BR10 – BR15 Energi kapitlet © Undervisningsministeriet. Januar 2014. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde.

Præsentationer af emnet: "BR10 – BR15 Energi kapitlet © Undervisningsministeriet. Januar 2014. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde."— Præsentationens transcript:

1 BR10 – BR15 Energi kapitlet © Undervisningsministeriet. Januar Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Michael Foged Hjemkær, Svendborg Erhvervsskole. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: "Dette materiale indeholder en bearbejdning af BR10 – BR15 ændringer til kap. 7 energiforbrug, Januar 2014 udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Michael Foged Hjemkær, Svendborg Erhvervsskole."

2 Byggeloven Bygningsreglementet
Byggeloven er en rammelov, som formulerer det overordnede formål med lovgivningen på byggeområdet. Bygningsreglementet er en bekendtgørelse, som udspecificerer hvad det er, byggeloven kræver, og det fortæller, hvordan et byggeri skal udføres for at være håndværksmæssigt korrekt samt teknisk og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Kravene i byggeloven og bygningsreglementet skal sikre, at et byggeri udføres og indrettes, så det er tilfredsstillende i både brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende. Der er f.eks. Krav til bebyggelsers højde, afstand til skel, konstruktion, indretning, materialevalg. Samt krav til bygningers energiforbrug. Et byggeri skal leve op til de bestemmelser, der var gældende på tidspunktet for byggeriets opførelse. Sker der efterfølgende en udvidelse af beboelsesarealet eller en væsentlig anvendelsesændring, finder byggelovgivningens regler ligeledes anvendelse.

3 Formålet med BR15 – energi kap.
Regeringens energistrategi fra 2009. Indeholder 22 initiativer indenfor: Nybyggeri Eksisterende byggeri Andre initiativer Bygninger skal producere mere energi, end de forbruger.

4 Danmark skal på længere sigt være uafhængig af fossile energikilder.
Driften af bygninger tegner sig for ca. 40% af den samlede energiforbrug i Danmark. Bygninger har ofte meget lang levetid, så derfor langsigtede løsninger/beslutninger. Sundt og behageligt indeklima. Begrænsning af bygningers energiforbrug vil være et centralt politisk fokuspunkt i mange år fremover

5 Danmark har i dag samlet set verdens strammeste energikrav til nye bygninger. 
Nye danske bygninger bruger derfor mindre energi til bygningsdrift end nybyggeriet i andre lande. På lang sigt er det regeringens vision, at alle bygninger skal være plusenergibygninger. Det vil sige bygninger, der over året producerer mere energi, end de forbruger. Energiforbruget i bygninger reguleres gennem en energiramme, der fastsætter det samlede energiforbrug til opvarmning og køling, varmt brugsvand og ventilation i bygningen.

6 Hvad er en klimaskærm Klimaskærmen er den ydre overflade af en bygning, dvs. tag, ydervægge og gulve samt vinduer og døre. For at sikre gode, langsigtede byggetekniske løsninger, strammes bygningsreglementets krav til klimaskærmen i takt med, at energirammen for nye bygninger skærpes. Formålet er at sikre høje fælles mindstekrav til, hvor godt ydermurene skal isoleres. Skærpelsen af kravene til klimaskærmen og vinduer skal sikre, at basishuset er af høj, sammenlignelig kvalitet uanset forsyningsformen. Kravene tilpasses til de nye lavenergiklasser.

7 Med stramningerne af energikravene bliver det fra 2015 nødvendigt at opføre bygninger med integreret vedvarende energi fra fx solfangere. Dette gælder dog ikke bygninger forsynet med fjernvarme. Økonomisk set kan der være større fordele ved at etablere fælles VE-anlæg baseret på fx solfangere, end ved at udstyre den enkelte bygning med solfangere. I dag kan sådanne VE-anlæg, som er placeret uden for bygningens matrikel, med enkelte undtagelser, ikke medregnes i bygningens energiramme. Reglerne skal derfor ændres, så det fremover bliver muligt for en gruppe bygningsejere, som ikke er forsynet med fjernvarme, at gå sammen om at etablere et VE-anlæg, som producerer energi til deres bygninger, og få det medregnet i bygningernes energiramme.

8 Energistrategien i BR15 Kravene til energiforbruget strammes
I 2015 reduceres energiforbruget med 25 pct. samlet under et. Det sker ved, at energirammen for boliger strammes, så den bliver 25 pct. lavere end i dag. der indføres samtidig en energifaktor på fjernvarme på 0,8, som afspejler fjernvarmens højere energieffektivitet. Med fjernvarmefaktoren bliver det muligt at opføre lavenergibygninger i fjernvarmeområder uden samtidig at installere vedvarende energi på den enkelte bygning. Skærpede komponentkrav ved eksisterende byggeri. Isoleringstykkelser i gulv, væg og tag.

9 Energistrategien i BR20 Energiforbruget i nybyggeri skal reduceres med i alt 75% i år 2020. Danmark har ikke megen erfaring med lavenergibyggeri, og slet ikke med lavenergibyggeri der bruger 50 pct. mindre energi end i dag (BR20). Desuden findes der ikke i dag rentable teknologier og løsninger, der kan opfylde dette krav. Derfor gennemføres en evaluering, som skal danne grundlag for den konkrete udformning af 2020-kravene og lægge en køreplan frem mod plusenergibyggeri.

10 Energiforbrug og energirammer kWh/m²

11 7. Energiforbrug Energiforbruget for gode eksisterende etageboliger ligger i øjeblikket på ca. 120 kWh/m² - hvilket er seks gange større end fremtidens boliger. BR10 > Det nuværende bygningsreglement kræver et maksimalt energiforbrug på 52,5 kWh/m² BR15 > i 2015 skal energiforbruget ned på 30 kWh/m² BR20 > i 2020 bliver kravet 20 kWh/m²

12 Regeringens energiplan for Danmark mod 2050
El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi

13 Det fremtidssikrede byggeri opnås ved:
Indeklima- og energiforhold inddrages fra det tidlige design. En multifaglig disciplin – alle løfter i fællesskab. Focus på designet – sigte mod design der understøtter indeklima og energiforhold. Overordnede virkemidler: Energibesparelser – minimer behov til opvarmning, tab, klimastyring og belysning. Effektiviser – minimer forbruget fra nødvendige installationer. Energiproduktion – Solvarme, solceller, jordvarme etc.

14 Design: Geometri og orientering. Orientering af funktioner. Kompakt/udstakt. Bygningsdybder. Minimering af varmetab og kuldebroer. Solindfald. Dagslys – dagslysgivere. Effektiviser: Højisoleret klimaskærm. Bedre vinduer. Kuldebroløsninger. Mere energieffektive ventilationsanlæg. Højeffektive belysningsarmaturer og lyskilder, LED. Energieffektiv køling.

15 Forudsatte ønskede U-værdier og linietab, ud fra BR 2010
Ovenstående U-værdier og linjetab er ikke endegyldige og skal derfor forstås som retningsgivende.

16 ANBEFALEDE ISOLERINGSTYKKELSER
NYBYGNING

17 Energirammer BR10 - Boliger
1650 52, = kWh/m² pr.år opvarmet etageareal Eksempel: 150 m² opvarmet areal = 63,5 kWh/m² pr. år

18 Energirammer BR15 - Boliger
1000 = kWh/m² pr.år opvarmet etageareal Eksempel: 150 m² opvarmet areal = 36,7 kWh/m² pr. år

19 Energirammer BR10 – Kontorer mv.
1650 71, = kWh/m² pr.år opvarmet etageareal Eksempel: 1200 m² opvarmet areal = 72,7 kWh/m² pr. år

20 Energirammer BR15 – Kontorer mv.
1000 = kWh/m² pr.år opvarmet etageareal Eksempel: 1200 m² opvarmet areal = 41,8 kWh/m² pr. år

21 Energirammer BR20 - Boliger
20 kWh/m² pr.år Eksempel: 1200 m² opvarmet areal = 20 kWh/m² pr. år

22 Energirammer BR20 – Kontorer mv.
25 kWh/m² pr.år Eksempel: 1200 m² opvarmet areal = 25 kWh/m² pr. år

23 Energirammens udvikling

24 Lufttæthed Krav til lufttæthed nu og i fremtiden: Gældende krav (BR 10) max. 1,5 l/sek. pr.m² Krav i BR 15 max. 1,0 l/sek. pr.m² Krav i max. 0,5 l/sek. pr.m² I energiklasse 2020 samt i 2015 – indføres der obligatorisk tæthedsprøvning i det nye BR10 tillæg gældende fra 24. august 2011.

25 Anbefalet isoleringskrav 2010

26 Anbefalet isoleringskrav 2015

27 Anbefalet isoleringskrav 2010
Nybyggeri - TAG

28 Anbefalet isoleringskrav 2015
Nybyggeri - TAG

29 Nybyggeri - facaden

30 Nybyggeri - facaden

31 Energimærkning af vinduer Om mærkningen
Energistyrelsen og vinduesindustrien har indført en ny energimærkningsordning for vinduer. Energiklasse C svarer til minimumskravet for vinduer i BR10 Energiklasse B svarer til minimumskravet for vinduer i BR15 Energiklasse A svarer til minimumskravet for vinduer i BR20 Indplacering på skalaen fremkommer ved en beregning af bygningens behov for energitilførsel udefra per kvadratmeter opvarmet areal ud fra det oplyste forbrug i driftsjournalen for bygningen. Det fremgår af mærkningsskalaen, hvorledes en bygning indplaceres afhængig af energibehovet per m².

32 Energitilskud ved vinduer
Erstatte aluminiumsglaslister med træ eller kompositlister Anvende en bedre isolerende afstandsprofil i glasset Anvende en rude med høj g-værdi (0,65 eller højere) -total solenergitransmittans a.h.t. rumtemperatur Indsætte en ekstra tætningsliste mellem ramme og karm Reducere bredden på ramme/karm fra f.eks. 96 mm til 88 mm.

33 Eksempel på nyt vindues system Plast (BR15-20)

34 Eksempel på nyt vindues system Træ (BR15-20)

35 Energimærkning af bygninger
Energimærket indeholder både oplysninger om klimaskærmen og installationer. En energikonsulent gennemgår bygninger for at fastlægge bygningers energibehov, og for at angive besparelsesforslag. Bygningen klassificeres efter dens faktiske energimæssige egenskaber på klimaskærm og installationer. Dette beregnede forbrug ligger til grund for bedømmelsen af bygningen (bogstav) og energimærkningens anbefalinger.

36 Energimærkning af bygninger
Energimærkningen omfatter i hovedtræk følgende elementer: bygningens energimærke bygningens oplyste energiforbrug en oversigt over rentable energibesparelser, herunder driftsbesparelser en oversigt over besparelser, som kan gennemføres i forbindelse med renoveringer CO2 udledning og CO2 besparelser

37 Energimærkning af bygninger
Beregningen af energibehovet skal ske ved sammenlægning af bygningens graddagekorrigerede forbrug til varme og varmt vand, og bygningens registrerede elbehov til fællesanlæg, herunder fælles belysning. Ved beregning af det samlede energibehov til brug for indplacering af bygningen på energimærkeskalaen, benyttes skal energiforbruget af de enkelte energiformer ganges med en vægtfaktor. Vægtfaktoren for el er 2,5. Faktoren for de øvrige energiformer er 1. Dog benyttes vægtfaktoren 0,8 for fjernvarme, såfremt en bygning opfylder kravene til nybyggeri for Bygningsreglement 15 (BR15).

38 Energimærkning af bygninger
Energimærkningen indeholder beregning af bygningens CO2 udledning og forventet C02-besparelse fra varmeforbruget og elforbruget til opvarmning. CO2- udledningen ved forbrug af brændsler beregnes ud fra brændslernes emissionskoefficienter. CO2 udledning fra fjernvarme og elforbruget beregnes ud fra landsdækkende gennemsnit. Såfremt der forefindes specifikke, aktuelle data for det enkelte selskab kan disse benyttes.

39 Energimærkningen ud fra oplyst forbrug omfatter:
en standardiseret og dokumenteret karakteristik af en bygnings energimæssige tilstand opstillet ud fra bygningens aktuelle energiforbrug. Heri indgår energiforbruget til opvarmning, varmt brugsvand, køling, ventilation og belysning. en dokumenteret oversigt over forslag til energibesparende foranstaltninger. Det primære formål med energimærkning er, at fremme energibesparelser af bygningen. For at opnå dette skal energimærkningen ud fra oplyst forbrug: oplyse ejere eller lejere om bygningens energimæssige tilstand. oplyse bygningens ejer, administrator eller lejere om mulighederne for at gennemføre energibesparelser eller effektivisere energiforbruget, og dermed motivere til at gennemføre disse. Samtidig skal energimærkningen kunne anvendes af blandt andre energiselskaberne i forbindelse med opfyldelsen af deres besparelsesforpligtelser, af byggebranchen mv. i forbindelse med deres rådgivning af kunderne og af finansieringsinstitutter som grundlag for deres rådgivning om finansiering af byggeprojekter mv.

40 Energimærkningen på baggrund af oplyst forbrug omfatter:
En dokumenteret karakteristik af en bygnings energimæssige tilstand. Heri indgår det registrerede energiforbruget til opvarmning, varmt brugsvand, køling, ventilation og belysning. En dokumenteret oversigt over forslag til energibesparende foranstaltninger. Dokumentation skal forefindes i form af f.eks. driftjournaler, dataindsamlinger fra CTS-anlæg eller lignende. Det primære formål med energimærkning er at fremme energibesparelser ved anvendelsen af bygninger. For at opnå dette skal energimærkningen oplyse potentielle købere, ejere eller lejere om: bygningens energimæssige tilstand og de forventede energiomkostninger ved at opretholde nuværende energibrug, mulighederne for at gennemføre energibesparelser eller effektivisere energiforbruget, og dermed motivere til at gennemføre disse. Samtidig skal energimærkningen kunne anvendes af blandt andre energiselskaberne i forbindelse med opfyldelsen af deres besparelsesforpligtelser, af byggebranchen med flere i forbindelse med deres rådgivning af kunderne og af finansieringsinstitutter som grundlag for deres rådgivning om finansiering af byggeprojekter med videre.

41 Energimærkning af bygninger
A1 svarer omtrentlig til BR15. A2 svarer omtrentligt til BR10 B svarer til BR08. Eksisterende bygninger vil således normalt have skalatrin B til G.

42 Skovbo´s bud på et hus der opfylder energiklasse 2020 kravene

43 2 SBi anvisninger om Efterisolering af småhuse
Udkommet august 2012

44 7. Energiforbrug Tænk huset igennem
Følgende komponenter vil i højere grad end tidligere indgå: 1. Husets geometri og placering på grund 2. Optimering af U-værdier 3. Vinduesarealer, evt. med solafskærmning 4. Varmegenvinding 5. VE-anlæg Konklusion: Tænk huset igennem, hver kWh tæller i de nye rammer.

45

46