INTERNATIONALISERING AF UDDANNELSERNE Hans Peter Jensen Rådet for Internationalisering af Uddannelserne Vejle

Rådets kommissorium Rådgive om mulige tiltag, der kan sikre, at alle unge får en uddannelse med globalt perspektiv Rådgive om mulige tiltag, der kan sikre, at danske elever og studerende opnår globale faglige og interkulturelle kompetencer samt globalt udsyn Rådgive om mulige tiltag, der kan gøre danske uddannelser og danske uddannelsesinstitutioner attraktive for udenlandske elever, studerende og undervisere Rådgive om mulige tiltag, der kan gøre danske skoler og uddannelsesinstitutioner til attraktive samarbejdspartnere Rådgive om mulige tiltag, der kan understøtte danske uddannelsesinstitutioners udvikling af attraktive faglige miljøer, og som kan bidrage til at tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft i Danmark Rådet skal bidrage til, at internationale udviklingstendenser bringes ind i udviklingen og formuleringen af uddannelsespolitikken

Rådets sammensætning Fhv. rektor ved DTU Hans Peter Jensen (formand) Institutleder Hans Siggaard Jensen, DPU (UVM) Kontorchef John E. Andersen, KU (VTU) Fhv. generaldirektør Per Nyborg, Norge (UMV) Servicedirektør Conni Simonsen, Grundfos DK A/S (UVM) Rektor Henrik Sveidahl, Rytmisk Musikkonservatorium (KM) Prorektor Svend Trøst, VIA-UC (UMV) Rektor Jens Boe Nielsen, Nørre Gymnasium (UVM) Prorektor Dorte Salskov-Iversen, CBS (VTU) Skoleinspektør Lisa Christensen, Rugkobbelskolen, Aabenraa (UVM) Rådet sekretariatsbetjenes af CIRIUS (VTU) Rådet benytter sig af ad hoc arbejdsgrupper

Fra Globaliseringsrådets Målsætninger Undervisningen i engelsk skal styrkes i ungdomsuddannelserne, og eleverne skal deltage i undervisningsprojekter med internationalt perspektiv Der indføres udlandsstipendium for unge inden for de videregående uddannelser De videregående uddannelser forpligtes til at opstille mål for internationalisering af uddannelserne

De danske udfordringer i den globale økonomi Danske målsætninger Stærk global konkurrenceevne Stærk social sammenhængskraft Danske udfordringer Mangel på arbejdskraft Øget global konkurrence om studerende, forskere og ressourcer

Tabel: Danske studerende i udlandet og udenlandske studerende i Danmark 2006/07 Danske studerende i udlandet Udenlandske studerende i Danmark Udvekslingsstuderende (studieophold) Studerende på en hel uddannelse I alt

Danske studerende på studieophold i udlandet 1999/ / /002000/012001/022002/032003/042004/052005/062006/07 Universiteter MVU-institutioner KVU-institutioner Kulturministeriets institutioner I alt Udenlandske studerende på studieophold i Danmark 1999/ / /002000/012001/022002/032003/042004/052005/062006/07 Universiteter MVU-institutioner KVU-institutioner Kulturministeriets institutioner I alt

Danskere i udlandetUdlændinge i Danmark 2000/ / / / / / / Tabel: Studerende på en hel uddannelse. Antal studerende 2006/07

Tabel: Udenlandske studerende på en hel videregående uddannelse i Danmark, fordelt på sektorer. Antal studerende 2004/ / /052005/062006/07 KVU MVU LVU heraf bachelor heraf kandidat Ph.d I alt

Satser vi for alvor? Bekendtgørelser og love bør gennemgås for utilsigtede forhindringer. Udlændingeservice har forbedret sig, men er stadig en forhindring. Efterspørger danske virksomheder og det offentlige, når det kommer til stykket, international viden og kompetence?

Internationalisering af læreruddannelserne (I) Indfør en rammelov og –bekendtgørelser Studieplanerne bør moduliseres Praktikforløb skal kunne gennemføres i udlandet (vigtigt – især for sproglærere) Ildsjæle er vigtige, men ledelsens engagement er altafgørende Undervisningsforløb på fx engelsk skal være taxameterudløsende Ovenstående anbefalinger kunne let gælde hele professionsbachelorsektoren

Internationalisering af læreruddannelserne (II) I forbindelse med at læreruddannelserne evt. åbnes for et praktisk halvår, bør der også lukkes op for meritgivende udlandsophold som noget generelt. På læreruddannelserne bør det være en selvfølge, at fremtidige sproglærere er på længerevarende studieophold i et land, hvor det sprog, man skal undervise i, er modersmålet. Se endvidere: ”Læreruddannelse med internationalt perspektiv”, udgivet juni 2008

Internationalisering af EUD (I) Skolerne Internationalisering i værdigrundlag, strategi og organisation Etablering og udbygning af netværk med udenlandske uddannelsesinstitutioner Internationalt orienterede medarbejdere og elever Øget internationalisering i den daglige undervisning

Internationalisering af EUD (II) Lærerne Lærerne skal være orienteret mod og kvalificeret til at arbejde med den internationale dimension Internationale kompetencer skal indgå i lærernes pædagogikum

Internationalisering af EUD (III) Eleverne Øge fremmedsproglige kompetencer og interkulturel forståelse Elevmobiliteten skal øges, både hvad angår skoleophold og praktikophold Eksamensbeviser og svendebreve med engelsk tekst og ECTS- eller ECVET-point Der indsamles og formidles årligt data om uddannelsernes mobilitet og skoilernes internationale engagement

Internationalisering af EUD (IV) Overordnet myndighed Globaliseringsmålene indskrives i bekendtgørelser og læseplaner Der sættes ressourcer af til internationale initiativer Der planlægges og udvikles fagspecialer, hvori indgår udlandsophold Man sætter fokus på deltagelse i internationale videnkonkurrencer, Euroskills, olympiader, mm.

Internationalisering af EUD (V) Virksomhederne Uddannelsesaftalerne omfatter udlandsophold Udvikle en international profil Oprette samarbejdsstrukturer med skolerne om udsendelse Økonomiske incitamentsordninger (PIU) Databaser og informationssystemer vedr. praktik i udlandet Benchmarking (Holland og Finland)

Internationalisering af gymnasiet Afgørende at institutionerne forpligtes på at give uddannelser med en international dimension For meget ildsjæl og for lidt engagement fra ledelsen/bestyrelserne. Sprogfagene styrkes, og 3-sproglige studieretninger ligestilles finansielt med klassisk sproglige retninger. HTX styrkes på sprog området Der indføres internationaliseringstaxameter

Den ultimative internationalisering af videregående uddannelser Gør – som visse amerikanske universiteter er begyndt på – et semester på et udenlandsk universitet eller læreanstalt til en obligatorisk del af uddannelsesforløbet. Der er masser af problemer og udfordringer i et sådant krav, men det ville sætte internationalisering af uddannelserne ind i en ramme som passer med Globaliseringsrapportens forslag.

Afslutning Internationaliseringens resultat er ud over bevidsthedsudvidelse og globalt udsyn samt forståelse og accept af andre livsformer og kulturer hos den enkelte fleksibilitet og smidig meritoverførsel fra institution til institution

SLUT Tak for opmærksomheden Kontakt rådet igennem CIRIUS, de medlemmer i Rådet, som I måtte kende, eller igennem mig: adresse: