Samhørigheds- politik EU's samhørighedspolitik 2014 – 2020 Forslag fra Europa-Kommissionen.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
HUNDE SPEED km h 34,4 HUNDE SPEED km h 34,1 HUNDE SPEED km h 32,8 HUNDE SPEED km h 31,9 HUNDE SPEED km h 31,8 HUNDE SPEED km h 30,9.
Advertisements

Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
1 Strategiske mål 2011/2012 April Medarbejderresultater 2006 Real 2007 Real 2008 Real 2009 Real 2010 Real 2011 Mål 2011 Real 2012 Mål 2013 Mål.
1 29. november Det Intelligente Klasseværelse - Et fyrtårnsprojekt i Nordjylland Det Intelligente Klasseværelse.
16-64 årige på arbejdsmarkedet
Inkludering af luftfart i CO2-kvotesystemet
8. december 2010 på Egegård Skole
Title written in CAPITAL letters, broken into 2 lines, if it fits with the length of the words Optional: Cover this area with photo. Proportions are approx.
ØKONOMIEN I HJEMMEDIALYSE
Dansk lov om luftfartskvoter  I løbet af 12 måneder fra ikrafttrædelse af direktivet.  Direktiv om luftfartskvoter er et ændringsdirektiv til det gældende.
CO2-reduktioner gennem energibesparelser i erhvervslivet Christian Stege, Energistyrelsen IDA Energi den 26. januar 2010.
Gate 21 – Fælles DNA Gate 21 – Fælles DNA • 31. marts 2014 • Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi.
TILSKUD OG PULJER TILSKUDSBASEN.DK DK Projektrådgivning Åboulevarden 39, DK-8000 Århus C Tlf * Direkte:
Vejen til TYRKIET Energi sektoren.
Hans Peter Slente 19.jun. 09 Velkommen i Bevægelsen for Bæredygtig Byudvikling.
Vækstfondens medfinansiering af virksomheder
Analyse for Ældre Sagen: Trafikundersøgelse: Cykel, cykelhjelm mv Rapport Marts 2010.
Communication & Design ODEUM e-Plan Landinspektør Martin Høgh Urban Planning and Transport.
SARAH MARIA LYSDAL KRØTEL PHD STUDENT AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES INSTITUT FOR MARKETING OG ORGANISATION 27. AUGUST 2013 PHD PROCES.
Miljøvurdering – Slagelse Kommuneplan 2013 Identifikation af væsentlige miljøfaktorer Overskrifterne • Kommuneplan 2013 • Miljøvurdering.
AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF POLITICAL SCIENCE Europa - på vej ud af krisen? Derek Beach, PhD Associate Professor Department of Political Science University.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret EU-støtte til forskning og udvikling 7. Rammeprogram for forskning og udvikling Andre relevante EU-programmer Landscentrets.
mulige reformstrategier
Hvorfor økonomisk krise i Europa? og hvordan kommer vi videre? Jesper Jespersen, Roskilde Universitet, tirsdag, den 10. september 2013.
Udfordringer i Europa Økonomi Miljø Social Romaer: Diskrimination, fattigdom og arbejdsløshed.
Efteruddannelsesindsatsen 2007 Analyse Danmarks undersøgelse januar 2008 Oplæg på Kompetencerådets møde den v./ Merete.
1 Effektiv forrentning Kjeld Tyllesen PEØ, CBS Erhvervsøkonomi / Managerial Economics Kjeld Tyllesen, PEØ, CBS.
Naboskabet - en undersøgelse af 3 boligområder 473 beboere besvarede undersøgelsen 6-11 år: år: år: 4 Voksne: 454.
Arbejdsmarkedsuddannelser – også for personer med læse-, skrive- og regnevanskeligheder Oplæg fra AMU-Fyn Konference d. 22/5 -07.
TILSKUDSBASEN.DK TILSKUD OG PULJER DK Projektrådgivning
Østjysk rapport om udligning og tilskud Seminar om udligning den 26. April 2010 Job og Økonomidirektør Asbjørn Friis Jensen, Favrskov.
Relativ vigtighed for elektroniske ressourcer,24,22,20,18,16,14,12,10 Indeks FARM nem at bruge Info om anvendelse af elektroniske.
Michael Svane SummIT 18.maj 11 Summit IT som vækstmotor Hvor står transportbranchen ? v/branchedirektør Michael Svane, DI Transport.
Skolerigsdag 2011 Folkeskolen – liv og læring Data peger på behov for nye veje Anders Hingel Tidl. kontorchef, EU’s analysekontor for uddannelse.
04.nov. 10 Henrik Schramm Rasmussen 04.nov. 10 Europa en realistisk plan eller tomme ord?
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering Anæstesiologisk Afdeling Flere ledere
Hvad er EU egentlig? Mads Torp Skafte Jespersen
DI's syn på forslag til beslutning om national byrdefordeling for sektorer uden for ETS.
Udvikling i GODS Transporten Sammenfatningsrapport maj 2010.
Regeringens Investeringsplan med fokus på transportområdet TØF-konference Industriens Hus, Civilingeniør Thomas Krag Thomas Krag Mobilitetsrådgivning.
Oplæg fra EPOS på Augustseminar 2014 Nyborg 15. august
Mandag d. 8. december 2014 CEPOS VÆKSTKONFERENCE 2014 Flexicurity, kriser, vækst og globalisering Torben Tranæs ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED.
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik.
Investering i regioner: EU’s reformerede samhørighedspolitik
Globaliseringsredegørelsen 24.mar. 14 Figurer fra Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer i Sådan ligger landet
1 Budgetorientering 13. oktober 2010 v. Borgmester Flemming Eskildsen Kulturcenter Limfjord.
Tredje samhørighedsrapport Februar 2004
22 år med succes med biogas til kraftvarme Lemvig Kommune Danmark
EU’s 2020-strategi og samspillet med en regional (strukturfondsfinansieret) indsats København 27. februar 2012 Preben Gregersen og Susanne Kirkegaard.
Matematik B 1.
Kvalitetsfondsbyggeri i Region Hovedstaden
It i de gymnasiale uddannelser Udstyr og anvendelse, 2010.
DA Overblik Regionalpolitik EUROPA-KOMMISSIONEN December 2004 DA 1 Samhørighedspolitikken og dens finansielle instrumenter
Grunde til at jeg elsker dig
Hvad gør EU for klimaet? Jeppe Gents Europa-Kommissionen,
Velkommen Styrk erhvervsklimaet i Viborg 17. marts 2015
Regionalpolitik EUROPA-KOMMISSIONEN December 2004 DA Forordninger 1 Samhørighedspolitik ( ) Kommissionens nye forordningsforslag Den 14. juli 2004.
RECTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN AARHUS UNIVERSITET REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN UNIVERSITETERNE I FREMTIDEN.
Konsulentmøde Marts Dagsorden Børkop 12/ Kaffe rundstykker Velkomst – generelt Nyt sagsflow i tilskudssager.

Nytænkning, konkurrence og mest kvalitet for pengene Temamøde Regionsrådet, 14. marts 2007.
10.mar. 15 Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri.
DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET 28.marts 2012 Horizon 2020 EU’s rammeprogram for forskning og innovation Anja Skjoldborg.
Globaliseringsredegørelse 21.mar. 11 Globaliseringsredegørelsen 2011 Grafer fra temakapitlet Eksporten som drivkraft for vækst og velstand.
Energimærkets top-ti – og hvad vi ellers kan lære af 7500 energimærker… Tema-eftermiddage om energimærkning og energibesparelser Energiforum.
1 Regionernes bidrag til Europa 2020 benchmark af den danske vækstmodel Konference – Regionernes Hus – Mandag den 4. april 2011 Claus Kondrup Generaldirektoratet.
Solidaritet i praksis – EU’s samhørighedspolitik
Ny fælles landbrugspolitik i EU efter 2020
VIGTIGSTE RESULTATER SAMHØRIGHEDSPOLITIK FORDELE FOR BORGERNE VIGTIGSTE RESULTATER
Præsentationens transcript:

Samhørigheds- politik EU's samhørighedspolitik 2014 – 2020 Forslag fra Europa-Kommissionen

2 Præsentationens struktur 1.Hvad er virkningen af EU's samhørighedspolitik? 2.Hvorfor foreslår Kommissionen ændringer for ? 3.Hvad er de vigtigste ændringer? 4.Hvordan tildeles finansieringen? 5.Hvornår træder ændringerne i kraft? 6.Hvor kan jeg finde yderligere oplysninger?

Samhørigheds- politik 1. Hvad er virkningen af EU's samhørighedspolitik?

4 EU's samhørighedspolitik investerer i … Transport Vedvarende energi Forskning og innovation Uddannelse Samarbejde mellem regioner Energi- effektivitet Støtte til SMV'er

5 Resultaterne af EU's samhørighedspolitik (tal fra perioden ) 8400 km jernbane bygget eller forbedret 5100 km vej, bygget eller forbedret Adgang til rent drikkevand for yderligere 20 millioner mennesker Uddannelse for 10 millioner mennesker hvert år Over 1 million job oprettet BNP/indbygger steget med 5 % i nyere medlemsstater

6 Der er dog stadig forskelle mellem regioner Gennemsnit En fjernelse af disse forskelle er stadig et centralt mål BNP/indbygger* *indeks EU27=100 < > 125 © EuroGeographics Association for de administrative grænser De Kanariske Øer Guyana Réunion Guadeloupe/ Martinique Madeira Azorerne Malta

Samhørigheds- politik 2. Hvorfor foreslår Kommissionen ændringer for ?

8 Formål Gennemførelse af Europa 2020-strategiens mål om klog, grøn og inkluderende vækst Fokus på resultater Maksimering af virkningen af EU-finansiering

9 Foreslået EU-budget "Ambitiøse, men realistiske" forslag stillet af Kommissionen i juni 2011 for den flerårige finansielle ramme (FFR) Samhørighedspolitik 33 % (336 mia. euro) Facilitet for netforbindelser i Europa 4 % (40 mia. euro) Andre politikker (landbrug, forskning, ekstern osv.) 63 % (649 mia. euro)

Samhørigheds- politik 3. Hvad er de vigtigste ændringer?

11 Styrkelse af effektivitet og præstation Fokus på resultater Fælles og programspecifikke indikatorer, rapportering, overvågning og evaluering Præstationsrammer for alle programmer Tydelige og målelige milepæle og mål Resultatbaseret reserve 5 % af nationale tildelinger (efter medlemsstat, fond og regionskategori) Grundlæggende forudsætninger Sikring af, at betingelserne for effektive investeringer er på plads Makroøkonomisk krav Tilpasning til ny økonomisk forvaltning

12 Mere sammenhængende anvendelse af tilgængelige EU-midler Omfattende investeringsstrategi: tilpasset til Europa 2020-målene Overensstemmelse med nationale reformprogrammer Koordinering: samhørighedspolitik, udvikling af landdistrikterne, hav- og fiskerifonde Mål og indikatorer til måling af udvikling i forhold til Europa 2020-målene Effektivitet: indførelse af en præstationsramme Effektivitet: styrkelse af administrativ kapacitet, begrænsning af bureaukrati Operationelle programmer Partnerskabs- kontrakt Fælles strategisk ramme

13 En menu med tematiske mål Forskning og innovation Informations- og kommunikationsteknologi (ikt) Små og mellemstore virksomheders (SMV'er) konkurrenceevne Skift til lavemissionsøkonomi Tilpasning til klimaændringer samt risikoforebyggelse og -styring Miljøbeskyttelse og ressourceeffektivitet Bæredygtig transport og fjernelse af flaskehalse i de centrale netværksinfrastrukturer Beskæftigelse og støtte til arbejdskraftens mobilitet Social integration og bekæmpelse af fattigdom Uddannelse, kompetencer og livslang læring Institutionel kapacitetsopbygning og effektiv offentlig forvaltning

14 Mindre udviklede regioner Mere udviklede regioner og udfasningsområder Koncentration af ressourcer for at maksimere virkningen Fleksibilitet – forskellige regioner har forskellige behov Særlige ordninger for tidligere konvergensregioner Forskning og innovationEnergieffektivitet og vedvarende energiSMV'ers konkurrenceevne Koncentration af EFRU-investeringer

15 Den Europæiske Socialfond (ESF) ESF's andel i budgettet for samhørighedspolitikken Af den samlede strukturfondstøtte (EFRU og ESF) vil ESF repræsentere: 25 % i mindre udviklede regioner 40 % i udfasningsområder 52 % i mere udviklede regioner

16 Den Europæiske Socialfond (ESF) I fuld overensstemmelse med Europa 2020-strategien Fremme af beskæftigelse og støtte til arbejdskraftens mobilitet Investering i uddannelse, kompetencer og livslang læring Fremme af social integration og bekæmpelse af fattigdom Udvidelse af institutionel kapacitet og effektiv offentlig forvaltning Styrket social dimension 20 % af ESF's tildelinger til social integration Større vægt på bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed Integrering og specifik støtte til ligestilling og ikkediskrimination

17 Samhørighedsfond Støtter medlemsstater med BNI/indbygger < 90 % af EU27-gennemsnittet Investering i miljø Tilpasning til klimaændringer og risikoforebyggelse Vand- og affaldssektorer Biodiversitet via grønne infrastrukturer Bymiljø Lavemissionsøkonomi Investering i transport Transeuropæiske transportnet (TEN-T) Lavemissionstransportsystemer og bytransport

18 Forenkling Fælles regler – fonde dækket af den fælles strategiske ramme Samhørighedspolitik, udvikling af landdistrikterne og hav- og fiskeripolitik Mulighed for multifinansieringsprogrammer EFRU, ESF og Samhørighedsfonden Harmoniseret gennemførelsessystem Harmoniserede regler om støtteberettigelse og varighed Større anvendelse af forenklede omkostninger Sammenkædning af betalinger med resultater e-samhørighed: "one-stop-shop" til modtagere Proportionel tilgang til kontrol

19 Forstærkning af territorial samhørighed Fokus på bæredygtig byudvikling Mindst 5 % af EFRU-ressourcerne Oprettelse af en byudviklingsplatform Netværkssamarbejde mellem byer og udvekslinger om bypolitik Innovative aktioner for bæredygtig byudvikling Underlagt et loft på 0,2 % af den årlige finansiering Områder med specifikke naturlige eller demografiske egenskaber Ekstra tildeling til regioner i den yderste periferi og tyndt befolkede regioner

20 En investeringsorienteret politik Fremme af brugen af innovative finansieringsinstrumenter Udvidelse af anvendelsesområdet til alle investeringsområder Klarere retsgrundlag 10 % bonus til innovative finansieringsinstrumenter og fælleskabsstyret udvikling En række muligheder for fleksibilitet for programledere Maksimale samfinansieringssatser % i mindre udviklede og regioner i den yderste periferi 60 % i udfasningsområder 50 % i mere udviklede regioner

21 Forvaltning og kontrol Økonomistyring Nyt system for årsregnskab Årlig revisionserklæring Kommissionens årlige regnskabsafslutning Forvaltnings- og kontrolsystemer National godkendelse (større ansvar til medlemsstaterne) Forvaltningsmyndigheder kan fungere som certificeringsmyndigheder Kommissionen kan revidere godkendelse (tage højde for risici og resultatliste) Større proportionalitet Undtagelser for lavvolumenprogrammer Undtagelser for systemer, der har leveret sammenhængende gode resultater Begrænsninger af frekvensen af Kommissionens revisioner af individuelle operationer

22 Territorialt samarbejde Separat forordning Forøgelse af finansielle ressourcer (+30 %) Koncentration af programmer på op til 4 tematiske mål Forenklet programforvaltning (fusion af forvaltende og certificerende myndigheder) Lettere oprettelse af europæiske grupper for territorialt samarbejde (EGTS)

Samhørigheds- politik 4. Hvordan tildeles midlerne?

24 Et retfærdigt system for alle EU-regioner (simulering af berettigelse) 3 kategorier for regioner < 75 % af EU- gennemsnittet BNP/indbygger* *indeks EU27= %> 90 % Mindre udviklede regioner Udfasningsområder Mere udviklede regioner © EuroGeographics Association for the administrative boundaries De Kanariske Øer Guyana Réunion Guadeloupe/ Martinique Madeira Azorerne Malta

25 Hvordan tildeles finansieringen? Budgettildeling (i %) Omfattet befolkning (i millioner) Mindre udviklede regioner/medlemsstaterUdfasningsområderMere udviklede regioner Samhørighedsfond¹68.7 Mindre udviklede regioner162.6 Udfasningsområder38.9 Mere udviklede regioner53.1 Det europæiske territoriale samarbejde 11.7 Regioner i den yderste periferi og tyndt befolkede områder 0.9 I alt336.0 ¹ 10 mia. euro fra Samhørighedsfonden tildeles til faciliteten for netforbindelser i Europa

Samhørigheds- politik 5. Hvornår træder disse ændringer i kraft?

27 Tidslinje 2014Nov – 2013Marts 2012 Okt Juni 2011 Marts Rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed og offentlig høring Aftale om FFR og vedtagelse af en ny lovpakke Ikrafttrædelse og implementering af programmer Fælles strategisk ramme Forslag til samhørigheds- politik Kommissionens forslag til en flerårig finansiel ramme (FFR) Vedtagelse af Europa strategien

28 Hvor kan jeg finde yderligere oplysninger? på Twitter