P P I I H H L L I I N N K K L L U U S S I I V V EE Unge og rusmidler - brug eller misbrug? Konference – Unges Misbrug Onsdag d. 9. december 2009 Susanne Pihl Hansen Mobil: Hj.side:

Unge og rusmidler - brug eller misbrug?  Hvorfor gør de det?  Hvad skal vi mene om det?  Og hvad kan vi gøre ved det?

Hvorfor er du her i dag?  Rejs jer op  Ulige rækker vender sig om  Lige rækker bliver stående  Brug 1-2 min på at fortælle og lytte

Syn på unge og rusmidler for 20 år siden… To holdninger, der prægede indsatsen:  Unge, der havde problemer med rusmidler, faldt mellem mange stole  Vi så ikke nuancerne i unges brug af rusmidler Det betød bl.a.:  Vi var ikke gode nok til at opdage de unges brug/skadelige forbrug  Vi mente, at der skulle en særlig ekspertise til for at håndtere et skadeligt forbrug

Tendenser i dag… Stigende erkendelse af at vi er nødt til at:  se mere nuanceret på de unges brug af rusmidler  forholde os aktivt til unges brug af rusmidler  finde måder at håndtere unges brug af rusmidler  Unges brug af rusmidler er ikke længere noget, der kun angår de få – det angår alle

Tilgængeligheden er stor…  Rusmidlerne er tilgængelige i enhver lille afkrog af Danmark!  De er forholdsvis billige!  For 200 kr. kan der købes nok rusmidler til en rus  Og de findes i alle sociale klasser…  Næsten alle unge vil på et eller andet tidspunkt møde rusmidler (og ikke kun alkohol)

Forbruget er stort… Kilde: ESPAD 2007

Status i Danmark 2008 (de årige) Stort set alle drikker alkohol  94 % af de årige drikker alkohol  41 % af drengene og 34 % af pigerne har været fulde mere end tre gange inden for den seneste måned (binge-drinking) Ca. 1/3 har prøvet hash  Tæt på halvdelen af alle de 20-årige drenge har prøvet hash  % af de unge, der ryger hash, har røget mere end tre gange inden for den seneste måned Få prøver andre stoffer  8 % af de unge har prøvet andre stoffer end hash  ’Hitliste’:  Amfetamin – 4,2 %,  Kokain – 3.6 %  Ecstacy – 2,5 %  Lightergas/opløsningsmidler – 2,5 % Kilde: Muld-rapport nr. 7, 2008

Status i Danmark debutalder Debutalder er værd at bemærke  Over halvdelen af alle de unge er under 16 år første gang, de drikker sig fulde  12 % af de drenge og 16 % af de piger, der nogensinde har prøvet at ryge hash, var under 15 år første gang, de prøvede  Det svarer til, at ca. 4,5 % af samtlige unge prøver hash, før de fyldte 15 år  12 % af de drenge og 15 % af de piger, der nogensinde har prøvet andre stoffer end hash, var under 15 år første gang, de prøvede  Det svarer til, at ca. 1 % af samtlige unge prøver andre stoffer, før de fyldte 15 år Kilde: Muld-rapport nr. 7, 2008

Hvorfor bruger de unge rusmidler? Fordi det giver mening – i hvert fald lige i nuet  Det er dér, vi er nødt til at møde de unge til en start Af de samme grunde, som vi andre gør…  Fordi det er sjovt, hyggeligt og festligt!  Fordi det kan dulme og få en til at glemme sorger og bekymringer!  Fordi de andre (og de voksne!) gør det! Eller simpelthen bare for at prøve det…  Unge eksperimenterer med dét, der er nyt, spændende, udfordrende, farligt, forbudt – og det har VI vist altid gjort

Definition Eksperimenterende forbrug af rusmidler  Et forbrug for sjov, for at prøve noget af, for at eksperimentere…  Rusmidlerne er blot et blandt mange eksperimenter i ungdomstiden  … Men et eksperimenterende forbrug kan selvfølgelig også være farligt! Skadeligt forbrug af rusmidler  Et forbrug, der skader den unge og den unges udvikling socialt, fysisk og/eller psykisk  Rusmidlerne er sjældent årsagen, snarere et blandt flere symptomer på, at den unge har problemer

Problemer knyttet til rusmidlerne hos unge Mads Uffe Pedersen, 2005 Personlige og sociale problemer Problemer relateret til rusmiddelbrug år17-18 år

En forståelses-model RISKOVILLIGHED MILJØ (socialisering) EKSPERIMENTERENDE FORBRUG ARV (disposition) TILGÆNGELIGHED SKADELIGT FORBRUG OPHØR(AFHÆNGIGHED) Frit efter Henrik Rindom, Mads Uffe Pedersen m.fl. STRESS/UDBRÆNDTHED Aktuel situation/vilkår ’normalisering’

Ikke alle får et problem… En del unge stopper/formindsker forbrug af sig selv  De fleste får et mere ’normalt’ forbrug, når de bliver ældre, når de får en kæreste, eller når det ikke er så sjovt mere De, der stopper et skadeligt forbrug af sig selv, er kendetegnet ved:  Flere ressourcer socialt og psykisk  Befinder sig en stabil livssituation (fx fast kæreste, stabil familie, gode venner, arbejde)  Har adgang til netværk og ressourcer på de rigtige tidspunkter  Har gode bæredygtige relationer (Vind og Finke, 2006)  Udsatte unge er ekstra udsatte ift. rusmidler

Hvem skal vi være særligt opmærksomme på? Unge, der:  Viser tegn på mistrivsel  Ændrer adfærd, pludseligt eller over kortere tid  Færdes i kredse, hvor der er mange rusmidler  Virker påvirkede, sløve eller 'speedede’ De særligt udsatte:  Unge, der er særligt sårbare overfor psykiske og psykiatriske problemstillinger  Børn og unge, der begynder at bruge rusmidler i en meget tidlig alder Kilde: Vind og Finke, 2006  ALLE unge skal være klædt på til at håndtere rusmidlerne, når de møder dem

Hvad skal vi kunne? Vi skal kunne håndtere:  Unge, der eksperimenterer  almen omsorg, opdragelse, støtte, ’harm reduction’  Unge, der får eller er på vej til at udvikle et skadeligt forbrug  hjælp og (be)handling  Fokus på hele den unge – ikke kun på rusmidlerne!

Hvad kræver det? At vi begynder med os selv! Undersøge egne holdninger  Hvor har jeg mine egne holdninger og erfaringer fra? Dialog i medarbejdergruppen  Hvad skal vi mene og hvordan skal vi handle? (fx revidere rusmiddelpolitik) Få evt. inspiration i ’Døgnanbragte Unge og Rusmidler’  Vi skal give de unge et reelt med- og modspil og fremstå troværdige

Det kræver også… At vi møder de unge med…  Åbenhed  Brug af rusmidler må ikke være tabu at tale om og må ikke blive mødt med moraliserende sanktioner  Dialog  Dvs. at mindst to personer både taler og lytter!  Inddragelse  De unge har værdifuld viden og erfaringer, som skal inddrages – ellers tager de ikke ejerskab

Unge skal mødes af voksne, der tør, vil og kan! - også ift. rusmidler!

Hvad bed du mærke i?  Er der noget, der glædede dig – eller noget, der undrede dig?  Spørgsmål eller kommentarer, der presser sig på?  Brug 2 min sammen med din ’konference-makker’

Faglitteratur og hjemmesider Faglitteratur:  Balvig, Flemming m.fl.: Ringstedforsøget, Jurist- og Økonomiforbundets Forlag, 2005  Beck, Steen og Stine Reesen: Rundt om rusen, Syddansk Universitet, 2006  Clausen, Morten Sophus: Hashsamtalen, Komiteen for Sundhedsoplysning, 2005  Ehrenreich, Ditte og Susanne Pihl Hansen: Unge under 18 år med misbrugsproblemer, VFC, 2005  Ege, Peter: Stofmisbrug og afhængighed, Hans Reitzels Forlag, 2004  Ege, Peter: Enkelt er det jo ikke, artikel i STOF nr. 7, 2006,  Gundelach, Peter og Margaretha Järvinen: Unge, fester og alkohol, Akademisk forlag, 2006  Hansen, Susanne Pihl og Peter Jensen: Døgnanbragte Unge og Rusmidler, 2008 (kan downloades på  Nyboe, Jette m.fl.: Under huden på problemet – socialt arbejde og unge med misbrug, Servicestyrelsen og LOS, 2008  Pedersen, Mads Uffe: Udvikling af misbrug og afhængighed af rusmidler, Århus Universitetsforlag, 2005  Rindom, Henrik: Rusmidlernes biologi, Sundhedsstyrelsen, 2004  Ry, Trine og Susanne Pihl Hansen: Unge og Rusmidler, artikel i Unge i mistrivsel, red. af Laila Walther, Jurainformation, 2009  Vind, Leif og Katrine Finke: Ambulante behandlingstilbud til unge under 18 år med misbrugsproblemer, Center for Rusmiddelforskning, 2006  MULD-rapporter, Hjemmesider:  – information om rusmidler, velegnet både for unge, forældre og fagpersoner  – akut information og rådgivning ved forgiftninger, betjenes af sygeplejersker fra Bispebjerg Hospital  - Unges Misbrug tilbyder rådgivning og konsulentstøtte til fagfolk  – Sundhedsstyrelsens informationsside om rusmidler

P P I I H H L L I I N N K K L L U U S S I I V V EE