Lolland Kommunes udfordringer. Udfordring 1: Faldende indtægter.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Transitionsmodellen og virkeligheden
Advertisements

Beskæftigelsesregion
Markant flere indvandrere i job
Uddannede færingers tilpasning til arbejdsmarkedet og erfaringer med studieophold i udlandet En spørgeskemaundersøgelse blandt færdiguddannede
Infrastruktur og bosætning
Befolkningsvæksten i et land, definition
Eksplosiv befolkningsvækst
The spatial division of talent in city regions: Location dynamics of business services in Copenhagen Af Høgni Kalsø Hansen & Lars Winther.
Boligselskabernes Landsforening – Danmarkspanel - Januar A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Boligselskabernes Landsforening - Januar 2010.
Verden omkring HTH Kunder x Konkurrenter Leverandører Finanskrisen
Thomas Bredgaard, Lektor, Ph.d. Konference, Aalborg stadion, 13 januar 2012.
Østjysk rapport om udligning og tilskud Seminar om udligning den 26. April 2010 Job og Økonomidirektør Asbjørn Friis Jensen, Favrskov.
DER ER RÅD TIL VELFÆRD København 30/
Fremtidens sundhedsvæsen i et økonomisk perspektiv Jan Rose Skaksen 24. august, 2011.
1 Middelfart Kommune Synsvinkler i forhold til den sociale udligning.
Seminar om udligningssystemet – Finansieringsudvalget Indenrigs- og Sundhedsministeriet, april 2010.
Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen
Balancen mellem lighed og effektivitet - knivsæggen i udligningssystemet.
Politisk temamøde den 8. maj 2014 Det specialiserede social- og specialundervisningsområde Borgmester Mogens Gade, formand for KKR Nordjylland.
Mulighed for øget produktivitet i det offentlige.
BOSÆTNINGSSEMINAR DEN 4. FEBRUAR 2014 Guldborgsund Kommune Potentiale – uanset hvad vi gør, så er vi i 2022 en del af metropolen, placeret på en højklasse.
1 Budgetorientering 13. oktober 2010 v. Borgmester Flemming Eskildsen Kulturcenter Limfjord.
Synspunkter fra kommunerne - En generel præsentation af indsendte bidrag Seminar om udligningssystemet – Finansieringsudvalget Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
Udviklingen af den moderne velfærdsstat siden 1960’erne
Hvordan målrettes uddannelsesindsatsen
Økonomiske begreber Samfundsfag.
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Velfærdsstatens udfordringer
Beskæftigelsesregion
Efterskolerne tilbage til samfundet Charlotte Rønhof 31.okt. 12 Efterskolerne tilbage til samfundet.
Opgave 1 En velfærdsstat er en stat der tilbyder offentlighjælp til sociale ydelser. Der blev i 1933 lavet 4 lovkomplekser, som skulle sikre borgerne økonomiskstøtte.
Ikke vestlige indvandrere og efterkommere v. Jobcenterchef Chr. Schacht-Magnussen 1.
Den aktuelle rekrutteringssitutation på social- og sundhedsområdet Oplæg v/ Mogens Jensen – Beskæftigelsesregion Midtjylland.
De danske sundhedsudgifter – en tikkende bombe under velfærdsstaten? Indlæg baseret på vismandsrapport om dansk økonomi, efterår 2009 Danske Regioners.
Udviklingen på arbejdsmarkedet – med særlig fokus på de unge v/ Palle Christiansen, regionsdirektør BR Midtjylland.
Sådan ser arbejdsmarkedet ud nu og i fremtiden v. Palle Christiansen Vejlederkonferencen den 7. oktober 2008.
Baggrundsmateriale til Beskæftigelses- rådets konference 2007.
Faldende beskæftigelse og stigende ledighed. Udviklingen i beskæftigelsen i Region Midtjylland
Temamøde: Arbejdskraftreserven, de unge og nyorientering på arbejdsmarkedet” Den 4. februar 2010, Tambohus Kro, Thyholm.
Temamøde: Arbejdskraftreserven, de unge og nyorientering på arbejdsmarkedet” Den 12. februar 2010, Fuglsøcentret, Knebel.
MUSIKTEATRET I HOLSTEBRO DEN 28 FEBRUAR 2011 DEN DEMOGRAFISKE UDFORDRING I LEMVIG, STRUER, HOLSTEBRO OG SKIVE.
1. budgetopfølgning 2015 for det specialiserede socialområde for voksne.
Temamøde: Arbejdskraftreserven, de unge og nyorientering på arbejdsmarkedet” Den 5. februar 2010, Skanderborg Kursus- og Konferencecenter.
Temamøde: Arbejdskraftreserven, de unge og nyorientering på arbejdsmarkedet” Den 9. februar 2010, Ferskvandscentret, Silkeborg.
AKTIV HELE LIVET HJEMMEPLEJEN UNDERSØGELSE AF BRUGERTILFREDSHEDEN MED HJEMMEPLEJEN APRIL 2015.
Langtidsledighed i Midtjylland. Langtidsledighedsanalysen Langtidsledigheden har vist en svagt faldende tendens de seneste måneder – men: Der er fortsat.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Perspektiver for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i 2010 v/regionsdirektør Jan Hendeliowitz.
Demografi Noter og figurer og levevilkår Af Otto Leholt 2007.
Foretræde for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Konjunktur- og beskæftigelsesoverblik
BL|9. nov Nordjylland: Boligmarkedet og den almene sektor
Kendte Udfordringer Usikker Fremtid.
Energierhvervsanalyse
Befolkningsudvikling i Ringkøbing-Skjern Kommune
Det københavnske idrætsliv
Borgere med psykiatriske diagnoser
Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med Skolerådet
Tandlægernes rolle i det nære sundhedsvæsen
Demografi Noter og figurer og levevilkår Af Otto Leholt 2007.
Vækstforum Hovedstaden
Beskæftigelsesregion
Erhvervssamarbejdet og internt i kommunen
Udviklingen i boligsituationen i København og nybyggeriets virkninger
d. 29. oktober 2015 Direktør Bjarne Hastrup
Orientering omkring Budget
Foretræde for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Befolkning.
Behov for drikkevand i Region Midtjylland – udvikling i befolkning, indkomster og arbejdspladser Bjarne Madsen.
Demografi Noter og figurer og levevilkår Af Otto Leholt 2007.
Status for budget 2019 ØDF Syd 30. august 2018 Status på budget 2019
Præsentationens transcript:

Lolland Kommunes udfordringer

Udfordring 1: Faldende indtægter

3 Indtægter fra skat og tilskud/udligning pr. indbygger, 2015-pl Note: 2015 er budgettal

4 Udvikling i socioøkonomisk indeks

5 Opgjort udgiftsbehov pr. indbygger , 2015-pl

6 Beskatningsgrundlag pr. indbygger , 2015-pl

7 Konklusioner - indtægtsudviklingen Det socioøkonomiske indeks er faldende – et fald på 5,9 pct. fra 2012 Det kan konstateres, at det beregnede udgiftsbehov i udligningssystemet udviser en faldende tendens i Lolland fra 2012, mens det er uændret for landet som helhed Ovenstående medfører, at Lolland Kommune bliver kompenseret i mindre grad efter udligningsreformen i 2012 En udvikling med faldende udgiftsbehov kan ikke genfindes i udviklingen i driftsudgifterne Udviklingen i beskatningsgrundlaget har ikke udvist samme vækst som kan ses for regionen og landet som helhed

Udfordring 2: Demografisk udvikling

9 Befolkningsudvikling Ændr i pct år , år , år ,0 Over 75 år ,1 I alt ,8

10 Analyse af flyttemønster udarbejdet af Arbejdernes Erhvervsråd Analyse af til- og fraflytningens betydning for Lollands befolkning - den indeholder tre dele: –Lollands befolkning i Hvor bor de i 2013? Hvordan klarer de sig? –Lollands befolkning i Hvor boede de i 1990? Hvordan klarer de sig? –Beskrivelse af nettoflytningen til Lolland i perioden Alle oplysninger om uddannelse og beskæftigelse handler om personens status i 2013

11 Flytningernes betydning - uddannelsesniveau

12 Flytningernes betydning - uddannelsesniveau

13 Flytningernes betydning – tilknytning til arbejdsmarkedet

14 Skattegrundlag for til- og fraflyttere, 2013

15 Konklusioner - demografisk udfordring Betydeligt fald i befolkningstal De unge og folk i den erhvervsaktive alder flytter ud, mens der bliver flere ældre Fraflyttere har (eller får efterfølgende) et højere uddannelsesniveau end tilflytterne Andelen af befolkningen med kun grundskolen er steget fra 25 pct. i 1990 til 35 pct. i 2013 Der er flere arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og især førtidspensionister blandt tilflytterne Trods færre i den erhvervsaktive alder er antallet af borgere på overførselsindkomster steget og udgør 39,2 pct. i 2013 mod 30,6 pct. i 1990 Skattegrundlaget er lavere for tilflytterne end fraflytterne

Udfordring 3: Driftsudgifterne

17 Nettodriftsudgifter i alt pr. indbygger , 2015-pl

18 Serviceudgifter pr. indbygger , 2015-pl Note: 2015 er budgettal

19 Overførselsudgifter/ ikke-service udgifter pr. indbygger Note: 2015 er budgettal

20 Konklusioner - udviklingen i driftsudgifterne Lolland har betydeligt større udgifter til overførselsindkomster sammenlignet med regionen og landet som helhed Det faldende befolkningstal giver et konstant og stort behov for løbende tilpasninger af driftsudgifterne – og svært at gøre det hurtigt nok Også vanskeliggjort af, at Lolland Kommune består af tidligere syv små kommuner – og dermed rummer mange små bysamfund Flyttemønsteret, herunder flere borgere på overførselsindkomster medfører et stigende udgiftspres Der opleves ikke et faldende udgiftsbehov pr. indbygger

Samlet konklusion

22 Samlet konklusion Faldende indtægter pr. indbygger efter 2012 Der er løbende sket tilpasninger på driften, men Lolland har særlige udfordringer, som giver øget pres på driftsudgifterne Resultat: Indtægterne kan ikke dække udgifterne! Og det medfører, at likviditeten er kraftigt faldende og ikke kan overholde lovens krav

23 Udvikling i indtægter og udgifter pr. borger Faste priser Fald i indtægter fra 2012 til Som følge af færre borgere221 mio. kr. - Som følge af færre indtægter pr. borger126 mio. kr. Samlet fald i indtægter347 mio. kr. Fald i antal borgere2.603

24 Udvikling i gennemsnitslikviditeten , mio. kr.