DATA OG OVERVEJELSER OPLÆG OM LEKTIER

DEFINITION AF LEKTIER Lektier er en hvilken som helst form for arbejde i forbindelse med skolen, som er placeret udenfor skoletiden og for hvilket den lærende har det primære ansvar. (Hallam 2004: 5)

HVORFOR ER LEKTIERNE TIL DEBAT? Internationalt Nationalt

PISA’S KONKLUSION Hjemmearbejde er endnu en mulighed for at lære; men det kan også styrke de socioøkonomiske forskelle i studerendes præstation. (PISA in Focus Does Homework Perpetuate Inequities in Education?)

RAPPORT OM LEKTIECAFEER I NORGE "Analyserne viser, at på skoler som indførte lektiehjælp i forbindelse med reformen har elever med allerlavest socioøkonomisk baggrund gået noget tilbage, mens elever med anden baggrund er gået noget frem",

HJEMLIG DEBAT Drop lektierne – de hjælper ikke. Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal Lektier er et gammeldags begreb. Miranda Wernay Dagsson, formand for Danske Skoleelever Lektier skal ikke fjernes. Undervisningsminister Christine Antorini

PISA OM LEKTIER 15-årige elever i OECD-landene brugte i gennemsnit næsten fem timer om ugen på lektier i 2012 Danske elever brugte lidt mere end fire timer – dermed bruger danske 15-årige 1,1 time mindre på lektier, end de gjorde i I 31 ud af 38 lande i Pisa-undersøgelsen bruger eleverne i dag mindre tid på lektier, end de gjorde i Kun i Australien og Østrig kan man med statistisk sikkerhed sige, at eleverne bruger mere tid på lektierne. I Shanghai bruger eleverne i gennemsnit 14 timer om ugen, mens elever i Finland og Korea bruger mindre end tre timer om ugen. I alle lande, som har deltaget i Pisa 2012, bruger elever fra økonomisk godt stillede hjem mere tid på hjemmearbejde end elever fra mindre godt stillede hjem. I Danmark er forskellen dog relativt lille og langt mindre end OECD-gennemsnittet. (Folkeskolen )

PROBLEMLØSNING

LEKTIEPROCEDURE PÅ MARIE KRUSES GRUNDSKOLE Bh.kl. Forældrene har lektie for! – Et kvarter dagligt højtlæsning. Eleverne får bogstavlektie for til week-enden. 1. – 2. kl. Dansk ca. 10 siders læsning hver dag samt ca. 15 min arbejde i opgavehæfte. Matematik ca. 15 min. arbejde i arbejdsbogen. 3. kl. Dansk daglig læsning samt ca. 20 min. arbejde i opgavehæfte Matematik ca. 20. min arbejde i arbejdsbogen. 4. – 7. kl. Fra 4. – 7. klasse skal man regne med at lektielæsning stiger fra ca. 45 minutter dagligt i 4. klasse til ca. 1½ timer dagligt i 7. klasse. 8. – 10. kl. Fra 8. – 10. klasse skal man regne med 1½ times daglig lektielæsning. Det kan dog være meget individuelt.

ØVELSE 1 Snak 2 – 3 sammen om spørgsmålene i 10 min.: Hvilke erfaringer har du med at give lektier for? Hvordan anvender du lektierne i undervisningen?

LEKTIERS EFFEKT Den tid, eleven bruger på lektier, har ikke direkte indflydelse på elevens faglige udbytte af lektiearbejdet Elever har mest fagligt udbytte af lektieopgaver, der indeholder udfordrende problemstillinger Lærerfeedback på elevens lektier har stor indflydelse på elevens udbytte af lektiearbejdet

LEKTIERNES MÆNGDE VS. LEKTIERNES FORM Lektier, der engagerer eleverne i aktiv læring er en effektiv metode til at øge elevernes præstationer derfor handler det mere om arten af elevens indsats og ikke mængden af lektier eller tiden anvendt til lektier, der øger elevens præstation. (Review fra Canadian Council on Learning 2009)

Læremiddel/stof ArbejdsformLektier ir Hvordan er det at lave lektier? Det kommer an på…… Elevernes erfaringer med lektielæsning Forholdet mellem lektie, og aktiviteterne i skolen Elevernes anvendelse af lærebogen i lektiearbejdet.

LEKTIERNE SKAL VÆRE MENINGSFULDE Hvad betyder ”mening” for eleverne? Relevans, brugbar, nødvendig forudsigelse af arbejdsform forudsigelse af lærerens forventninger Forudsigelse af egen aktivitet afgørende for prioritering af lektier

HVORDAN KAN LEKTIER BLIVE MENINGSFULDE? Ved at gøre elevernes lektiearbejde nødvendigt for at kunne forstå og perspektivere et fagligt indhold. Og ved at lærerne ekspliciterer krav til lektien og dens anvendelse i undervisningen.

LÆRINGSOPFATTELSER Reproduktionsorienteret læringsforståelse Meningsorienteret læringsforståelse 1. øgning af viden 4. forståelse 2. reproduktion af viden 5. ændring af synsvinkel/forståelse 3. anvendelse af viden (mekanisk) 6. personlig forandring OverfladelæringDybdelæring

LÆRINGSFORMER Reproduktionsorienterede Lære udenad Manglende tid Svært ved at danne overordnede billeder af detaljer Følger lærers eller lærebogs rækkefølge Forholder sig ukritisk Overfladisk eller undladt lektiearbejde Overfladestrategi Meningsorienterede Overføring af viden Undersøger meningen i teksten Perspektiverer teksten Nysgerrig for at få større viden om emnet Grundigt lektiearbejde Dybdestrategi

ANVENDELSEN AF LEKTIEN VED REPRODUKTIONSORIENTERET VIDENSFORM Den mekaniske anvendelse er kendetegnet ved: Manglende mening med lektien ”Slavisk” og ensformig gennemgang af lektien Rutinepræget anvendelse af lektien Ingen anvendelse af lektiearbejdet Kan følge med uden at have lavet lektier Og den mekaniske anvendelse forstærkes af Manglende hjælp og respons fra læreren Lærernes manglende planlægning og koordinering

ANVENDELSEN AF LEKTIEN VED MENINGSORIENTERET VIDENSFORM Den dynamiske anvendelse er kendetegnet ved: Aktivitet i timen Engageret i undervisningen Interessant læsning og anvendelse af det læste Overordnet gennemgang i timen Varieret anvendelse Og den dynamiske anvendelse forstærkes af: Udfordrende krav

NORGE: OTTE GODE RÅD TIL LEKTIER OG LEKTIEHJÆLP 1. Lektier skal have omfang og indhold, som engagerer og ikke trætter eleven 2. Lektier skal handle om stof, som er gennemgået 3. Lektier bør tilpasses den enkelte elevs behov for støtte i læringsarbejdet 4. Skolen må have et bevidst forhold til, hvad der skal opnås med lektierne 5. Eleverne skal have tilbagemelding på lektierne 6. Elever skal lære, hvordan de arbejder med lektierne 7. Lektiehjælp er for alle elever 8. Der skal være god kommunikation og samarbejde om lektiehjælp mellem hjem, skole og lektiehjælpere. Kilde: Kundskabsdepartementet i Norge

LEKTIEDEBAT Lektierne hjemme eller i skolen?

ØVELSE 2 Snak i grupper på 2 – 3 personer i 15 min.: Hvilket formål ser I, der kan være ved at give lektier?

HVORFOR LEKTIER? Samfundsmoral Økonomisk rationalitet Elevernes medansvar Metodetræning Læringssyn. (Kilde: Professionshøjskolen Metropol: Lektier i en moderne gymnasieskole, maj 2010)

HVORFOR IKKE LEKTIER #1? JOHN HATTIE ”Det generelle budskab fra den samlede d=0,29 er, at effekterne af hjemmearbejde er små og endda mindre (næsten nul) i grundskolen…På den anden side burde denne opdagelse være en invitation til at ændre den måde, vi bruger hjemmearbejde i grundskolerne på, fordi hjemmearbejde, som det traditionelt er blevet anvendt (og således rapporteret i de 161 studier), ikke har været særlig effektivt i grundskolerne. Det kan være en oplagt mulighed for skolerne til at prøve noget andet…” (John Hattie, 2012 s. 37)

JOHN HATTIE »Når det handler om lektier, skal skoler overveje grundigt, hvad de gør. Selvfølgelig kan eleverne lave det på skolen, som de ellers skulle lave derhjemme. Men det er en myte, at det betyder noget, om det foregår på skolen eller hjemme. Det gør det ikke. Vi har god tid til at lære eleverne det, de skal lære, hvis vi bruger tiden rigtigt. Derfor er det afgørende, at vi gør klart for eleverne, præcis hvad de skal lære af lektierne. Det er mere afgørende, end om de laver lektierne på skolen eller ej«. (int. I Pol )

JOHN HATTIE Er det så bedre at læse lektier hjemme? »Fejlen, vi gør, er at tænke, at forældrene vil hjælpe børnene. Jeg har selv en ph.d. i statistik, og da mit eget barn kom hjem med opgaver i statistik, kæmpede jeg for at huske det, jeg havde lært. Hvad er chancen for, at forældrene kan lære det fra sig, som deres børn skal lære? Forældre har også brug for at vide, hvad lærerens intention er, og hvad der bliver lagt vægt på i opgaven. Det ved de fleste forældre ikke. Så det ender tit med, at de løser opgaven for deres børn. Eller de forsøger at hjælpe eleverne ved at sige: Gå ind på et værelse, og sid stille i 30 minutter. Nogle børn trives med det, men det forårsager nogle gange skade på de elever, som vi gerne vil nå«. (int. I Pol )

JOHN HATTIE »Hvis der er mange elever per lærer, bliver det mere overvågning end undervisning. Vi offentliggjorde sidste år en artikel, som viste, at jo mere eleverne opfatter lektier som overvågning, jo mere negativt virker det. Overvågede elever lærer, at de bare skal være stille, holde mund og se ud, som om de laver noget. Det er ikke sådan, læring sker. Læring er en travl, nogle gange larmende aktivitet – naturligvis styret og kontrolleret af læreren«. (int. I Pol )

JOHN HATTIE Lektier i indskolingen: Ingen forskel Lektier for elever på mellemtrinnet: 0,29 Lektier for elever i udskolingen: 0,54 Forberedelse: 0.90 (Kilde:James Nottingham)

HVORFOR IKKE LEKTIER #2? RAPPORT FRA NORGE Rapport viser, at elever med mange lektier og prøver i skolen, får dårligere karakterer. (Nordisk Institut for studier af Innovation, Forskning og Uddannelse i Norge 1/7 2013) ”Hvis lektier og andre typer af vurderinger skal have en positiv effekt på præstationen, skal de integreres i undervisningen, og de skal følges op med tilbagemeldinger til eleverne.”

HVORFOR IKKE LEKTIER #3? PROJEKT PÅ VUC/AVU MIDTJYLLAND Projektet viser at kursisterne får højere karakterer når lektierne integreres i undervisningen hold 140 kursister Dansk, engelsk og matematik

Er du mere aktiv i timerne, når du ikke har lektier for?

KARAKTERGENNEMSNIT VED PRØVEN 2012, VUC VUC/AVU MIDTJYLLAND Dansk mundt Dansk skr Engelsk mundt Engelsk skr Mat mundt Mat skr Projekt klasser 7,25,48,15,6 4,4 Reference klasser 6,13,36,14,96,03,3

HVORDAN OPLEVER DU FORSKEL MELLEM UNDERVISNING MED OG UDEN LEKTIEINTEGRERET UNDERVISNING? Der er væsentlig større entusiasme fra eleverne med lektieintegreret undervisning. Det faglige niveau er nogle gange lidt højere nå r vi læser derhjemme. til gengæld er der en tendens til at det altid er de samme der læser lektierne som de eneste. Hvilket gør at de får al undervisningen da de "trækker" den. det er meget mere seriøst i de timer hvor vi har integreret lektie læsning I den undervisning hvor lektien er integreret har alle en chance for at være med, da alle har fået tiden til at læse stoffet igennem. Chancen for at folk er med i undervisningen er større, og der bliver en bedre stemning i klassen da der ikke på samme måde er nogen som bare sidder og laver uro. Der er ikke nær så meget læsestof i undervisningen uden integrering af lektier

LÆRERNE PÅ LERGRAVSPARKENS SKOLE Evalueringen af forsøget viser, at eleverne er blevet dygtigere efter, at lektierne er droppet. Det kan godt være en motivation for eleverne, at de ikke skal tynges af de lektier, de ikke har fået lavet, når de kommer i skole, mener elevernes lærer. ”Vi har fået meget mere fokus på, hvad eleverne skal have ud af undervisningen, fordi vi har skullet nå det hele herhenne,” fortæller lærer Charlotte Bak. Lærerne har formuleret spørgsmål til forældrene, som de kan stille deres børn om, hvad de har lavet i skolen. Indtrykket er dog, at forældrene ikke får det gjort.

LÆRERNE PÅ LERGRAVSPARKENS SKOLE I forbindelse med projektet om lektieintegreret undervisning bliver børnene på Lergravsparkens skole undervist efter principperne i co-operative learning, hvor flere børn er på banen på samme tid. ”Når børnene ikke har mulighed for at få hjælp til lektierne derhjemme, opdager vi hurtigere, hvem der har behov for hjælp herhenne,” siger Charlotte Bak, der er koordinator for projektet om lektieintegreret undervisning.

BØRN PÅ LERGRAVSPARKENS SKOLE ”Vi laver postkort i skolen hver fredag, hvor vi skriver, hvad vi har lært i ugen. Jeg ved egentlig ikke, hvor godt det fungerer – jeg har selv svært ved at huske at give kortene til mine forældre. Til gengæld har vi en tavle derhjemme, hvor jeg og min søster fortæller, hvad vi har lavet i løbet af dagen, og der ender det tit med, at vi står og fortæller om et emne, vi har lært. Generelt fortæller jeg meget om min hverdag. Mine forældre forklarer mig tit ting, og det gør mine søskende også. Det lærer jeg meget af.” Sunneva, 5.U.

BØRN PÅ LERGRAVSPARKENS SKOLE ”Jeg synes det er rigtig dejlig t ikke at skulle lave lektier. Så kan man lave, hvad man vil derhjemme, og skal ikke tænke på skolen. Før var det nogle gange irriterende, hvis man var i gang med noget sjovt og skulle lave lektier – især, hvis det var svært. Min mor hjalp mig, men jeg syntes, det var kedeligt.” Albert, 5. klasse ”Se, hvad jeg har tegnet!” 5. klasse går til opgaven med at skrive postkort med krum hals. ”Jeg synes, det går fint ikke at have lektier for, hvis man koncentrerer sig. Det virker, som om vi har lært lidt mere, hvilket egentlig er underligt, for vi har jo ikke fået flere timer endnu,” siger Sunneva.

LÆRINGSTEORETISK ARGUMENTATION Samtidighed Eleverne læser og arbejder med tekster i sammenhæng med anvendelsen Eleverne læser og arbejder med tekster under vejledning af læreren Kvalificering af gruppearbejdet Relationer Relationer mellem elever og lærere forstærkes Aktivitet Elevaktivitet øges Alt i alt: Konteksterne er sammenfaldende

HVORDAN FORBEDRES ELEVERNES LÆRING? Vi ved: Relationer Anerkendelse og opmærksomhed Gode relationer mellem lærer og elever/forældre og børn Aktivitet Deltagelse i praksisfællesskaber (Lave & Wenger)

KLASSELEDELSE OG LÆRING (DORTE ÅGÅRD) Personlig relation: kontakt med læreren at læreren interesserer sig for dem lærerens accept, venlighed og anerkendelse

MOTIVATION OG LÆRING (MATS TRONDMANN) Motivation som social og kulturel kontekst Relationskompetence Skolekulturen, hvor læreren vil eleverne og vil hjælpe dem.

”NYE” LEKTIEFORMER Skole og Forældres formand, Mette With Hagensen bakker fuldt op om "omvendte" og "nye" lektieformer. James Nottingham: Hjemmearbejdet skal vendes på hovedet. Det er langt mere effektivt, at forældrene hjælper deres børn med at forberede sig til næste dags undervisning i stedet for at lave lektier, viser omfattende international forskning. (i ”skolebørn” aug. 2014) Lergravsparkens skole: Evalueringen viser, at eleverne er blevet dygtigere. Det er sværere med forældreinddragelsen.

REGERINGENS UDDANNELSES UDSPIL Formindske betydningen af elevernes sociale baggrund Trivsel på skolerne/i klasserne

LØSNINGERNE FALDER IKKE NED FRA HIMLEN Spørgsmålet er: Hvordan kan integrerede lektier understøtte positive relationer? Hvordan kan integrerede lektier understøtte undervisningsdifferentieringen? Hvordan kan integrerede lektier understøtte elevernes egen selv mestringsevne (self-effecacy)?

KONKLUSION? Lektieintegreret undervisning påvirker: Bryde vanens magt Samtidighed/kontekst sammenhæng Elev- og lærerroller Arbejdsformer Elevaktivitet og differentiering