At bringe teorierne i spil i praksis

Præsentationer af emnet: "At bringe teorierne i spil i praksis"— Præsentationens transcript:

1 At bringe teorierne i spil i praksis
Motivation i Praksis Workshop 3 At bringe teorierne i spil i praksis

2 Program for workshop 3 Undersøgelser i eget klasserum (75 min):
IMU - Vurdering af en ”spændende” aktivitets motiverende effekt Stipek - Opmærksomhed på enkelt elevers motivation og egne ”blinde vinkler” Metablik på undersøgelsernes potentiale og problemer Kaffepause (15 min) Fra Motivationsteori til praktisk undervisning (50 min) Design af to IBSE aktiviteter - baseret på CARTAGO Video som udviklingsredskab (20 min) Afrunding og evaluering (20 min) De angivne tider er ca. tider baseret på vores erfaringer

3 Interesse og fornøjelse
Et IMU-blik på aktiviteter i naturfags-undervisningen (Pilotresultater, A 3.01) Indre Motivation Interesse og fornøjelse Følelse af kompetence Indsats Autonomi og valg Værdi og nytte Tilhørsforhold Styret kemiøvelse (lærer 1) 3,8 4,2 3,3 4,0 5,5 Laboratoriearbejde i fysik (lærer 2) 4,4 4,8 4,9 4,6 6,3 Alkoholer og molekylebyggesæt (lærer 3) 4,1 6,1 Måleøvelse i fysik (lærer 4) 5,0 5,3 5,7 5,9 Kemi kogebogsforsøg . svarende til gennemgået teori (lærer 5) 4,7 3,6 5,6 Parvis bearbejdning af ny teori (lærer 6) 5,8 Oversigtsaktivitet om matematiske funktioner (lærer 7) 2,7 Er der nogen sammenhæng mellem elevernes interesse/motivation og aktiviteten i klasserummet? 7 lærere har undersøgt forskellige aktiviteter i deres klasserum, nogle af disse er mere IBSE end andre. Generelt lavt i interesse og fornøjelse, men alligevel så syntes eleverne at aktiviteterne var værdifulde og nyttige. De aktiviteter der scorer højest nogle laboratorieøvelser i fysik og kemi. I disse tilfælde oplevede eleverne en vis autonomi, som sandsynligvis også bidrog til deres indre motivation. Det var tydeligt at eleverne ikke fandt de meget lærerstyrede aktiviteter som fx oversigtsaktiviteten på matematiske funktioner særlig interessante – de ville dog godt anerkende at aktiviteten var nyttig. Relationer og tilhørsforhold (klassegnm.snit, Likert skalaer 1-7)

4 Samspil mellem IMU-faktorer (Pilotresultater, A 3.01)
Interest/enjoyment Percieved Competence Effort/Importance Pressure/tension Percieved choice/Autonomy Value/Usefulness Relatedness Interest/enjoyment (1, 8, 15, 22) 0,079 0,150 -0,051 0,484 0,445 0,101 Percieved Competence (2, 9, 16, 23) 0,493 -0,039 -0,141 -0,094 -0,137 Effort/Importance (3, 10, 17, 24) 0,481 -0,045 0,275 -0,076 Pressure/tension (4, 11, 18, 25) 0,071 0,248 0,112 Percieved choice/Autonomy (5, 12, 19, 26) 0,371 0,152 Value/Usefulness (6, 13, 20, 27) 0,213 Er der sammenhæng mellem de enkelte IMU faktorer? Er der sammenhæng mellem elevernes interesse og en eller flere af de undersøgte faktorer?

5 Sammenlignende vurdering af 5 elevers motivation på 7 skalaer
Sammenligning af lærerens vurdering og elevernes selv-rapporterede motivation (Pilotresultater, A 3.02) Sammenlignende vurdering af 5 elevers motivation på 7 skalaer For de enkelte lærere forekom der væsentlige afvigelser ifht ud af 35 ”karakterer” Kommentarer? Alle lærere har store vanskeligheder med at vurdere minimum en elev – store afvigelser på flere ”karakterer” Generelle kommentarer ift overensstemmelsen mellem lærernes vurdering og de 5 target elevers selv-rapporterede motivation. Svært for læreren at vurdere elevers motivation, men det kan også være svært for eleverne at vurdere sig selv

6 Lærerens ”blinde vinkler” (Pilotresultater, A 3.02)
Lærerens kommentar: ”Det er tydeligt, at eleverne i begge klasser har mindre negative og mere positive følelser for faget, end jeg vurderer.... Den faglige selvopfattelse og udholdenhed er større end jeg vurderer..” Mestrings- orientering Positive følelser Præstations- orientering Udholdenhed Søger hjælp Negative følelser Faglig selvopfattelse Gennemsnit Elevvurd. 4,8 4,5 3,2 5,1 4,3 2,2 5,0 Lærervurd. 3,6 3,8 3,3 2,9 3,1 3,7 Difference Elev - Lærer 1,3 0,7 -0,1 1,9 1,4 -0,9 En enkelt lærers opsamling fra hendes undersøgelse og en af hendes kommentarer til undersøgelsens resultater I materialerne til WS2 ligger der et eksempel på et regneark, der giver denne type af resultater

7 En anden lærers blinde vinkler… (Pilotresultater, A 3.02)
Lærerne præsenterede deres resultater meget forskelligt. Der bør laves fælles skema til resultatbehandling og opsamling Resultaterne af en anden lærers undersøgelse Lærerens kommentar: ”Det er dog min fornemmelse, at der ikke er særlig god overensstemmelse mellem mine og elevernes vurderinger”

8 Overraskelser og Aha-oplevelser (Pilotresultater, A 3.02)
”Der er en generel tendens til, at jeg undervurderer elevernes opfattelse af astronomifaget og af deres egen præstationsorientering og udholdenhed” Interessant at de alle vurderer at de er mere udholdende end jeg vurderer det. Jeg tror at min oplevelse af elevernes engagement og faglige kunnen påvirker min vurdering af elevernes motivation. Specielt afviger min opfattelse af elevernes faglige selvopfattelse fra elevernes på den måde, at for de af eleverne, jeg vurderer som fagligt stærke, vurderer jeg deres faglige selvopfattelse højere end dem selv, og omvendt for de elever jeg ser som fagligt svagere. Jeg har vurderet mestringens betydning lavere end eleverne. Det var lidt overraskende at det betød så meget for dem. Jeg var ikke opmærksom på at det havde så stor betydning for eleverne hvor de befandt sig I forhold til de andre Stipek undersøgelsen gav lærerne et nyt indblik i elevernes selvopfattelse og motivation, mange af dem var ganske overraskede

9 Opmærksomhed på enkelt elever (Pilotresultater, A 3.02)
De elever hvor jeg scorer mest ved siden af, er dem jeg vurderer som fagligt svage. De har åbenbart højere tanker om deres niveau end mig. Spørgsmålet er hvem der vurderer fejlagtigt, dem eller mig? M’s besvarelse er langt mere positiv end min vurdering (mestringsorientering, udholdenhed, strategier for hjælp og faglig selvopfattelse). Hvordan kan det være at min og hendes opfattelse er så forskellig? – Er det mig der ikke ”ser” hende, eller mangler hun selvindsigt? Det er påfaldende at alle elever scorer højt i Mestring, dvs at de har et stort ønske om at være gode til faget, også selv om de er svage [Dem med ]få vurderinger tæt på mine adskiller sig hovedsageligt ved, at sidstnævnte er svære at få i tale/ikke selv så ofte søger lærerkontakt Lærerne fik sig mange overraskelse ift enkelt elevers ofte meget positive oplevelse af sig selv. De foreslog at et sådant skema eventuelt kunne bruges som udgangspunkt for en samtale mellem lærer og elev om elevens forhold til faget Min vurdering af R adskiller sig ret så meget fra hendes egen. Hun vil til min overraskelse meget gerne forstå faget og have svære opgaver; men hun angiver jo selv, at hun ikke er engageret, hvilket også lyser ud af hende i timerne. Hun er en fagligt temmelig svag elev, hvilket hendes besvarelse ikke just giver indtryk af.

10 Fra Motivationsteori til praktisk undervisning

11 Design af 2 IBSE-aktiviteter med fokus på motivation (A 3.1)
De to aktiviteters motivations-potentiale diskuteres i grupper Hvordan kan aktiviteterne planlægges så de bedst muligt fremmer elevernes motivation? Hvilke motivationsaspekter har I valgt at inddrage (CARTAGO form I) Hvad vil I gøre konkret i undervisningen mhp. kompetencekrav, stilladsering osv. (CARTAGO form II) Præsentation, analyse og diskussion i matrixgrupper

12 CARTAGO til planlægning og analyse
(Form I) (Form II) Med udgangspunkt i pragmatiske motivationsteori har vi konstrueret to oversigter, hvor vi har noteret centrale aspekter af CARTAGO. I form 1 har vi noteret de centrale teoribaserede anbefalinger, dvs hvad vi har kunne finde i litteraturen angående undervisning og samspil i klasserummet. Der er således konkrete anbefalinger ift hvad man som lærer kan gøre for at stimulere elevernes oplevelse af at være kompetente det kan fx være… En hensigtsmæssig attribuering (udfaldstilskrivning) kan således støttes ved at man som lærer tydelig, at læring er en proces, hvor indsats og særlige teknikker er afgørende for udfaldet. Den anden udgave er mere undervisningsrettet, og den kan bruges til at planlægge og analysere forskellige undervisningsaktiviteter fx IBSE baserede aktiviteter og hvorledes de lægger op til forskellige motivationsaspekter fx om eleverne har indflydelse eller læreren bestemmer det hele eller om der er et element af interesse-fangst eller om opgaven primært indeholder ordinære, rutineprægede elementer

13 Hvordan kan disse IBSE aktiviteter gøres motiverende? (A 3.1)
Saltbestemmelse i havvand Fremstilling af æblevin/cider Der skal foretages en analyse af saltindholdet i nogle prøver af havvand. Analysen skal være baseret på en fældningstitrering. Saltindholdet skal angives i procent - overvej pålideligheden af resultaterne. I fremstillingen skal der tages højde for en række parametre af betydning for produktets smag og kvalitet. Udvælg de kvalitets-parametre, som I ønsker at have fokus på. Overvej hvordan produktets kvalitet skal bedømmes IBSE baserede aktiviteter kan på forskellig vis stimulere og støtte elevernes motivation. Alle former for IBSE aktiviteter kan gennemføres på en mere eller mindre motiverende måde og de har på forskellig vis potential til at tilgodese forskellige motivationsmæssige aspekter Overordnet skitse af 2 forskellige former for IBSE baserede aktiviteter. I de primære grupper skal deltagerne planlægge sådanne aktiviteter så de bedst muligt tilgodeser forskellige motivationsmæssige aspekter. Forslag til parametre, der kan inddrages i forsøget: Æblesort, juicefremstilling, gær, gæringsbetingelser, sukkertilsætning, næringsstoffer, klaring etc

14 Video som refleksions- og udviklingsværktøj
Video er et utrolig stærkt værktøj til refleksion og udvikling af undervisningen

15 Videooptagelse fra fysik-undervisningen
Der sker mange ting på et sådant video-clip, og der er flere ting man kan diskutere ift. elevernes motivation: lærerens instruktion og interaktion med eleverne, brugen af clickere – clicker spørgsmål, individuel tænkefase, offentliggørelse af resultaterne osv.. Man kan også diskutere, hvad læreren kunne have gjort med clickerne for yderligere at stimulere elevernes motivation Jeg tror at sådanne klip kan give nogle bedre og mere konkrete diskussioner af hvad der foregår i undervisningen. Øget indsigt i, hvad der helt konkret foregår, og hvad læreren gør/har gjort for at stimulere motivationen. Godt grundlag for en videre diskussion og udvikling af læreres motiverende praksis. Diskussionen og analysen af video-clipene vil formodentlig kunne kvalificeres, hvis den tage udgangspunkt i udvalgte elementer af CARTAGO, i dette tilfælde vil det formodentlig være relevant at diskutere: kompetenceaspekterne og stilladssering og eventuelt noget om opgave-værdi og mestring?

16 Video og udvikling af naturfags- undervisningen
Hjælpe lærere med at få indblik i nye pædagogiske teknikker Demonstrere Best Practice – model for god undervisning Bidrage til lærerens indsigt i elevers læring og motivation fx effekten af forskellige forklaringer, opgaver, IBSE aktiviteter etc. Træne lærerens opmærksomhed i forhold til, hvad der foregår i klasserummet – motivation og læring Video kan bidrage til undervisningsudviklingen på forskellig vis- introducere nye teknikker og træne lærernes opmærksomhed

17 Video kan bidrage til udviklingen af undervisningen
Illustrering af andre læreres praksis – best practice Analyse af andre læreres praksis Analyser af optagelser fra eget klasserum – individuelt eller med sparring Videoklub – præsentation og diskussion af videoer fra deltagernes klasserum

18 Videoklub - et eksempel (Sherin & van Es, 2009)
7 lærere + 1 forsker mødes 7-10 gange til videoklub Lærerne diskuterer video-clips fra hinandens klasserum (2 clips á 5 min pr gang) Forskeren udvælger clips og formulerer diskussionsspørgsmål fx Hvad lægger du mærke til her? Hvad forekommer dig specielt? Hvilke tegn ser du på elevernes tænkning og forståelse? Lærerne mødtes måske kun 7-10 gange om året á minutter. Lærerne havde mellem 1 og 28 års erfaring Mellem hvert møde filmer forskeren en af deltaernes undervisning og udvælger et 5 minutters clip, som diskuteres på næste videoklub møde. 1 eller 2 videoclip blev diskuteret på hvert møde. Diskussionen baseret på forskerens spørgsmål: Hvad lægger du mærke til her? Hvad forekommer dig specielt? Eller hvilke tegn ser du på elevernes tænkning og forståelse af matematik? Det professionelle blik: Evnen til at bemærke og fortolke væsentlige hændelser i klasserummet. I vores sammenhæng handler det om udviklingen af et professionelt blik i forhold til elevers motivation i klasserummet Videoklubberne havde det fælles mål at hjælpe lærerne til at lære at identificere og forstå de idéer som eleverne kom med af matematisk karakter. Vigtigt med fælles fokus

19 Videoklubdeltagelse kan styrke lærernes professionelle blik
Bevægelse fra ”beskrivelse og evaluering” til ”tolkning og forståelse” af det observerede I praksis blev lærerne bedre til at bemærke og forholde sig til elevernes idéer og tænkning Udvikling af lærernes professionelle blik i forhold til elevernes tænkning og forståelse af matematik Tænkning og forståelse fra videoklub seancerne kom også til udtryk i lærernes undervisning Dybdegående diskussioner af udsagn og reaktioner ”selective attention and knowledge based reasoning” (Sherin & van Es, 2009)

20 Argumenter for brug af video og videoklubber
Refleksion ift. intentioner og praksis Fælles grundlag for diskussion og refleksion Indsigter kan lettere formidles til andre – konkret udgangspunkt En videooptagelse kan ses igen og igen – der sker mange ting i et klasserum Inddragelse af flere facetter og forståelser i analysen Lærerens perspektiv udvides – nye vinkler og forståelser af situationen ”Watching and reflecting on video is thought to be a valuable activity for teachers, one that has the potential to forster teacher learning (Sherin & van Es, 2009) I situationen er man som lærer fanget af alt det der sker i undervisningen. Undervisning er en kompleks aktivitet, hvor mange ting sker samtidig – læreren kan ikke registrere det hele og give et fuldstændigt billede – det kan videoen Fælles refleksionsgrundlag Diskussion af intentioner og planer i forhold til undervisningen som den viser sig på videoen

21 Klassiske indvendinger mod videooptagelser
En kunstig situation Eleverne ændrer sig Ubehageligt for læreren – især at se sig selv på video… Mange af de samme indvendinger mod supervision og anden observation af undervisningen Erfaringer med video i klasserummet – PISA+ og egne Situationen er kunstig, men ofte opfører eleverne sig bedre end ”til daglig”. Efter et stykke tid glemmer de dog kameraet

22 Observation af video mhp
Observation af video mhp. ”Tegn” på motivation (Andersen & Nielsen, 2009) Elevernes engagement i arbejdet med en opgave (egne idéer, relevante spørgsmål, gestikulering, søger hjælp, opgivelse etc.) Indhold og kvalitet af elevernes samtale (det faglige emne og praktisk organisering af arbejdet) Elevers samarbejde og samspil (tale i munden på hinanden, optag, lette løsninger etc.)

23 Observation af video mhp
Observation af video mhp. lærerens støtte af elevernes motivation (Andersen & Nielsen, 2011) Lærerens handlinger, spørgsmål og reaktioner Autentiske spørgsmål Optag Høj værdsættelse Stimulere elevernes spørgelyst Tilgang til faget Indholdsperspektiv (hverdags og/eller videnskabeligt) Kommunikativ tilgang (interaktiv/ikke-interaktiv, dialogisk/autoritativ)

24 Arbejdsopgave til næste gang Videooptagelse (A 4.0)
I skal lave en videooptagelse af en IBSE aktivitet – som er designet med fokus på motivation og autonomi Hjælp hinanden med at lave optagelserne 3 dage inden næste workshop skal I uploade: Lektionsplan med overvejelser ift. graden af autonomi Et clip (2-5 minutter), hvor der sker noget interessant/uventet i forhold til elevernes motivation og deres håndtering af autonomi/styring Refleksionsskrivning ift. den gennemførte lektion og video clip’et Forbered en præsentation af jeres video-clip og en ramme for den efterfølgende diskussion i relation til autonomi Aktivitetsark?

25 Evaluering af 3. workshop
Skriv lidt om dit udbytte og dine overvejelser i forbindelse med punkterne: Opsamling og diskussion af undersøgelserne i eget klasserum Planlægning og analyse af IBSE aktiviteter mhp. Motivation Video som udviklingsredskab