Psykoedukation skizofreni

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Advertisements

Behandling Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Tema: Hvordan kan jeg forebygge
- gennem Marte Meo metoden
Psykoedukation til unge i OPUS
Middellevetid Tab i middellevetid i forhold til forskellige risici
Behandling Tema i psykoedukation til patienter med skizofreni
Ambulatorium for Spiseforstyrrelser PC Stolpegård
Session 12: Advarselssignaler på mani og hypomani Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Den lille forskel - der gør så stor forskel Kære familie og venner Selvom I alle kender til Daniels diagnose, så ved vi at det kan være svært helt at forstå.
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til patienter med skizofreni
Pårørendeundervisning 1 Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Bipolar affektiv sindslidelse
Session 13: Advarselssignaler på depression og blandingstilstand Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Hvordan passer jeg på mig selv ?
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Psykoedukation til patienter med skizofreni
Session 14: Struktur og risikosituationer Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Session 8: Medicinsk behandling - hvad skal jeg selv gøre Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv lidelse.
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Hverdagsliv med en kræftsygdom v. psykolog Ditte Tang Johansen
Mestring af symptomer Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Tegning; ”Frihedens allegori”, F. M
Sårbarhed hos børn og unge
Børn og unge som er pårørende til selvmordsadfærd eller som er efterladte efter selvmord. Hvordan hjælper vi dem? Ved Elene Fleischer, PhD
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Travlhed eller stress? Anspændthed Stress Travlhed Lyst Ulyst.
Psykoedukation til patienter med skizofreni
Ida Koch, 2005 BELASTNINGER I ARBEJDET MED SELVMORDSTRUEDE Hvad er svært for dig – og hvordan har du mærket belastningerne? Hvordan beskytte sig mest muligt.
Mit liv - nu med DAT MIT LIV - nu med DAT.
Patientundervisning 7. Session Bipolar lidelse
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende
Psykoedukation skizofreni
Patientundervisning 8. Session Bipolar lidelse Forebyggelsesplan ved depression.
Session 4 – Stress og tidlige advarselstegn, hygiejne Undervisere:
DEPRESSION – KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest – Herning d Arbejdet med mennesker.
Psykoser og skizofreni Tema i psykoedukation til patienter med skizofreni elle anden psykose.
Psykoedukation skizofreni Session 3 – Skizofreni, årsager og symtomer Undervisere:
Psykoedukation Indlagte patienter med dom til behandling eller anbringelse Session 2 – Skizofreni, symptomer, årsager og forløb Undervisere:
Patientundervisning 1. session Bipolar lidelse Generelt om Bipolar Affektiv sindslidelse.
Psykoedukation skizofreni Session 6 – Ikke medikamentelbehandling Undervisere:
Stress og stresshåndtering Livet som studerende Studenterrådgivningen Mehrak Salimi - Psykolog CSS Oktober 2013.
Psykoedukation skizofreni Session 2. – Sårbarhed, stress og psykisk sygdom Undervisere:
Psykoedukation skizofreni Session 4 – Hvad er skizofreni Del 2. Undervisere:
Mestring af symptomer Tema i psykoedukation til patienter med skizofreni eller anden psykose.
Unipolar depression - Patienter og pårørende 3. Session - Symptomer, stemningsregistrering og årsager.
Patientundervisning 3. Session Bipolar lidelse Symptomer ved depressive episode.
Patientundervisning 1. Session Unipolar depression Symptomer og stemningsregistrering.
Psykoedukation skizofreni Session 3 – Hvad er skizofreni Del 1. Undervisere:
Mulighederne for at bringe unge med psykiske funktions- nedsættelser tilbage i arbejde ? Vilhelm Borg seniorforsker NFA Indlæg
Psykoedukation skizofreni Session 1. – introduktion til psykoedukationsforløbet Undervisere:
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 1 Psykoedukation i Bipolar affektiv lidelse ~ Manio-depressiv sygdom :
Psykoedukation skizofreni Session 6 – Kommunikation og samvær med den skizofreniramte Undervisere:
Psykoedukation skizofreni Session 1 – introduktion Undervisere:
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Psykoedukation skizofreni
At motivere til forandring
Program Velkommen Siden sidst Fagligt oplæg om behandling:
Psykoedukation Indlagte patienter med dom til behandling eller anbringelse Session 1 - Introduktion og præsentation samt undervisning om skizofreni Undervisere:
ÅRSAGER TIL DEPRESSION:
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen
Psykoedukation for pårørende til patienter med skizofreni eller anden psykose - II Version oktober 2015.
Præsentationens transcript:

Psykoedukation skizofreni Session 8 – Tidlige advarselstegn, tilbagefaldsforebyggelse og evaluering Undervisere:

Dagens program Tidlige advarselstegn Tilbagefaldsforebyggelse Opsamling Evaluering Afslutning

Hvorfor undgå tilbagefald Tilbagefald er pinefulde Tilbagefald afbryder de aktiviteter, man er i gang med i sit liv Tilbagefald tager tid og forstyrrer ens fremtidsplaner Tilbagefald er forstyrrende for de relationer, man har til andre mennesker Tilbagefald gør, at man kan miste kontakten med familie, venner og bekendte og derved risikere at blive ensom Ved tilbagefald er man ofte nødt til at få mere medicin Det kan blive nødvendigt at blive indlagt på sygehus For hvert nyt tilbagefald er der en større risiko for, at man besværes af endnu flere symptomer, som ikke forsvinder, selv om man passer sin behandling

Tidlige advarselstegn Symptomer, som viser sig ved en forværring af tilstanden, og som kan være et forvarsel til psykotiske tilbagefaldsepisoder Kommer oftest èn til flere uger inden et tilbagefald Er forskellige fra person til person Opmærksomhed på egne advarselstegn kan forhindre eller mildne et tilbagefald Symptomer som kan minde om advarselstegn Vedvarende symptomer Bivirkninger Humørsvingninger Alkohol og/eller stoffer Medicin kan ikke altid helt fjerne vrangforestillinger og hallucinationer. Måske kan man ikke tage afstand fra tankerne og stemmerne, men man handler ikke efter dem.

Eksempler på tidlige advarselstegn Søvnløshed Irritabilitet Større tilbøjelighed til isolation Ser mindre til venner Føler sig deprimeret Mere anspændt og nervøs Føler sig rastløs Koncentrationsbesvær Manglende livsglæde Manglende appetit Hukommelsesbesvær Føler sig forfulgt Føler andre taler om èn Føler sig latterliggjort Manglende interesse for ting Føler sig dårligt tilpas uden grund Føler sig opstemt Hører stemmer, ser ting Føler sig mindre værd Tankemylder

Eksempler på belastning og sårbarhed Stress er en reaktion på belastninger, der overskrider, hvad vi kan magte. Belastning pollen, æg, jordbær, heste tunge løft, forkert arbejdsstilling tab, sorg, indholdsløst liv forskellige slags trusler insekter, højder, at være lukket inde situationer, hvor man er bange for at tabe ansigt og blive vurderet af andre mange indtryk (der sker for meget, situationen bliver kaotisk) konflikter, krav og isolation stress kan udløse en psykotisk situation Stresssymptomer Allergi i f.eks. Udslæt Dårlig ryg Depression Angst Forbier Social fobi m.m. psykose

Familier er ikke årsagen til skizofreni, men de kan virke stressende gennem: Kritik Fjendtlighed Dominering Mangel på tolerance Overbeskyttelse og bekymring Modsat kan familier med mange ressourcer nedsætte stress

Stress kan håndteres på forskellige måder ”Ydre” problemløsning: dvs. forsøg at forandre den belastende situation til noget bedre eller undgå den belastende situation. ”Indre” problemløsning: forsøgte at forstå situationen på en ny måde, prøve at tænke anderledes om situationen.

Tilbagefaldsrisikoen mindskes ved: At ha’ et godt netværk At undgå isolation Intet misbrug (nedsætte misbrug er bedre end ingenting) Regelmæssig og tilstrækkelig søvn/god søvnrytme At være aktiv ved sport eller gå/cykelture At spise sundt ved f.eks. at begrænse fastfood og sukker At sætte mest fokus på det der lykkes At ha’ et godt samarbejde med behandlere og støttekontaktpersoner At ha’ kendskab til de stressfaktorer, der belaster At lære at håndtere symptomer, stress og problemer på en mere hensigtsmæssig måde. At udarbejde og bruge kriseplan At passe den medicinske behandling - medicin mindsker tilbagefaldsrisikoen til det halve.

Tidlige tegn ~ advarselstegn på tilbagefald Advarselstegn plejer at komme en til flere uger inden en alvorlig forværring. De er forskellige fra person til person, men nogle advarselstegn er meget almindelige: Anspændthed og nervøs Depression Søvnproblemer Rastløshed Koncentrationsbesvær Irritabilitet Undgår kontakt Svingende hygiejne i forhold til tidligere Individuelle advarselstegn, f.eks. Få specielle tanker Ved at kende advarselstegnene øges chancerne for at forhindre eller mildne et tilbagefald

Hvad kan man som pårørende gøre, hvis man oplever tidlige advarselstegn: Opfordre til evt. støtte vedkommende i at: Sove Snakke med venner Gøre noget vedkommende har det godt med Stå på et ben i 5 min. (koncentrere sig om noget andet) Spørge til om der skete noget specielt, inden han/hun begyndte at få det dårligt Gå en tur, få noget frisk luft Motion Medicin Besøge en ven eller familie Snakke med behandler Søge hjælp hos familie …………………………..

MINE TIDLIGE ADVARSELSTEGN Navn:_________________________________________________________ Der er risiko for tilbagefald, hvis jeg har nogle af følgende advarselstegn:_______________________________________________________________________________ Når der dukker advarselstegn op, skal jeg:____________________________ ______________________________________________________________ Min kontaktperson hedder: ________________________________________ Tlf.: __________________________________________________________ Andet personale, jeg kan kontakte: __________________________________ Tlf.: __________________________________________________________ Et familiemedlem/ven, der kan hjælpe: _______________________________ Tlf.:___________________________________________________________ Hvis jeg oplever andre advarselstegn, vil jeg have andre mennesker til: _____

Evaluering og afslutning Tak for denne gang