiden? Danskerne stemte nej Retsforbeholdet gælder stadig
Danmark beholder sin suverænitet i retlige og indre anliggender Danmark må forlade flere retsakter Hvis Danmark vil samarbejde med EU  Mellemstatsligt Til slut opsummere med fremtidsudsigter Hvis ja til ændring retsforbehold .. % fortælle hvad, blander ikke i, men baggrund for afst. + hjælpe til at gøre overvejelser inden afst. Tak – fornøjelse!

38 Europol – efter et nej? Fire muligheder: Parallelaftale
Europol-teknikalitet Enkeltsags-tilvalg Forfatningsændring Situationen er uafklaret.