Oversygeplejerske Dorte Elise Møller Holdgaard, exam.art., SD,MPA.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Skabelse af dialogiske rum ”
Advertisements

Hvad er behovene i Danmark?
At forholde sig professionelt Anne Skov
WHO`s definition af selvmord
Børn som pårørende til alvorligt syge forældre Anbefalinger til sundhedspersonalet Udarbejdet på baggrund af: Retningslinier for god praksis ved forebyggende.
En værdig livsafslutning for alle - eller at leve med døden
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Kompetenceudvikling gennem SPIDO-konceptet
Anerkendende refleksion
John.M.Nielsen Metode & Co.
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Souschef Jytte Husted Hospice Søholm
Psykoedukation til unge i OPUS
Nyborg Strand 29. januar 2014 Stig Hedegaard Kristensen
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
Sygeplejerskens virksomhedsfelt
Forældreindflydelse ift. børn med psykiatriske vanskeligheder
Døende i plejebolig Den lindrende indsats Den 23. august 2010
TERM modellen Introduktion til øvelse
Patient får ved en fejl indgivet koncentreret kaliumklorid
Historier fra et demonstrationsprojekt
”Der er ingen sår der ser godt ud”
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Problemliste Listen laves vilkårligt – herefter udvælges det problem der har 1. prioritet
Mogens K. Skadborg exam.art.phil., MEVO Overlæge
Sygeplejerskeuddannelsen
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Uddannelsesparathed - hvad er det
Kommunikation og refleksion i et behandlingsforløb KAM-kongressen Sundvolden hotel Laila Launsø NAFKAM.
20-års jubilæumskonference
Brugerdialog FS SASMO kongres , Vejle Center Hotel
Personlighedsforstyrrelser hos stofmisbrugere
Serviceskift i et rehabiliteringsperspektiv
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Etisk dilemma – to definitioner
Circle of change Benægtelse Reaktion Accept Handling
Preben Brandt Psykiater, dr.med.
Forebyggelse af ældres selvmordsadfærd – Indsatsområder og anbefalinger National Konference om selvmordsforebyggelse 1. november 2005 V/ Konsulent Elene.
Tegning; ”Frihedens allegori”, F. M
Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser Flerfamilieeftermiddage II PC Stolpegård 1.
Videoanalyse efter VIKOM´s principper:
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Nye sygeplejeetiske retningslinjer 2014 – hvad er nyt?
Pædagogik & kompetenceudvikling i SPIDO-forløbene Knud Erik Jensen, konsulent og underviser på SPIDO
Introduction to consent: ethical and legal issues
Fagligt Selskab for Gastro-Enterologiske Sygeplejersker. Kolding den 11. november 2011.
FORÆLDREINDDRAGELSE - I DAGBEHANDLING AF BØRN OG UNGE MED SPISEFORSTYRRELSE Ved sygeplejerske John Dietz, psykolog Anne Lydolff og forælder Eva Elle.
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
 Cirka 30 Limited care(LC) patienter  Cirka 12 Selfcare(SC) patienter  Cirka 20 Hjemmehæmodialyse(HHD) patienter  Strukturændring 2012  Den enkelte.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Forandringskompasset. Program 9:00- 9:15Velkommen og formål med dagen 9:15- 10:00Introduktion til kompassets forandringsfaser + mini øvelse 10:00-10:15Pause.
Dødens privilegium - Etiske grænser for palliation Grænsefladerne mellem professionaliseringen og den personlige død.
Klinisk Etisk Komite for psykiatrien i Region Syddanmark. Psykiatriens regionale ledermøde Anne Marie Enderlein Cand. mag. i idehistorie, sup.
MTV af Demens: Patient og pårørende Britta Bjerrum Mortensen Sundhedsstyrelsen Monitorering og MTV.
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
Voksenansvar for anbragte børn og unge Børn og unges rettigheder
Unges uddannelsesvalg
Landskursus Fagligt selskab for Øjensygeplejersker
Fokus på kerneopgaven Kom godt i gang…. Til proceslederen:
"De er jo så søde alle sammen"
Metoden fælles beslutningstagning
Metoden brugerstyret behandling
Kommunikationskursus
Kvalitet i § 50 - undersøgelser
Forandringer – Arbejdspladsernes udfordring og mulighed
Trivselsmodel Et adhoc udvalg har i 2018 arbejdet med ideer til, hvordan ÆS lokalafdelinger kan fremme trivsel blandt frivillige. I foråret 2019 overdrog.
Præsentationens transcript:

Oversygeplejerske Dorte Elise Møller Holdgaard, exam.art., SD,MPA. The Hospital of Aalborg, Århus University Hospital, Hobrovej 18 – 22, 9000 Aalborg, Denmark. 1

Etiske dilemmaer i det kliniske felt. the mainpurpose for clinical ethic comites

Formålet med en Klinisk Etisk Komite at øge overensstemmelsen mellem patientperspektiv og faglighed at øge den etiske bevidsthed hos klinikeren

Hvad gør vi med dette fænomen /dilemma!!! -C. Delmars PhD K. M. Dalgaards PhD Artikel i TfS for nylig Jan Mainz PhD Er fagligheden vigtigere end patientens ønsker?

Hvem har en LKEK? USA Europa generelt UK De Nordiske Lande Australien og New Zealand

Hvad så med Danmark? Hvorfor vi startede i Aalborg: - anbefalet af Den Danske Lægeforening og Dansk Sygeplejeråd - adspurgt regering og danske regioner-----nej!!! - startede selv på Aalborg Sygehus.

Ledelsesopbakning et must!

Komitemedlemmer 1 præst 2 – 3 læger 2 sygeplejersker 1 sos - assistent 1 jordemoder juristen ad hoc

Hvad er en korrekt etiske handling? Vekslet historisk Etik er læren om skik og sædvane… fra. Cand. Med. Holm 1997, Hvad er etik…. - at opføre sig ordentligt

Hvad er et etisk dilemma ? NÅR MAN IKKE KAN LÆNE SIG OP AF SKIK OG SÆDVANE ELLER GØRE SOM MAN PLEJER AUTONOMI: Man kan være i tvivl om hvilken handling der er til patientens bedste eller om man har handlet i overensstemmelse med patientens ønske/vilje. UTILITARISME: Man kan være i tvivl om en afgørelse eller en guideline er retfærdig eller om den reducerer lidelsen/smerten. - uanset valg er der en omkostning -

Etisk analyseskabelon insp. af the Ethox Center, Oxford. Casen uddybes. Find ud af hvad der er særlig væsentligt. Hvad er fokus? Hvad er det etiske dilemma? Hvad er en god proces i dette tilfælde? Brainstorm: Konsekvenser? Hvad siger loven? Modargumenter mod den mulige beslutning autonomi-begrebet HVAD ØNSKER PATIENTEN? hvad vil være til patientens bedste retfærdighedsbegrebet mest lykke/gavn – obs lidelse eller mindst skade UTILITARISTISKE OVERVEJELSER

Etiske definitioner - ARBEJDSREDSKABER Autonomi OK når: - pt. kan kommunikere kan pt. rumme oplysningerne kan pt. vurdere informationen og træffe en selvstændig beslutning kan pt. genfortælle beslutningen (Ethox Center Oxford) beslutning sættes i relevant sammenhæng – vægter relationen (JME / 2008Winburn og Mullen) Til patientens bedste: må ikke skade patienten indhentet oplysninger om det levede liv, tro, holdninger og nedskrevne ønsker dialog med de pårørende / lægen afgør behandling (Ethox Center Oxford)

Kronikereksemplet Ung kvinde, der som 17-årig med et slag blev hæmodialysepatient. Var dengang i familiepleje grundet misrøgt og vold i hjemmet. Tungt begavet. Da hun blev myndig, valgte hun at flytte hjem til sin biologiske familie. Begyndte at udeblive fra sine dialyser, bl.a. fordi især den magtfulde fader fandt behandlingen unødvendig. Alle tænkelige ressourcer er anvendt i forsøget på at overtale patienten og familien. De sociale myndigheder får ikke lov til at udføre den støtte og hjælp, de kunne yde. Embedslæge har konkluderet, at der ikke er grundlag for umyndiggørelse eller tvangsbehandling. Patienten har ret til kun at modtage behandling, når hun ønsker det. selv

Situationen er blevet sådan, at patienten selv skal meddele til dialyseafdelingen, når hun vil have dialyse. Det gør hun som regel først når hun er dyspnøisk eller er blevet dårlig på anden vis. Den kliniske tilstand er efterhånden ganske dårlig og forværres stadig. Alle har det dårligt med at se på, at et ungt menneske fravælger optimal behandling. Der stilles spørgsmål ved, hvorvidt hun er i stand til at forstå informationen om helbred, sygdom og behandlingseffekt, og forstå konsekvenserne af sine fravalg.

kan pt. rumme oplysningerne Drøftelse i LKEK Autonomi OK når: - pt. kan kommunikere kan pt. rumme oplysningerne kan pt. vurdere informationen og træffe en selvstændig beslutning kan pt. genfortælle beslutningen (Ethox Center Oxford) beslutning sættes i relevant sammenhæng – vægter relationen (JME / 2008Winburn og Mullen)

Hvad er patientens ønske? (autonomi-begrebet) Hun har ikke noget imod selve dialysebehandlingen, men har meget imod den tid det tager at gennemføre den. Tid, som hun meget hellere vil tilbringe sammen med familien. Hun vil have frihed. Føler det er meget begrænsende at skulle overholde faste aftaler. I alle forhold betyder det meget for hende, at hun selv bestemmer. Forventninger, fremtiden og døden er emner hun ikke rigtigt har nogen mening om.

Argumenter for og imod beslutningen. Konsekvensen af beslutningen er dårlig behandling. Det modsatte er derfor, at patienten skal have god behandling, altså faste dialyser m.m. (Stærkeste modargument/Oxford-analyseskabelon) Hvad skulle der til, for at gennemføre en tilstrækkelig behandling? Patienten og familien skulle påtvinges fremmede personer i hjemmet til at få hende til at forberede sig til rettidigt at tage af sted til dialyse, til at varetage korrekt medicinering og korrekt føde- og væskeindtagelse. Det betyder i realiteten umyndiggørelse og tvang.

Eksempel hvor du ikke får noget svar Strokepatienten der ikke vil ernæres. Hvad er til patientens bedste: Det må ikke skade patienten Forsøg at indhente oplysninger om det levede liv, tro, holdninger og nedskrevne ønsker Forsøg dialog med de pårørende – obs at det er lægen der afgør hvilken behandling der er den rette. (Ethox Center Oxford) Nursemanager Dorte Elise Møller Holdgaard, exam.art., SD,MPA. Neurosurgical Ward, K, + 99322724 / + 31341673 The Hospital of Aalborg, Århus University Hospital, Hobrovej 18 – 22, 9000 Aalborg, Denmark. e-mail: demh@rn.dk / dhoholdgaard@mail.dk 22

Behandlingspotentialernes dilemma svært påvirket god død godt acceptab-elt liv uacceptabelt liv 1. denne linje er ikke en selvfølge i virkeligheden, men i vores tanker…….. Hvor går grænsen for patienten for ”det gode liv”? Er det den samme grænse for klinikeren? tilstand patienten indbringes i outcome / resultat af indgreb Hvornår er patienten for dårlig til at modtage behandling?

Den dialogbaserede samtaleform virker Den dialogbaserede samtaleform virker. Der skabes rum for fordybelse og refleksion. Fokusering via de etiske aspekter virker. Det er en hyppig iagttagelse at opfattelsen af situationen ændrer sig under forløbet, at de enkelte faktorer ændrer betydning/ prioritering.

Etisk refleksionsforum væsentligt, da: DET RIGTIGE GODT KAN VÆRE FORKERT NOGEN KLINIKERE BLIVER MERE SIKRE I EN OVERVEJELSE ELLER BESLUTNING MEDVIRKER TIL AF FASTHOLDE BEVIDSTHEDEN OM AT FOKUS SKAL VÆRE PÅ PATIENTEN OG DENNES ØNSKER! …Vær obs. på etikkens eget dilemma…

Perspektivering Tror på at LKEK vil brede sig til hele DK . Tror på at LKEK vil brede sig til hele DK Tror på at LKEK bliver en del af Den Dansk Kvalitetsmodel.

Tusind tak for opmærksomheden !!! Nursemanager Dorte Elise Møller Holdgaard, exam.art., SD,MPA. Neurosurgical Ward, K, + 99322724 / + 31341673 The Hospital of Aalborg, Århus University Hospital, Hobrovej 18 – 22, 9000 Aalborg, Denmark. e-mail: demh@rn.dk / dhoholdgaard@mail.dk 29