Introduktion til dansk/historie-opgaven

Præsentationer af emnet: "Introduktion til dansk/historie-opgaven"— Præsentationens transcript:

1 Introduktion til dansk/historie-opgaven
Foråret 2018

2 Selve opgaven Dansk/Historie Opgaven (DHO) ligger i forlængelse af studieretningsopgaven (SRO) og lægger op til studieretningsprojektet (SRP) på tredje år. Den er altså sidste chance for at lære at skrive en god opgave, før det for alvor gælder. Marts 2018: SRO - studieretningsopgaven Maj 2018: DHO – dansk/historie opgave December 2018 (3.g): SRP - studieretningsprojektet Hovedformålet med DHO er altså at træne jer i at arbejde tværfagligt og i at skrive en akademisk opgave, hvor I bruger troværdige kilder, argumenterer sagligt og overholder de formelle krav.

3 Forløbet omkring opgaven
I løbet af de næste to moduler skal I foretage et valg. I skal vælge imellem seks problemformuleringer. Der er: Én med dansk Én med historie Fire med dansk/historie. I skal hente forsiden til DHO på Lectio og skrive jeres valgte opgaveformulering ind på den, samt krydse (X) de fag af, som I anvender i opgaven. Skrivedage d.7/5, 8/5 og d. 9/5 Skriveværksted onsdag d.8/5 (som i SRO’en) Aflevering d. 9/5 kl. 16. Når I afleverer opgaven, skal I også aflevere retteskemaet fra SRO. Der gives én samlet karakter for DHO. Frist: D. 29/6.

4 Karakter og responsskema
Karakteren for DHO gives af de to vejledere i fællesskab. Det er en samlet karakter for begge fag og gives både på baggrund af det faglige indhold og opgavens form. Sammen med karakteren vil du få et retteskema, som en af dine to vejledere har lavet. Skemaet ligner det, du fik efter SRO, og som du har afleveret sammen med din DHO. Det gælder selvfølgelig om at have fået bedre feedback nu end sidste gang  Opgaven skal afleveres og godkendes for at man kan få lov at fortsætte på 3. år.

5 Selve opgaven Alle tre opgaver er problemorienterede opgaver. Det er afgørende at forstå, hvor stort et spring der er fra at skrive en vidensrefererende opgave, hvor du fortæller ”alt, hvad du ved” om et emne, og til en problemorienteret opgave, hvor du undersøger/analyserer et problem ud fra en problemformulering. Opgaven skal skrives enten som tværfaglig opgave, hvor begge fag indgår, eller i et af fagene. Man kan altså skrive i enten Dansk og historie – tekstanalyse og kildeanalyse Historie – kildeanalyse Dansk – tekstanalyse

6 opgaveformuleringer Dansk/historieopgaven kan skrives i enten dansk eller historie eller i begge fag, men da den skal træne jer til SRP, vil vi absolut anbefale, at I skriver en tværfaglig opgave. I begge tilfælde skal opgaven besvare et hovedspørgsmål (problemformulering) som er dét, du ønsker at undersøge. For at kunne svare på problemformuleringen skal du undervejs arbejde med tre underspørgsmål (problemstillinger), der skal afspejle de taksonomiske niveauer. - redegørelse - analyse - diskussion, vurdering, perspektivering

7 Dansk/Historie EMNE 1: Sædelighedsfejden Hvilke holdninger var der til kønsforskellene i Danmark i slutningen af 1800-tallet, og hvordan reagerede offentligheden på ligestillingstanken mellem kvinder og mænd? Hvad gik sædelighedsfejden ud på og hvem deltog i debatten? Hvordan kommer forskellene mellem kønnene i ægteskabet til udtryk i uddraget fra Amalie Skrams ”Constance Ring” og i vedlagte uddrag af ægteskabsloven? Hvorfor udviklede sædelighedsfejden sig netop i det moderne gennembrud? TEKST: Amalie Skram: ”Constance Ring” (uddrag) Uddrag af ægteskabsloven

8 Dansk/Historie EMNE 2: Udviklingen af den danske arbejderbevægelse
Hvordan påvirkede teorierne fra Marx og Engells dannelsen af Danmarks arbejderbevægelse? Hvilken baggrund er der for den danske arbejderbevægelses fremvækst i 1800-tallet? Hvordan taler Louis Pio om solidaritet blandt arbejdsklassen i artiklen ”Maalet er fuldt” fra 1872? På hvilken måde var Louis Pio og den danske arbejderbevægelse inspireret af Marx og Engells? Var Louis Pio og den danske arbejderbevægelse tilhængere af væbnet arbejderoprør i Danmark?

9 Dansk/Historie EMNE 3: De sociale forskelle under industrialiseringen
Hvilken indflydelse havde industrialiseringen for klasseforskelle i Danmark, og hvordan kommer det til udtryk i samtidens malerkunst? Hvordan ændredes livet på landet under industrialiseringen? Hvordan ses klasseforskelle i de to malerier (se næste slides) og hvad siger de om forskellene på landet og i byen? Hvilke muligheder gav industrialiseringen den voksende bybefolkning?

10 P. S. Krøyer: ”Det Hirschsprungske familiebillede” (1881)

11 H. A Brendekilde: ”En Landevej” (1893)

12 Dansk/Historie EMNE 4: Udvandringen til USA
Hvorfor valgte mange danskere at udvandre til USA og kom udvandringen til at leve op til de forventninger, de havde haft før afrejse? Hvorfor valgte danskerne at udvandre til USA i slutningen af 1800tallet? Hvilke forventningerne havde danskerne til livet i Amerika, og hvordan kommer det til udtryk i Christian Winthers: ”Flugten til Amerika”? Hvilken virkelighed kom udvandrerne til sammenlignet med Henrik Cavlings brev: Fra Amerika”? TEKST: Christian Winther: ”Flugten til Amerika” og Henrik Cavling: ”Fra Amerika” (brev)

13 dansk EMNE 5: NB! REN DANSKFAGLIG OPGAVE: Symbolismen i litteraturen
Hvorfor opstod symbolismen i litteraturen i slutningen af 1800-tallet, og hvordan adskilte det sig fra Det moderne gennembruds øvrige litterære tendenser? Hvad er baggrunden for symbolismens opståen i dansk litteratur i slutningen af 1800-tallet? Hvordan bruger Sophus Claussen bl.a. stilistik og tematik i ”Mennesket og digteren” (1907)? Hvilken betydning havde symbolismen for eftertidens litteratur?

14 historie EMNE 6: NB! REN HISTORIEFAGLIG OPGAVE: Forfatningskampen
Hvilken indflydelse havde forfatningskampen på dansk politik? Hvad var baggrunden for forfatningskampen? Hvordan kommer Christian d. 9., Landstinget og Folketingets indbyrdes forhold til udtryk i de tre kilder? Hvilken indflydelse fik forfatningskampen? Kilder:

15 Den undersøgende opgave - DHO

16 Opgavens pentagon Undersøgelsen opgavespørgsmål – Hvad spørger du om?
Undersøgelsens struktur Hvordan spørger du? Undersøgelsens faglige formål – Hvorfor spørger du? Undersøgelsens redskaber: fag, teori, begreber, faglige metoder – Hvad spørger du med? Undersøgelsens empiri (materiale) – Hvad spørger du til?

17 DHO Indhold Skrivegenrer Indledning Problemformulering Materiale
Struktur Redegørelse Analyse Diskussion Konklusion Formalia – litteraturliste, noter m.m. Problemformuleringen: Selvstændig problemformulering Materialeovervejelse Struktur Redegørelse At skrive en korrekt og faglig redegørelse Analyse At kunne fortage en analyse af et materiale og formidle det i en sammenhæng, som ikke er en redegørelse eller refererende. Diskussion At kunne foretage en diskussion af undersøgelsens resultat Konklusion At kunne formidle sine pointer i en sammenfattende konklusion.

18 Disposition over den undersøgende opgave
En problemformulering – hvad spørger du om? Hvordan var arbejdernes forhold i Danmark under industrialisering og blev de belyst korrekt af den politiske og sociale bevidste litteratur?

19 Disposition over den undersøgende opgave
En problemformulering – hvad spørger du om? Hvordan var arbejdernes forhold i Danmark under industrialisering og blev de belyst korrekt af den politiske og sociale bevidste litteratur? En introduktion til emnet og dets relevans – hvorfor spørger du? I løbet af 1800-tallet undergik Danmark en industrialisering… (urbanisering, ringere arbejdsvilkår, fagbevægelsen, debatlitteratur)

20 Disposition over den undersøgende opgave
En problemformulering – hvad spørger du om? Hvordan var arbejdernes forhold i Danmark under industrialisering og blev de belyst korrekt af den politiske og sociale bevidste litteratur? En introduktion til emnet og dets relevans – hvorfor spørger du? I løbet af 1800-tallet undergik Danmark en industrialisering… (urbanisering, ringere arbejdsvilkår, fagbevægelsen, debatlitteratur) Materiale og empiri – hvad spørger du til? To historiske kilder om forholdene på henholdsvis et jernstøberi og hos en smed. En litterær tekst

21 Disposition over den undersøgende opgave
En problemformulering – hvad spørger du om? Hvordan var arbejdernes forhold i Danmark under industrialisering og blev de belyst korrekt af den politiske og sociale bevidste litteratur? En introduktion til emnet og dets relevans – hvorfor spørger du? I løbet af 1800-tallet undergik Danmark en industrialisering… (urbanisering, ringere arbejdsvilkår, fagbevægelsen, debatlitteratur) Materiale og empiri – hvad spørger du til? To historiske kilder om forholdene på henholdsvis et jernstøberi og en smed. En litterær tekst af Metode/teori og fag – hvad spørger du med? Kildekritik Litteraturanalyse Retorisk analyse Osv.

22 Disposition over den undersøgende opgave
En problemformulering – hvad spørger du om? Hvordan var arbejdernes forhold i Danmark under industrialisering og blev de belyst korrekt af den politiske og sociale bevidste litteratur? En introduktion til emnet og dets relevans – hvorfor spørger du? I løbet af 1800-tallet undergik Danmark en industrialisering… (urbanisering, ringere arbejdsvilkår, fagbevægelsen, debatlitteratur) Materiale og empiri – hvad spørger du til? To historiske kilder om forholdene på henholdsvis et jernstøberi og en smed og en litterær tekst af Martin A. Nexø Metode/teori og fag – hvad spørger du med? Kildekritik Litteraturanalyse Struktur på undersøgelsen – hvordan spørger du/underspørgsmål? Indledning om emnet, redegørelse for perioden, analyse af kilder, analyse af tekst, diskussion, konklusion

23 Dette skal du kunne efter opgaveskrivningen (Kompetencemål)
Besvare en problemformulering ved hjælp af fagets/fagenes metoder Sørge for der er sammenhæng i opgaven Arbejde på forskellige taksonomiske niveauer Finde materiale og vurdere dets brugbarhed Bruge dokumentation (citater og andre kildehenvisninger) Beherske formalia, opgavetekniske krav Overholde tidsplan og frister i en vejledningsproces Spille en aktiv rolle i vejledningsprocessen