Energirammer i nybyggeri

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Installationer Ventilationsanlæg.
Advertisements

FASE 2: DEMONSTRATION OG EVALUERING AF SAMSPIL OG FORDELE VED BYGNINGER, DER ER FORBUNDET TIL FJERNVARMENETTET OG PRODUCERER VEDVARENDE ENERGI 1) Fleksible.
Energibevidst projektering
Dagslys i energioptimerede bygninger Thomas Nørgaard – arkitekt maa
Intro – små anlæg Klassificering af energibesparelser
0 energikontorhus Tilbygning til administrationsbygning Grøndalsvej 1
Bygningsreglement med fokus på Lavenergibygninger
Vinduer Case og opgaver – løsninger.
VE-anlæg Introduktion.
Installationer Introduktion.
Børnehuset Kregme Børnehuset Kregme Instruktions møde
Nye energiregler ved ombygning, udskiftning og renovering
Installationer Varmeanlæg.
Klassificering af energibesparelser Case til enfamilieshuse Udgangspunkt:
Installationer Varmt vand.
Introduktion… … til de store udfordringer i dansk byggeri
Helhedsløsninger eller Integrerede energispareløsninger
VE-anlæg Varmepumpe (case og opgave).
19.01Energivejleder – klimaskærm
Fugt og bygninger.
Varmeteori.
Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Besparelsesmuligheder.
Sådan energitjekkes indeklimaet
Generelt om varmepumper
Sådan energitjekkes klimaskærmen
Videncenter for energibesparelser i bygninger skaber viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Om Videncenter.
Sådan energitjekkes installationerne
Klimaskærm Introduktion.
5. Energipotentiale – lokalisér besparelserne – varmetab i bygningerne
Energibesparelser i sommerhuse Ole Michael Jensen Statens Byggeforskninginstitut / Aalborg Universitet Inlæg klimamessen i Gribskov kommune 5. maj 2012.
Udlejningsejendommenes energiforbrug 9. november 2009 Hvordan kan klimaskærmen optimeres? Lars D. Christoffersen
Hvad er ”procesvarme” i afgiftslovgivningen?
Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Energisparerådet
Individuel eller fælles forsyning? Ole Michael Jensen SBI/Ålborg Universitet Paneldiskussion Danvak Dagen 2011.
Udlejningsejendommenes Energiforbrug Mandag d. 9. november 2009 Hvordan kan installationerne gøres mere energivenlige ? v/Flemming Schrøder.
Bygningsklasse 2020 DABYFO 2011 v/Ejner Jerking. Politisk målsætninger: Den energipolitiske aftale fra 2008 Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget.
Bygningsreglement 2015 i overskrift Teknisk konsulent Birger Tannebæk Christiansen.
Forenklede Byggeregler Koncernprojekt med EBST SBi-anvisning til Bygningsreglementet.
Energirigtig bygningsrenovering - hvad venter vi på ! Seminar 20. marts 2007 Det Økonomiske Råd Poul Pedersen Bygningsingeniør Beskikket Bygningssagkyndig.
Energioptimering af bygninger Bilag. Energioptimering af bygninger 2010 Omsætning mellem energienheder Eks: 1 MJ = 0,278 kWh 1 liter fyringsolie.
Oversigt over nye bestemmelser i BR08, ved arkitekter MAA Christian Eifer og Frederik Springborg Copyright, 1996 © Dale Carnegie & Associates, Inc.
Bilag 6.  Fordi her fastsættes regler og krav til energiforbrug til opvarmning – også ved renovering  De forslag enhver energikonsulent udarbejder skal.
Energioptimering af boliger 5. Energipotentiale – lokalisér besparelserne – varmetab i bygningerne De huse, der renoveres i dag skal konkurrere med bygningen,
Bygningsfysik - varme © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri.
Energioptimering af boliger 06 og 08_Energiløsninger.
Christian Ege, formand Det Økologiske Råds energispareprojekt - Hvad har vi opnået? Kolding Det Økologiske Råd.
Bygningsreglement 2007 Erhvervs- og Byggestyrelsen og Statens Byggeforskningsinstitut BYGGELOVSDAGE JAN 2007.
Velkommen til BR-10 spillet Bygningsreglementet © Undervisningsministeriet. Marts Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg.
Bygningsfysik - varme © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar 2013, revideret i februar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget.
Velkommen BR-10 Seminar til Til 2 x ½ dags kursus.
BR10 Opgave Kapitel 4 Konstruktioner 4.1 Generelt Tage og ovenlys i tage skal udføres, så der opnås tilfredsstillende sikkerhed mod ? Fundering skal ske.
BR10 Opgave Kapitel 3 bygningers indretning Adgangsforhold / tilgængelighed Hvor stort et areal skal der være foran en yderdør ? Foran en yderdør skal.
BR10 Opgave Kapitel 6 Indeklima Luftkvalitet – Ventilation - beboelsesbygninger Særskilt wc-rum og bryggers Tilførsel af luft? Opholdsrum – tilførsel af.
BR10 Opgave Kapitel 7 Energiforbrug
Varmeteori.
”Elementært Watson” ”Det er ikke så svært, når man først får det lært”
4. Indsamling og behandling af oplysninger
BR10 Opgave Kapitel 7 Energiforbrug
2. Metode – indhold i kompendium
PROCESSEN FOR OPFØRELSE AF ET LAVENERGIHUS
Disse tre tegninger bruges som udgangspunkt for gennemgangen af kapitel 9. Kursisterne bedes byde ind med hvor og hvordan, der isoleres, placeres dampspærre.
Målestok forhold Lars Alexander Clark.
Bygningsreglement 2015 BR15 Ikrafttræden 1. januar 2016 – Overgangsperiode til 1. juli 2016 Væsentligste ændringer for opvarmede bygninger.
De nye krav til byggeriet
BR15.
BR10 – BR15 Energi kapitlet © Undervisningsministeriet. Januar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde.
Varmeforsyningsloven Lov om varmeforsyning
Tilslutningspligt via lokalplan eller projektforslag
BR10 Energiforbrug.
Stikprøvekontrol af de tekniske emner
Præsentationens transcript:

Energirammer i nybyggeri 18.04.2017 Energirammer i nybyggeri v. Marianne Bender Energitjenesten, Nordjylland E-mail: mb@energitjenesten.dk Mobil: 21 21 32 88

VE – anlæg, biobrændselsanlæg m.m. i energirammen 18.04.2017 Indhold i kursus: Generelt om nybyggeri Energirammen Lavenergi Klasse 1 og 2 VE – anlæg, biobrændselsanlæg m.m. i energirammen Energirammer i nybyggeri. Kursus i energibesparelser, januar-marts 2008

Nybyggeri – (BR 08)

Nybyggeri – (BR 08) Generelt Kap. 7.1, stk. 1. Bygninger skal opføres, så unødigt energiforbrug til opvarmning, varmt vand, køling, ventilation og belysning undgås samtidig med at der opnås tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold.

Bygningsdele mod det fri, herunder vinduer og døre, må Nybyggeri – (BR 08) Generelt kap. 7.1, stk.2. Bygningsdele mod det fri, herunder vinduer og døre, må Kun indeholde kuldebroer i uvæsentligt omfang. Den energimæssige virkning af kuldebroer skal medtages Ved beregning af varmetabet for de enkelte bygningsdele. Bestemmelsen skal medvirke til at mindske risikoen for kondens og skimmelvækst og begrænse varmetabet gennem de enkelte bygningsdele.

Bygninger og bygningsdele – herunder vinduer og døre, Nybyggeri – (BR 08) Generelt kap. 7.1, stk.3. Bygninger og bygningsdele – herunder vinduer og døre, skal udføres, så varmetabet ikke forøges væsentligt som følge af fugt, blæst eller utilsigtet luftgennemgang. Indgangspartier ved hoteller, større forretningslokaler og adgang til uopvarmede trapperum bør normalt forsynes med vindfang. Varmeisolering, der udsættes for vindpåvirkning bør afdækkes med vindtæt materiale.

Varmetabet i gennem bygningsdele i bygninger opvarmet Nybyggeri – (BR 08) Generelt kap. 7.1, stk.4. Varmetabet i gennem bygningsdele i bygninger opvarmet Til mindst 5 gr. C. skal overholde bestemmelserne i kap. 7.5 For nybyggeri gælder en Energiramme. Uanset hvordan byggeriet sammensættes – og uanset hvor meget f.eks. solenergi, der forsyner huset, så SKAL U-værdier og linietab i Kap. 7.5 overholdes.

Mindste varmeisolering Kap. 7.5, stk. 1 Skema over U-værdier / mindste varmeisolering for bygningsdele Kap. 7.5, stk. 1 U-værdi W/m2 K Ydervægge og kældervægge mod jord 0,40 Skillevægge mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8 K laverer end temperaturen i det aktuelle rum 0,50 Etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8 K lavere end temperaturen i det aktuelle rum. Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum, 0,30 Etageadskillelser over gulve med gulvvarme mod rum, der er opvarmede 0,70 Vinduer og yderdøre, herunder glasvægge, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8 K lavere end temperaturen i det aktuelle rum 2,0 Lofts- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag. 0,25

Mindste varmeisolering kap. 7.5 stk. 1 (fortsat) Linjetab Kap. 7.5, stk. 1 W/m K Fundamenter omkring rum, der opvarmes til mindst 5 gr. C. 0,40 Fundamenter omkring gulve med gulvvarme 0,20 Samling mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre, porte og lemme 0,06 Samling mellem tagkonstruktion og vinduer i tag eller ovenlys Værdier i Kap. 7.5, stk. 1 – Mindste varmeisolering gælder altid for de enkelte bygningsdele – uanset om energiramme eller varmetabsramme kan overholdes ved at anvende ringere værdier for de enkelte bygningsdele

Nybyggeri – nu og fremover De vigtigste regler: Energirammer (+ to nye i BR 08) varmetab ved transmission (+ 1 ny i BR 08) mindste krav til bygningsdele og linietab elforbrug x 2,5 Krav om dokumentation for tæthed + lydisolering + fugt i BR 08

Energirammen omfatter bygningens samlede behov for tilført energi til Energirammen Kap. 7.2.1 stk. 1 Energirammen omfatter bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling varmt brugsvand samt (i bygninger, hvor der ikke overnattes) – også: belysning Dokumentationen for energimærkningen vil blive en energiramme Ved tilført energi forstås KØBT energi, tilført ejendommen f.eks. I form af naturgas, olie, fjernvarme, biomasse (træ) eller elektricitet

Energirammer – boliger / hoteller (hvor der ”soves” - sommerhuse undtaget!) 70 + 2200/A kWh/m2 pr. år A er antal m2 Lavenergi Klasse 2 50 + 1600/A kWh/m2 pr. år Klasse 1 35 + 1100/A kWh/m2 pr. år 25% mindre! 50% mindre! Lavenergiklasse: ret til fritagelse for tilslutningspligt til kollektiv forsyning – gælder kun énfamiliehuse.

Energiramme – kontor, skoler, industri Belysning, der hører til ”færdig” bygning tælles med under energirammen Kontor, skoler, industri m.v. 95 + 2200/A kWh/m2 pr. år Incl. belysning Lavenergi Klasse 2 (70 + 1600/A) kWh/m2 pr. år Klasse 1 (50 +1100/A) kWh/m2 pr. år INGEN ret til fritagelse for tilslutningspligt til kollektiv forsyning.

”Energistrammeskruen” - begge bygningstyper Lavenergiklasse II Lavenergiklasse I

Transmissionstab Tabet gennem klimaskærm må maks være: BR 08: For 1 etagehuse / byggerier 6 W / m2 For 2 etagehuse / byggerier 7 W / m2 For 3 etagehuse – og derover 8 W / m2

Energirammen En energirammen kan forhøjes, hvis særlig anvendelse af bygningen gør det nødvendigt for bygningens funktion. F.eks.: Bygninger eller bygningsafsnit med behov for f.eks. Et højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation, stort forbrug af varmt vand, lang benyttelsestid eller bygninger med stor rumhøjde (kap. 7.2.2, stk.2) For bygninger med stor rumhøjde indeholder bilag 6 Forudsætninger for beregning af tillæg til energirammen Andre: SBI-anvisning 213 Bygningers energibehov. Biludstilling m.v.: kommunens byggesagsbehandler!

Energirammen Ved flere forskellige anvendelser af en bygning f.eks. bygninger med både butikker og bolig, foretages en underopdeling. Hvis bygningsanvendelse mere end 80% af bygning => hele bygningen kan beregnes som hovedanvendelsen. F.eks. regnes en boligejendom med butikker, der udgør 15 pct. af etagearealet, som en boligejendom.

Energimærkning af bygninger med blandet anvendelse De fleste nye bygninger skal energimærkes inden færdigmelding/ ibrugtagning. Nogle bygningsanvendelser kræver dog ingen energimærkning – f.eks. Industri. Ved ”blandet” anvendelse – f.eks. Industribyggeri med velfærdsafsnit, kontorer, mødelokaler, udstilling m.v. Opdeles bygningen i ”de afsnit, der skal energimærkes - og de afsnit, der ikke skal energimærkes”. Hvis den samlede del, der skal energimærkes, udgør mere end 50% af den samlede bygning => Hele bygningen skal energimærkes.

Beregning af energirammen I beregningen tages hensyn til: Klimaskærm Bygningens placering og orientering Dagslys og udeklima Varmeanlæg og varmtvandsforsyning Bygningens varmakkumulerende egenskaber Evt. ventilationsanlæg og køleanlæg Solindfald og solafskærmning Naturlig ventilation Samt: Solvarme og solceller Varmepumper Varmeforsyning Belysning til ikke boliger

Nybyggeri -12 grader Beregning af energirammen er nødvendig. Anbefalede isoleringstykkelser (her taget fra Rock-wools pjece) = et udgangspunkt Ca. 340 mm 20 grader Let væg Ca. 260 mm Tung væg Ca.190 mm Ca.200 mm Ca.260 mm 10 grader

Idealet: Super kompakt = lille klimaskærm

Idealet: Kompakt og god tagskygge

Energimæssigt – ikke optimalt Godt isoleret – men: 30 % vindues areal Skrå lofter, giver store væg og tagarealer Skygger mangler totalt ”Straf” over 26 grader – overophedning Elforbrug til fiktivt køleanlæg! Huset er ikke kompakt!

Undgå ”straf” – planlæg og byg med skygger

Beregningsprogrammer Energirammeberegning Beregningsprogrammer www.sbi.dk 2.500 kroner + 1.000 kroner pr år www.builddesk.dk 5.500 kroner inklusiv kursus www.isover.dk 1.000 kroner + 500 kroner pr år

Energirammeberegning Energirammen ændres i forhold til husets størrelse Formlen for boliger er 70 + 2200/A Eksempel nyt hus på 155 m2 Energirammen er 70 + (2200:155) = 70 + 14,2 = 84,2 kWh/m2/år Husets energibehov må ikke overstige denne energiramme

Energirammeberegning på nyt hus

Varmekapacitet Én af mange kilder til usikkerheder i beregninger….!

Klimaskærm Gulv med 275 mm polystyren U-værdi 0,13 Vægge med 190 mm isolering U- værdi 0,21 Loft med 350 mm isolering U- værdi 0,13

Linietab Leca term eller lignende 0,14 W/mK 30 mm isolering i lysning 0,03 w/mk

Vinduer og døre Arealer, antal, U-værdi, lysindfald, skygger

Skygger

Passivhus i Tyskland - skygger

Ventilation Naturlig / mekanisk ventilation med varmegenvinding Virkningsgrader, elforbrug Mekanisk ventilation kræver planlægning og plads

Internt varmetilskud F.eks.: Beboere / brugere Tilskud fra apparater /servere / belysning m.v. i kontor

Belysning – ikke boliger Ved bl.a. kontorer, skoler - industri

Faba Light - lysberegninger

Energiramme Før varmeinst.!

Mindstekrav til teknik SBI 213 – 216 (BR08)

Varmefordelingsanlæg

Varmeanlæg rørstrækninger F.eks rør i uopvarmede kældre og skunkrum. Rør mellem fyrrum i udhus og bolig

Varmtvandsbeholder Nødvendig størrelse vvb Varmetab – isolering evt. Cirkulationspumpe

Energiramme Energiramme 81 kWh/m2/år

A mærket spare pumpe Energiramme med ”gammeldags” flertrins pumpe 81 Energiramme med automatisk styret pumpe 79,5

Rørstrækninger varmt brugsvand Energiramme med kort afstand mellem varmtvandsbeholder og tapsteder 81 Energiramme hvor det er nødvendigt med cirkulation pga. lang afstand mellem varmtvandsbeholder og fjerneste tapsted 88,6 (energirammen er overskredet)

Vinduer med 3 lag glas Energiramme med 2 lags ruder 81 Energiramme med 3 lags ruder 67,8

Ændring til kedel på forside

Almindelig oliekedel Energiramme med alm. oliefyr 92,9

Kondenserede oliekedel Energiramme med godt oliefyr 88,5

Solvarme (+ olie)

Solvarme til brugsvand (+ olie) Energiramme med solvarme til brugsvand 82,6

Solvarme kombineret (vv + rumvarme) + olie Energiramme med solvarme kombineret 79,6

Solceller til strømproduktion Energiramme med solceller 74,6

Jordvarmeanlæg Energiramme med jordvarmeanlæg 72,3

Elvarme Energiramme med elvarme 191,5

Stokerfyr

Rørtab Energiramme med stokerfyr 103 (+22 kWh / m2) (Kræver mere isolering, solvarme, gode vinduer m.v.)

Masseovn i energiberegning

Masseovn del 2

Lavenergi kl. 2 300 mm gulvisolering 76,8 kWh/m2/år Jordvarme 69,3 Ventilation med varmegenvinding 66,6 Bedre vinduer u – værdi 1,0 60,9 Mindre varmtvandsbeholder 59,2 Lavenergiklasse 1 => mere isolering, mindre vinduesareal, anvendelse af VE

Sommerhuse Sommerhuse har sine egne energiregler. Der laves IKKE energirammeberegning. Sommerhuse + tilbygninger til sommerhuse skal opfylde regler i Kap. 7.6 U-værdier og linietab i Kap. 7.6, stk. 1 gælder med en begrænsning af vinduesarealet på 30%. Værdierne kan fraviges, såfremt det dimensionerede varmetab ved transmission ikke derved bliver større, end hvis kravene i Kap. 7.6 stk. 1 – 2 var opfyldt.

Sommerhuse Skema over U-værdier for sommerhuse og tilbygninger til sommerhuse U-værdi W/m2 K Ydervægge og kældervægge mod jord 0,30 Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede 0,40 Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum 0,20 Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri elelr ventileret kryberum, hvor der er gulvvarme 0,15 Lofts- og tagkonstruktion, herunder skunkvægge samt flade tage Vinduer, yderdøre, ovenlys mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede 2,00 Skema med linjetab W/m K Fundamenter Fundamenter omkring gulve med gulvvarme Samling mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre, glasvægge, porte og lemme 0,06 Samling mellem tagkonstruktion og vinduer i tag

Sommerhuse Mere lempelige krav end ved helårshuse Ingen krav om energi-rammeberegning Varmetabsberegning hvis kompensation. Sommerhuse skal energimærkes inden ibrugtagning 190 mm Tung væg 100 mm Let væg 140 mm 150 mm 200 mm

Varmetabsberegning- SBI 213

Sommerhuse Der er ingen krav om tæthed i nybyggede sommerhuse => kommunalbestyrelsen kan ikke kræve dokumentation om tæthed. 190 mm

Spørgsmål ? Pause……