Download præsentationen
Præsentation er lastning. Vent venligst
Offentliggjort afFilippa Astrup Redigeret for ca. et år siden
1
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Ramularia - Hvad betyder den? Pesticidhandlingsplaner – Hvad kan vi lære af andre landes planer ? Lise Nistrup Jørgensen & Karen Eberhardt Henriksen Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr Flakkebjerg
2
Ramularia bladplet Symptomer på blade og aks
3
Smitteveje Vårbyg Vindspredte sporer Vinterbyg Frøbårne sporer eller mycelium Vindspredte sporer fra kornværter Bladfugtighed på øvre blade øger risikoen for angreb. PCR-metoder kan vise angreb 2-4 uger før symptomer Fysiologisk trigger eller stress sætter rubellin- produktion i gang og giver oxidativ stress og Ramularia- symptomer. Agerer som endophyt.
4
Rubellin Ramularia collo-cygniRubellin Rubellin* O 2 2- H 2 O 2. OH - (Plantecellegift) Vævsnedbrud Ramularia bladplet Lysenergi
5
% Ramularia i vårbyg Alliot eller Braemer -2003-2007 % angreb
6
Ramularia/ Fysiologiske Pletter
8
Pollen og fysiologiske pletter
9
Radiation 2 typer skygge: 40% reduktion i lys- intensitet uden justering af spektrum UV-beskyttelse uden modifikation af lys- intensitet Reduktion af lysintensiteten: UV-beskyttelse: Kilde: Arvallis, Frankrig
10
Effekt af solindstråling % symptomer Kilde: Arvallis, Frankrig
11
Angreb af Ramularia og fysiologiske pletter i Braemar 0,75 l Bell vs 39-45 Ubehandlet
12
% bekæmpelse af Ramularia 4 vinterbygforsøg - 2005 Halv dosering - udsprøjtet på vs 39-51 % bekæmpelse
13
1/3 dosis i vårbyg (07343) % angreb af Ramularia - 2 forsøg
14
1/3 dosering af forskellige fungicider i vårbyg, behandlet på vs 32-37 Brutto- og nettoudbytte hkg/ha - 3 forsøg
15
% Ramularia i Alliot 2004 – efter sprøjtning på vs 45-51 % angreb
16
% Ramularia i vårbyg - Hvilken timing er bedst med Bell? 1 forsøg i Braemer – 2007 % angreb
17
Timing af bekæmpelse af Ramularia i vårbyg –2 forsøg Behandling i vårbyg %Ramularia vs 71-75 Ramularia vs 75-77 Udbytte og mer- udbytte Hkg/ha Ubehandlet 0,5 Bell gs 32 0,5 Bell gs 39 0,5 Bell gs 55 0,5 Bell gs 65 2 x 0,75 Bell Gs 32+55 9,8 1,9 0,3 1,7 0,2 30,7 11,8 2,9 2,2 11,8 1,1 51,0 4,1 6,1 5,1 5,5 8,4 Antal forsøg LSD95 2 2,2
18
Dårlig sammenhæng mellem bekæmpelse og merudbytte %fysiolo- giske pletter %Ram ularia Udbytte og mer- udbytte Hkg/ha Ubehandlet 0,75 Acanto prima 0,25 Acanto + 0,2 Proline 0,25 Amistar + 0,25 Zenit 0,75 Bell 0,375 Acanto prima/ 0,375 Bell 38,8 24,9 20,2 21,7 9,1 9,5 23,4 14,6 13,1 14,5 6,3 5,5 45,1 7,1 10,8 10,0 10,6 11,2 LSD 95 2,3 Gns af 6 sorter i 2 forsøg i 2007
19
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Udbytte hkg/ha Franske forsøg med Ramularia - 2 forsøg % Ramularia ubehandlet Kilde: Arvallis
20
Vårbygsorters modtagelighed over for Ramularia Ikke MLO sorter
21
Konklusion om Ramularia Meget almindelig i de senere år Vanskelig at adskille fra fysiologiske pletter / pollensvidninger Vanskelig at forudsige - endophyt Effektive fungicider findes Bell, Proline, Opera Timing mellem vs 39-55 bedst Relativ svag sammenhæng mellem bekæmpelse og merudbytte
22
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Pesticidhandlingsplaner i andre lande
23
Baggrund Danmark har haft planer siden 1986 Hvad skal der ske i 2008? Hvad siger EU? Hvad kan vi lære af udlandet?
24
EU’s rammedirektiv om Den Tematiske Strategi Stadig til diskussion Indeholdende elementer er: Etablering af nationale planer for risikoreduktion Obligatorisk check af sprøjter og standardisering af sprøjter IPM-standarder defineres Bedre statistiske opgørelser af forbruget Mange lande har lavet konkrete handlingsplaner
25
Hollands handlingsplaner - Fokus på miljøpåvirkningen Hvert aktivstof har en værdi = “pollution points” for miljøeffekter på: Udvaskning til grundvand Vandorganismer Jordorganismer “Pollution points” er beregnet på basis af registreringsdata Som eks: Miljømålsætningen for fungicider til bekæmpelse af skimmel i kartofler er 75% reduktion inden 2012 Systemet fungerer, så landmanden kan vælge de mindst skadelige midler
29
Udvikling i miljørisikoen 1996-2003 i kartofler Overfladevand Jord Mobilitet
30
AT reducere risikoen forbundet med brug af pesticider AT reducere intensiteten af pesticider til det nødvendige At reducere andelen af produkter, som har MRL- overskridelser, til mindre end 1% Målsætninger i den tyske handlingsplan fra 2004
31
Fordeling og mening med referencegårde i Tyskland Levere årlige data på forbrug af pesticider målt i BI Levere baggrundsinformation om, hvorfor der var behov for pesticiderne Foreslå mulige reduktions- potentialer for fremtiden
32
Behandlingshyppigheden (BI) for fungicider i hvede i forskellige tyske regioner/2000 (NEPTUN) Region TI Ostholsteiner-Mecklenburger Küstenland2.00 Oberbayerisches Hügelland1.98 Detmolder-Waldecker Hügelland1.88 Münsterland1.78 Ostbrandenburger Platten0.79 Westbrandenburgische Ebenen0.59 Südbrandenburgische Niederungen0.46 Tyskland1.39
33
Vurdering af den tyske risiko- indikatormodel SYNOPS Baseret på salgsdata og estimering af sprøjtede arealer SYNOPS-modellen beregner eksponering for hver indikator : Regnorme og bier indgår i det terrestiske miljø, Daphnia, fisk og alger indgår i det akvatiske miljø SYNOPS beregner risikoindeks ved at relatere til en baseline (værdier fra 1987)
34
SYNOPS: Resultater
35
Beregning af risikoindeks i Sverige
36
Elementer i handlingsplaner Aktivitet DKDNLFUKIBSA Reduktions- mål xx (X) x Miljømål xxxx Sundheds- mål xx Pesticidafgift xx IPM-støtte- ordninger xxxxxxxxx Sprøjte- journal x(X)xxX x Uddannelse af sprøjteførere xxxxxxxxx
37
Forbrugsreduktion eller risikoreduktion! De fleste går efter risikoreduktion, ikke forbrugsreduktion Fokus på direkte målbare parametre reduktion af rester i afgrøder mindre pesticid i f.eks. overfladevand Frivillige ordninger dominerer EU-støtten bruges som IPM-lokkemad i visse lande
38
Opsumering Mange aktiviteter er sat i gang i flere lande DK har været brugt som rollemodel BI god til måling af forbrug BI ikke som indikator af miljø Tid til at vi kan lære noget af de andre Elementer der kunne overvejes Brug af mere nuancerede miljøindikatorer i stedet for BI Fokus på minimering af restkoncentrationer Promovering af IPM-ordninger
39
Svampebekæmpelse i hvede i andre lande Sygdomsangreb i EU Store fællesnævnere på sygdomssiden Store forskelle på sygdomstryk Få fælles sorter Midler og strategier Alle bruger reducerede doseringer De midler, vi bruger, er ikke så forskellige Samlede BI og omkostning til kemi varierer DK 0,6-0,75250-350 kr Frankrig0,9-1,4300-500 kr UK1,7-2,4500-600 kr Tyskland1,1-1,8600-750 kr Indsatsen vil stige pga. stigende kornpriser
Lignende præsentationer
© 2024 SlidePlayer.dk Inc.
All rights reserved.