Energi og ressourcer.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Termisk energi Generelt Væsker og faste stoffers varmefylde
Advertisements

Energiforbrug og energikilder såsom Olie, Gas
Olie- og naturgasdannelse
Bioenergiressourcerne tænkt anderledes og med kommende nye Teknologier
FREMTIDENS LEVENDE LABORATORIUM Thomas Hune, Insero Software.
Hvordan hænger det egentlig sammen?
Fremtidens energi Sol, vind og brint Bæredygtig energiproduktion.
Aftaler og beskatning af den danske olie og gas i Nordsøen.
Vejret Vandet i luften.
Termisk energi Anders og Patricia.
- Nordens reneste energiforsyning
Jette Andersen,Frederiksen/Vejen Kommune
Termisk Energi Energi SI-enhed: joule Findes ved brug af formlen E=P/t
InnoCamp Design af fremtidens selvforsynende Smarthouses Jonas Rasmussen & Anne B. Holm Innovationscenter, DONG Energy A/S.
Atmosfæren.
Klimaforandringer.
Fuldkommen konkurrence
Landbrug og fødevarer Vand Klima Global opvarmning Landbrug i DK og EU
Termisk energi -varmeenergi.
Energi - sko.
Termisk Energi Du skal redegør for termisk energi i forbindelse med opvarmning og i faseovergangene Af Dagmar og Emilie.
Klima problematikken Vi har om CO2 udslip fra boligen. Til dette problem skal vi finde reelle løsninger: Solceller Solfanger Løsninger som disse er vedvarende.
Effekt og energi De fossile brændsler kul, olie og gas udgør hovedparten af det danske energiforbrug Vedvarende energi udgør 18 % Selvforsyningsgrad toppede.
Hvorfor? Hvad sker der?. Energien bliver alternativ – indhold Formål med emnet Formål med emnet Beskrivelse af de tre vigtigste former Beskrivelse af.
Fordele og ulemper ved fossile og alternative energikilder
Energiforbrug og energikilder såsom Olie, Gas
Energistatistik 2009.
Drivhuseffekten og Jordens klima.
”Energi” - Geografi © Flemming Sigh, 2007.
Introduktion til Klima-, Energi- og Befolkningsudvikling © Flemming Sigh, Odense Katedralskole 2010.
Energi 4 Klimaændringer Naturlige variationer Menneskets bidrag
Af Stefanie Harbo Christensen & Anne-Line Lyngsø Thomsen
Termisk energi - I forbindelse med opvarmning og i faseovergangene.
Baggrund – Hvorfor spare på energien – og hvorfor vedvarende energi
NIGERIA.
Anatomi & Fysiologi XIX Stofskiftet, vitaminer og mineraler I
Daves Hoszowski TEC htx
Pas på vores JORD! Vind og vindhastigheder Greenpeace Råd
Oplæg på workshop om teknologisk udvikling Procesindustriens årsmøde d. 26. marts 2006 Susanne Kuehn Hvordan møder en energitung virksomhed samfundets.
6. udbudsrunde Møde i ERFA-gruppen Esbjerg 2006
Skov og Energiskov Niels Heding Den kongelige Veterinær og Landbohøjskole Skov og Landskab.
Energiraffinaderiet - rygraden i fremtidens energisystem IDA den 12. juni 2006 Flemming Nissen Udviklingschef i Elsam.
Udvikling af bio-energi i Irland Pieter D. Kofman Senior konsulent Danish Forestry Extension.
Økonomiske begreber Samfundsfag.
Udledninger og råderum
Ole Dall Seniorkonsulent, Cand. Techn. Soc. Syddansk Universitet Center for Energi- og Miljøeffektiv teknologi Miljønetværkernes klimatjek.
Energi i planlægningen Per Sieverts Nielsen Kursus I By og trafikplanlægning 9. Juni 2015.
Handlingsplan for fremtidens biobaserede samfund Lars Aagaard, Claus Søgaard-Richter & Martin Lidegaard.
Danfoss ligningen og dilemmakort CO 2 Emissions = GNP/Population Population  Energy/GNP CO 2 /Energy  
Energioptimering af bygninger Bilag. Energioptimering af bygninger 2010 Omsætning mellem energienheder Eks: 1 MJ = 0,278 kWh 1 liter fyringsolie.
Danmark er mere afhængig af omverden end omverden er af Danmark Energiens Topmøde 2014 Charlotte Søndergren Dansk Energi.
BNP, CO 2 og bruttoenergiforbrug Indeks 1988=100.
Hvor i energisystemet skal bioenergien bruges? Henrik Wenzel, Syddansk Universitet Bæredygtige biobrændsler Konference, onsdag den 26. november 2014, kl.
Aktuelle CO2-problematikker og fremtidens energiudfordringer Kontorchef Thomas Bastholm Bille, Energistyrelsen Dansk Gas Forenings årsmøde den 9. november.
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011.
Vindmølleenergi.
Fotosyntese Fokus på energi
Lavet af Kristian, Sara, Christian, Nithin, Frederikke & Sarah
Individuel deklaration 2016
Brintkursus.
4. Indsamling og behandling af oplysninger
Program for dagen Gennemgang af mål. De næste dage. Hvad er miljø.
Vejr, vind og luft.. Hvordan opstår vejret? Hvor kommer vinden fra?
Om energiomdannelser, energikilder og energibehov
Klima under forandring
Energi til en verden i forandring
Individuel deklaration 2017
Viborg Kommunes placering i benchmarking-analyser på natur-, miljø- og klima-området Oplæg på fællesmøde mellem det Grønne Råd og Viborg Kommunes Klima-
Individuel deklaration 2018
Figur 1: Den tidsmæssige rækkevidde af regulering med særlig betydning for BF19s “Frozen Policy” scenarie. Lyse områder afspejler tiltag, der er en del.
Præsentationens transcript:

Energi og ressourcer

Verdens energiforbrug Atom kraft (kernekraft) Vandkraft 1018 joule pr. år Natur gas Olie/benzin Kul Træ 2010

Naturlige energistrømme Energi fra solen opvarmer jorden og der opstår temperaturforskelle og derved vinde og havstrømme, der dannes regn og torden is dannes og smeltes, floderne strømmer Varme fra jordens indre frigiver energi så skorpen kommer i bevægelse og vulkanisme dannes. Dyr/planter lever og dør for at forrådne Mennesket har de sidste 200 år for alvor rykket denne energibalance gennem Kunstige energistrømme

Varmeteoriens første hovedsætning Alt energi bevares i systemet Fx når en tændstik stryges afgives der varme og resten af tændstikken samt varmen derfra svare til den samlede energi der var i stikken Vi bruger altså ikke energi, men omsætter den blot til en anden og for os mindre anvendelig form Det tager minimum 10.000 år at danne 0,01 sek. at forbruge C-C-C-C-C-C-C-C-C-X: Olie Kulstof er organiseret i kæder

Brændeværdi for træ, hvor Bøg er sat til 100 ”i træækvivalens” Gas Olie Ialt produceres der 42 MJ energi fra et kilo olie. Ialt produceres der 49 MJ energi fra et kilo naturgas.  Ialt produceres der 25 MJ energi fra et kilo kul. energien fra et kilo beriget uran, svare til omkring 8 million liter benzin. Kul Den samme omskrivning findes for olie der sættes til 100 i forhold til andre energiformer… kaldet olieækvivalens

Fra 1950 til 1980 er verdens olieforbrug steget med en faktor seks Træ er ikke medregnet men står for ≈ 15% af verdens energiforbrug (u-lande)

Danmarks energiforbrug har ikke været markant ændret siden 1970 Fald: Produktionen i industrien er faldet E-mærke og andre Energi tiltag /kampagner Isolering af boliger Forøgelse: Transport specielt vej og luftfart Privatbilisme Vedvarende energi Natur gas Olie Kul & Koks Out sorcing af energikrævende virksomheder

Olie Reserver & Ressourcer En reserve (kendte og skønnede) er de olie forekomster, der er økonomisk rentabele at udnytte med den nuværende teknologi (nye fund øger reserven og ændres år for år). Hvis prisen på olie stiger øges andelen af reserver falder prisen på olie mindskes reserverne. En ressource er et olie felt der er fundet og hvor cirka mængden er beregnet, men endnu Ikke udvundet Mulige Reserver Danmarks Ressource For Nordsøen Ressourcen kendt og tilgængelig der kan udnyttes Olieselskaber og oliestater er meget hemmelige mht. ressourcer & reserver Reserven her olie der ikke kan hentes op

Oliereserver i den danske del af Nordsøen http://www.geologi.dk/oliegas/e2/d22.htm