En dårlig start på “guldalderen” perioden 1950-57 Efter høj vækst i genopbygningsperioden 1945-50 ligesom i mange andre lande Klarer dansk økonomi sig relativt dårligt i årene 1950-57, jf. Peder J. Pedersen s. 546, tabel 17.3 I det følgende ser vi såvel på nogle internationale forhold som udviklingen i bytteforholdet og de fortsat begrænsede lånemuligheder som på nogle hjemlige forklaringer som en uheldig erhvervsstruktur og svigtende investeringer,

For at begynde med de internationale forhold Så forringedes bytteforholdet i udenrigshandelen (beregnet som et indeks for eksportpriserne divideret med et indeks for importpriserne) I 1949 da DK fulgte UK i en 30 pcts. devaluering overfor $ (bemærk at de europæiske valutaer hidtil havde været overvurderede). Import i $ nu væsentligt dyrere I 1950 steg de relative råvarepriser pga. Koreakrigen I 1956 steg især de relative energipriser pga Suez-krisen

Betalingsbalancens løbende poster var en restriktion Antog man i hvert fald Fordi de internationale kapitalmarkeder langt fra fungerede normalt endnu Jf. fra 9. lektion at de vestlige landes valutaer først blev konvertible i 1958

Den danske eksportstruktur var fortsat præget af landbrugsvarer Og landbrugets sektorbytteforhold faldt Jf. 7. lektion om de langsigtede tendenser i afsætningen af landbrugsvarer Industriproduktionen og industrieksporten øgedes ganske vist kraftigt se s. 146, tabel XVI.4 Men fra et relativt lavt udgangspunkt

Valutareserven svandt pga. disse forhold flere gange faretruende Den økonomisk politiske reaktion var gentagne stramninger (1950, 1954 og 1957) af penge- og finanspolitik Efterfulgt af lempelser Som tilsammen betegnes ‘stop-go’ politik Og som må formodes at have øvet en negativ indflydelse på investeringsaktiviteten, se s. 145, figur XVI.4

Pengepolitik, boligpolitik og renteniveau Pengepolitikken vender tilbage efter ikke at have været benyttet siden midten af 1930’erne I form af Den neutrale pengepolitik fra 1951 Nationalbanken betingede sig at pengeforsyningen ikke måtte udvides Når staten i stigende grad lånte ud til boligbyggeri

Derfor måtte salg af statsobligationer dække det stigende udlån fra kapitalbudgettet (lykkes indtil 1954) Hvilke følger kan de kunstigt billige boliglån således have haft for den rente, som andre erherv kunne låne til?

Et særligt kapitel om landbrug og landbrugspolitik 1950-1992 Først i 1957 overstiger industriens arbejdsstyrke landbrugets I 1950’erne afvandrer især landbrugets medhjælpere Hvordan kan dette forklares ud fra udviklingen I de relative input-priser? (arbejdskraft versus mekanisering) Fra 1960’erne afvandrer også de selvstændige, jf. lovgivning om størrelsen af de enkelte ejendomme

Landbrugsstøttens udvikling over tid Fra 1958 begynder nationale danske støtteordninger (importbegrænsning og prissubsidier) Bemærk argumenterne - var de gode? Netop muligheden for at tilslutte sig EFs (fra 1993 betegnet EU) landbrugsordninger var et centralt argument for tilslutning til EF Common Agricultural Policy var udviklet gennem 1960’erne

Nogle generelle betragtninger om CAP Havde oprindelig form af garenterede mindstepriser Importafgifter på landbrugsvarer udefra og eksportsubsidier til eksport ud af fællesskabet skulle sikre et bestemt højt prisniveau Giver incitament til at øge produktionen Så det blev nødvendigt med støtteopkøb for at holde prisen oppe

Bemærk hvem der taber ved disse subsidier: De fattige landbrugslande udenfor fællesskabet EF’s forbrugere EF’s skatteborgere Er vi værre end andre, f.eks. USA? (nærmest ja) Andre støttemodeller og incitamenter (kvoter)

På trods af medlemskabet af EF fra 1973 Gennemgik mange danske landmænd en krise i begyndelsen af 1980’erne, fordi…. De havde købt deres ejendom for dyrt i forventning om CAP Inflationen var faldet Støtten i CAP reduceres noget efterhånden Bemærk at landmænd ikke, trods stadig støtte, generelt har højere indkomster end andre!