Strategi til nedbringelse af udgifterne til: -Segregerede undervisningstilbud -Foranstaltninger, jf. serviceloven.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvad er behovene i Danmark?
Advertisements

Børn som pårørende til alvorligt syge forældre Anbefalinger til sundhedspersonalet Udarbejdet på baggrund af: Retningslinier for god praksis ved forebyggende.
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Informationsmøde på Lindebjergskolen
ADHD – en kommunalpolitiske udfordring
Rehabiliteringscenter for etniske kvinder i Danmark  Etableret som 4 årigt forsøgsprojekt i 2004  Finansieret af SATS puljen- statsmidler  Evalueret.
Børnefamiliecenter Nordvang og familieklassen i Vestbyskolen.
Døgninstitutioner i et forvaltningsmæssigt perspektiv
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Skolereformen - mål Ambitiøst løft af folkeskolen: •Børnenes læring og faglige niveau skal styrkes •De unge skal have de bedste muligheder for at tage.
- Fælles børn - Fælles mål - Forskellige opgaver og kompetencer
Et væksthus for børn og voksne
Lærerprofessionen.
Lovgivning og etik i forhold til unge og deres retsstilling
Serviceloven Serviceloven er en rammelov
Samarbejde om opgaveløsningen - udfordringer og muligheder Med udgangspunkt i hverdagen og fremtiden i Guldborgsund kommune.
Hverdagsrehabilitering
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Elevenstrivsel.dk Målgruppe Sårbare elever Årsag: -Stress -Forældres skilsmisse -Generel uro i familien -Forventningspres -Uddannelsespres -Et særligt.
- Hvad kan I forvente som forældre?
Dansen omkring handicapbegrebet
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Udfordringen - faglighed - fællesskab i en ikke ekskluderende folkeskole Århus d. 23. maj 2011 Flemming Olsen.
Ressourcecenteret Specialreform 2.0: Oprettelse af ressourcecentre på alle folkeskoler i København Mål: At styrke tidlig indsats og bedre inklusion Sikre.
Konference om styring af specialundervisning og inklusion, 4. oktober 2010.
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
Børns omsorgssituation og trivsel
Til etablering af science klubber Materialet kan give: Inspiration til opstart af science klub Indblik i andres erfaringer Bud på, hvilke overvejelser.
Forhistorie. Indtil Tidligere amtsskole med tilknyttet ”fælles kommunal” SFO. ”fælles kommunal” SFO. 2 adskilte budgetter. Lærerne arbejdede.
Adfærd, Kontakt og Trivsel Undervisningsministeriet
Unge-støttecenter Lemvig ungdomsgård.
Politisk temamøde den 8. maj 2014 Det specialiserede social- og specialundervisningsområde Borgmester Mogens Gade, formand for KKR Nordjylland.
Udvikling af børnefællesskaber Nedbringelse af anbringelsesudgifter
Kildeskolen Kildeskolens struktur. Skolens formål skabe et alsidigt og udfordrende læringsmiljø danne grupper af en størrelse som præges af mangfoldighed.
Indsatser med relation til rusmiddelområdet
Bo Ravn Kommunernes indsats En samlet, strategisk indsats i kommunen En tidlig og differentieret indsats i grundskolen (overgang til ungdomsuddannelse)
Paradigme 2.0.
DEN UNGE SOCIALT DYSFUNKTIONELLE PATIENT. LÆGEDAGE 2014
Fritidspas.
Odense tirsdag d. 8. december 2009 Workshop
Muligheder og rettigheder
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Forandringsprogrammet/Organisationsudvikling 9. Maj 2007 Bilag 2 BUF’s strategiske grundlag.
Differentieret Indsats Conny Kuhlman Jordemoder,
Politiske delmål og Fanefjordskolens indsatsområder.
Fagchef Fagligt ansvarlig for hele området
GPS til demente borgere
Velkommen til topmøde for ledere og mellemledere i Ældreområdet 18. og 19. Marts 2015 Ved ældrechef Lilian Jørgensen.
SATSPULJEPROJEKT FOR SÅRBARE GRAVIDE Side 1. UDMØNTNING AF MIDLER FRA SUNDHEDSPOLITISK UDSPIL TIL SÅRBARE GRAVIDE 2 Regeringens Sundhedspolitiske udspil.
ALENEARBEJDE FOA Randers 11. november Flere sider af alenearbejde Når man er helt alene på arbejdspladsen Når man arbejder isoleret fra (fag)kolleger.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Socialforvaltningen Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Ændring i serviceniveau ved budgetfald fra 2011 – 2012 Familier,
PRÆSENTATION AF MARY FONDENS OG RED BARNETS ANTIMOBBEPROGRAM FRI FOR MOBBERI 0-3 ÅR.
Mørdrupskolens ønsker til ”de 122 millioner” Udredning vedr. folkeskolen (forbedring af læringsmiljøet på folkeskoleområdet). I forbindelse med vedtagelsen.
Det forpligtende fællesskab – inklusion i efterskolen – Velkomst v. Lone Greve Petersen, Formand for pædagogisk enhed, Efterskoleforeningen.
DIALOGMØDE Socialudvalget, Brugerrepræsentanter samt ledere og konsulenter på det specialiserede socialområde for voksne Tirsdag
1. budgetopfølgning 2015 for det specialiserede socialområde for voksne.
Gode relationer, tydelige rammer og klar kommunikation - 10 trin til det gode samarbejde mellem efterskoler og kommuner omkring sårbare og udsatte unge.
Skoledagens indhold: Helstøbt kompetencebegreb, mange læringsrum SFO Tænketank Danmark Landsmøde 5. april 2013.
”Jeg kommer ud med mine følelser hos nogen, der ved, hvordan det er” - Gruppetilbud til unge, hvis forældre eller søskende har en psykisk sygdom.
Børnene kommer til tiden og har det nødvendige udstyr med
Introduktionsmøde for nye byrådskandidater
Rehabilitering og hjemmehjælp
Kolding dagpleje
Inklusion i Folkeskolen
Dialog mod Vold som business-case
Underretning, handleplan, børnefaglig undersøgelse mv
Børn som vores vigtigste ressource – fra dokumentation til relation
Børne- og familie centret (BFC)
Kvalitet i § 50 - undersøgelser
Præsentationens transcript:

Strategi til nedbringelse af udgifterne til: -Segregerede undervisningstilbud -Foranstaltninger, jf. serviceloven

Overholdelse af budget Hvad er udfordringen? Besparelse i budgettet for 2010 og frem på 13,4 mio. kr. Der er indtil nu fundet: Administrationen: ca. 2.5 mio. kr. Tandplejen: ca kr. Indkøb (hjælpemidler): kr. Der kan komme udgifter, der giver yderligere udfordringer: Ældreområdet: 4.5 mio. kr. - måske Buskørsel: 2.8 – 4.2 mio. kr. Andet?

Fordeling af budgetudfordring på udvalg: - Hvor meget skal hvert udvalg bidrage med (efter gammel struktur)? Økonomiudvalg:34 % Sundhedsudvalg:32% Uddannelses-, Social- og Kulturudvalg:30% Trafik-, teknik- og miljøudvalg:4%

Budgetudfordring for USK : - Hvad har USO gjort? USK har til budget 2010 indregnet budgetreduktioner for: -Reduktion i dagplejepædagogtimer -Tilbagebetaling af forældrebetaling i stedet for gæstedagpleje -Før-SFO pr. 1. maj -Normering pr. faktisk antal indmeldte børn i børnehave og SFO -Reduktion i sundhedsplejersketimer -Besparelse på tandplejen -Oprettelse af weekend-fri -Indførelse af børnehave-fe -Besparelse på specialundervisningsområdet -Besparelse på foranstaltningsområdet

Strategi for nedbringelse af udgifterne til: -Segregerede undervisningstilbud -Foranstaltninger, jf. serviceloven Baggrund – Langelands virkelighed: Langeland Kommune er udkantsområde. Det gælder geografisk, økonomisk og socialt. Det kommer til udtryk ved: Lavt beskatningsgrundlag Mange borgere på overførelsesindkomster Mange enlige mødre Skæv demografi Lavt uddannelsesniveau Det medfører helt naturlige udfordringer med mange sårbare familier og børn, der har behov for støtte.

Handleplan: - Hvad gør vi? Forebyggelse, som vi allerede gør: Børnehave-fe Specialpædagogisk indsats Appreciative Inquiry Skole-fe AKT / Støttepædagoger Specialundervisning Specialklasser Læringsstile Læringsmiljø & Pædagogisk analyse (LP) Trivsel: God Skole UU - vejledning Sundhedsplejen: Behovsbesøg ved småbørn, skoleundersøgelser, omsorgsgrupper, unge mødre Tværfaglige grupper Weekend- fri Aflastning på Smakkecenteret Team Ung Ungdomskulturhus + aftenklub Åben rådgivning

Målgrupper: - Hvilke børn og tilbud snakker vi om? Undervisning: Normalklasser Specialundervisning Støtte ved skolens timetildeling Enkelt integrerede elever (støtte svarende til 8,5 stillinger) Specialklasser (55 elever) Vesterby Mark (9 elever á kr.) Spangeskolen (9 elever á kr.) Sundhøjskolen (5 elever á kr.) Østre skole (11 elever á kr.) Byhaveskolen 12 elever á kr.) Hvem kan vi selv etablerer tilbud til? Børn med ADHD og mindre grad af autisme – og på lidt længere sigt børn med sprogproblemer

Målgrupper: - Hvilke børn og tilbud snakker vi om? Omsorg og trivsel: Børn kan mangle omsorg og have dårlig trivsel af mange årsager. Her nævnes nogle: -Børn der er udsat for seksuelle, voldelig eller psykisk overgreb -Børn, hvis forældre ikke giver tilstrækkelig med omsorg på grund af eget alkohol- eller stofmisbrug -Børn, der har psykisk syge forældre -Børn af udviklingshæmmede forældre -Børn af forældre, der i tide ”glemmer” rammesætningen -Børn, der har det svært i forhold til forældrenes skilsmisse -Børn, der mister en far, mor eller søskende Hvad skal vi satse på, så vi kan hjælpe bedst muligt og nedbringe udgifterne til foranstaltninger? -Forebygge varige anbringelser uden for hjemmet ved, at kunne tilbyde tidlig og individuel tilpasset hjælp. Det kan være, at et barn en gang i mellem har behov for en eftermiddag, aften, et par dage eller et par uger hjemmefra, men kan vende hjem igen. -Midlertidig anbringelse mens der findes permanent anbringelsessted, laves en undersøgelse eller der arbejdes for stabilisering af behovet, så en mindre indgribende foranstaltning kan bruges.

Udfordringer: - Hvad skal vi være opmærksomme på? Målgruppe udfordring: Små grupper med meget forskellige og foranderlige behov Geografisk udfordring: Nærhed til majoriteten af befolkningsgrundlag, andre fagfolk og transportudgifter Lokalemæssig udfordring: For sig selv, men med mulighed for lån af faglokaler Personalemæssig udfordring: Kompetencer og samarbejde Faglig udfordring: Fleksibel tilrettelæggelse og foranderlighed Økonomisk og ressource udfordring

Handleplan: - Hvad gør vi fremadrettet? Hvis vi skal gøre os forhåbninger om yderligere budgetreduktioner på områderne med segregerede undervisningstilbud og foranstaltninger, så er det af afgørende betydning, at -Der sker en samling af tilbud og tiltag -Tilbud og tiltag placeres nær Rudkøbing / Ørstedskolen Indholdsmæssigt skal der sigtes efter: -Etablering af egne undervisningstilbud -Tiltag, der forebygger varig anbringelse uden for hjemmet, og tiltag, der kan klare midlertidige anbringelser Vi skal skabe et FLEX-HUS! - Hvor fokus er højest mulig inklusion i egen familie og skole

Flex-hus: - Hvad er det? Et sted hvor børn og familier kan tilbydes dagbehandling: Familierådgivning, familiebehandling, terapi. Et sted hvor børn kan bo i kortere eller længere varighed afhængig af deres behov. Et sted hvor børn kan komme i aflastning enten fast i weekenden eller hverdage Et sted hvor børn med svære sociale problemer eller udviklingsforstyrrelser kan gå i skole Et sted hvor børn med behov for særligt undervisningstilbud undervises og har fritidstilbud Et sted hvor børn kan gå i skole noget af tiden, f.eks. have de fag der falder dem svært i flexhuset og resten på Ørstedsskolen Et sted hvor øens specialiserede kompetencer samles og udnyttes Et sted hvor udgangspunktet er barnets og familiens ressourcer og behov Et sted hvor børn og familier kan søge hen, når det er svært.

Økonomi: Tiltag, der forebygger varig anbringelse, og tiltag, der kan klare midlertidige anbringelser: Forventet start besparelse på kr., men stigende i overslagsårene. Etablering af egne undervisningstilbud: Forventet start besparelse på 1.0 mio. kr. stigende til 2.0 mio. kr. Der skal gøres opmærksom på, at indhentelse af de allerede indlagte budgetreduktioner kræver tiltag for at kunne blive realiseret, hvilket tillige vil være tilgodeset.