Fra mælk til ost Vi lavede osten ved hjælp af enzymet Chymosin. Chymosin får mælken til at koagulerer, sådan at man, når vallen er sorteret fra, har det koagulerede mælk tilbage. Den tilbageværende bummi-agtige masse, blev presset, så vallen blev taget fra og osten var tilbage. pH optimum Chymosin virker bedst ved en pH, på 6. derfor tilsætter man mælkebakterier som omdanner laktosen i mælken til bl.a. mælkesyre, som får pH til at falde Temperatur optimum Chymosin er mest effektivt og aktivt ved 40grader. Derfor opvarmede vi vores mælkeblanding fra 32 til 36grader, for at chymosinen ville virke bedre.

Fysiske målinger på mælk Ledningsevne: Når bakterier begynder at angribe, ødelægger de celler. Langt oppe i yveret i nogle små udposninger, kaldet alveolerne, sidder der inderst nogle celler, og det er disse bakterierne ødelægger. Fra disse ødelagte celler bliver der frigivet salte, som gør at mælkens ledningsevnen vil stige. Når der er mere salt i en væske har strømmen lettere ved at vandre igennem, da der er flere metal-ioner til at lede det videre. Så hvis mælken har en forhøjet ledningsevne, er der en chance for, at der er uønsket bakterier i den pågældende pat, som har ødelagt celler og frigivet salte i mælken. Celletal: Når der sker en infektion, eller en øgning af uønsket bakterier, et sted i koens krop vil antallet af hvide blodlegemer og blodplader forøges, da det er koens immunforsvar, der slår ud. Når antallet af de hvide blodlegemer og blodplader forøges er der flere celler. Så hvis celletallet er højt (over 200.000) indikerer det at der er en mulig infektion, som koens immunforsvar er ved at bekæmpe. Visuel/filter: Mælk fra en ko med yverbetændelse vil indeholde klumper som kan ses ved en visuel vurdering. Derefter kan man filtrere mælken og se om der efterlades klumper i filteret, som kan be/afkræfte ens eventuelle vurdering. CMT: Med denne metode finder man indirekte ud af, om der er et forhøjet celletal i mælken. Hvis en ko er syg vil dens immunforsvar reagere og sende hvide blodlegemer ud, hvor infektionen befinder sig. Dette betyder, at der er et forhøjet celletal og derved mere DNA. Når CMT væsken tilsættes mælken vil det få cellernes membraner til at opløses og DNA’et vil farves og blandes ud i mælken. DNA har en slimet konsistens, og hvis der er et forhøjet antal af celler vil der være ekstra meget DNA, som så vil vises ved at mælken bliver mere tykt og slimet. Fysiske målinger på mælk Introduktion, formål:I forbindelse med vores seneste forløb har vi været på studietur til Foulum på Århus universitet. Her har vi fortaget nogle målinger på 7 forskellige køer ved hjælp af 4 forskellige metoder, for at undersøge hvilke af de 7 køer der har yverbetændelse. Ud fra vores data skulle vi finde ud af, hvilke af de 4 metoder der egner sig bedst til at bestemme hvor vidt en ko har yverbetændelse eller ej. De 4 metoder var henholdsvis en visuel vurdering af mælken, et forsøg hvor vi testede ledningsevnen på mælken, et forsøg hvor vi tilsatte CMT væke til mælken, og tilsidst et forsøg hvor vi talte celletallet i mælken. I den visuelle vurdering af mælken så vi på om mælken så dårlig ud, om der f.eks. var klumper i mælken osv. I forsøget hvor vi testede ledningsevnen, så vi på om ledningsevnen var høj, og koen dermed var syg. Da vi tilsatte CMT væsken til mælken vurderede vi visuelt i hvor høj grad koen var syg ved at se på hvor slimet mælken blev. Og til sidst da vi talte celletallet, kunne vi konstatere at hvis celletallet var over 200.000 var koen syg. Figur 1: Den høje ledningsevne hos ko 5969, indikerer at der er mange metal-ioner i dens mælk. Figur 3: Figur 2: Viser en høj CMT-værdi hos ko 5969, dens mælk blev slimet og tykt efter tilsætning af CMT-væsken pga. den forhøjede mængde af DNA (se afsnit om ledningsevne) For at kunne vurderer, hvilken af de 4 metoder, der egner sig bedst til at finde ud af om en ko har yverbetændelse, må vi sammenligne en syg- og en ikke syg ko. Derfor har vi taget udgangspunkt i to køer, som har fået forskellige resultater. Som tidligere nævnt skal vi finde ud af hvilke målemetoder der bedst tester for yverbetændelse og dermed kan bruges i malkerobotter. Måling af celletal og Cmt-test tester for det det samme, nemlig hvor mange hvideboldlegmer der er tilstede i pattecisternerne og delvist i yvercisternerne, og dermed om der er en infektion. Det er ikke særlig relevant at skulle lave to målinger der tester for det samme inden hver malkning og da en cmt-test er meget omfattende og upræcis, vil måling af celletal være den mest relevante test af de to ovenstående. Ledningsevne tester primært mælken fra yvercisternerne, altså hvor meget salt der er firgivet fra ødelagte celler – jo højere saltindhold, desto højere ledningsevne – så hvis denne test viser en høj ledningsevne, er der allerede en stor bakterielinfektion. Derfor er denne test også en relevant test at have indbygget i en malkerobot som en slags ”bagstopper”. Både filter- og visuelscore givet kun et udfald når koen allerede ér syg, og da de er upræcise og ledningsevne tester for det samme, er de begge overflødige