Dansk Psykiatrisk Selskabs Hvidbog

Præsentationer af emnet: "Dansk Psykiatrisk Selskabs Hvidbog"— Præsentationens transcript:

1 Dansk Psykiatrisk Selskabs Hvidbog
Årsmødet 2011

2 HVIDBOG??? En hvidbog er en art dybdegående rapport udgivet af en regering med det formål at oplyse parlament eller offentlighed om et givent emne eller sag DPS´ status over faget og anbefalinger fremover

3 OBS

4 ACTION Udvalg til revision af hvidbog nedsat 2010
2 møder – november 2010 og februar 2011 Omfangsrigt udkast i gang

5 HVIDBOGS-UDVALG Poul Videbech (Risskov) Sonja Rasmussen (Odense – DPS)
Annette Lolk (Odense) Poul-Erik Carlsen (pr psykiater, Kbh) Dorte Sestoft (Retspsyk. Klinik, Kbh) Claus Fischer (FYP) Jeanett Bauer (PCK – DPS) Birgitte Erhardt – kommunikationsmedarbejder, DPS

6 KOMMISSORIUM at beskrive status for de anbefalinger Hvidbogen gav i 2004 at beskrive den aktuelle og forventede psykiatriske sygdomsbelastning, herunder betydningen af demografiske forhold, nye diagnoser og retspsykiatriske patienter at beskrive status for psykiatriske patienters tilknytning til arbejdsmarkedet og mulige indsatsområder for at styrke tilknytningen at beskrive psykiatriske patienters somatiske sygdomsgrad og kortere gennemsnitslevetid at beskrive psykiatriens kerneopgaver i fremtiden i lyset af ovenstående punkter, herunder angive en prioritering at beskrive hovedopgaver inden for forskning og kvalitetsudvikling at beskrive psykiatriens udviklingsmuligheder at beskrive psykiatriens aktuelle faglige og organisatoriske status, herunder psykiatriens finansielle status, prioritering af ressourcer samt status for rekrutteringat at give forslag til fremtidig organisation af psykiatrien at beskrive hvilke udfordringer der er for at gennemføre anbefalingerne – herunder samarbejde med sundhedsmyndigheder og regioner

7 HVIDBOG 2012-2020 Form bibeholdes (anbefalinger) Væsentlige emner:
psykiatri og somatik organisering reduktion i sengetal stigning i antal af retspsykiatriske patienter psykiatri og arbejdsmarked nye diagnoser (ADHD) demografiske ændringer (gerontopsykiatri) udredningsprogrammer og pakke-forløb anvendelse af lægeressourcer/arbejdsdeling

8 HOVEDKAPITLER Status over anbefalinger fra 2004-udgave
Psykiatrisk sygdomsbelastning Psykiaterens kerneopgaver Videre- og efteruddannelse, rekruttering og fastholdelse Diagnostik, behandling og forebyggelse Tvang Retspsykiatri Fagudvikling, forskning og kvalitetsudvikling Organisatorisk status Psykiatri og omverden Synspunkter fra patientorganisationer

9 PSYKIATRISK SYGDOMSBELASTNING PSYKIATERENS KERNEOPGAVER
psykiatriske diagnoser fortsat i stigning nye diagnoser – hvordan håndteres? arbejdsmarked demografi - gerontopsykiatri Kerneopgaver manglende lægeressourcer arbejdsdeling

10 DPSNET.DK Udvalg Kommissorium Referater Referenceliste
Følg med! Giv forslag! Kontakt os! Prioritering? Noget glemt?

11 7. Diagnostik, behandling og Forebyggelse
Poul Videbech

12 Kap. 7: Indledning Opsporing af mennesker med psykisk sygdom vigtigt
Tilkendelse af førtidspension Betydningen af kassetænkning

13 Kap. 7: Betydningen af diagnostisk udredning
Ved speciallæge i psykiatri (jf. NIP-depression) Evt. uddelegering Udredning af evt. Somatiske lidelser Behandlingsplan, udskrivningsaftale, koordinationsplan

14 Kap. 7: Forebyggelse Jørgensen, Nordentoft & Videbech 2010
Primær forebyggelse Sekundær forebyggelse Tidlig opsporing af psykisk/somatisk sygdom Tertiær forebyggelse Tilbagefald (fx bipolar sygdom) Psykoedukation

15 Kap. 7: Anbefalinger (1) Psykiatriens ydelser skal i højere grad være præget af evidens. Udarbejdelse og opdatering af kliniske retningslinier Fokus på ensartet og høj kvalitet af udredning og behandlingen Nationale kliniske databaser (fx NIP)torprojekt

16 Kap. 7: Anbefalinger (2) Alle undersøges for legemlig sygdom, incl. i distriktspsykiatrien Fokus på forebyggelse af psykiske lidelse Tilstrækkelige behandlingstilbud Systematisk undervisning af pt. og pårørende Øget samarbejde mellem psykiatri og somatik Finde psykiske lidelser hos somatiske ptt. Finde somatiske lidelser hos psykiatriske ptt.

17 10. Fagudvikling, forskning og kvalitetsudvikling
Poul Videbech

18 Kap. 10: Specialisering Tidligere: Nærhed, distriktspsykiatri
“Udvikling af psykiatrien i bredden og i dybden” Fremtiden: Specialisering, en vis grad af centralisering Årsag: Bl.a. stigende krav til evidens og expertviden OPUS OCD-klinik Klinik for kronisk depression Neuropsykiatrisk udredning Sundhedsstyrelsens ”National Strategi for Psykiatri” fra 2009

19 Kap. 10: Referenceprogrammer
Reduktion i “metodefriheden” Forventning om samme kvalitet uanset Region Internettet: Internationalisering af behandling Referenceprogrammer Referenceprogram for Skizofreni Referenceprogram for Angstlidelser hos voksne Referenceprogram for Unipolar Depression hos voksne

20 Kap. 10: Nationale Indikator Projekt
NIP-skizofreni, NIP-depression Indikatorer til måling af behandlingskvalitet Muliggør sammenligning af kvalitet fra Region til region, afdeling til afdeling

21 Kap. 10: Forskning Psykiatrisk forskning har stigende interesse
Blandt politikere Blandt studerende Grundforskning Klinisk forskning Translationel forskning

22 Kap. 10: Forskningsmiljøer i DK
Psykiatrisk grundforskning Neuropsykiatrisk forskning Epidemiologisk (registerbaseret) forskning Genetisk forskning Klinisk interventionsforskning Forebyggelsesforskning

23 Kap. 10: Udfordringer for Dansk psykiatrisk forskning
Store vanskeligheder med at integrere forskning og klinik Lægemanglen: meget forskning udføres af ikke-læger Der mangler dele-stillinger (50/50 klinik/forskning) Mulighed for frikøb i perioder Post-dok delestillinger

24 Kap. 10: Positive tendenser i Dansk psykiatri
Forstærket afstigmatisering i befolkningen Øget politisk interesse for psykiatrien Øget samarbejde med pt/pårørende-organisationer Bedre sygdomsforståelse Forbedrede behandlingsmetoder Øget forståelse for nødvendigheden af forskning og kvalitetsudvikling Forbedring af de fysiske rammer på afd. Øget sammenhæng mellem de offentlige behandlings- og støttetilbud

25 Kap. 10: Anbefalinger Der skal udarbejdes en national psykiatriplan
Klinisk og anvendelsesorienteret forskning skal opprioriteres ved tilførsel af midler Forskning i diagnostik og den tidlige indsats mod psykisk sygdom samt sundhedstjenesteforskning skal opprioriteres Psykiatriens ydelser skal i højere grad være præget af evidens Kvaliteten af behandlingen øges vha. kliniske retningslinier og referenceprogrammer Arbejdet med nationale kliniske databaser styrkes Flere psykiske sygdomme skal inddrages i NIP Øget prioritering af evidensudvikling og -basering. Uddannelses- og stillingsstruktur (og løn) der tilgodeser forskning

26 Resume Kapitel 7. Diagnostik, behandling og Forebyggelse
Kapitel 10. Fagudvikling, forskning og kvalitetsudvikling

27 REKRUTTERING, VIDERE- OG EFTERUDDANNELSE OG FASTHOLDELSE
KAPITEL 6 REKRUTTERING, VIDERE- OG EFTERUDDANNELSE OG FASTHOLDELSE

28 REKRUTTERING Lægeprognose 2010-30: flere læger end forventet
4-års reglen Psykiatri som led i KBU Studentergrupper i København, Århus,Odense Summerschools Rekrutteringsrapport DPS: Image, specialisering, forsknings, lægefaglighed m.m. Regionale forskelle Kandidatalder for læger som starter H-stilling er faldende (14,5-8,6)

29 VIDERE- OG EFTERUDDANNELSE
Kvaliteten af videreuddannelsen afhænger af adgang til supervision og vejledning af speciallæger Faldet i speciallæger – fokus på om kvaliteten af uddannelsen kan opretholdes alle steder – centralisering af udd? Faglig profil ved ansættelsen – tidlig vurdering af egnethed v. udd.ansv. overlæge Registrering af speciallægers deltagelse i kurser/registrering af kvalitet – hvem betaler? Sikre at uddannelsen af specialpsykologer ikke forringer den lægelige uddannelse

30 FASTHOLDELSE Fokus på arbejdsmiljø og opgaver – hvorfor har mange forladt det offentlige? Seniorordninger Deltidspraksis vil give flere speciallægetimer

31 Psykiatri og omverdenen
Kapitel 12 Psykiatri og omverdenen

32 Patienter og pårørende
Inddragelse af patienter i behandlingen – undervisningstilbud Rehabilitering Pårørendepolitik – undervisningstilbud – inddragelse Tilfredshedsundersøgelse Samarbejde med Patient og pårørendeforeninger

33 Psykiatriens image og stigmatisering
Flere konferencer om emnet – formidling af information om psykisk lidelse -penge til arbejde med afstigmatisering Proaktiv i forhold til pressen – journalist på lukket afd. Internationalt samarbejde Samarbejde med flere internationale organisationer og selskaber

34 ORGANISATORISK STATUS
KAPITEL 11 ORGANISATORISK STATUS

35 Forsat udvikling af specialiserede enheder
Udvikling af evidensbaserede behandlings metoder for tidlig diagnostik og behandling - Mht. forebygge udvikling og forværring af psykisk sygdom Behandling af patienter med vanskelige udrednings eller behandlingsforhold  Organisering sammen med det øvrige sundhedsvæsen

36 Igennem det sidste årti er psykiatrien væsentligt ændret fra hospitals- til ambulant behandling. 
Antallet af sengepladser reduceret med mere 20 % Antallet af ambulante ydelser steget med 20 % Private ydelser steget med 75 % Antal af personer behandlet i psykiatrien i 2002, og i Der har siden 2002 kun været en lille stigning i økonomiske midler tilført psykiatrien modsat somatikken.

37 Behandlingsopgaven er en opgave for regionerne.
Kommunerne har ansvar for social indsats Rapport fra DSI Jan. 2011: Kommunerne har fået flere og nye opgaver inden for de senere år Der er flere borgere med psykiske lidelser og de udskrives tidligere Uklarhed om opgavefordeling og om begreber som behandling, pleje og rehabilitering, mange aktører Dårligt kendskab til hinandens organisationer

38 DPS ANBEFALER At psykiatrien tilknyttes det øvrige Sygehusvæsen
At kommuner og regioner bliver enige om, hvilke tilbud viden og kompetencer, der mangler på de udførende niveauer At Psykiatrien tilføres tilstrækkelige økonomiske midler for at psykiatrien kan fastholde og udvikle strategier for god psykiatrisk behandling At de økonomiske midler til psykiatrien kommer på finansloven Danske regioner har ikke tilført tilstrækkelige økonomiske midler til psykiatrien, trods en voldsom stigning af aktiviteten i det psykiatriske område