Modtagelse af flygtninge i Danmark Lærerseminar om flygtninge I danskuddannelsen Munkebjerg 19. april 2016 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Dagens oplæg  Flygtninge fra hele verden – flest fra Syrien  For de fleste har vejen til en dansk kommune været lang og strabadserende  Modtagelsen samt vilkår og muligheder har stor betydning for den enkelte flygtning  Mange flygtninge er vant til at arbejde – men mangler kvalifikationer ift det danske arbejdsmarked  Danmark har modtaget flygtninge i mange år – men vi er ikke i mål med integrationen

 Flygtninge fra hele verden – flest fra Syrien

Hvor mange asylansøgere kommer der til Danmark – og hvor mange får asyl? Største asylansøgergrupper Syrien Iran Afghanistan Eritrea Statsløse Irak Asylansøgere UMI: Tilladelser (12.000)

Den syriske krise Stigende flygtningetal I regionen 3,8 millioner Syriske flygtninge, feb ,6 millioner flygtninge januar 2016 Fundingen svinder ind 5, 5 milliarder USD udgør behovet i million mennesker er påvirket 53% af ressourcerne fandtes I 2015 Værtslandene er under stort pres 1 af 4 personer i Libanon er flygtning Libanon and Jordan har flest flygtninge måltpr. indbygger >Tyrkiet er det land i verden med flest flygtninge (10 mio. i nød) (5,2 millioner i nød)

 For de fleste har vejen til en dansk kommune været lang og strabadserende

Den globale udfordring 60 mio flygtninge og fordrevene

Hospitalet i Aleppo – før og efter

Aleppo – før og efter

LIBANON Flygtningebolig

Kurser/uddannelse IT

Engelsk kurser

Kiosken i flygtningelejren

Indkomstskabelse - slagtekyllinger

Side 16

 Modtagelsen samt vilkår og muligheder har stor betydning for den enkelte flygtning

Opholdsgrundlag i Danmark Konventionsflygtninge (§7.1) – forfulgt på grund af race, nationalitet, religion, politisk overbevisning eller tilhør til en særlig social gruppe (Ophold gives for 2år plus 2år) Beskyttelsesstatus (§7.2) (Ophold gives for 1år plus 2år) Midlertidig beskyttelsesstatus (§ 7.3) (Ophold gives for 1år+1år+1år uden adgang til familiesammenføring) Rejseform i forhold til Danmark Spontane flygtninge Kvoteflygtninge Fam.sammenførte til flygtninge kan ikke længere få rejsen betalt.

De retslige rammer for opholdet i DK Midlertidig opholds-Permanent opholds- Statsborgerskab - ny tilladelse- alle! Tilladelse. Nye aftale regler pr (kan søges efter 6 år - (kan søges efter 8 år) 4 år for de særligt dygtige)

Flygtninges fordeling til kommunerne Årets flygtningene fordeles til kommunerne efter kvoter - kommuner med flest flygtninge i 2016: Ålborg (855) Århus (607) København (335) Regionerne: Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

Kommunernes integrationsopgave >Modtagelse og boliganvisning (Nyt forslag: ikke længere ”snarest” ift bolig) >Integrationsplan og –kontrakt (Nyt forslag: Integrationsplanen afskaffes – koordinerende forvaltning over i kontrakten) >Helbredsscreening (Nyt forslag: Kun ”skal” for kvoteflygtninge) >Danskundervisning (Nyt forslag: Større beskæftigelsesfokus, fleksibilitet ift undervisning på virksomheder, ændret fordeling af modultakst så flere gennemfører – større revision af Dansk-loven til efteråret) >Hjælp til beskæftigelse (Nyt forslag: Tilbud indenfor 14 dage à 4 ugers varighed – maks. pause mellem tilbud er 6 uger) Nyt forslag: Integrationsprogram 1 årigt med mulighed for forlængelse op til 5 år.

Flygtningenes økonomi Integrationsydelsen for de nye flygtninge fra 1. sept >Opholdskrav for ret til uddannelses- og kontanthjælp (7 af 8 år) >Integrationsydelse til alle der ikke opfylder opholdskravet. SU- niveau: kr. (enlige forsørgere) 8319 kr. (forsørgere) 5945 kr. (enlige udeboende) >Ingen ret til ferie for integrationsydelsesmodtagere >Dansktillæg til modtagere af integrationsydelse ved bestået PiD2 (1500 kr.) – mulighed for dispensation 1. juli 2016 vil dette gælde for ALLE, der ikke har haft ophold i DK de seneste 7 ud af 8 år >Fuld ret til børnepenge kræver 2 års ophold i Danmark

Flygtningenes økonomi Hjælp til boligudgifter § 34 støtte (høj husleje – mange børn) Boligsikring OSB – falder delvist væk ved indførelse af det moderne kontanthjælpsloft Hjælp til enkeltudgifter Etablering Andre uforudsete udgifter, der vanskeliggør pågældende og familiens muligheder for fremtidigt at klare sig selv Tandlæge- og medicinhjælp Transportudgifter ifm integrationsprogrammet (Nyt forslag: uden trangsvurdering)

Side 24 Livet i eksil har stor betydning for flygtningenes psykiske helbred Eksilfaktorer der påvirker livskvaliteten og det psykiske helbred >Permanent eksistentiel usikkerhed >Dårlige socioøkonomiske omstændigheder >Manglende sociale relationer >Dårlig kontakt med det etablerede sundhedssystem >Manglende behandling af traumer >”Almindelige” stressfaktorer som skilsmisse, sygdom mv.

Også traumatiserede flygtninge har brug for en meningsfuld hverdag Ca % af flygtningegruppen er påvirket af traumatiske oplevelser Arbejdets betydning for flygtning med traumer: 1.Der er en positiv sammenhæng mellem det at være i arbejde og have et bedre psykisk helbred 2.Arbejdet skal være meningsfyldt 3.Levevilkårene i eksil er ofte vigtigere for flygtningene end traumet i sig selv 4.Der er en sammenhæng mellem psykisk helbred og omfanget af netværk og social støtte

 De fleste flygtninge er vant til at arbejde – men mangler kvalifikationer ift det danske arbejdsmarked

Nyankomne flygtninges uddannelsesniveau Notat om nyankomne flygtninges kompetencer – Rambøll for UIBM Januar 2016 Uddannelsesniveau: Op til 4 års skolegang:10 % 5-8 års skolegang:25% 9-10 års skolegang:25 % Studentereksamen/praktisk uddannelse:25 % Videregående uddannelse:13 % Erhvervserfaring: 36 % ja 64 % nej eller uoplyst

Fordeling på danskuddannelserne >39 % bliver henvist til Danskuddannelse 1 >52 % bliver henvist til Danskuddannelse 2 >9 % bliver henvist til Danskuddannelse 3 Undersøgelse af 1649 asylansøgere i Jammerbugt: 45% af de kvindelige ansøgere fra Syrien har aldrig haft et arbejde UgebrevetA4 18.feb.2016

 Danmark har modtaget flygtninge i mange år – men vi er ikke i mål med integrationen

Flygtninge i job Beskæftigelsesgrad for ikke-vestlige indvandrere: 53% for mænd (16-64 år) 43% for kvinder (16-64 år) Stor stigning i beskæftigelsen fra – derefter markant fald - arbejdskraftefterspørgsel og jobskabelse. 2014: 29 % af flygtninge og 25 % af familiesammenførte til flygtninge i beskæftigelse efter tre år Samlet beskæftigelse for etnisk danskere er 78% Danmarks statistik

Køn, alder og oprindelsesland har betydning Efter 3 år : - 36% af mændene i job - 10% af kvinderne De yngre mænd klarer sig bedst – for kvinderne er alder stort set uden betydning Laveste beskæftigelsesgrad af personer fra Afghanistan, Irak, Libanon, Somalia UIBM, Integration i tal, marts 2016

Uddannelse har betydning >Bedst går det for gruppen af ikke-vestlige indvandrere med en kompetencegivende uddannelse taget i Danmark – næsten ingen forskel til lignende gruppe af etniske danskere >Dernæst gruppen med en godkendt videregående uddannelse fra udlandet.

Arbejdsmarkedet er delvist klar Organisationen Lederne: Er du villig til at ansætte en flygtning: Ja:30 % Måske:41 % Nej:29 % Kompetenceafklaring og gode danskkundskaber (engelsk) afgørende Derudover manglende kendskab til reglerne, frygt for bureaukrati, mulige problemer i den eksisterende medarbejdergruppe 12 % af de store og mellemstore virksomheder har taget initiativ, stort set ingen af de små Lederne: Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet, 2015.

Opsummering Et meningsfyldt hverdagsliv skal etableres  Hurtig behandling af asyl-sagen  Sikkerhed i ophold og adgang til familiesammenføring  Hurtig adgang til arbejdsmarkedet – og blivende jobs  God adgang til fleksibel danskundervisning  Ordentlige levevilkår frem til job  Realistiske mål – ikke alle flygtninge er klar til job

Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Side 36

Mette Blauenfedt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 37

Tak for ordet