Flygtninge, integrationsydelse og kontanthjælpsloft

Præsentationer af emnet: "Flygtninge, integrationsydelse og kontanthjælpsloft"— Præsentationens transcript:

1 Flygtninge, integrationsydelse og kontanthjælpsloft
flygtningesituationen i dag og fremadrettet flygtningesituationen i dag og fremadrettet

2 Udfordringer Antallet Forskelligheden Lovgivningen – rammesætningen
Koordinering og samarbejde på tværs Antallet har indflydelse på alt i lokalsamfundet. Bolig, arbejde, institutioner, skoler osv osv. Forskelligheden kræver at I ikke bare kan tilbyd eller forlange det samme af alle. Gruppen er sammensat af forskellige forudsætninger og behov

3 2015: ca

4 Hvor mange asylansøgere kommer der til Danmark – og hvor mange får asyl?
2010 2011 2012 2013 2014 2015 Asylansøgere 5.155 3.806 6.184 7.540 14.792 21.225 4969 Opholdstilladelser 2.124 2.249 2.583 3.840 6.104 10.856 5925

5 Fordeling af flygtninge i kommunerne 2016
Region Antal Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt Nedjusteret fra (forventet antal) Oprindelig fordeling fordelt i 2016 ( ) Region Antal Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt

6

7 Hvem er de? (Forskellige mennesker har brug for forskellig indsats)
Flygtninge under Integrationsloven Flygtninge fra før Integrationsloven Familiesammenførte/ægtefælleforsørgede Uledsagede mindreårige Personer med humanitært ophold Personer fra Syrien med ophold efter §7, stk. 3 Indvandringsarbejdskraft og øvrige udlændinge Deres forskellige opholdsbaggrund Sidst men ikke mindst er de lige så forskellig som I og jeg. Nogen er højt uddannet, nogen er ananlfabeter og nogen er traumatiserede osv osv.

8 Flygtninge er ikke bare flygtninge
Uddannelse eller ej Muslim, kristen eller Kvinde, mand, barn Fra by eller land Flugt fra værnepligt, forfølgelse eller

9 Traumer 35 – 45% lider af traumer, PTSD, eksilstress mv. – undersøgelse fra LG Insight 2013 % af flygtninge, der bor i eksil i vesten, lider af PTSD (altså er diagnostiserede) – ny international forskning

10 Livet i eksil har stor betydning for flygtningenes psykiske helbred
Side 10 Livet i eksil har stor betydning for flygtningenes psykiske helbred Eksilfaktorer der påvirker livskvalitet og psykiske helbred Permanent eksistentiel usikkerhed Dårlige socioøkonomiske omstændigheder Manglende sociale relationer Dårlig kontakt med det etablerede sundhedssystem Manglende behandling af traumatiserede forældre ”Almindelige” stressfaktorer som skilsmisse, sygdom mv. 10

11 Hvordan kommer de? FN- kvoteflygtninge Spontan asylansøgere
En beskrivelse af hvad det er de kommer med i bagegen og det kunne der siges rigtig meget om, men jeg har valgt at beskrive deres rejserute så I på den mådde kan få en indblik i hvad de har været igennem fordi det bla. Fortæller noget om hvad I kan forvente jer.

12

13 Når flygtninge ankommer til EU, skal deres ansøgning om asyl behandles i det land, de først sætter deres ben i. Det har EU besluttet med den aftale, der kaldes Dublin-forordningen. Formålet med aftalen er at begrænse sagsbehandlingen til ét land, så asylansøgerne ikke ender som 'kastebolde' mellem lande. Danmark er med i aftalen, selvom vi har et retsforbehold. Vi har nemlig indgået det, man kalder en parallelaftale på lige netop spørgsmålet om asyl. Men Dublin-forordningen er under pres. Siden borgerkrigen i Syrien brød ud i 2011, har den sendt millioner af syrere på flugt. De fleste er flygtet til andre lande i Mellemøsten, men mange er også taget til EU.  De fleste af dem, der er flygtet til EU, er først ankommet til sydeuropæiske lande som Bulgarien, Grækenland og Italien, som derfor oplever et massivt pres. Italien har reageret ved at undlade at registrere mange af de syriske flygtninge, så de ikke kan sendes tilbage dertil fra for eksempel Danmark.  I november 2014 afgjorde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at Danmark og andre EU-lande slet ikke må sende asylansøgere med småbørn tilbage til Italien, fordi forholdene er så dårlige.

14 Samarbejdspartnere i indsatsen

15 FN- kvoteflygtninge - suspenderet
Fleksibel kvote på personer i en 3-årig periode: Flygtningene bliver kun interviewet af UNHCR og gennemgår oftest en helbredsundersøgelse hos IOM Hvor kommer de fra (2015) ? Syriske flygtninge fra Libanon Congolesiske flygtninge fra Uganda Underkategorier: Thirty or more, wemon at risk etc.

16 Dublinforordningen - suspenderet
Dublin-forordningen er en aftale mellem EU-landene, Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein, som skal sikre, at en asylansøgning, der indgives i et af disse lande, kun behandles af ét land. Forordningen skal også sikre, at der altid kan findes et land, der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning.

17 Rammesætningen nu og fremover

18 Prioritering af flygtninge
Hver kommune kan indgive prioritering af de flygtninge de skal modtage.

19 Ankomst til kommunen Boligplacering (Som regel midlertidig i første omgang) Integrationsprogram iværksættes Alle flygtninge matches jobparate til at starte med

20 Nyeste regler pr 1. juli 2016 Integrationsprogram 1-5 år
Virksomhedsrettet tilbud skal være i værksat så vidt muligt inden for 2 uger efter ankomst til kommunen og senest en måned efter og derefter kontinuerlig virksomhedsrettet indsats i 1 år (højst pause i 6 uger) Danskundervisning tilbydes i op til 5 år Vejledning og opkvalificering tilbydes efter behov Alle der modtager integrationsydelse har pligt til at deltage i integrationsprogrammet Nye flygtninge og familiesammenførte i Danmark er de første tre år omfattet af integrationsloven og skal tilbydes et særligt integrationsprogram. Programmet skal bl.a. bidrage til, at de hurtigt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse. Integrationsprogrammet skal sikre den hurtigst mulige og mest hensigtsmæssigt integration i det danske samfund. Det skal ske ved at støtte de nye flygtninge og familiesammenførte i at tilegne sig de sproglige, kulturelle, faglige og øvrige forudsætninger, der er nødvendige for at kunne deltage i samfundslivet på lige fod med andre borgere. Programmet omfatter danskuddannelse og tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud.   Kommunerne overtog i 1999 ansvaret for integrationsindsatsen for nyankomne flygtninge fra Dansk Flygtningehjælp. Indsatsen rummer en bred målgruppe, der blandt andet består af: Flygtninge, der får opholdstilladelse efter at have søgt om asyl. Kvoteflygtninge, der kommer direkte til landet fra flygtningelejre i udlandet. Udlændinge, der får opholdstilladelse efter reglerne om familiesammenføring. Integrationslovens formålsbestemmelse De centrale mål for integrationen er at sikre udlændinges: Deltagelse i samfundslivet. Selvforsørgelse gennem beskæftigelse. Forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier

21 Kommunernes integrationsopgave
Modtagelse og boliganvisning Integrationskontrakt Heldbredsscreening – for nogen Danskundervisning – 5 års uddannelsesret Hjælp til beskæftigelse Koordinering af den generelle integrationsindsats Programmet er 3 årigt. I den periode bliver flygtningene boende i den kommune de er visiteret til

22 Integrationslovens § 1 Lovens formål er at sikre, at nyankomne udlændinge får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive deltagende, selverhvervende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere i overensstemmelse med grundlæggende værdier og normer i det danske samfund.

23 Integrationspolitik Ca 50 % af landet kommuner har en beskrevet politik på Integrationsområdet

24 Erfaringer fra kommunale netværk
Der er en politik, men vi bruger den ikke Der er en politik, men den er ikke retningsvisende Vi ved ikke om der er en politik Der er en politik som vi styrer meget præcist efter

25 Integrationslovens §4 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for boligplacering af flygtninge […], integrationsprogrammer for flygtninge og familiesammenførte udlændinge […], introduktionsforløb for indvandrere[…], udbetaling af introduktionsydelse […], udbetaling af hjælp i særlige tilfælde […], og samordning heraf med den øvrige integrationsindsats i kommunen

26 Hvorfor er det vigtigt at samarbejde
Fordi indsatsen ofte går på tværs af forvaltningsområder og lovgrundlag- det kræver tæt koordinering Fordi nyankomne typisk har mange forskellige asylproblematikker der kræver løsninger på tværs Fordi det ellers bliver borgerens ansvar at koordinere Fordi det kan svare sig

27 Meget væsentlige samarbejdspartnere
Civilsamfundet ( frivillige i forhold til fritid, arbejde og bolig) Virksomhederne

28 En sammenhængende og effektiv modtagelse - er vi rustet til det?
Plan for modtagelsen En god overdragelse En planlagt boligplacering Inddragelse af frivillige Introduktion til det danske samfund Effektiv anvendelse af tolke Hurtigt kompetenceafklaring – også af helbred Forebyggende familieindsats Job og sprog i kombination Ikke prioriteret rækkefølge, men basis/grundlaget for en god modtagelse Og det kan lydde banalt og let, men det er det ikke Dette får i meget mere om senere under andre moduler En modtageplan hvor arbejdsrutiner, roller og ansvar er formaliseret Overdragelse hvor alle involverede tager ejerskab Inddragelse af frivillige mentorer, værtsfamilier ( mindspring-Byddelsmødre – og fædre) Tolkning er tolkebrugerens ansvar – kom med konkrete eksempler Tværfagligts samarbejde – henvis til i morgen Tidlig screening- afklaring af evt. barrieerer i forhold til helbredet Forebyggende familieindsats (familiekonsulent med fokus på forældrekompetencer/ressourcer og på integration af børn og unge i skolefritid. Informerer om forskeellen på en modtagemedarbejder og en faml. Konsulent og vær obs på måden at tilrettelægge indsatsen, så enlige også får en god modtagelse Altid med afsæt i at forskellige mennesker har brug for forskellig indsats

29 Opmærksomhedsområder (udfordringer)
Forskellige mennesker har brug for forskellig indsats Tværfagligt samarbejde med alle relevante aktører Skaffe bolig Økonomi/budgetlægning Familiesammenføring Tolkning Traumer

30 Til eftertanke Tager vi tilstrækkeligt udgangspunkt i den enkeltes ressourcer når vi tilrettelægger indsatsen ? Har vi parkeret vores forforståelser i mødet med de nye medborgere ? Inddrager vi alle interessenter, fx ressourcepersoner fra boligområder? Undersøgelse viser at 78 % ser integrationen som eget ansvar ved ankomsten Flygtninge siger de har brug for viden om samfundet

31 Else-Marie Ringgaard Projektchef Integrationsnet emr@drc.dk 28119669
Tak for ordet Else-Marie Ringgaard Projektchef Integrationsnet