Konference om det digitale forsøg på HF Analyse og fortolkning af levende billeder i undervisningen og til prøven Workshop v/ Michael Møller, lektor i dansk & mediefag på Mulernes Legatskole, Odense

  …ikke en diskussion om vægtningen af mediedelen i forhold til danskfagets tre søjler (litteratur, sprog og medier) eller om behøvet for en online-eksamen (og eventuel afgrænsning af analytisk genre).  Men en praktisk vej til, hvordan kursisterne kan blive bedre til at forholde sig til levende billeder i undervisningen og til eksamen.

Uddrag af to autentiske stile fra sommerens digitale forsøg (opgave 1) 1. Inddragelse af stileeksempler i undervisningen (elev) Hvad, hvordan og hvorfor? Læring med levende billeder i dansk 1. Filmiske virkemidler (billede & lyd): beskæringer, perspektiv, optik, komposition, kamerabevægelser, lys/skygge/farve, klip, lyd 2. Dramaturgi: den gode historie, aktantmodel, berettermodel, plotpoint, tre-akter 3. Dokumentargenren: Fakta og fiktion, fortælleformer Levende billeder: de tre faglige søjler i dansk 1. Eksempler og fif til brugen af levende billeder (kortfilm, valgkampagne, dokumentar)

Undgå formalistiske blindgyder

 l=0 l=0

De filmiske virkemidler der bliver brugt i dokumentaren skaber et meget mere indlysende billede om de mange personer der er yder af kontanthjælpen, førtidspension, sygedagpenge og alle de andre ydelser der er. Da vi følger Jimmy i dokumentaren, fa ̊ r vi en masse info omkring hans omkreds og hvordan hans hverdag forega ̊ r, derfor bliver der skabt et meget mere troværdigt billede, sa ̊ der mere bliver brugt en form for etos i dokumentaren. Udover dette fa ̊ r vi en masse fakta om hvor mange forbruger der er pa ̊ de forskellige bistandsydelser og det gør at det mere ga ̊ r ind for logos i nogle steder. Udsendelsen er opbygget pa ̊ en synlig fortæller, med en der interviewer og følger den nuværende hovedperson i dokumentaren, Jimmy. I dokumentaren ser instruktøren, hovedpersonen fra det indre synsvinkel sa ̊ kaldt den rumlige synsvinkel. De forskellige faktakoder der bliver brugt i dokumentaren gør dokumentaren mere troværdig. Nogle af disse faktakoder er: at dokumentaren er baseret pa ̊ virkelige personer, miljøer og begivenheder. At afsenderen er instruktøren der fortæller i dokumentaren. At sproget er klart og entydigt. At kompositionen er logisk opbygget med argumenter og belæg og tilbageholder ikke viden. At forma ̊ let er at dokumentere. Temaet omsorg passer bedst ind i billedet, da vi fa ̊ r et indblik inde fra miljøet af problemet og de følgende personers synsvinkler. I andre dokumentar bliver der brugt flere forskellige af asynkronlyd til at gøre handlingen mere spændene, men i denne dokumentar er det mere bare underliggende musik der bliver brugt, sa ̊ ledes at der ikke bliver brugt følelsesmæssige lyde i baggrunden. ”Blok pa ̊ bistand” passer ind i den dokumentariske genre, fordi den skaber et overblik med nogle indre perspektiver og sa ̊ har den hele vejen været objektiv og skabt et synsvinkel fra forskellige vinkler.

”BLOK PÅ BISTAND” I UNDERVISNINGEN  Gennemgang af opgaveformulering  Fokus på filmsproglige termer ift.. ”Hvad, hvordan og hvorfor” (jf. næste dias)  Screening af citat  Udlevering af autentiske opgaver (evt. uddrag)  Elevevalueringer af autentiske opgaver Eleverne arbejder efterfølgende med:  Sekvensforløb og dramaturgisk sammenhæng (handling)  Screen shots (fastholdelse og dokumentation)  Næranalyse af udvalgte passager (terminologi)

Eleverne skal vha. filmsproglige termer identificere og analysere betydningen af :  Hvad – identifikation vha. fagbegreber  Hvordan – hvordan kommer fagbegrebet til udtryk i medieteksten?  Hvorfor – hvad er effekten? ”Det dobbelte blik”: der forener form og indhold – i og udenfor teksten. Fra iagttagelse til analytisk pointe og sammenhæng.

Billedet består af:  Frames (24 film, 25 tv, 48 Peter Jacksons Hobbitten)  Indstilling (ét klip)  Scene (tid og sted)  Sekvens (handlingsmæssigt afrundede enheder)

 Ultranær  Nær (close up)  Halvnær  Halvtotal  Total  Supertotal Fra identifikation til overblik

 Fugle  Normal  Frø  Kælkende linjer  Point of View (POV)

 Normal objektiv  Tele objektiv  Vidvinkel

Flade og linjer  Vertikale, horisontale, diagonale (kælkede) Dybde og rum  Forgrund, mellemgrund, baggrund

 Over-the-shoulder-shot  Fokus / fokusskift  Dybdekomposition  Det gyldne snit  To-skud  Tre-skud

 Statisk eller bevægeligt kamera?  Panorering  Tilt  Zoom  Travelling / tracking / dolly  Steadicam  Kran  Håndholdt kamera

Lys  Blødt, hårdt, frontalt, sidelys, modlys, effektlys  High Key  Low key Farver  Varm (rød)  Neutral (grå)  Kold (blå)

Usynlig  Kontinuitetsklipning: klip på bevægelse, blik eller tale Synlig  Montage (montagesekvens), krydsklipning, parallel, elliptisk  Jump cuts  Match cuts  Klipperytme  180 graders regel

 Synkron lyd  Asynkron lyd  Diegetisk lyd  Non-diegetisk lyd  Speak / Voice Over  Lydbro  Kontrapunktisk lyd  Mickey Mousing  Ledemotiv  Effektlyd

Fremdriftskomponenter  Konflikt  Varsler  Forhindringer (ydre eller indre)  Delplots  Tidsfrister (Deadlines) Spændingsopbygning  Set up / Pay Off  Suspense (videnshierarkier)  Surprise (jump scares)

 Fiske-analogi (bid, krop og hale)  Præmis  Tematik  Plot (hovedkonflikt)  Hovedkarakter  Modtander, hjælper, følge- og kontrastkarakterer  Karakterfunktioner  Den fortrolige, medoplever, budbringer, talerør

Labyrintisk  Cirkulær (psykisk) tilstand. Tilsyneladende usammenhængende, baseret på tilfældigheder, hvor ting (og tid) kører i ring Analytisk  Dramatisk struktur med fokus på én persons handlinger, og de valg denne træffer. En dominerende konflikt, præsenteres i logisk, kausal rækkefølge Episodisk  Selvstændige fortællinger, der ikke nødvendigvis forbindes med hinanden. Skaber oplevelse af begivenhedernes tilfældighed, og hvad der styrer os som individer. Skæbnefællesskaber

 Klassisk fortællende tredjeperson (retorisk fremstilling)  Observerende (”fluen på væggen”)  Poetiske (lyrisk sansende > fortællende)  Metafiktiv (refleksiv)  Interaktiv (aktivt handlende subjekt)  Jeg-dokumentar  Portrætdokumentar

FaktaBlandingsformerFiktion Relation til virkeligheden Forpligtiget på virkeligheden Leger med forholdet til virkeligheden Frit forhold til virkeligheden Kontraktforhold mellem afsender og modtager Faktakontrakt: Medieteksten skal opfattes og forstås som fakta Bryder med de klassiske kontrakter og udfordrer modtagerens oplevelse af, hvordan medieteksten skal opfattes og forstås Fiktionskontrakt: Medieteksten skal opfattes og forstås som fiktion Koder / stil Autentiske personer, autentisk miljø, neutral, saglig og upåfaldende stil, henviser gerne til arbejds- og produktionsforhold Blander fakta- og fiktionskoder Skuespillere, scene og kulisser, kunstnerisk bearbejder og subjektiv stil, henviser ikke til arbejds- og produktionsprocessen

Litteratur  Genre  Litteraturhistorisk  Re-mediering Sprog  Argumentation  Retorik  Diskursanalyse  Kommunikationsanalyse Medier  Filmiske virkemidler (filmsprog)  Fakta og fiktionskoder  Dokumentargenren  Medieværk



Næranalyse - filmiske virkemidler  Hvad – identifikation vha. fagbegreber  Hvordan – hvordan kommer fagbegreberne til udtryk?  Hvorfor – hvad er effekten?

Hjælpegreb og værktøjer  Sekvensoversigt (skabelon)  Screen shots  Begrebskort Didaktiske fokuspunkter  Genre  Form: filmiske virkemidler (stil)  Indhold: Personer, dramaturgisk forløb, tematik  Fakta / fiktionskoder

  Uddrag – evt. første10:02 fra dokumentarens anslag

 Du skal kort gøre rede for citatets indholdsmæssige handlingsgang. I den forbindelse skal du inddrage iscenesættelsen af filmsekvensen i scener, og begrunde den dramaturgiske sammenhæng mellem disse.  Ved hjælp af filmiske udtryk og begreber skal gøre rede for citatets udtryksmæssige virkemidler pa ̊ billed- og lydsiden. I forlængelse af dette skal du begrunde instruktørens brug af de valgte filmiske virkemidler.  Derefter skal du lave en opsamling af, hvilke fakta og fiktionskoder citatet gør brug af, og med hvilket formål de optræder.  Afslutningsvist skal du foretage en placering af citatet indenfor dokumentargenren, hvor du gør rede for citatets brug af dokumentar- fortælleformer, og samtidig laver en perspektivering til andre eksempler pa ̊ dokumentar- fortælleformer som du har kendskab til.





 Lav en sammenlignende analyse og fortolkning af de to valgvideoer, der bl.a. karakteriserer kommunikationssituationen samt videoernes retoriske og filmiske virkemidler. Supplerende fokus og perspektivering:  Litteratur: Genre og kulturhistorisk placering  Sprog: Argumenterende tekster, sproghandlinger, brug af humor  Medier: Reklame- og kampagnefilm

 Brug Filmcentralen!  OFF, dokumentarfilm, leksikon  ex Martin Thurah Ung mand falder (2007)  (jf. Krydsfelt)  Introduktion til filmsprog  Personer, komposition  Konfliktstof/tematik  Symboler, billedplan/realplan  Præsenter YouTube-klip  Filmanmeldelse  Richard Raskins 7 parametre (kortfilm) Praktiske øvelser  Video-essays  Beskæringer, perspektiv, komposition  Lommefilm, ex ”Kommafilm” (Splice)  Storyboards-projekt

 Dokumentarfilm (tv og film)  Joshua Oppenheimer The Act of Killing (2012):  Auteurforløb: Trier, Bornedal, Boe, Agger, Sønderby Jepsen, Guldbrandt  Tematisk forløb: krig, gyser, reality, identitetsdanneles (coming of age), road movie (rejsen som dannelse)  TV-serier  Kortfilm  Reklame og kampagnefilm  Valgvideoer  Musikvidoer (evt. som supplement til lyrik)  jf:

