Natur-og Vildtpleje.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kursus i forvaltningsplaner for dåvildt
Advertisements

Danske dyr Dette er en oversigt over de største danske dyr.
Hvilken forskel skaber mest værdi for brugerne?
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Forvaltningsprocedure.
Tilskud til naturpleje. - 1-årig eller 5-årig ordning
Indsæt billede i vinge: Gå ind under Indsæt > Billede > Fra fil Placer billedet, så det ønskede udsnit dækker vingen. (Det kan være nødvendigt at forstørre.
Landsorganisationen i Danmark Kompetenceudvikling til tiden K onference 5 oktober 2011 Målrettet kompetenceudvikling af arbejdsstyrken – forudsætninger.
Mentaltræning Målsætning
- MED BUD PÅ NYE ARBEJDSFORMER INDENFOR ÆSTETIK, MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSPÆDAGOGIK I DET SENMODERNE - ANNE AGGER, VIBEKE NØRGAARD RØNSBO OG RASMUS FINK.
Fodring af vildt Men de nye begrænsning i jagtloven om udsætning af vildt er det mere end tidligere at der er styr på sin udsætningsplan. Hvorfor kan den.
Et uformelt læringsmiljø
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
Arbejdsgruppe Mariagerfjord kommune
6. Lektion: Ligestilling med politologiske briller
NOVANA - Naturtyper og Arter.
Effektiv mødekultur Formål: At udvikle en velstruktureret og effektiv mødekultur 1 Hvad er effektiv mødekultur? 2 Hvad er mål/resultat (Output)? 5 Hvordan.
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
Kristiske faktorer og forudsætninger for vækst - Hvad betyder uddannelse? Carl-Johan Dalgaard Dansk Arbejdsgiverforening Beskæftigelsespolitisk konference.
Grøn skole. Grøn skole - nationale krav:  Undersøgelse: Undersøg Undersøg naturen omkring skolen. Find ud af hvilke planter og dyr der findes i nærheden.
Valg af stationer - regional fordeling Jesper Bak DMU/TERI.
Naturskoven af i dag Hvorfor denne opgave! Forskellige skovtyper
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.
Fiskeindeks til vandløb
Når fritiden kobler til læring- Muligheder i SFO v/ Thomas og Benny Espergærde Skole og SFO 4 blev til én – nye muligheder.
Vedtaget af Byrådet den 7. oktober 2013
AGWAPLAN Seminarer.dk september 2007 Side 1 · · AGWAPLAN – et pilotprojekt for implementering af Vandrammedirektivet - Samarbejdsstrukturer Seminarer.dk.
Hvad er mål/resultat (output)?
Punktopstilling Marker den ønskede tekst og vælg Forøg indrykning: For at fjerne punktmarkering vælg Formindsk indrykning: Skal en (gen-)registrering af.
1.Lektion: Identitet i forandring
Bo Ravn Kommunernes indsats En samlet, strategisk indsats i kommunen En tidlig og differentieret indsats i grundskolen (overgang til ungdomsuddannelse)
Biologi i AT.
Oplæg d Ved Peter Kjøngerskov og Rune Carlsen.
1 & 2 lektion: Samfundet og samfundsfag – hvad er det?
Agerhøne Kendetegn: Forveksling:
Et kritisk perspektiv på helhedssyn Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
Matrix for ideevaluering Ideevaluering ud fra en matrix i form af to akser med forskellige faktorer kan reelt udvides og tilpasses i det uendelige ud fra.
Anvendelse af systemet i konkrete afgørelser
Fuglene i de kommunale skove. Høj-aktuelt emne! Skovdebatten fortsætter Af Anders Jerking |Anders Jerking 2. september 2013 kl. 22:00 DEBAT: En rapport.
1. lektion: Danmark i verden
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Naturplaner på ejendomsniveau
Hvordan bevares agerlandets naturtyper?
Hvad påvirker harens og agerhønens vilkår i agerlandet?
1 Fuglene i den kommunale § 3-administration Eksempler på relevante arter og biotoper, datasøgning i DOFbasen. Peter Lange, Silkeborg.
Michael Stoltze biolog, ph.d. og forfatter,
Systemudvikling i organisationer Systemudvikling som organisation af Keld Bødker Lars Bogetoft Pedersen Præsenteret af Maibritt Peter Gert Forundersøgelse.
Nationalparkerne i lyset af den øvrige naturforvaltning Per Christensen Aalborg Universitet.
Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab
Er randzoner og naturpleje attraktivt? Konsulent Heidi Buur Holbeck.
Natur- og vildtpleje på landbrugsbedriften
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
SKABELON.
Erhvervsrettet innovation - elektrikeruddannelsen Uge 26 – Aalborg Dag 2 1.
1 Natur- og vildtpleje i praksis Erik Esmann Broager og omegns Jagtforening.
Grundkursus i § 3 sagsbehandling Naturbeskyttelse historisk Formålsparagraffen § 1 Øvrigt indhold.
Efterskoleforeningens Årsmøde, 2013 Dialoggruppe 5 Vejledning og overgange v/ Bent Bisballe Østergård, Bestyrelsesmedlem Lis Brok-Jørgensen, Vejledningskonsulent.
SKRIVEFAGET Modul 1: Skriveproces og struktur Lektion 2: Fase 1: Idéudvikling og fokus.
Læhegn og beplantninger i landskabet. Hvorfor og formål Funktion Opbygning Vedligeholdelse.
Vandmiljø og biodiversitet i ferskvand AU AARHUS UNIVERSITET NATURMØDE 27. MAJ 2016 MARTIN SØNDERGAARD … mest om søer.
Læhegn og beplantninger i landskabet. Hvorfor og formål Funktion Opbygning Vedligeholdelse.
Bæredygtig jagt og jagtetik. Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning Kapitel 1 Formål m.v. §1. Lovens formål er at sikre arts- og individrige.
LEKTIE TIL : side 8 og side 28
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Miljøportalen – de vigtigste registreringer
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Efter Karl Henrik Flyums modeller
45116 Teknologisk Forandring og Postal Logistik
Det kompetente Nordjylland
Værktøj: Check dine relationer
Præsentationens transcript:

Natur-og Vildtpleje

Definition på vildtpleje Terrænpleje Bestandpleje terrænpleje Direkte Vildtpleje opdeles i terræn- og bestandspleje. Terrænplejen handler om at forbedre terrænets - biotopens - værdi for vildtet. Det gavner ikke alene vildtet, der er det egentlige mål for indsatsen, men også dyre- og plantelivet som helhed.   Terrænpleje deles op i direkte og indirekte terrænpleje: Direkte terrænpleje er tiltag, der udelukkende sættes i værk af hensyn til vildtet. De omfatter blandt andet etablering og pleje af vildtplantninger, markvildtstriber, vildtagre mv. Indirekte terrænpleje handler om hensynet til vildtet ved driften af jorden. Der er altså tale om initiativer, der integreres i skov- og landbrug, som det faktisk praktiseres. Her kan nævnes etablering af dyrknings- eller sprøjtefrie randzoner, vildtvenlig høstning mv. terrænpleje Indirekte

Terræn Terræn forstås her som en større eller mindre geografisk enhed – en bedrift. Det kunne være en landbrugsejendom på 50 hektar, et gods på 500 hektar eller en skov på 1.500 hektar. Terrænet kan indeholde markarealer, skove, levende hegn, vildtplantninger, enge, overdrev, moser, søer og vandløb. Dermed kan det frembyde mange forskellige biotoper, både kvantitativt og kvalitativt.

Vildt Vildt defineres som alle frit levende pattedyr og fugle.

Bestand Bestand er en gruppe individer af samme art, der lever på samme større eller mindre afgrænsede område.

Forudsætninger Kendskab til vildtets biologi og i særdeleshed krav til levested, er en forudsætning for at udøve målrettet og kvalificeret natur- og vildtpleje. Kendskabet er desuden en forudsætning for at agere som ansvarsfuld jæger. Derfor er denne viden en obligatorisk del af jægeruddannelsen, og ikke blot forudsætningen. I kapitlet om vildtkending og vildtbiologi kan denne viden findes i detaljerne, og dermed muligheden for at tilegne sig viden, der målretter natur- og vildtplejen. Enhver vildtart stiller en række krav til levestedets beskaffenhed. Det er altafgørende for vildtplejens succes, at de plejetiltag der gennemføres, er de rigtige. Kun ved kendskab til den givne arts livskrav kan vildtplejen ske effektfuldt. Det giver nemlig mulighed for at sætte målrettet ind, dér hvor behovet er. Jordbund, klima og menneskets udnyttelse bestemmer dyrelivets arts- og individrigdom det givne sted. Hvis en vildtart accepterer de to første faktorer, kan bestanden øges ved hjælp af natur- og vildtpleje.

Analyse Terrænpleje bør altid ske på grundlag af en analyse af terrænet. Med det udgangspunkt kan tiltagene målrettes de områder og arter, hvor der er et reelt behov.

Terrænanalyse Forsøg at finde den/de begrænsende faktorer: Konkurrence Forstyrrelse Prædation Fødemangel Fødemangel yngel Dækning Rededækning

Vildtets krav Dækning Føde Vand Læ, Sollys

Målsætninger På baggrund af kendskab til vildtets krav til levested og den pågældende lokalitets beskaffenhed, både hvad angår terrænets tilstand og vildtbestandenes niveauer, skal der opsættes målsætninger og mål for natur- og vildtplejen. Tydelige mål og målsætninger er forudsætninger for at opnå den effekt, som natur- og vildtplejen skal resultere i.

Målsætninger Målsætningerne for natur- og vildtplejen kan være flere og i kombination: Vildtplejen skal resultere i at et områdes værdi som levested for vildtet forbedres i forhold til kvaliteten og en forøgelse af antallet af biotoper. Vildtplejen skal give markvildtet bedre livsbetingelser, og det skal integreres i et effektivt landbrug. Vildtplejen skal bidrage til at sikre talrige forskellige bestande af vildt, hvor jagtbare arter prioriteres højere end ikke-jagtbare. I skoven skal vildtplejen skabe en mere attraktiv struktur for vildtet og dermed øge skovens bæreevne, det vil sige kapacitet til at rumme vildt. På markarealerne skal vildtplejen forbedre eksisterende levesteder for vildtet og skabe nye. Derved vil også markens bæreevne blive øget. Vildtplejen skal sikre et terræn for bæredygtig udsætning af fjervildt

Øvelse: Natur- og Vildtpleje Gå sammen med din sidemand og noter et stykke papir svar på følgende spørgsmål. Regler: Lukket bog og maks. 5 minutter! Hvordan defineres natur- og vildtpleje? Hvad dækker over begrebet terræn? Hvad dækker over begrebet vildt? Hvad dækker over begrebet bestand? Hvad er formålet med at opsætte mål og målsætninger? Denne øvelse er god til opsamling på et emne med mange facts. Øvelsen giver mulighed for at kontrollere at eleverne har opnået viden om de faktuelle områder, og tilgodeser desuden elever der lærer bedst ved at snakke selv (verbale) og bruge sin finmorik (taktile). De små grupper (2 personer) sikrer en tryg og fortrolig situation, således at alle eleverne tør sige hvordan de har opfattet budskabet. Spørg grupperne skiftevis om svaret på spørgsmålene når tiden er udløbet.