Fysiologiske pletter i korn Lise Nistrup Jørgensen Louise Vedel Olsen Bernd Wollenweber Danmarks JordbrugsForskning Flakkebjerg Arbejdet som jeg skal præsentere er lavet i et samarbejde mellem Louise Vedel som har været ansvarlig for analyser som er foretaget på blade med fysiologiske pletter. OG Bernd Wollenweber som kommer fra afd. For Plantebiologi og plantefysiolog. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

spørgsmål til besvarelse Baggrund – spørgsmål til besvarelse Hvad er årsagerne til fysiologiske pletter? Kan fungicider reducere angrebene af fysiologiske pletter? Påvirker fysiologiske pletter udbyttet? Påvirkes fotosyntese aktiviteten i blade af fysiologiske pletter? I mit indlæg vil jeg kort komme ind på følgende elementer. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Fysiologiske pletter i vinterbyg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Stressfaktorers indflydelse på dannelsen af fysiologiske pletter Miljøfaktorer: solindstråling, høje temp., tørke, Ozon, pollen, sekundære svampe, etc. Interne stressfaktorer Oxidativt stress Oxygen Danner ilt radikaler Fysiologiske pletter Man har i dag en delvis forståelse af, hvad det er der sker i planterne når der dannes fysiologiske pletter. Såvel interne forhold i planten som ydre forhold kan påvirke. Blandt de endogene eller interne forhold i planten som påvirkes kan nævnes at planterne har forskellig evne til at udnytte næringsstoffer bl.a. Mangan. Der er således nogle genetiske forhold der påvirker tolerancegraden over for stress. Dette er medvirkende til at vi ser betydelige forskelle imellem sorters følsomhed over for fysiologiske pletter. Blandt eksterne faktorer som påvirker dannelsen af fysiologiske pletter kan nævnes tørke, kraftig solindståling især efter perioder hvor det i længere perioder har været overskyet, høje temperaturer og øgede Ozonmængder nævnes også som en væsentlig stressfaktor. Forhold såsom nedfald af pollen kan også give stress symptomer og fungere som næringsmedie for sekundæresvampe. Når planten stress dannes der for mange frie iltradikaler som er giftige for plantecellerne, hvilket gør at cellerne ødelægges og ethylen syntesen accelereres. Dette er uheldigt da det giver celledød og for tidlig bladdød. Som resultat dannes der fysiologiske pletter af forskellig karakter. Celledød, Tidlig bladdød Forstyrrer membraner, Øger ethylenproduktion

Fysiologiske pletter i Vanessa 2003 Historien som jeg vil fortælle fra fungicidforsøg hvor vi inddrog fysiologiske pletter I vores bedømmelser havde meget karakter af at vi I de forskellige kornafgrøder fik nogle forskellige AHA-oplevelser. AHA oplevelser er I min terminologi når vi ser noget nyt og lærerigt. OG noget som vi måske ikke just havde forventet. Vi så imidlertid I både 2003 og I særdelsehed I 2004 at der fra forskellig fungicider var en markant reduktion af de fysiologiske pletter efter brugen af forskellige fungicider. Uafhængig af hinanden er markteknikkerne kommet hjem og har berettet om at visse midler har vist sig at have en betydelig reducerende effekt. Det er erfaringerne fra disse AHA oplevelser som jeg I det efterfølgende vil dele med jer. Ubehandlet 2 x (0,13 Amistar + 0,13 Unix) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Fysiologiske pletter i Vanessa 2004 – 1 forsøg Effekt af 3 midler og 3 tidspunkter %fysiologiske pletter (vs 73) Halv dosering af 3 forskellige midler eller middelkombinatioer blev afprøvet I et forsøg I 2004. Resultaterne viste signifikant effekt af alle 3 midler men resultaterne viste også klart at løsningen med BAS 549 og Amistar + Unix var de bedste af de 3 testede milder, når det handlede om at reducerer angrebene af fysiologiske pletter. BAS 549 er endnu ikke godkendt, men er et nyt fungicid under udvikling som indeholder en del Opus og en del boscalid. Boscalid er ny kemi. Der var også signifikant bedst effekt når der blive sprøjtet lige omkring skridning, hvilket er sammenfaldende med hvad andre har fundet. Der var signifikante vekselvirkninger som viste at Amistar+ Unix var dårligst ved det første sprøjtetidspunkt mens BAS 549 var dårligst på det sene tidspunkt. Årsagerne til disse forskelle kan vi ikke forklare med vores nuværende viden. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Fysiologiske pletter – effekter af boscalid i vinterbyg efter 2 sprøjtninger (vs 31 & 51) 2 midler og 3 doseringer Som det fremgår af figuren her har der været en rigtig god effekt på fysiologiske pletter efter brug af boscalid Opus løsningen BAS 549. Da Opus team som indholder Opus + fenpropimorrph ikke gav nogen væsentlig reduktion virker det oplagt at konkludere at reduktionen skyldes indholdet af boscalid, som er et ny fungicid under udvikling fra BASF. 1 forsøg 2004 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Fysiologiske pletter – effekter af boscalid i vinterbyg efter 2 sprøjtninger I forsøget var der en klar forbedring I merudbyttet efter BAS 549 sammenlignet med Opus team, igen I et forsøg hvor fysiologiske pletter dominerede. 1 forsøg 2004 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Fysiologiske pletter – effekter af forskellige midler i vinterbyg – Vanessa 2004 % angreb af fysiologiske pletter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Fysiologiske pletter – effekter og merudbytter af forskellige midler i vinterbyg – Vanessa 2004 – 1 forsøg Også I dette forsøg var fysiologiske pletter den værste skadegører, der forekom kun mindre angreb af sygdomme. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Fysiologiske pletter – effekter af forskellige midler i vårbyg – prestige 2004 % angreb af fysiologiske pletter Også I vårbyg optrådte der I en række forsøg fysiologiske pletter. I vårbyg så vi tilsvarende som I vinterbyg at midler der indeholdt enten boscalid eller cyprodinil havde en god reducerende effekt på de fysiologiske pletter. I vår byg afspejlede de gode effetker sig dog ikke I merudbytte tallene. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Vårbyg er når man går på jagt efter sygdomsbedømmelser ofte en rigtig svær afgrøde at bedømme fordi der optræder et sammensurium af forskellige symptomer, som gør livet vanskeligt. Billederne her viser et udpluk af symptomer som man kan møde, hvoraf nogen er relateret til MO resistens, mens andre er af ren fysiologisk karakter. Dette er med til at give forståelse for at også den enkelte landmand kan have svært ved at skældne hvad der er hvad. Henvis til grønviden.

Fysiologiske pletter i hvede set i både 2003 og 2004 Fysiologiske pletter er også et fænomen som vi nu har set I hvede et par år. Jeg taler ikke her om de sortspecifikke pletter som vi kender fra f.eks hussar og grommit og tit benævner efter sorten. Den type symptomer vi har set og som jeg vil behandle er igen symptomer, der typisk sidder på den solvendte del af bladet og I 2004 især gav broncefarvede symptomer på bladspidser. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Fysiologiske pletter i hvede Reduktion efter brug af boscalid (BAS 549) i 3 doseringer Igen viste BAS 549 med aktivstoffet boscalid sig meget effektiv. Og forsøget viste at der var en vis forskel med hensyn til hvilken dosering man havde brugt. 2 forsøg, sprøjtning vs 31 & 45 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Fysiologiske pletter – merudbytte i forsøg med fysiologiske pletter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Fysiologiske pletter – effekter af forskellige midler i hvede ved en aksbehandling % angreb af fysiologiske pletter LSD = 4,6 I et hvede forsøg testede vi effekten af forskellig midler overfor septoria. I dette forsøg forekom samtidig fysiologiske pletter og også her kunne vi genfinde at Unix og Boscalid gav en reducerende effekt. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Billedanalyse af fysiologiske pletter i hvede (Ritmo) Såvel i hvede som i byg indsamlede vi blade med forskellig grad af fysiologiske pletter for og måle hvordan pletterne påvirkede fotosyntes akiviteten- Kvantificering vha lys-respons kurver. Resultaterne her viser målinger fra 6 blade. Bladet med lav responskurve (den blå) var det helt sunde blad. Og som det fremgår var der faktisk en højere fotosynteseaktivitet i blade som har nogen grad af fysiologiske pletter– dette tyder på at planterne har nogle kompenseringsmekanismer, men som det fremgår har der selvfølgelig ikke været nogen fototsyntese aktivitet ved målinger på blad som har et stort nekrotisk areal. Beskriv hvad lysresponskurven er udtryk for. Hvad er PAR og ETR? Lysresponskurven viser elektrontransport raten (elektrontransporten mellem fotosyntesesystem I og fotosyntesesystem II) i forhold til lysintensitet. PAR = photosyntetic active radiation ETR = Electon transfer rate. 1 2 3 4 5 6

Billedanalyse af fysiologiske pletter i hvede (Ritmo) Såvel i hvede som i byg indsamlede vi blade med forskellig grad af fysiologiske pletter for og måle hvordan pletterne påvirkede fotosyntes akiviteten- Kvantificering vha lys-respons kurver. Resultaterne her viser målinger fra 6 blade. Bladet med lav responskurve (den blå) var det helt sunde blad. Og som det fremgår var der faktisk en højere fotosynteseaktivitet i blade som har nogen grad af fysiologiske pletter– dette tyder på at planterne har nogle kompenseringsmekanismer indtil total nekrotisk (bl 6). Hvilken behandling er der tale om? Næsten sikker på at det er ubehandlet. Beskriv hvad lysresponskurven er udtryk for. Hvad er PAR og ETR? Lysresponskurven viser elektrontransport raten (elektrontransporten mellem fotosyntesesystem I og fotosyntesesystem II) i forhold til lysintensitet. PAR = photosyntetic active radiation ETR = Electon transfer rate. 1 2 3 4 5 6

Billedanalyse af fysiologiske pletter i hvede (Ritmo) Fotosyntese 1 2 3 4 5 6 Såvel i hvede som i byg indsamlede vi blade med forskellig grad af fysiologiske pletter for og måle hvordan pletterne påvirkede fotosyntes akiviteten- Kvantificering vha lys-respons kurver. Resultaterne her viser målinger fra 6 blade. Bladet med lav responskurve (den blå) var det helt sunde blad. Og som det fremgår var der faktisk en højere fotosynteseaktivitet i blade som har nogen grad af fysiologiske pletter– dette tyder på at planterne har nogle kompenseringsmekanismer indtil total nekrotisk (bl 6). Hvilken behandling er der tale om? Næsten sikker på at det er ubehandlet. Beskriv hvad lysresponskurven er udtryk for. Hvad er PAR og ETR? Lysresponskurven viser elektrontransport raten (elektrontransporten mellem fotosyntesesystem I og fotosyntesesystem II) i forhold til lysintensitet. PAR = photosyntetic active radiation ETR = Electon transfer rate. Med hjælp af et klorofyll imaging system måles forskelle i planternes evne til at udnytte lys i fotosynteseprocessen. Violett er her de højeste aktivitet, rød den laveste. Resultaterne viser høj fotosyntese i Blade, selv om de er påvirket – dette tyder på at planterne har nogle kompenseringsmekanismer indtil total nekrotisk (bl 6). Lysresponskurven viser fotosynteseaktivitet ved stigende lysintensitet målet som transport rate af elektroner fra fotosyntesesystem II til fotosyntesesystem I. PAR = photosyntetic active radiation, ETR = Electon transfer rate. Dette er blevet målet i områder af billeder ovenfor. 1 2 3 4 5 6 Lysresponskurver

Stressfaktorers indflydelse på dannelsen af fysiologiske pletter Miljøfaktorer: solindstråling, høje temp., tørke, Ozon, pollen, sekundære svampe, etc. Interne stressfaktorer Effekt på sekundære svampe Oxidativt stress Oxygen Antioxidanter Danner ilt radikaler Fysiologiske pletter Det her er den tegning jeg viste indlendingsvis. De muligheder som ligger i at visse midler kan være med til at reducere graden af fysiologiske pletter skal søges inden for 2 hovedområder. Nogle har vist sig at virke som antioxidanter og eller som reducerende på ethylen produktionen. Det er kendt at flere kan virke reducerende på ethylen produktionen Celledød, Tidlig bladdød Forstyrrer membraner, Øger ethylenproduktion Ethylen Reduktion

Fysiologiske pletter - konklusion Mange fysiologiske pletter i korn i 2004. Både set i hvede, vårbyg og vinterbyg. Ingen solstress, men tørkestress i maj. Boscalid og Unix gav begge gode reducerende effekter på fysiologiske pletter i hvede og byg. Fysiologiske pletters effekt på udbyttet er usikker. Fotosynteseaktiviteten øges i blade med fysiologiske pletter. Kompensationsmekanisme. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Fysiologiske pletter - perspektivering For få år siden vidste vi ingenting om fysiologiske pletter! I dag ved vi lidt om fysiologiske pletter! Stadig usikkert hvad der giver ”angrebene” i de enkelte år Betydning for udbyttet uklar og dermed også vigtigheden. Vi har midler, der kan medvirke til at dæmpe angrebene. Men vi kan ikke forudsige, hvornår vi skal bruge dem! Betydeligt behov for yderligere analyser og forsøg før vi får opklaret alle årsager og sammenhænge. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning