Flemming B. Olsen, Tornbjerg 1 Lektier - i ny didaktisk belysning.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvilken afdeling på Hadsund skole går dit barn i?
Advertisements

Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Elsker DU også at læse lektier?
Undervisningsplanlægning

Folkeskole-reformen August 2014.
Kladde til informationsdias
Sigrid .
Skolereform august 2014………………
Den mundtlige præsentation/PowerPoint: Rammer
En dansk personlig kommentar til forslag til læreplan i naturfag og til fysikk 1 og 2 Albert Chr. Paulsen, IMFUFA, Roskilde Universitet.
Mødeledelse og deltagelse
Gymnasietid Lektielæsning Læringsstile. Lektielæsning Hvad er god lektielæsning? ◦ Man når at lave det, man har planlagt (realistisk planlægning) ◦ Man.
Hvad er specialpædagogiske kompetencer?
Lærerens didaktiske design Elevernes didaktiske design
Inspiration til reformarbejdet
- Hvad kan I forvente som forældre?
+Læringsteori + Lovgivning + Samfund Klare rammer
PARALLELUNDERVISNING: - brugen af en digital læreplatform
Hvilke lærere vil jeg have på mit lærerværelse i morgen ?
Læseteknik eUX - REBSLAGERVEJ.
Læringsmiljø og anvendelsesorienteret undervisning
Værkstedsundervisning
Før vi begynder: Rød tråd Affaldstema –Parallelt med erfaringer Hvad skal vores produkt være? Hvad forventer du at få ud af dette forløb? –Noget du særligt.
Carl Winsløv ”Didaktiske elementer”
Lærerens opfattelse af skolefaget Lærerens opfattelse af Læring og undervisning Skoleforhold og praktiske muligheder Elevernes op- fattelse af skolefaget.
Synopsis.
Oplæg om lektier Data og overvejelser.
Dorthe Carlsen UC Syddanmark og Læremiddel.dk Esbjerg, 22.oktober 2014
SKABELON.
”Tegn på læring: Brug af læremidler, elevens udbytte og motivation”
Oplæg om lektier Data og overvejelser. Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere.
Forsøg og udviklingsprojekter  Anvendelsesorienteret undervisning (projekt i Region Syd)  Lektiefri årgang (forsøg på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing)
Oplæg om lektieintegreret undervisning Data og overvejelser.
DATA OG OVERVEJELSER OPLÆG OM LEKTIER. DEFINITION AF LEKTIER Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placeret.
Forskningsspørgsmålet Hvordan kan elevers lektielæsning understøtte meningsorienterede læreprocesser?
Bedre udbytte af it i skolen Undersøgelse af erfaringer og perspektiver.
”Supervision og feedback” Skoletjenesten Den 10. september 2015.
Oplæg om lektier Data og overvejelser. Hvad ved vi? Canada: Delstaten Ontario  Høje elevresultater. Reduceret forskel mellem de stærkeste og de svageste.
Evaluering af undervisningen: samfundsfag Vi skal i dag evaluere (bedømme) undervisningen ift. disse emner: Planlægning Fagligt udbytte Arbejdsformer Lektiemængden.
Forsøg og udviklingsprojekter  Anvendelsesorienteret undervisning (projekt i Region Syd)  Lektiefri årgang (forsøg på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing)
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
Forskningsspørgsmålet Hvordan kan elevers lektielæsning understøtte meningsorienterede læreprocesser?
Oplæg om lektier Data og overvejelser. Definition af lektier Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placere.
Program for kurset: Lektier, lærebogen og arbejdsformer 2.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Kan man evaluere leg? Anne Kjær Olsen Områdechef, EVA Pædagogiske Konsulenters Landskonference 2012 Nyborg, 18. april 2012.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Indledende spørgsmål Hvornår møder I som ledere spørgsmålet om lektier?
Forsøg og udviklingsprojekter  Anvendelsesorienteret undervisning (projekt i Region Syd)  Lektiefri årgang (forsøg på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing)
Hvorfor bruge flere medier i undervisningen?. Hvorfor bruge medier i undervisningen? 1.Bekendtgørelsen kræver det: ”It er en integreret del af tyskundervisningen,
Forskningsspørgsmålet Hvordan kan elevers lektielæsning understøtte meningsorienterede læreprocesser?
Forsøg og udviklingsprojekter  Anvendelsesorienteret undervisning (projekt i Region Syd)  Lektiefri årgang (forsøg på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing)
Workshop om multimodalitet Formål: Bedre læring for eleverne Multimodal materialebank som en del af vores projekt i udviklingen af en aktionslæringsmodel.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
KNÆK KODEN SO 1 Det samfundsfaglige område Uge 45.
Forsøg og udviklingsprojekter  Anvendelsesorienteret undervisning (projekt i Region Syd)  Lektiefri årgang (forsøg på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing)
Program for dagen Intro ved Eva og Mette 5 min Den didaktisk ramme og erfaring fra Canada Nikolaj Schnurre. 15 min Den didaktiske model og rundtur på EMU.


Skriveperiode (synopsis)
Hvordan motiverer vi de unge?

- Kom tættere på dit barns skolegang
Pædagogiske intentioner ved inspirationsforløb i erhvervsøkonomi
45116 Teknologisk Forandring og Postal Logistik
Bevægelse, læring og trivsel - TLY
Velkommen til fagligt samspil
- og hvordan du undgår dem…
Præsentationens transcript:

Flemming B. Olsen, Tornbjerg 1 Lektier - i ny didaktisk belysning

Læremiddel/stof ArbejdsformLektier ir Hvordan er det at lave lektier? Det kommer an på…… Flemming B. Olsen, Tornbjerg 2

DVD: Hvad siger eleverne om lærebogen? Flemming B. Olsen, Tornbjerg 3

Lærebogens funktion Flemming B. Olsen, Tornbjerg 4 Autoritativ/reproduktion Tryghed Overblik Og samtidig: rutinepræget/insitutionaliseret Strukturerende ressource

Lærebogens udformning Flemming B. Olsen, Tornbjerg 5 Krav til design og udformning: Læsbar og lærbar Variation

Definition af lektier Flemming B. Olsen, Tornbjerg 6 Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placeret udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det primære ansvar. (Hallam 2004: 5)

Forskning Flemming B. Olsen, Tornbjerg 7 Kvantitativ effektforskning Læringsorienteret forskning

Lektiers effekt Flemming B. Olsen, Tornbjerg 8 Den tid, eleven bruger på lektier, har ikke direkte indflydelse på elevens faglige udbytte af lektiearbejdet Elever har mest fagligt udbytte af lektieopgaver, der indeholder udfordrende subjektive orienterede problemstillinger Lærerfeedback på elevens lektier har en betydelig indflydelse på elevens udbytte af lektiearbejdet

Manglende lektier Flemming B. Olsen, Tornbjerg 9 lærebogen er ikke så højt prioriteret som lærerens undervisning lektiearbejdet er kedeligt sammenlignet med undervisningen eleverne er ”getting lost” i læsningen elevernes lektiearbejde afhænger af deres opfattelse af, og syn på en opgave, og elevernes lektiearbejde afhænger af deres forventninger om succes ved at løse en opgave. (Ryan 2006)

Hvorfor laver elever lektier, og hvorfor gør de ikke? 10 Grunde til ikke at lave lektier? træthed 65.3 kedeligt fag eller lektie 46.9 Grunde til at lave lektier? pligt og samvittighed 54.1 tage sig sammen 43.9 interessant fag 35.7

Lektiernes mængde vs. Lektiernes form Flemming B. Olsen, Tornbjerg 11 Lektier, der engagerer eleverne i aktiv læring er en effektiv metode til at øge elevernes præstationer derfor handler det mere om arten af elevens indsats og ikke mængden af lektier eller tiden anvendt til lektier, der øger elevens præstation. (Review fra Canadian Council on Learning 2009)

Lektiernes didaktiske sammenhæng med undervisningen Flemming B. Olsen, Tornbjerg 12 Lektierne skal forstås i en didaktisk sammenhæng med den undervisning de indgår i. Arbejdsformerne i skolen er varierede, mere differentierede og mere fantasirige end lektiearbejdet Lektier underminerer frem for støtter interessen for skolen. (Warton 2004)

Forestillinger om læring Flemming B. Olsen, Tornbjerg 13 Fra indlæring til læring Analysere, argumentere, kritisk, aktiv og selvstændig Skabe nye indsigter frem for at reproducere Dannelse

Et sociokulturelt perspektiv på læring Flemming B. Olsen, Tornbjerg 14 Kontekstafhængig Meningsfuld Stilladsering Nærmeste zone for udvikling

Hvad er meningsfuld anvendelse? Flemming B. Olsen, Tornbjerg 15 Relevans, brugbar, nødvendig forudsigelse af arbejdsform forudsigelse af lærerens forventninger Forudsigelse af egen aktivitet afgørende for prioritering af lektier

Vidensformer Flemming B. Olsen, Tornbjerg 16 Reproduktionsorienterede Lære udenad Manglende tid Svært ved at danne overordnede billeder af detaljer Følger lærers eller lærebogs rækkefølge Forholder sig ukritisk Overfladisk eller undladt lektiearbejde Overfladestrategi Meningsorienterede Overføring af viden Undersøger meningen i teksten Perspektiverer teksten Nysgerrig for at få større viden om emnet Grundigt lektiearbejde Dybdestrategi

Anvendelsen af lektien ved reproduktionsorienteret vidensform Flemming B. Olsen, Tornbjerg 17 Den mekaniske anvendelse er kendetegnet ved: Manglende mening med lektien ”Slavisk” og ensformig gennemgang af lektien Rutinepræget anvendelse af lektien Ingen anvendelse af lektiearbejdet Kan følge med uden at have lavet lektier Og den mekaniske anvendelse forstærkes af Manglende hjælp og respons fra læreren Lærernes manglende planlægning og koordinering

Anvendelsen af lektien ved meningsorienteret vidensform Flemming B. Olsen, Tornbjerg 18 Den dynamiske anvendelse er kendetegnet ved: Aktivitet i timen Engageret i undervisningen Interessant læsning og anvendelse af det læste Overordnet gennemgang i timen Varieret anvendelse Og den dynamiske anvendelse forstærkes af: Udfordrende krav

Bliver det didaktiske valg og fravalg af indhold flyttet fra læreren til eleven? Hvordan skal eleverne prioritere mellem lektierne? Hvor meget tid skal eleverne bruge til lektier? Hvem skal vælge mellem lektierne – eleverne eller lærerne? Bruges lektien som udgangspunkt for det videre arbejde og diskussionerne i klassen, eller er den supplerende læsning? Forklarer læreren eleverne, hvordan de skal arbejde med den enkelte lektie? Flemming B. Olsen, Tornbjerg 19

Lektiepositioner EMOTIONELT-ORIENTERET Svært Træt KUNDSKABS-ORIENTERET Interessant Spændende RESULTATS-ORIENTERET Resultat Spændende/interessant SOCALITETS-ORIENTERET Ansvar Aktivitet Flemming B. Olsen, Tornbjerg 20

DVD: Hvad siger eleverne om lektier? Flemming B. Olsen, Tornbjerg 21

Egne konklusioner Flemming B. Olsen, Tornbjerg 22 Eleverne forudsiger om lektielæsningen er relevant, brugbar og nødvendig i forhold til deres aktivitet i undervisningen. Præcise krav til lektielæsningen, og tydelige tilbagemeldinger understøtter elevernes dybdestrategier i lektiearbejdet. Nødvendigheden i lektiearbejdet opleves forskelligt. Kun ved stor variation i lektiearbejdet kan eleverne opleve, at lektielæsningen bliver nødvendigt specifikt for dem. (Olsen 2009)

4 anbefalinger Flemming B. Olsen, Tornbjerg Undgå en overdreven anvendelse af lærebogen til lektiearbejdet, idet en sådan overdreven anvendelse vil mindske en meningsorienteret vidensform. 2. Varier lektieformen og differentiere lektiearbejdet, hvilket kan understøtte en meningsorienteret vidensform. 3. Anvend lektierne i undervisningen på en, for eleverne tydelig måde, hvilket vil understøtte elevernes meningstilskrivning til lektiearbejdet. 4. Tydeliggør for eleverne, hvilke krav og forventninger der stilles til deres arbejde med lærebogen Altså: Gør lektiearbejdet nødvendigt for eleverne

Spørgsmål og produkt Flemming B. Olsen, Tornbjerg 24 Hvordan kan arbejdsformer organiseres så det bliver nødvendigt for eleverne at læse lektier? Herunder: hvordan kan elektronisk materiale inddrages som lektie? Hvordan kan lektiearbejdet varieres for at understøtte elevers meningstilskrivning? Herunder: Hvordan kan lektier differentieres i forhold til forskellige lektiepositioner? Produkt: Hver gruppe producerer 3 ideer, som skrives i Fronter. En af ideerne fremlægges i plenum