Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Ramularia - Hvad betyder den? Pesticidhandlingsplaner – Hvad kan vi lære af andre.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Ramularia - Hvad betyder den? Pesticidhandlingsplaner – Hvad kan vi lære af andre."— Præsentationens transcript:

1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Ramularia - Hvad betyder den? Pesticidhandlingsplaner – Hvad kan vi lære af andre landes planer ? Lise Nistrup Jørgensen & Karen Eberhardt Henriksen Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr Flakkebjerg

2 Ramularia bladplet Symptomer på blade og aks

3 Smitteveje Vårbyg Vindspredte sporer Vinterbyg Frøbårne sporer eller mycelium Vindspredte sporer fra kornværter Bladfugtighed på øvre blade øger risikoen for angreb. PCR-metoder kan vise angreb 2-4 uger før symptomer Fysiologisk trigger eller stress sætter rubellin- produktion i gang og giver oxidativ stress og Ramularia- symptomer. Agerer som endophyt.

4 Rubellin Ramularia collo-cygniRubellin Rubellin* O 2 2- H 2 O 2. OH - (Plantecellegift) Vævsnedbrud Ramularia bladplet Lysenergi

5 % Ramularia i vårbyg Alliot eller Braemer -2003-2007 % angreb

6 Ramularia/ Fysiologiske Pletter

7

8 Pollen og fysiologiske pletter

9 Radiation  2 typer skygge:  40% reduktion i lys- intensitet uden justering af spektrum  UV-beskyttelse uden modifikation af lys- intensitet Reduktion af lysintensiteten: UV-beskyttelse: Kilde: Arvallis, Frankrig

10 Effekt af solindstråling % symptomer Kilde: Arvallis, Frankrig

11 Angreb af Ramularia og fysiologiske pletter i Braemar 0,75 l Bell vs 39-45 Ubehandlet

12 % bekæmpelse af Ramularia 4 vinterbygforsøg - 2005 Halv dosering - udsprøjtet på vs 39-51 % bekæmpelse

13 1/3 dosis i vårbyg (07343) % angreb af Ramularia - 2 forsøg

14 1/3 dosering af forskellige fungicider i vårbyg, behandlet på vs 32-37 Brutto- og nettoudbytte hkg/ha - 3 forsøg

15 % Ramularia i Alliot 2004 – efter sprøjtning på vs 45-51 % angreb

16 % Ramularia i vårbyg - Hvilken timing er bedst med Bell? 1 forsøg i Braemer – 2007 % angreb

17 Timing af bekæmpelse af Ramularia i vårbyg –2 forsøg Behandling i vårbyg %Ramularia vs 71-75 Ramularia vs 75-77 Udbytte og mer- udbytte Hkg/ha Ubehandlet 0,5 Bell gs 32 0,5 Bell gs 39 0,5 Bell gs 55 0,5 Bell gs 65 2 x 0,75 Bell Gs 32+55 9,8 1,9 0,3 1,7 0,2 30,7 11,8 2,9 2,2 11,8 1,1 51,0 4,1 6,1 5,1 5,5 8,4 Antal forsøg LSD95 2 2,2

18 Dårlig sammenhæng mellem bekæmpelse og merudbytte %fysiolo- giske pletter %Ram ularia Udbytte og mer- udbytte Hkg/ha Ubehandlet 0,75 Acanto prima 0,25 Acanto + 0,2 Proline 0,25 Amistar + 0,25 Zenit 0,75 Bell 0,375 Acanto prima/ 0,375 Bell 38,8 24,9 20,2 21,7 9,1 9,5 23,4 14,6 13,1 14,5 6,3 5,5 45,1 7,1 10,8 10,0 10,6 11,2 LSD 95 2,3 Gns af 6 sorter i 2 forsøg i 2007

19 A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Udbytte hkg/ha Franske forsøg med Ramularia - 2 forsøg % Ramularia ubehandlet Kilde: Arvallis

20 Vårbygsorters modtagelighed over for Ramularia Ikke MLO sorter

21 Konklusion om Ramularia  Meget almindelig i de senere år  Vanskelig at adskille fra fysiologiske pletter / pollensvidninger  Vanskelig at forudsige - endophyt  Effektive fungicider findes  Bell, Proline, Opera  Timing mellem vs 39-55 bedst  Relativ svag sammenhæng mellem bekæmpelse og merudbytte

22 A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Pesticidhandlingsplaner i andre lande

23 Baggrund  Danmark har haft planer siden 1986  Hvad skal der ske i 2008?  Hvad siger EU?  Hvad kan vi lære af udlandet?

24 EU’s rammedirektiv om Den Tematiske Strategi  Stadig til diskussion  Indeholdende elementer er:  Etablering af nationale planer for risikoreduktion  Obligatorisk check af sprøjter og standardisering af sprøjter  IPM-standarder defineres  Bedre statistiske opgørelser af forbruget  Mange lande har lavet konkrete handlingsplaner

25 Hollands handlingsplaner - Fokus på miljøpåvirkningen  Hvert aktivstof har en værdi = “pollution points” for miljøeffekter på:  Udvaskning til grundvand  Vandorganismer  Jordorganismer  “Pollution points” er beregnet på basis af registreringsdata  Som eks: Miljømålsætningen for fungicider til bekæmpelse af skimmel i kartofler er 75% reduktion inden 2012  Systemet fungerer, så landmanden kan vælge de mindst skadelige midler

26

27

28

29 Udvikling i miljørisikoen 1996-2003 i kartofler Overfladevand Jord Mobilitet

30 AT reducere risikoen forbundet med brug af pesticider AT reducere intensiteten af pesticider til det nødvendige At reducere andelen af produkter, som har MRL- overskridelser, til mindre end 1% Målsætninger i den tyske handlingsplan fra 2004

31 Fordeling og mening med referencegårde i Tyskland Levere årlige data på forbrug af pesticider målt i BI Levere baggrundsinformation om, hvorfor der var behov for pesticiderne Foreslå mulige reduktions- potentialer for fremtiden

32 Behandlingshyppigheden (BI) for fungicider i hvede i forskellige tyske regioner/2000 (NEPTUN) Region TI  Ostholsteiner-Mecklenburger Küstenland2.00  Oberbayerisches Hügelland1.98  Detmolder-Waldecker Hügelland1.88  Münsterland1.78  Ostbrandenburger Platten0.79  Westbrandenburgische Ebenen0.59  Südbrandenburgische Niederungen0.46  Tyskland1.39

33 Vurdering af den tyske risiko- indikatormodel SYNOPS Baseret på salgsdata og estimering af sprøjtede arealer SYNOPS-modellen beregner eksponering for hver indikator : Regnorme og bier indgår i det terrestiske miljø, Daphnia, fisk og alger indgår i det akvatiske miljø SYNOPS beregner risikoindeks ved at relatere til en baseline (værdier fra 1987)

34 SYNOPS: Resultater

35 Beregning af risikoindeks i Sverige

36 Elementer i handlingsplaner Aktivitet DKDNLFUKIBSA Reduktions- mål xx (X) x Miljømål xxxx Sundheds- mål xx Pesticidafgift xx IPM-støtte- ordninger xxxxxxxxx Sprøjte- journal x(X)xxX x Uddannelse af sprøjteførere xxxxxxxxx

37 Forbrugsreduktion eller risikoreduktion!  De fleste går efter risikoreduktion, ikke forbrugsreduktion  Fokus på direkte målbare parametre  reduktion af rester i afgrøder  mindre pesticid i f.eks. overfladevand  Frivillige ordninger dominerer  EU-støtten bruges som IPM-lokkemad i visse lande

38 Opsumering  Mange aktiviteter er sat i gang i flere lande  DK har været brugt som rollemodel  BI god til måling af forbrug  BI ikke som indikator af miljø  Tid til at vi kan lære noget af de andre  Elementer der kunne overvejes  Brug af mere nuancerede miljøindikatorer i stedet for BI  Fokus på minimering af restkoncentrationer  Promovering af IPM-ordninger

39 Svampebekæmpelse i hvede i andre lande  Sygdomsangreb i EU  Store fællesnævnere på sygdomssiden  Store forskelle på sygdomstryk  Få fælles sorter  Midler og strategier  Alle bruger reducerede doseringer  De midler, vi bruger, er ikke så forskellige  Samlede BI og omkostning til kemi varierer  DK 0,6-0,75250-350 kr  Frankrig0,9-1,4300-500 kr  UK1,7-2,4500-600 kr  Tyskland1,1-1,8600-750 kr  Indsatsen vil stige pga. stigende kornpriser


Download ppt "A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Ramularia - Hvad betyder den? Pesticidhandlingsplaner – Hvad kan vi lære af andre."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google