Unges fællesskabsdannelse og ændring af vaner ved gymnasiestart

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
VUE - årsmøde Vejledning i Fællesskaber
Advertisements

Styrket inklusion i Kerteminde Kommune
Folkeskolereform 2014 En gennemgang af hvor vi på TDS er nu i forhold til forliget om ny folkeskolereform.
Progression i samfundsfag
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
HVORFOR GÅ I 10. klasse? For at blive afklaret med hensyn til valg af ungdomsuddannelse For at blive helt klar til fx en erhvervsuddannelse eller gymnasiet.
Hvad er Khan Academy Verdens største gratis virtuelle skole
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen.
Elevator-talen Gjerrild-Bønnerup Friskole. Fællesskab  På tværs af klasser og alder. Fællesskab i forældregruppen. Fællesskab i personalegruppen på tværs.
Fjordbakkeskolen forældremøde
Velkommen Til Øster Snede Skole.
Folkeskolereform pr. 1. aug Ambitiøst løft af folkeskolen •Børnenes læring og faglige niveau skal styrkes •De unge skal have de bedste muligheder.
Ud af skolen – og hva’ så? UU Ringkøbing Fjord
At udforske sin egen praksis
Netværksprojekt for fremmedsprogenes profil og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser.
Fællesskaber fastholdelse og personlig udvikling
Hvordan søger man om optagelse?
Morten Nissen Pædagogisk psykologi Morten Nissen
Pædagogisk psykologi Morten Nissen Liselotte Ingholt
Designopgave Problem: Hvordan finder man rundt på it-c? Løsning: infokiosk Tilgang: afdække vaner og adfærd via observation og interviews.
Mental sundhed I skolen trivsel, selvværd og robusthed
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Mads Hermansen Professor, dr. pæd. CBS & NHV
Faglig overgang – Næstved Gymnasium og HF Dansk. Formål Primært at løfte det faglige niveau for alle elever, og herunder også at bidrage til at udligne.
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Kontaktforældre Program
Pædagogisk udvikling Jan afdelingsopdelt skole - 1. afdelingslederkursus - 1. afdelingslederkursus - Skoleudvikling v/ Erik Torm - Skoleudvikling.
Valg af introduktionskursus. 8. Klasse efterår/vinter.
Forældre som ressource i skolen. Konceptet tager udgangspunkt i:  At forældre er en ressource  At skabe forældre og netværksdannelse  Fælles holdninger.
IT-baserede retteformer –erfaringer fra et udviklingsprojekt Udviklingsprojektets titel: Udvikling af god praksis ved feedback på elevernes kollektive.
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
Orienteringsaften på Byhøjskolen 24. januar 2012
Skoleåret  Høj faglighed  Helhedssyn  Respekt  Engagement  Udviklingsorienteret Klik på skyen og se en fortolkning af værdien ”høj faglighed.
Fælleskommunal arbejdsgruppe nedsat af UUVs styregruppe 4 møder i alt = beskrivelse af indhold og forslag til organisation UUVs styregruppe tager den endelige.
Velkommen til forældremøde
Præsentation af hhx-projekt: ”Læringsmiljø på hhx kvaliteter og udfordringer”. CeFU bestyrelsesmøde, 11. november 2008 Ved forskningsassistent Arnt Louw.
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
Det politiske arbejde med udvikling af folkeskolen i Esbjerg kommune
Velkommen til forældremøde
Rullende skolestart August 2010.
Læreres vilkår for at udvikle en lokal naturfaglig kultur omkring natur/teknik - Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse.
Sundhedspædagogisk tværfagligt samarbejde
Velkommen til infoaften om de gymnasiale uddannelser Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland.
SUI seminarhold: Intervention i unges fællesskaber Liselotte Ingholt Morten Nissen
HD Regnskab og økonomistyring Lektor Claus Holm, Ph.D. og Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen.
FOLKESKOLEREFORM FELDBORG SKOLE JUNI TRE MÅL  FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN  FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE.
MODUL 3B KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Tværfagligt samarbejde.
Den Sammenhængende Skoledag På Holluf Pile Skole Odense.
Inklusion og Specialviden
Gesten Børnecenter Velkommen i skole 2015.
Når det perfekte bliver det normale Niels Ulrik Sørensen Brandbjerg Højskole 18. marts 2016.
Mangfoldighed og Inklusion i efterskolen Pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner
UDDANNELSE ELEVERNE SKAL: LÆRE SÅ MEGET DE KAN I ALLE FAG OPLEVE ET UNDERVISNINGSMILJØ, DER GIVER LYST TIL FORDYBELSE OG ENGAGEMENT. VIDE, HVORDAN DE LÆRER.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm"
Sanne Lorentzen Status, NLS Lederforum Folkeskolereformen Flere undervisningstimer i skolen Mindre tid i fritidstilbud Pædagoger deltage i undervisningen.
Vælg layout 1. Højreklik uden for dit slide 2. Vælg et passende layout fra “drop ned” menuen Vis hjælpelinjer som hjælper ved placering af objekter 1.Højreklik.
Kollektiv vejledning 8. klasse, første gang
INTERNATIONALISERING I GYMNASIET
Kollektiv vejledning 8. klasse, første gang
Røde kors fællesskaber
HL, Uddannelsesforbundet og Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier har udarbejdet denne præsentation til brug på erhvervsskolerne. Præsentationen går igennem.
It i folkeskolens matematikundervisning
Nye forstander på efterskoler 2016
Forskningsleder seminar OUH
Optagelsesprocedure og optagelseskrav for 9. og 10
Skolestart på Hillerød Vest Skolen
Optagelsesprocedure og optagelseskrav for 9. og 10
Refleksion over projektuge
Hvad vil jeg efter 9. klasse?
Præsentationens transcript:

Unges fællesskabsdannelse og ændring af vaner ved gymnasiestart Liselotte Ingholt Ph.D.studerende Institut for Psykologi, KU

Mål for Ph.D. projekt Formål: At undersøge på hvilke måder det er muligt – med udgangspunkt i unges egne diskussioner – at skabe udvikling i handlemønstrene omkring deres vaner. Med henblik på at forstå de handlemåder, normer og værdier, unges fællesskaber samler sig omkring, er det projektets delmål: At undersøge hvordan ændring i vaner i bredere forstand er en del af unges udvikling af fællesskab. Dette inkluderer bl.a. et fokus på betydningen af udvikling i festvaner. At undersøge skolernes rolle for udvikling af særlige betingelser for dynamikker og vaner i de unges fællesskaber.

Praksisforskning med deltagende observation, kvalitative interviews og fokusgruppediskussioner Deltagende observation igennem skoleåret 2004 / 2005. Herunder deltagelse i introture, skoletimer, gruppe- og projektarbejder, pauser, klasse- og skolemøder, ture til den lokale grill og pizzeria, caféaftener og skolefester. 11 Kvalitative interviews med enkelt personer 22 Fokusgruppediskussioner med 2 – 5 personer

De to gymnasiers profiler ”Bygymnasiet” Udviklingsorienteret Projektbaseret undervisning Privatgymnasium Skoledemokrati Mange studerende fra veluddannede, ofte venstreorienterede hjem Lokaliseret i pulserende café- og butiksbyliv Optag fra lilleskoler, samt skoler 30-40 km. væk ”Omegnsgymnasiet” Udviklingsorienteret Projektbaseret undervisning Kommunalt gymnasium Traditionel ledelsesstruktur En del studerende fra hjem uden gymnasial / akademisk baggrund Lokaliseret i københavnsk omegnskvarter Optag fra lokalområdet, dvs. 70-80 folkeskoler