Pelletering og brikettering af biomasse

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
”Optimering af tørstofindhold og mængdereduktion af slam”
Advertisements

Ideen fremlægges for kommunens teknik- og miljøudvalg.
Fremtidens energi Sol, vind og brint Bæredygtig energiproduktion.
1 Hvordan kan Danmark udnytte sine potentialer inden for energieffektive løsninger? Danmarks Vækstråd Den 1. juni 2007.
Energi Øresund | 28. marts | 2011 | Kenneth Løvholt | Gate 21 Varmepumper Lagring af vedvarende energi Jens Brandt Sørensen.
Forventninger til markedet for brændselsflis Markedsmuligheder for pil
Energi Øresund | 15. maj | 2011 | Kirstine Hansen | Amagerforbrænding Aktivitet 1: Lagring af vedvarende energi Lagring af affald –status og foreløbige.
Biomasse fjernvarme anlæg, Sverige
Muligheder og status i Danmark v/ Mads Helleberg Dorff Christiansen
InnoCamp Design af fremtidens selvforsynende Smarthouses Jonas Rasmussen & Anne B. Holm Innovationscenter, DONG Energy A/S.
INV0LVERING AF LANDBRUGET
Energy Day Hans Peter Slente 22.nov. 12 Eksport af energiløsninger Hans Peter Slente Branchedirektør DI Energibranchen.
Den Fremtidige Anvendelse af Biomasse i den Danske Energiforsyning
Energy Together.
Pilekursus v/ Vestjysk Lbf. 28 oktober 2009
Opsummering Kathrine Hauge Madsen.
KUL.
Effektive kraftværker
Workshop – nyttiggørelse af landbrugets husdyrgødning 4. oktober 2012
Biobrændstof til transport Hvad ske der lige nu I DK I EU Globalt I Grenaa Af Svend Brandstrup Hansen Direktør Danish Biofuel Holding a/s Formand Danbio,
Bioenergi som integreret del af jordbrugsproduktionen
Fordele og ulemper ved fossile og alternative energikilder
MAXIFUELS: Second generation bioethanol technology Birgitte K. Ahring.
Samsø Energiakademi. Vedvarende energi ø 3 fjernvarmeværker på halm 1 fjernvarmeværk på træflis og solfanger 11 landvindmøller 10 havvindmøller.
Forgasning af affald og biomasse
1 Drivhuseffekten Lys kan opfattes som bølger
Maabjerg Energy Concept – er det næste skridt på vejen Bæredygtig bioraffinering - en dansk jobskaber.
Slide No. 1 Biologiske løsninger Fra Novozymes August 2006.
NIRAS A/S Hovedkontor i Danmark og datterselskaber/kontorer i 14 lande
BIO-DIESEL.
Biogasrejseholdet Borgermøde i Brande den 20. oktober 2014
Hvem er NGF Nature Energy Månsson?
Status og perspektiver for energiforsyningen i Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1Strategisk Energiplan Fredericia - Erhvervsforeningen 12. november.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Sådan bliver landbruget klar til at producere mere energi Kathrine Hauge Madsen
Initiativ SYD Hovedmål: Bæredygtighed på lokal plan Sammenhæng mellem agro-industri-by Klima + miljø + beskæftigelse Bærende elementer: Der skal være tale.
1 Planlægning for biogasanlæg. 2 Spørgsmålet er….. Restprodukter fra produktion og forbrug skal minimeres og genanvendes Fremtidens biogasanlæg kan fremstilles.
Driftsleder, Løgstør Fjernvarmeværk
Anvendelse af forkoblet forgasser til el-produktion fra biomasse 19. september 2011 Rasmus Glar Nielsen Technology Development Manager.
Udvikling af bio-energi i Irland Pieter D. Kofman Senior konsulent Danish Forestry Extension.
Hvor og hvordan afsætter man fiberfraktionen? Thorkild Q Frandsen, Landscentret, Plan & Miljø DLBR Landsdækkende rådgivning Gylleseparering og afbrænding.
Selvforsyning med energi i det bæredygtige jordbrug
Hvilke råvarer kan omsættes til biobrændstof?
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Tørstof fra gylleseparering dur’ det i biogasanlæg?
Måbjerg Biogasanlæg BioEnergy anlæg Gødningsfabrik Miljøvenligt renseanlæg biogas Det er ikke et traditionelt biogasanlæg ! Gasproduktion.
Er marken til produktion af foder, fødevarer, energi eller miljø? Kathrine Hauge Madsen, AgroTech
Plantekongres januar 2008 Biogas - fremtidens ressource? Udviklingspotentialet for biogas og afbrænding af gødningsfibre v. chefkonsulent Bruno.
Hvilke teknologier til separering kan købes i dag ?
Plantekongres 11. januar 2006 Bioteknologisk forskningsstrategi for nonfood og foder V/ chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Landbrugsraadet Plantekongres.
Overskudsvarme John Tang, Dansk Fjernvarme.
Biodiesel and bioethanol
 Udvidelse af forsyningsområde til industrien i Hjallerup Nord.  Varme fra fælles solvarmeanlæg, som forsyner både Hjallerup og Klokkerholm med varme.
Biobrændslers rolle i fremtidens energisystem Kristoffer Böttzauw, Energistyrelsen.
Energi i planlægningen Per Sieverts Nielsen Kursus I By og trafikplanlægning 9. Juni 2015.
Anvendelse af biomasse i energiforsyningen sekretariatsleder Christian Ege.
© Vattenfall A/S Odense den 17. april 2007 Vattenfall og den nye halmfyrede blok på Fynsværket.
Hvor i energisystemet skal bioenergien bruges? Henrik Wenzel, Syddansk Universitet Bæredygtige biobrændsler Konference, onsdag den 26. november 2014, kl.
Galathea 5 Fra fossil brændstof - til vedvarende energi. Ved: William, Mikkel og Asger.
Miljøeffektiv teknologi Sven Gjedde Sommer Kemi-, Biologi- og Miljøteknologi Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet.
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011.
Fremtidens energisystem i Danmark - og hvordan Nordjyllandsværket indgår heri Henrik Lund Professor i energiplanlægning Aalborg Universitet Nordjyllandsværkets.
Biogas-gødning – nye udfordringer og muligheder
Individuel deklaration 2016
Fremtidsscenarier for det industrialiserede landbrug
Adm. direktør Søren Stjernqvist
Individuel deklaration 2017
Grøn bioraffinering – Fra miljøudfordring til forretningseventyr
Adm. direktør Søren Stjernqvist
Individuel deklaration 2018
Adm. direktør Søren Stjernqvist
Præsentationens transcript:

Pelletering og brikettering af biomasse Jonas Dahl (Faglig ledere Bioenergi) Biomasse og Bioraffinering

Hvorfor Pelletering og Brikettering ? Reducere lager- volumen/omkostninger af biomasse (affald) Reducerer biologisk aktivitet/stabilisere lager Effektivere håndtering og lavere transportomkostninger Øger energiindhold per volumenenhed Brændsel bliver homogent og kan erstatte fossile brændsler til husholdninger, industri og kraftværker Mulig forbehandling til bioraffinering (etanol, biogas)

T ~ 120 C Hvordan? Biomasse partikel Lignin Pelletering (værme og tryk) Biomasse partikel Lignin Efter nedkuling: . Samendhakning fiber . Hydrogen bindinger . Komposit af fiber/ stilnede polymerer Friktion og varmeudvikling T ~ 120 C During pelletization - High temperature and pressure: Rupture of the cell wall, release of lignin and hemicelluloses Melt and flow of wood polymers (lignin and hemicelluloses) Network of molten polymers Interpenetration of polymer chains from neighbor particles Hydrogen bonding / Adhesion / Cohesion of polymer chains Cooling after pelletization Solidification / hardening of polymers Formation of wood fiber network composite

Specifik densitet Specifik densitet (træ) ~ 0.4 – 0.7 kg/m3

Savsmuld / formaled træ flis Bulk densitet Sawmill wood waste Savsmuld / formaled træ flis Pellets (D 6-8 mm) Briketter (D 50 - 95 mm) Træflis Densitet 300 kg/m3 160 kg/m3 650 kg/m3 500 - 650 kg/m3 Vand % 55% 12% 8% 10 % Specific energie indhodl 2,0 MWh/ton 4,4 MWh/ton 4,8 MWh/ton Densitet Ham Halmballe = ~150 kg/m3 450 - 550 kg/m3

Pelleteringsteknologi - Ringmatrice Eks. Leverandører: Andritz (Sprout matador, Dk) Kapacitet per maskin: 4-6 , 10-12 t/h CPM (USA), Buehler (Tysk), Salmatec (Tysk), Muyang (Kina), Muench (Tysk)

Pelleteringsteknologi - fladmatrice Eksempel leverandører: Amandus Kahl (Tysk) Kapacitet: 0,2 – 8 ton/h

Briketteringsteknologier  Skruve press Hydralisk press Mekanisk press Leverandør : CF Nielsen (Dk) Kapacitet: 200 - 1800 kg/h per enhed Diameter: 50 - 95 mm rund; 65*65 , 75*75 kvadrat Kilde: CF Nielsen. http://www.cfnielsen.com

Kilde: ANDRITZ renewable energy solutions Eksempel: Produktionslinje Træpiller (våd træflis) Fin formaling < 3 mm Konditionering (Damp) Pelletering Køling Sigtning Neddeling Tørring til 10 – 12 % Kilde: ANDRITZ renewable energy solutions

Kilde: ANDRITZ renewable energy solutions Eksempel: Produktionslinje Halmpiller Fin formaling < 3 mm Konditionering (Damp) Pelletering Køling Sigtning Ved behov Tørring => 10 – 12 % Aflastning og opriver af baller Kilde: ANDRITZ renewable energy solutions

Eksempel: Pelletering i mindre skala (råvare tør savsmuld) Leverandør: Sweden Power Chippers Kapacitet : 0,125 – 1 ton/h) Kilde: http://www.pelletpress.com/

Part: 10 – 20 *5*3 mm Vand : 6 - 16 % Normalt lavere energi forbrug i forhold til pellets Køling (naturlig konv) Kilde: CF Nielsen. http://www.cfnielsen.com

Brikketering af halm som forbehandling til bioraffenaderi (Dansk opfindelse, www.kineticbiofuels.com ) Anvendelse i biogasanlæg – forøger gasproduktion med 150-200 % Forproces til bioetanol anlæg – under udvikling (Måbjerg) Halm brikett 70 gr Opriven halm 70 gr 0 min. 5 min. 10 min. 15 min. Kilde: http://www.kineticbiofuels.com

Teknologisk Institut – Test- og produktions- faciliteter til pelletering Single pellet 5 – 10 g Lab til Pilot test 20 – 100 kg/h Industriskala til test- og kontrakt-produktion 1 - 10 ton/h - Fra test af nye biomasers pelleteringsegenskaper (Århus) til mindre kontraktproduktioner (Sdr. Stenderup, Kolding) - BioLab - akkrediterede analyser af faste biobrændsel

Thank you for your attention ! Jonas Dahl JODA@DTI. DK Danish Technological Institute Danmark nuvarande pellets forbrug – dansk produktion går ner – import øger Framtide forbrug til kraftværker => framtid vil kræve kæmpe lager Risker vid lagring i silos och lager ikke helt kende? Eksempler på selfantændelser Eksempler på olycker vid off gassing ( (Spørg Lars (DBI) om tilstedevarande regler før lager) Kemi som starter off gasing og selfantændelse (Urban) => Derfor er mål i LUBA projekt et flertal find hurtig metoder til at analysera og vurdere klassificera pellets vid ankomst (eksempel vis måle mængde som kan o Rigtig prøveudtagning (udfordring på stora laster kommer med et skib) => mål er en automatisk prøveudtagning i fallande strøm vid avlastning af skip. Eksempler på dårlig prøveudtagning eller på udfordringen med Siste del er at sikre sig at de importerede pellets are sustainable. Avtivily take part in international development of sustainability certification and defining criterias.